Verdensøkonomien står i et vadested. De nye økonomier i Kina, Indien, Sydamerika og Afrika vokser snart de gamle i USA, Europa og Japan over hovedet. Mere end to milliarder mennesker vil i løbet af de kommende år blive løftet ud af fattigdommen til fordel for en middelklassetilværelse med alt, hvad dette indebærer af fremskridt i sundhed, uddannelse og materiel tryghed. Men de gode nyheder kommer ikke alene. De nye middelklasser vil også sende det globale energi- og ressourceforbrug på himmelflugt, hvis ikke de nye økonomier formår at undgå den ”gamle” verdens fejltagelser.

I lande som Brasilien, Indien og ikke mindst Kina er der nu på allerøverste politiske niveau en dyb forståelse af, at grøn omstilling er nødvendig. Ikke bare for at stoppe den globale opvarmning, der forårsager stadig flere kostbare naturkatastrofer, men også fordi energi- og ressourceeffektivitet er nøglen til virksomheders og nationers fremtidige konkurrenceevne, og dermed til deres evne til at skabe beskæftigelse og fremgang for deres borgere.

Samtidig lægger den gamle verdensøkonomiske supermagt, USA, nu op til et tilsvarende kursskifte. Da den amerikanske præsident, Barack Obama, fremlagde sin nationale klimahandlingsplan i juni, varslede han en grøn omstilling, der skal gøre det muligt at indføre energieffektive og rene teknologier på stort set alle områder af samfundslivet.

”Det er ikke rigtigt, når man bilder folk ind, at vi må vælge mellem vores børns sundhed og en sund økonomi [...] Det er udtryk for en manglende tiltro til vores virksomheder og til vores arbejdere, hvis man påstår, at de bare giver op, hvis vi stiller krav om at udfase farlige stoffer. Det har de gjort før, og det vil de gøre igen,” lød budskabet fra Obama. Han påpegede, at den amerikanske økonomi er vokset med 60 pct. i løbet af de seneste 20 år, mens CO2-udledningerne i samme periode har været stort set stabile.

Løsningerne findes

Dermed omfavner den globale politiske elite i stigende grad den filosofi, der også ligger til grund for Mandag Morgens globale bæredygtighedsinitiativ Sustainia: At der allerede i dag findes grønne løsninger, som kan implementeres i stor skala og bringe verden ind på et radikalt anderledes og bæredygtigt økonomisk udviklingsspor.

På de følgende sider bringer Mandag Morgen Navigation 10 udvalgte eksempler på, hvordan man i en række sektorer kan operere langt smartere, mere ressourceeffektivt og bæredygtigt end i dag – fra byggeri og drift af skyskrabere til grøntsagsdyrkning og farvning af tekstiler.

”Sustainia-løsningerne er alle fremragende eksempler på, at vi allerede i dag har de grønne løsninger, som de næste årtiers voldsomme vækst i Kina, Indien, Afrika og Sydamerika bør bygge på,” siger Stefan Henningsson, der er seniorrådgiver med speciale i innovation i verdensnaturfonden, WWF’s, globale klima- og energiinitiativ Climate Solver.

Henningsson peger på, at Kina og Indien er de lande, der er dygtigst til at omsætte innovation til markedsmodne løsninger i stor skala. De to folkerige asiatiske stormagter har altså gode forudsætninger for at opskalere Sustainias løsninger, hvilket netop er et af de kriterier, de kommende Sustainia Award-finalister og den senere vinder skal leve op til. Se tekstboks.

Når det gælder de konkrete Sustainia100-løsninger fremhæver Henningsson det 71 etager høje Pearl River Tower i den kinesiske by Guangzhou  som et eksempel på, at verden allerede i dag har stor viden om, hvordan man skaber energieffektivt og bæredygtigt byggeri.

