Integrationen er gået i stå.

Udviklingen får forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed til at opfordre de politiske partier i Folketinget til at droppe skyttegravskrigen om udlændingepolitikken og i stedet bruge kræfterne på at lave en samlet og langsigtet national indsats for at få bugt med de store problemer. Helt på samme måde, som da partierne fandt sammen om at få dansk økonomi på ret køl igen.

”De markante forbedringer af integrationen, vi så fra slutningen af 90’erne og gennem 00’erne, er i bedste fald stoppet. Forskellen mellem danskeres og ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er gået i stå på et højt niveau, hvor problemerne fortsat er meget store. Det er bekymrende og kalder på nye langtidsholdbare tiltag, hvilket fordrer en betydelig grad af politisk samling. Ligesom da man fandt ud af, at de offentlige finanser var truet, og der var brug for en finanspolitisk genopretning. Her opstod der hurtigt bred politisk konsensus om et ret omfattende reformprogram, så finanserne i dag er helt anderledes holdbare,” siger Torben Tranæs.

Ifølge Finansministeriets egne tal ville det øge beskæftigelsen med 62.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 23 milliarder kr. om året, hvis indvandrere fra ikke-vestlige lande rent hypotetisk havde samme beskæftigelsesmønster som personer med dansk oprindelse. Se figur 2.

Østergaard vil have handling

Regeringstoppen erkender også, at der er brug for at styrke integrationen. De Radikales leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, mener, at der skal sættes ind på en bred front.

”Vi er nødt til at se i øjnene, at der er for mange nydanskere i ledighedsstatistikkerne og uden for arbejdsmarkedet. Der er for få i uddannelse og for mange i kriminalitetsstatistikkerne. Vi kan stille både dem og det danske samfund bedre, hvis vi er i stand til at lave en bedre integrationsindsats,” siger Morten Østergaard og fremhæver tre områder, hvor han ser et behov for at styrke integrationsindsatsen:

”Det første, der skal til, er at vi møder alle med krav og forventninger om at bidrage med det, de kan, fra første dag i Danmark. Vi skal også stille øgede krav til kommunerne om at tage den indsats i anvendelse, som virker. Hvis de dårlige kommuner var lige så gode som de bedste, ville statistikkerne se markant anderledes ud. Og så må vi spørge os selv, om den måde, som vi har indrettet integrationslovgivningen og -programmerne på, nu også er den rigtige,” siger Morten Østergaard.

Flere årsager til udviklingen

Der er flere årsager til, at forsørgelsesudgifterne til indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er på himmelflugt.

Den formentlig væsentligste årsag er den demografiske udvikling. Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder er steget med godt 20 pct. siden 2008. Det øgede befolkningstal forklarer derfor en del af stigningen. Men langt fra det hele.

En anden – og måske lige så væsentlig – årsag er den generelle økonomiske krise. Siden 2008 er beskæftigelsesfrekvensen faldet markant efter mange års positiv fremgang. I dag er under halvdelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i arbejde. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen 73 pct. for borgere med dansk oprindelse. Og forskellen mellem indvandrere og danskere ser endda ud til at have stabiliseret sig på et forholdsvist højt niveau stik imod regeringens plan om at skaffe 10.000 flere indvandrere i arbejde inden 2020. Som direktør Torben Møller-Hansen fra Foreningen Nydansker, der bl.a. arbejder med integration i virksomhederne, udtrykker det:

”Virksomhederne har været truet på deres levebrød under krisen. De har nedprioriteret forskellige indsatser som CSR og mangfoldighed. Det er gået ud over indvandrerne og efterkommere, da kommunerne har haft færre partnere at spille sammen med.”

