Det seneste års politiske udlændingedebat fortæller historien om en politisk debat, der fremstiller indvandring som en trussel frem for en mulighed – som en omkostning frem for en gevinst for samfundet: fra kommunernes problemer med at huse syriske flygtninge, over østeuropæiske håndværkere der tager vores arbejdspladser, og til mulighederne for at favorisere indvandrere, der ligner os selv.

Og sådan er det til trods for, at OECD’s seneste rapport om immigration ”The 2014 International Migration Outlook” konkluderer, at ”indvandring er en styrke, ikke et problem” for OECD-landene. 

Flere eksperter og erhvervsfolk advarer nu om, at politikernes negative tone er ved at koste os en ellers årelang tradition for åbenhed – en tradition, som i høj grad har været en forudsætning for vores nuværende velstand. En af dem er Steen Andersen, lektor på CBS og medforfatter til bogen ”Creating Nordic Capitalism: The Business History of a Competitive Periphery”.

”Hver gang vi har rykket os økonomisk, er det sket, fordi vi har åbnet os og gjort åbenhed til en konkurrencefordel,” siger han og forklarer: ”Det var helt afgørende for det vækstboom, Danmark oplevede efter 1864 og de næste mange årtier frem til 1920’erne. Men også op gennem 1990’erne og 00’erne, hvor en åbenhed over for især de europæiske lande skabte meget stor vækst i Danmark. Derfor er det et problem for vores vækst, at vi lige nu på flere områder lukker os om os selv. Verden og de globaliseringstendenser, vi ser i disse år, bliver hele tiden gjort til noget farligt i den aktuelle politiske debat. Det er ikke, fordi globaliseringen kun er positiv, men det negative fylder for meget.”

Risikoen ved manglende åbenhed er, at vi ikke formår at tiltrække de bedste talenter fra et globalt arbejdsmarked, at udenlandske investorer går uden om Danmark, og at udenlandske studerende fravælger studier her i landet. Og det er så problematisk for vores erhvervsliv og vækst, at DI her i efteråret er gået i brechen for at forbedre klimaet for udenlandsk arbejdskraft.

”Det er uomtvisteligt, at danske virksomheder er afhængige af at kunne ansætte udenlandske medarbejdere. Når det er vores virkelighed, så burde vi være glade for dem, der kommer hertil. Men det synes langt fra erkendt,” siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.

”Vi har alt for mange debatter, som fokuserer på udlændinge som en udgift frem for på deres bidrag til statskassen. Det fokus kan ødelægge Danmarks omdømme som et attraktivt land at arbejde og bo i for udlændinge. Vi bliver nødt til i langt højere grad at byde folk velkommen,” fortsætter han.

”Fra krigen i 1864 og frem til Første Verdenskrig var vi den mest åbne og liberale økonomi i verden. Vi var en nation med globalt udsyn – som så det globale marked som en forudsætning for vækst. Og på den baggrund skete der en tsunami af innovation. Vi skabte enormt meget vækst og udvikling, som vi har bygget mange af vores store virksomheder og meget af vores velstand på,” siger Steen Andersen og peger på store danske virksomhedsikoner som FLSmidth, A.P. Møller og Christiani & Nielsen.

Åbenheden er som konkurrenceparameter bestemt ikke blevet mindre aktuel de seneste årtier. Vi har således også tjent særdeles godt på den globalisering, der tog fart med Berlinmurens fald i 1989. Se figur 2. Et kig frem mod de næste år viser en vækst, som i endnu højere grad baserer sig på et globalt marked. Dette vil naturligt stille krav til Danmark og danske virksomheder om i endnu højere grad at interagere med omverdenen og agere globalt. Se figur 3.

”Det er afgørende for vores velstandsskabelse, at vi er globale. Vi skal være åbne over for udveksling af viden og forstå at udnytte de nye økonomiske muligheder, der byder sig i den globale økonomi,” siger Karsten Dybvad. Se tekstboks nedenfor.

