Valgkampens hovedtema byggede på en misforståelse: at mindre velfærd skaber mere vækst.

Gennem de sidste tre uger har mantraet hos både rød og blå blok ellers lydt, at en reduktion i det offentlige forbrug vil øge væksten i det private erhvervsliv. Uenigheden mellem blokkene har kredset om, hvorvidt det offentlige forbrug skulle vokse med 0,6 pct. eller 0,0 pct. om året. Den grundlæggende præmis har ligget fast: Vækst og velfærd er hinandens modsætninger, og en af verdens største velfærdssektorer udgør en barriere for at skabe et dynamisk vækstsamfund.

[quote align="right" author="Ove K. Pedersen, professor CBS"]SR-regeringen har spildt en god valgkamp, fordi den i høj grad kom til at handle om modsætningsforholdet mellem vækst og velfærd.[/quote]

Men velfærd kan sagtens være en forudsætning for vækst, lyder det fra en række af Danmarks mest fremtrædende økonomer og politiske eksperter, der er samlet i Mandag Morgens Velstandsgruppe. Og dermed har politikerne forspildt en oplagt chance for at diskutere udviklingen af den danske konkurrenceevne i forbindelse med det netop overståede folketingsvalg.

Som optakt til udviklingen af en ny konkurrencemodel udfordrer ekspertgruppen et af de mest fasttømrede økonomiske dogmer, ved at påpege at en effektiv og veludviklet velfærd kan være en forudsætning for en stærk konkurrenceevne. De mener derfor, at en stor del af valgkampen blev ført på falske præmisser og derfor gav et fordrejet billede af virkeligheden. Derfor har vi spildt den mulighed, valgkampen var, for at debattere, hvordan Danmark i fremtiden skal stå distancen i en ny type international konkurrence, lyder det eksempelvis fra CBS-professor Ove K. Pedersen.

”SR-regeringen har spildt en god valgkamp, fordi den i høj grad kom til at handle om modsætningsforholdet mellem vækst og velfærd. Men dermed forspildte vi chancen for en mere nuanceret debat om den danske konkurrencestats egenart og det forhold, at det netop her er lykkedes at gøre velfærd til en forudsætning for vækst og omvendt.”

Tidligere formand for Velfærdskommissionen og professor i økonomi Torben M. Andersen er enig:

”Vi har i valgkampen haft en alt for snæver diskussion af forholdet mellem vækst og velfærd, hvor modsætningsforholdet mellem de to er blevet trukket unødig hårdt op. Danmark fremhæves generelt som et modbevis til tesen om en modsætning mellem vækst og velfærd. Men det fokus forsømte vi i valgkampen,” siger den tidligere overvismand.

Det danske udgangspunkt

[quote align="left" author="Mette Wier, professor og prodekan på Københavns Universitet"]Den høje løn er ikke i sig selv et problem for vores konkurrenceevne. Den er netop udtryk for, at vi i Danmark er meget produktive.[/quote]

Mandag Morgens Velstandsgruppe består af 25 af landets førende økonomiske og samfundsvidenskabelige tænkere, der er gået sammen for at udvikle en ny konkurrencemodel, der er tilpasset Danmarks særlige forudsætninger og muligheder. I det arbejde indgår velfærd og vækst i en naturlig symbiose. Arbejdet skal være færdigt inden årets udgang, men en første skitse til den nye konkurrencemodel præsenteres i Ugebrevet nr. 24, mandag den 29. juni.

Velstandsgruppen har siden sin etablering sidste år arbejdet ud fra den præmis, at Danmark udgør en overset, misforstået eller uopklaret succes. Danmark er på mange måder et aparte samfund – lidt ligesom humlebien, der ikke burde være i stand til at flyve, skulle man umiddelbart tro, at Danmarks store offentlige sektor, skyhøje skattetryk og dyre lønninger hæmmer både vækst og konkurrenceevne (Se også særudgaven "Den danske succes").