En tredje årsag er den stigende konkurrence om jobbene fra nye grupper af indvandrere som polakker og rumænere. Sidste år indvandrede 56.000 personer til Danmark, hvilket er det højeste antal nogensinde. To ud af tre kom fra EU-lande eller vestlige lande som USA og Norge. Der kom ca. 9.000 alene fra Polen og Rumænien. Derfor er kampen om bl.a. ufaglærte job eller job, hvor sproget ikke er den store barriere, taget til, og det rammer mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

En fjerde årsag er regeringens afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser som starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft. Det koster også penge. Regeringen har selv skønnet, at beslutningen om at afskaffe de lave ydelser og erstatte dem med typisk fuld kontanthjælp sammen med et fald i beskæftigelsen koster godt 800 millioner kr. om året. Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Førtidspension eksploderet

Mens regeringen bryster sig af den øgede beskæftigelse og laveste ledighed i fire år, dokumenterer den nye analyse fra LG Insight, at det spirende opsving ikke har smittet af på indvandrere og efterkommere.

Siden den økonomiske krise i 2008 er de offentlige forsørgelsesudgifter som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension steget med 3,8 milliarder kr. til indvandrere fra ikke-vestlige lande – svarende til en stigning på 37 pct. Udgifterne til efterkommere fra ikke-vestlige lande er i samme periode mere end fordoblet til 1,1 milliard kr. Dermed løber de samlede udgifter op i 14,9 milliarder kr. om året.

Det er især kontanthjælp, dagpenge og førtidspension, som har fået udgifterne til at eksplodere.  Til gengæld er udgifterne til f.eks. sygedagpenge og efterløn faldet.

Sidste år løb statens samlede udgifter til kontanthjælp op i godt 19 milliarder kr. Næsten 25 pct. af pengene gik til at forsørge indvandrere fra ikke-vestlige lande. Og det på trods af, at denne gruppe kun udgør ca. 7 pct. af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder. Omkring hver femte indvandrer fra Somalia eller Libanon er på kontanthjælp.

De samlede offentlige udgifter til førtidspension løb sidste år op i knap 43 milliarder kr. Det er stort set samme beløb som tilbage i 2008. Men regningen dækker over store forskydninger blandt de forskellige grupper af modtagere. Således er udgifterne til indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med 45 pct. Denne gruppe tegner sig nu for tilsammen ca. 12 pct. af de samlede offentlige udgifter til førtidspension.

Indvandrere fra Libanon og Bosnien-Hercegovina topper listen over mennesker på førtidspension. Hele 30 og 28 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder fra disse to lande er på førtidspension, viser tal fra Danmarks Statistik. Det kan hænge sammen med, at hovedparten af indvandrerne fra disse lande er kommet til Danmark som flygtninge og samtidig har gruppen en høj andel af ældre.

Kæmpe potentiale

Antallet af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med tilsammen 6.000 personer siden 2011. Denne udvikling skal dog ses i sammenhæng med, at det samlede antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder er steget med over 16.000 i samme periode.

Siden 2008 er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken øget med 39.600 – svarende til en stigning på 43 pct. Nogle er endt på førtidspension. Andre er ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere på længerevarende sygedagpenge. De fremgår ikke af ledighedsstatistikkerne. Og derfor kan ledighedsstatistikkerne give et misvisende billede af, hvordan det reelt står til med integrationen i Danmark.[graph title="Milliarder i potentiale" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/581e1-tka_fig01_milliarder-i-potentiale.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dc392-tka_fig01_milliarder-i-potentiale.png" text="De offentlige finanser ville blive forbedret med milliarder af kroner, hvis flere indvandrere kom i arbejde."]Kilde: Finansministeriet, 2014. [/graph]

Forskellen mellem indvandrere og danskeres beskæftigelsesmønster har også de sidste tre år låst sig fast på et forholdsvist højt niveau. Siden 2011 har det ligget stabilt på ca. 26 pct.point. Og det såkaldte beskæftigelsesgab mellem danskere og efterkommere er næsten fordoblet siden krisens start i 2008.

Nu vil det selvfølgelig aldrig være realistisk, at indvandrere fra ikke-vestlige lande havde samme beskæftigelsesmønster som folk med dansk oprindelse. Der er bl.a. forskel på uddannelsesniveau, sprogkundskaber, netværk og familiemønstre. Dertil kommer, at omkring 40 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande er kommet til Danmark som flygtninge og kan være påvirket af psykiske mén som følge af traumatiske oplevelser i deres hjemland pga. krig eller forfølgelse.