”Det er ekstremt vigtigt, at man har et skarpt fokus på energieffektiviteten i de nye skyskrabere. Over de næste 30 år vil der på verdensplan blive investeret intet mindre end 350.000 milliarder dollar i udvikling af byområder. Hvis det bliver gjort rigtigt, vil Kina, Indien og andre lande kunne spare store summer på energi og miljøskader,” konstaterer Stefan Henningsson.

Det gør det langtfra altid i dag, understreger han. Byggesektoren og dens værdikæder er komplekse, og ofte betyder det, at man ikke bygger så energieffektivt og grønt, som man egentlig kan.

De såkaldte developere – udviklere af store ejendomsprojekter – har ikke økonomiske interesser i bygningernes økonomi, når først de er overdraget til den nye ejer. Derfor er det op til arkitekter, byplanlæggere og politikere at sikre, at de bæredygtige principper omsættes i konkrete bygge- og ejendomsstandarder, så nybyggeri, renovering og drift af ejendomme foregår så bæredygtigt og energieffektivt som muligt. I Kina står boliger og bygninger for mere  end 25 pct. af landets samlede energiforbrug. Men med eksisterende teknologier, stram regulering og innovative forretningsmodeller kan det reduceres betragteligt.

Bæredygtige fødevarer

På samme måde forholder det sig med den globale fødevareproduktion, der tegner sig for mellem 19 og 29 pct. af de globale udledninger af drivhusgasser. Mere bæredygtig produktion og distribution af fødevarer er med andre ord endnu en af de store grønne udfordringer.

En af de mest interessante fødevareløsninger i Sustainia100 er Seawater Greenhouse. Dette agroindustrielle koncept gør det muligt på en og samme tid at afsalte havvand og dyrke grøntsager på bæredygtig vis i nogle af klodens tørreste og mest ugæstfri områder, hvor adgang til fødevarer i dag er præget af et meget stort energiforbrug og i det hele taget meget høje omkostninger.
Charlie Paton, konceptets britiske opfinder, forklarer, at drivhuse og tilhørende afsaltningsanlæg lægger beslag på en eksplosivt voksende andel af det globale areal. Hele industrien kunne blive mere bæredygtig, hvis man brugte havvandsdrivhusenes simple teknologier. Samtidig indebærer teknologien i sig selv muligheden for at drive det, der kaldes restorative agriculture – altså landbrug, som er med til at miljøforbedre den lokale landbrugsjord.

Paton og hans London-baserede firma Seawater Greenhouse har været involveret i opførelsen af et demonstrationsanlæg i Oman på Den Arabiske Halvø, mens man aktuelt søger partnere til projekter andre steder i verden. Ifølge Paton er regionerne omkring Middelhavet, i Mellemøsten, i særlige egne af Australien, i det nordvestlige Mexico og andre steder i Afrika og Asien velegnede til implementering af de revolutionerende drivhuse.

”Men vi har ofte det problem, at drivhuslandmænd ikke betaler den reelle pris for ferskvand. Hvis de gjorde dette i Spanien eller i Saudi-Arabien, ville forretningsmodellen bag The Seawater Greenhouse blive langt bedre,” siger Paton.

Tørfarvet mode

Den nye asiatiske, sydamerikanske og afrikanske middelklasse skal også have tøj på kroppen. Produktion og ikke mindst farvning af tekstiler er energikrævende og stærkt miljøbelastende processer, som igennem målrettet innovation kan gøres langt mere bæredygtige end i dag. Det amerikanske firma Applied Separations har udviklet en teknologi, der ifølge Sustainias ekspertpanel har potentiale til at revolutionere tekstilindustrien. Til at optage farven bruges CO2 i såkaldt ”superkritisk” tilstand, der tillader den brugte opløsning at blive opfanget og genanvendt. På transportområdet præsenterer Sustainia100 løsninger inden for soldrevet og i nogle tilfælde trådløs opladning af elbiler, nye kommunikationsløsninger til promovering af samkørsel og bildeling samt revolutionerende teknologier til at nedbringelse CO2-udledninger fra de energislugende kølelastvogne.