Men tallene viser det modsatte. Ikke siden 1985 har der været underskud på Danmarks handelsbalance. Vi skal 15 år tilbage for at finde det seneste underskud på betalingsbalancen. De seneste 25 år er arbejdsudbuddet øget med 8 pct., og ifølge Danmarks Statistik har hele 78,3 pct. af den danske befolkning i 2015 tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det gør Danmarks arbejdsudbud til et af verdens højeste, ligesom landet sammenlignet med andre lande har en meget høj beskæftigelse – også under krisen. Og selvom produktivitetsvæksten har været lav, er Danmarks produktivitetsniveau ifølge OECD blandt de højeste i verden. Kort sagt har Danmark og danske virksomheder tydeligvis kunnet konkurrere på trods af høje lønomkostninger og høje skattesatser.

”Den høje løn er ikke i sig selv et problem for vores konkurrenceevne. Den er netop udtryk for, at vi i Danmark er meget produktive,” siger professor og prodekan på Københavns Universitet Mette Wier. Hun suppleres af professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen:

”Det høje skattetryk, de høje lønomkostninger og den omfattende offentlige sektor udlægges ofte som begrænsninger for Danmarks konkurrenceevne. Men det tegner et ufuldstændigt billede, fordi man overser, hvordan sektoren bidrager med fri og lige adgang til uddannelse, der løfter arbejdsstyrkens kompetencer og dermed produktiviteten. Det samme er tilfældet med den kollektive børnepasning, der øger udbuddet af arbejdskraft, og med vores sundhedsvæsen, der fastholder arbejdskraften på arbejdsmarkedet,” siger Per Kongshøj Madsen og opsummerer:

”Skal vi diskutere Danmarks konkurrenceevne, må vi også have øje for de positive velstandseffekter, der følger med en stor offentlig sektor.”

Danmark fører uden at ligge forrest

Én forklaring på den danske succes er, at Danmark igennem årtier har udvist rettidig politisk omhu. F.eks. har Danmark tidligt tilpasset sin finanspolitik en voksende ældrebyrde. Nok vil et stigende antal ældre øge presset på den danske statskasse, men slet ikke i samme omfang som i mange af de lande, vi konkurrerer med.

Europa-Kommissionen anslår i sin ”Ageing Report 2015”, at Danmarks samlede aldersrelaterede udgifter vil falde med 1,4 pct. af BNP i 2060. Omvendt vil de i Sverige vokse med 0,6 pct., i England med 2,3 pct., i Finland med 2,7 pct. og i Tyskland med 5,0 pct. af BNP. Med andre ord venter der vores konkurrenter en række barske reformer.

Som Torben M. Andersen fyndigt forklarer, så er problemet, at vi ofte betragter den internationale konkurrence som et øjebliksbillede.

”Men billedet skygger for sammenligninger over tid. For et land, der synes konkurrencedygtigt i dag, er det ikke nødvendigvis på sigt. Man kan låne billedet fra formel 1, hvor forreste vogn ikke nødvendigvis er løbets førende, hvis den ikke har været i pit. Betragter man Danmark sådan, kan man noget forenklet sige, at vi har været i pit. Vi har gennemført reformer og konsolideret finanspolitikken i forhold til ældrebyrden. Selvom f.eks. Tyskland lige nu er foran, mangler de et reform-pitstop for at håndtere ældrebyrden. Og USA mangler et par stykker,” siger Torben M. Andersen.

En anden forklaring er, at Danmark igennem talrige offentlige reformer og målrettede offentlige investeringer er lykkedes med at forvandle en stor offentlig sektor og høje skattesatser til en international konkurrencefordel.

”Vi har investeret kollektivt i samfundets infrastruktur i bredeste forstand. Altså ikke blot i veje men også i sundhed, forskning, energiforsyning, en højt uddannet arbejdsstyrke, osv. Derfor er den store offentlige sektor heller ikke i sig selv et problem for vores konkurrenceevne. Den kan såmænd også godt vokse yderligere, i takt med at den nationale indkomst vokser, så længe den har samme stigning i produktiviteten, som den private sektor,” siger Mette Wier.

