Uber har lukket sin app i Danmark. Og det kan man enten glæde eller ærgre sig over.

Men hvis drillerier mellem Liberal Alliances Joachim B. Olsen og SF’s Karsten Hønge dermed forstummer en tid, er Ubers exit også en oplagt mulighed for at refokusere arbejdet med at få platforms- og deleøkonomien til at fungere bedre i Danmark, så det uindfriede vækstpotentiale i de nye digitale tjenester kan give fremgang for hele den danske samfundsøkonomi.

Sådan lyder forhåbningerne hos flere danske platformsvirksomheder, eksperter og store erhvervsorganisationer. De er bredt set ærgerlige over Ubers exit, men håber på, at Uber som den altoverskyggende aktør inden for platforms- og deleøkonomien med sit farvel til det danske marked ikke bliver et permanent tilbageslag for udbredelsen af platformsøkonomiske tjenester i Danmark, men måske kan give luft til en mere fornuftig politisk debat og en afbalanceret regulering af de nye digitale forretningskoncepter.

”Deleøkonomien i Danmark dør ikke med Ubers exit. Tværtimod kan det være, at Christiansborg vågner op og får prioriteringerne på plads, i stedet for at diskussionen hele tiden handler om, hvorvidt det er i orden, at Joachim B. Olsen kører rundt i en Uber,” siger Jesper Bove-Nielsen, forfatter til bogen ’Den nye deleøkonomi’ og iværksætter bag den deleøkonomiske indkøbstjeneste vigo.dk, hvor kunder i Rema 1000 kan hjælpe hinanden med at købe ind.

Han peger på, at der eksisterer over hundrede deleøkonomiske virksomheder i Danmark, som Erhvervsstyrelsen har vist i en nylig kortlægning. Men i den politiske debat har Uber fået al opmærksomheden, og det har forplumret debatten om potentialet i deleøkonomien og gjort det til en debat om skatteunddragelse i stedet for om vækst og arbejdspladser.

Det samme mener en af grundlæggerne af den danske samkørselstjeneste GoMore, Matias Møl Dalsgaard, der personligt er glad for, at Uber lukker.

”Uber har fulgt en strategi, hvor de har ignoreret reglerne og vedholdende talt om sig selv med begreber som samkørsel og deleøkonomi, selv om alle kan se, at det er en taxaservice, og det har gjort det svært at føre en fornuftig diskussion om deleøkonomi. Det har ikke været godt for nogen. Så derfor er det fint, at de er ude,” siger Matias Møl Dalsgaard.

Han understreger, at han ikke ser Uber som en konkurrent til GoMore eller er imod deres produkt.

”Jeg bruger selv Uber i udlandet. Men det irriterer mig, at man ikke har kunnet tale ordentligt om innovation og deleøkonomi, fordi der har været en virksomhed med uhyrligt mange ressourcer, der har sagt mange forvirrende og uærlige ting om sig selv.”

Mens GoMore-stifteren derfor glæder sig over Ubers exit, er der en større ærgrelse at spore hos Martin Christian Hansen, direktør og medstifter af en anden dansk platformsøkonomisk transporttjeneste, Mover, der lidt på samme måde som Uber formidler kontakt mellem chauffører og kunder, men dog kun inden for transport af pakker og varer.

”Jeg er ærlig talt ked af, at Uber ikke er i Danmark længere. Men Uber har fejlet ved ikke at tage seriøst, at der er nogle meget stærke holdninger til skattebetaling og til den danske arbejdsmodel i det her land, og det har desværre også givet et dårligt ry for alle os andre, der har ladet os inspirere af deres effektive digitale forretningsmodel,” siger Martin Christian Hansen.

Derfor mener han også, at Ubers lukning i Danmark kan bruges til at få lidt flere nuancer tilbage i debatten om deleøkonomi og platformsvirksomheder, og han tager det som en mulighed for at vise danskerne, at andre Uber-lignende tjenester som Mover godt kan være både smarte og innovative og alligevel tage et socialt og skattemæssigt samfundsansvar.

”Noget af det, som danskerne nok skal til at vænne sig til, er, at vi ikke alle er nogle farlige platforme, der prøver at snyde i skat og dumpe arbejdsvilkår. Det kræver noget arbejde for os at få udbredt de nuancer,” siger Martin Christian Hansen.