Men hvis man lavede det tankeeksperiment, at indvandrere fra ikke-vestlige lande havde samme beskæftigelsesmønster som personer med dansk oprindelse, ville det øge beskæftigelsen med 62.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 23 milliarder kr. om året. Og hvis de ikke-vestlige indvandrere bare havde samme beskæftigelsesmønster som indvandrere fra vestlige lande som Norge, Sverige og USA, ville det betyde en økonomisk gevinst for staten på 17 milliarder kr. som følge af lavere udgifter til forsørgelse og højere skatteindtægter. Det fremgår af et svar fra finansminister Bjarne Corydon til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Se figur 3.

Kæmpe regning i mange år

Som direktør i Foreningen Nydansker med over 100 medlemsvirksomheder i ryggen har Torben Møller-Hansen et indgående kendskab til integration i Danmark. Han efterlyser en langt mere fokuseret indsats – specielt i kommunerne – for at få flere indvandrere og efterkommere ind på arbejdsmarkedet.

”Barriererne er vokset siden 2008. Hvis denne gruppe skal hægtes på et økonomisk opsving, kræver det en fokuseret indsats over de næste par år, så folk ikke opgiver at komme ind på arbejdsmarkedet og i stedet ender på en førtidspension,” siger han.

Torben Møller-Hansen mener, at der gennem årene er samlet masser af viden om integration, men at der mangler politisk handling. Han efterlyser bl.a. forpligtende ministermål om at få indvandrere i job og forpligtende målsætninger for de kommunale jobcentre. Han opfordrer også til at styrke de kommunale incitamenter i den nye refusionsreform for at få flere indvandrere i job eller uddannelse og sætte flere penge af til at uddanne de kommunale medarbejdere, der arbejder med integration, for at få de gode erfaringer fra de mest succesfulde kommuner til at sprede sig til hele landet.

VK-regeringen havde forpligtende ministermål for indvandrernes beskæftigelse, men det har den nuværende regering ikke. Den har i sit regeringsgrundlag en ambition om, at flere indvandrere og efterkommere skal være selvforsørgende, og at der skal 10.000 flere i job inden 2020. Målene indgår også i de ni mål, regeringen har opstillet i sit nationale integrationsbarometer for at kunne tage temperaturen på, hvordan det går med integrationen i Danmark.

Men udviklingen går i den forkerte retning. Det såkaldte forsørgelsesgab – dvs. forskellen mellem andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 25 til 64 år på offentlige ydelser og andelen af personer med dansk oprindelse – er steget fra 18 til 19 pct.point, siden den nuværende regering kom til magten for tre år siden. Og det går stik imod regeringens mål om at gøre flere indvandrere selvforsørgende.

Med mindre udviklingen bliver vendt, vil indvandrere fra ikke-vestlige lande komme til at belaste de offentlige pengekasser mange år ud i fremtiden.

En analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed tidligere i år konkluderer, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som Tyrkiet, Libanon, Somalia og Irak belaster de offentlige kasser med 16,6 milliarder kr. i år. Analysen tager bl.a. højde for skatteindtægter, en lang række offentlige overførsler lige fra SU til folkepension samt træk på den offentlige velfærdsservice som sygehuse. Og tendensen vil fortsætte i mange år med den kurs, som indvandringen og integrationen har i dag. I 2050 vil denne gruppe give et samfundsmæssigt underskud på 6 milliarder kr. årligt.

Til sammenligning bidrager indvandrere og efterkommere fra EU-lande og vestlige lande som USA og Norge i år med 3,8 milliarder kr. til de offentlige kasser. Og den gevinst vil blive mere end fordoblet i 2050. Som forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed udtrykker det:

”Analysen viser, at der er mange penge at hente, hvis flere indvandrere fra ikke-vestlige lande kom i beskæftigelse. Der er en dobbelt gevinst, da man både siger farvel til en overførselsindkomst og goddag til at betale skat. Men det er svært at rykke noget, hvis man ikke har ambitioner om at gøre tingene anderledes.”