[graph title="Globaliseringen buldrer frem" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/eb9d3-afe_fig03-globaliseringen-buldrer-frem.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3c761-afe_fig03-globaliseringen-buldrer-frem.png" text="Den globale handel har langt fra nået sit maksimum endnu. Frem mod 2020 vil antallet af handler på det globale marked fortsat stige."]Kilde: Oxford Economics/Haver Analytics. [/graph]

På den politiske dagsorden

Fra politisk side fremhæves åbenhed også som en væsentlig motor for vækst. I Konkurrenceevneredegørelsen fra 2009 hedder det f.eks., at ”åbenhed over for udlandet gennem handel, investeringer, arbejdskraftens bevægelighed og udveksling af viden og idéer er en af de væsentligste kilder til det høje danske velstandsniveau”. I regeringsgrundlaget fra 2011 var åbenhed over for udlandet et eksplicit mål, formuleret: ”Danmark skal være et åbent land, som bruger de muligheder, globaliseringen giver os.” Og senest har regeringen i sit udenrigspolitiske visionspapir den 5. december peget på, at værdier som åbenhed, internationalt engagement og solidaritet går hånd i hånd med velstand og sikkerhed som pejlemærker for Danmarks internationale engagement.

Det er udtryk for en bred politisk konsensus på området, siger professor i komparativ politisk økonomi ved Copenhagen Business School, Ove K. Pedersen, som også er medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe.

”I 1990’erne opstår der en politisk accept af, at åbenhed og deltagelse i det internationale og i den globale konkurrence er positivt, og at det er en nødvendig forudsætning for vores velstand og velfærd,” siger Ove K. Pedersen.

Men det er ikke det værdisæt, den politiske debat har afspejlet i de seneste 15 år – altså den periode, hvor Danmark har tabt terræn i den internationale konkurrence om at tiltrække højtuddannede udlændinge. Her har debatten fokuseret på de negative sider af indvandring. Et eksempel er debatten om fri bevægelighed af arbejdskraft i EU eller debatten om, hvor nemt eller svært det skal være for ikke-vestlige indvandrere at komme hertil. Og det har været en skæv debat, påpeger et andet medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe, Jørgen Goul Andersen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

”Vi har brug for arbejdskraft udefra, og vi har brug for at være åbne. Ikke dermed sagt, at der ikke er udfordringer forbundet med åbenheden f.eks. i forhold til indvandring. Men det er et problem, at den politiske debat mangler alle fordelene og alle de gode historier,” siger han.

Koster dyrt

Den negative debat harmonerer dårligt med, at vi allerede i dag er dybt afhængige af udenlandsk arbejdskraft, og at vi i fremtiden vil have endnu mere brug for arbejdskraft udefra. Hvor afhængige vi er, viser nyere opgørelser fra erhvervsorganisationerne.

F.eks. har 8 ud af 10 af DI’s medlemsvirksomheder inden for det seneste år haft behov for at rekruttere nye medarbejdere, og knap hver 4. af dem havde problemer: Enten rekrutterede de forgæves, måtte takke nej til ordrer eller var nødt til at opgive aktiviteter, fordi de ikke kunne skaffe kvalificeret arbejdskraft.

En undersøgelse fra DA viser, at danske virksomheders afhængighed af udenlandske medarbejdere er stigende. Mens der er udlændinge på 10-15 pct. af vores stillinger inden for forskning og udvikling, er der endnu flere ufaglærte beskæftiget, og andelen stiger. Topscoreren er rengøringsbranchen, hvor andelen er steget fra 20 til 25 pct. Restaurationsbranchen beskæftigede i 2013 17 pct. udlændinge, og hotelbranchen 14 pct.

I fremtiden forventes danske virksomheders efterspørgsel på arbejdskraft kun at blive endnu større. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AE har beregnet, at Danmark allerede i 2020 vil mangle 180.000 jurister, læger, arkitekter og andre højtuddannede. Det har tidligere fået både Lundbeck og Novo Nordisk til at advare om, at de vil miste konkurrenceevne, hvis vi ikke bliver bedre til at tiltrække udenlandske naturvidenskabelige talenter.

Flere og flere af vores nabolande oplever samme udvikling og vil i de kommende år få endnu mere behov for arbejdskraft udefra. Den internationale konkurrence om talenter stiger altså, og Danmark risikerer at stå dårligt i den, fordi det nuværende politiske fokus er ved at placere os i en kategori som et mindre attraktivt land at tage til, advarer Karsten Dybvad. 

”Vi skal gøre os mere attraktive og gøre det nemmere at komme hertil for at arbejde – eksempelvis i forhold til at få overført uddannelser. Hvis vi ryster på hånden og skærmer os, så vinder vi ikke. Og det vil koste dyrt for vores velstand,” siger han.

Steen Andersen tror dog ikke på, at et skifte i den politiske debat er lige om hjørnet, og at retorikken vil rykke sig over mod en større grad af åbenhed.

”Jeg tror, vi skal ud i en udvikling, hvor vi for alvor kan mærke, det gør ondt, at vi lukker os om os selv. Kun der vil vi få en motivation for at åbne op,” forudsiger han.