Styr på spillereglerne

Politikerne på Christiansborg kan også hjælpe med at normalisere debatten om deleøkonomien ved ikke alene at fokusere på at jagte de få sorte får i deleøkonomien, hvad end det drejer sig om skattesnydere blandt borgere eller nye efterligninger af Uber. Der er derimod brug for at få styr på de grundlæggende spilleregler, lyder opfordringen. Se tekstboks med 10 forslag.

”Lige nu er det som at spille tennis uden net. Så er der nogen, der siger ’hov, nu ramte du nettet’, men de kan ikke pege på, hvad vi skal gøre anderledes,” siger Martin Christian Hansen fra Mover.

Hans opfordring til Christiansborg er derfor at indgå i en tættere dialog med de deleøkonomiske virksomheder, så der kan komme styr på skatteopkrævning, fradragsmuligheder og myndighedernes egne kontrolværktøjer. Og det bakker Dansk Erhverv op om og foreslår, at det bliver et myndighedskrav, at de deleøkonomiske virksomheder skal indberette skatteoplysninger for medarbejdere – at det ikke er noget, man frivilligt kan vælge at gøre.

”Hvis man vil deleøkonomien det godt, så får politikerne styr på det. Så længe der ikke er styr på spillereglerne, så vil folk vende sig imod det,” siger Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Også Jesper Bove-Nielsen siger, at skattebetalingen for deleøkonomiske tjenester er en af den slags grundlæggende selvfølgeligheder, der bare skal styr på. Og det kan politikerne hjælpe på vej ved f.eks. at indføre et deleøkonomisk fradrag for alle typer deleøkonomisk aktivitet, ikke kun for udlejning af sommerhuse.

”Selvfølgelig skal der betales skat. Men få nu lige proportionerne på plads. Hvis man gerne vil have vækst og flere arbejdspladser, så skal man i hvert fald ikke forbyde on-demand-platforme,” siger han og fortsætter:

”Der er et meget stort vækstpotentiale i deleøkonomien, og Danmark har egentlig alle forudsætninger for at blive en frontløber på det her. Men der bliver slet ingen fremtid for dansk deleøkonomi, hvis ikke politikerne vågner op og siger, hvad de gerne vil. For ellers ender de med at spille rollen som dem, der forbyder og forbyder,” advarer Jesper Bove-Nielsen.

Milliardpotentiale

En lignende men lidt mere diplomatisk melding kommer fra de to store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv, der har svært ved at finde begejstringen over Ubers lukning.

”Det er en win-win-situation for alle, når man med nye teknologier gør det muligt og nemt at udnytte flere ressourcer i samfundet bedre. Og derfor er det vigtigt, når politikerne regulerer området, at de tager udgangspunkt i, hvad der er godt for hele samfundet, og ikke bare forsøger at beskytte etablerede brancher, sådan som man har gjort på taxaområdet ved at stille krav om sædefølere og traditionelle taxametre,” siger Adam Lebech, branchedirektør i DI Digital.

I både DI og Dansk Erhverv balancerer man mellem på den ene side hensynet til eksisterende virksomheder, der risikerer at blive udkonkurreret af de nye digitale virksomheder, og på den anden side de oplagte samfundsmæssige gevinster ved innovation, ny teknologi, effektiviseringer og skærpet konkurrence. Men det skal være markedet, der afgør, hvilke virksomheder der skal overleve. Ikke politikerne.

”Når der kommer nye teknologier, som udfordrer gamle forretningsmodeller, skal der findes nogle nye reguleringsmæssige balancer, så der er fair konkurrence. Men det er klart, at jo hurtigere man finder den balance, jo hurtigere kan vi komme frem til at høste de oplagte samfundsmæssige gevinster,” siger Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Deleøkonomien er da også vokset ganske eksplosivt de seneste år. USA fører ikke overraskende an, men også i Europa er omsætningen af deleøkonomiske tjenester skudt i vejret fra omkring 10 mia. euro i 2013 til 28 i 2015, viser tal fra konsulenthuset PwC. Se figur 1.

Det er der en god grund til, siger Jesper Bove-Nielsen.

”Hvis man f.eks. ser på de deleøkonomiske banker, så skaber de jo kæmpe samfundsmæssige fordele. Der er masser af virksomheder, der ikke kan låne penge i almindelige banker til at ekspandere. Men hvis de kan låne af private gennem en deleøkonomisk bank, så kan det skabe øget omsætning, vækst og arbejdspladser. Hvem vil ikke være med til det,” spørger han og nævner også en undersøgelse fra Deloitte, der viser, at en deleøkonomisk freelancer kan tjene væsentligt over gennemsnittet for en almindelig arbejder i USA.