En ”gammel” teknologi, som er ved at få luft under vingerne, er cyklen. I den kinesiske millionby Hangzhou har man stillet ikke færre end 60.600 cykler til rådighed for befolkningen, der kan aflevere dem på i alt 2.700 cykelstationer.

I Kina forsøger WWF også at promovere cyklen på bekostning af den personbil, som millioner af nye middelklasseborgere drømmer om. Men Stefan Henningsson erkender, at man er oppe mod stærke kræfter.

”Vi forsøger at påvirke den kinesiske middelklasse ved at kæde cyklen sammen med traditionelle kinesiske værdier. Indtil videre har der været en lidt blandet modtagelse af vores kampagne, men vi kan se, at de unge kinesere er meget bekymrede for miljøet – væsentligt mere end deres jævnaldrende i Europa. Så i den forstand er der håb,” siger han og peger på, at cyklen som transportmiddel passer rigtig godt ind i de mange ”mindre” storbyer (på størrelse med København), som over de kommende årtier vil opsuge størstedelen af de mange hundrede millioner mennesker, som flytter fra land til by.

Kinas øverste politiske leder, Xi Jinping, gjorde det i slutningen af maj i år klart, at kommunistpartiets funktionærer og lokale ledere vil blive holdt ansvarlige ”på livstid”, hvis de overskrider, hvad han kalder partiets økologiske ”røde linje”. Præsidenten varslede skrappe og strengt håndhævede miljøstandarder.

Den kinesiske beslutsomhed blev demonstreret, da Shenzhen, naboby til Hongkong, indførte en afgift på CO2. Mere end 600 af de største virksomheder i byen, der har over 10 millioner indbyggere, skal fremover betale for  den CO2, de udleder. CO2-kvoterne i Shenzhen er væsentligt billigere end i Europa. Men det kinesiske pilotprojekt er en reminder om, at Kinas politiske ledelse mener det alvorligt, når man siger, at man nu vil tackle forureningsproblemer. Dette handler i høj grad om at tøjle de stadigt stigende folkelige protester, som luftforurening og anden forurening afstedkommer stadig flere steder i Kina.

Sundhed for folket

På samme måde som Kinas ledere skal fordele landets velstand bedre for at forhindre social uro, som kan true kommunistpartiets magtmonopol, skal de også sørge for, at de brede folkelige masser får adgang til velfærds- og sundhedsydelser, der sikrer dem en acceptabel livskvalitet.

Dette velfærdsimperativ deler Kinas ledere med politikere i andre hurtigtvoksende økonomier såsom Brasilien og Indien, hvor det igen og igen viser sig, at befolkningens forventninger og krav stiger i takt med den materielle velstand.

På sundhedsområdet har Sustainia valgt at fremhæve det sydindiske Aravind Eye Care System. Denne organisation har siden 1976 udviklet et netværk af hospitaler og klinikker, der gennemfører øjenoperationer med en sådan effektivitet, at hospitaler i Vesten blegner helt i sammenligning.

ravind blev i 2011 fremhævet af det internationale konsulenthus McKinsey, der slår fast, at de indiske øjenlæger arbejder med en produktivitet, processtyring, standardisering og innovation, som man stort set ikke finder i sundhedsorganisationer andre steder i verden.

Samtidig konstaterer McKinsey, at sundhedsindustrien alene i Indien vil vokse i omsætning fra 54 milliarder dollar til 95 milliarder dollar i perioden 2010-2014. I løbet af det kommende årti vil de indiske udgifter til sundhedsydelser vokse med 12-15 pct. om året, hvilket vil føre til markante forbedringer i folkesundheden og vækst i antallet af arbejdspladser.

En markant opskalering af Sustainia100-kandidaten Aravinds arbejdsmetoder vil med andre ord kunne yde et væsentligt bidrag til udbredelse af bæredygtige velfærdsydelser i både Indien, Afrika og andre af de nye økonomier, hvor middelklassen vil vokse eksplosivt i de kommende årtier.