Med sådanne eksempler er det ikke svært at se fidusen i deleøkonomi. Men potentialet er endnu større, mener eksperter fra EU-parlamentets forskningsenhed, der har lavet beregninger af de uindfriede værdier ved en udbredelse af deleøkonomien i EU’s 28 medlemslande. Det bliver til svimlende 572 milliarder euro om året – omkring det dobbelte af Danmarks bruttonationalprodukt. Se figur 2.

Beløbet er den potentielle værdi, der i dag ikke udnyttes, når eksempelvis biler står ubrugte hen, mens ejerne er på arbejde, og lejligheder står tomme, når beboerne er på ferie. De 572 milliarder er derfor godt nok et rent teknisk maksimumpotentiale, der næppe nogensinde kan indfris fuldt ud, skriver eksperterne bag beregningerne, men det giver et klart signal om, at der er et endog meget stort økonomisk potentiale i at få deleøkonomien udbredt.

”Der er også et milliardpotentiale i Danmark. For der er rigtig mange ressourcer, der i dag ikke udnyttes fuldt ud, men som kunne udnyttes meget bedre,” siger Adam Lebach og henviser til DI’s egne beregninger, der alene på B2B-området – når virksomheder bruger hinandens biler, bygninger og udstyr, når det ellers ville være uudnyttet – løber op i mindst 4 milliarder kr. om året.

”Nu håber jeg på, at regeringen får held med at holde fast i løfterne i regeringsgrundlaget om at muliggøre nye digitale teknologier,” siger han.

Det håber erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) også:

”Jeg kan forsikre om, at regeringen ønsker en deleøkonomi, der blomstrer i Danmark. Konkret på taxiområdet havde regeringen ønsket en ambitiøs liberalisering af taxiområdet, bl.a. for at styrke muligheden for mere digitalisering i taxierhvervet. Det var der desværre ikke politisk flertal for,” siger han.

De næste tiltag kommer med regeringens deleøkonomiske strategi, som egentlig skulle være præsenteret i juni sidste år. Den kommer inden sommerferien, lyder det nu, og den vil imødegå mange af de problemstillinger, erhvervslivet peger på, forklarer erhvervsministeren.

”Vi vil gøre det lettere både at være bruger og virksomhed i deleøkonomien. Det handler i høj grad om at sikre, at reglerne er til at forstå og følge. Samtidig skal vi sikre, at folk betaler den skat de skal, når de er aktive i deleøkonomien. Det er afgørende og det kommer vi til konkret at have fokus på i den kommende deleøkonomiske strategi. Jeg kan sige, at siden jeg satte mig i stolen som erhvervsminister, har jeg arbejdet målrettet på, at vi kan lancere en deleøkonomisk strategi. Og det kommer til at ske inden sommerferien,” siger Brian Mikkelsen.

Dansk supertanker

En rundspørge fra Dansk Erhverv af et repræsentativt udsnit af befolkningen på knap 3.000 personer viste sidste år, at deleøkonomien generelt set lever i det små i Danmark, men at det især er de unge, der bruger det. Samme undersøgelse viste også, at det dog ikke var regulær modstand mod deleøkonomiske tjenester, men snarere manglende overvejelser af muligheden, der fraholder langt de fleste fra at bruge deleøkonomien mere. Se figur 3.

Jesper Bove-Nielsen tror på, at Danmark har potentialet til at blive en ”supertanker inden for deleøkonomi”, fordi vi allerede har nogle af de rette ingredienser: høj tillid, stærke digitale kompetencer, latente ressourcer og historiske erfaringer med kooperativer og andre former for deleøkonomi.

”Vi har ufatteligt mange latente ressourcer, der kan aktiveres i deleøkonomien. Teknologien er der, og markedet er der. Borgerne er parate, men politikerne mangler forståelse for, hvordan og hvorfor digitalisering og deleøkonomi forandrer vores samfund på godt og ondt.”

”Derfor har vi brug for nogle teknologisk og erhvervsmæssigt fremsynede mennesker på Christiansborg, der sikrer, at Danmark så også bliver et foregangsland for deleøkonomien og ikke bare sådan et land, man taler forundret om på CNN, fordi vi har forbudt Uber,” siger Jesper Bove-Nielsen.