Udsagnet understøttes af nyere videnskabelige undersøgelser. I forskningsartiklen ”How Can Scandinavians Tax So Much?” fra 2014 har den danske professor på London School of Economics Henrik Jakobsen Kleven dokumenteret, at beskæftigelsesraten paradoksalt nok er højere i lande, hvor den gennemsnitlige arbejdstager opnår en lavere gevinst ved at arbejde. Nærmere bestemt har professoren opdaget, at lande med lav arbejdsgevinst som følge af høj effektiv marginalskat – dvs. nettogevinsten ved at arbejde efter skat, hvor frafaldet af offentlige overførsler medregnes – har en højere beskæftigelse, end lande, hvor gevinsten er høj.

Således er beskæftigelsen i de skandinaviske lande højere end i USA, selvom en gennemsnitlig skandinavisk arbejdstager i arbejde kun får forøget sin disponible indkomst med 20 pct. mod 63 pct. i USA. Det forhold forklarer professoren bl.a. med, at man i højskattelande som Danmark investerer skatten i beskæftigelsesfremmende initiativer som f.eks. børnepasning.

Torben M. Andersen uddyber pointen:

”Den offentlige sektor opfattes ofte som en passiv klods om benet på dansk erhvervsliv. Men det er en for simpel måde at se det på, idet en stor andel af de offentlige udgifter netop er aktive – dvs. kan forstås som investeringer, der løfter uddannelsesniveauet og produktiviteten, tilknytning til arbejdsmarkedet, osv. Skatteindtægterne er jo ikke nogle, man opkræver fra virksomhederne og så efterfølgende hælder i havet,” siger han.

Stærk offentlig sektor giver privat succes

På lignende vis har LO i rapporten ”Danmark 2030” fra foråret undersøgt forholdet mellem et lands offentlige forbrugstryk – dvs. det offentlige forbrug som andel af BNP – arbejdsudbud og produktivitet. På tværs af 28 EU-lande finder undersøgelsen, at lande med højere offentligt forbrugstryk også har højere produktivitet og større arbejdsudbud. Se figur 1.

De globale megatrends øger udgiftspresset og stiller store krav til verdens mest avancerede økonomiers omstillingsevne. Tag urbaniseringen som eksempel. Internationale kilder anslår, at verdens byer vokser med 200.000 indbyggere per dag, og at hele 66 pct. af verdens befolkning vil bo i byer i 2050. Samtidig har OECD målt, at godt halvdelen af en bys befolkning begynder at opleve problemer som støj og forringet luftkvalitet, når en by vokser sig større end 2 millioner indbyggere. Det vil kræve massive offentlige investeringer og barske prioriteringer.

I en rapport fra 2013 vurderer McKinsey, at urbaniseringen frem mod 2030 vil kræve infrastrukturinvesteringer for 57.000 milliarder dollar på globalt plan. Det svarer til godt 3,5 pct. af det globale BNP. 

Ifølge professor ved Københavns Universitet og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen stiller den stigende globalisering samfundet over for nogle bundne opgaver, der skal løses.

”Vi ved, at vi på globalt plan udfordres af bl.a. klimaforandringer, mangel på rent drikkevand, urbanisering, voksende plejebehov, osv. Udfordringer som disse kan betragtes som en art bundne opgaver for samfundet. Altså opgaver, som ethvert samfund er nødsaget til at forholde sig til og håndtere, uanset om det foregår i privat eller offentligt regi.”

”Det er naturligvis ikke helt ligegyldigt, om de håndteres på den ene eller den anden måde, da det bl.a. har betydning for, hvordan risici og gevinster fordeles internt og imellem samfund. Men det ændrer ikke ved, at opgaverne skal løses,” siger Peter Birch Sørensen. 

Disse megatrends tegner tilsammen billedet af en verdensorden med større udsving og dermed konturerne til en ny form for international konkurrence. En konkurrence, der skaber nye vindere og tabere og byder på enorme risici – men også uanede muligheder for virksomheder såvel som for lande. Se figur 2.

Fra vidensøkonomi til holdbarhedsøkonomi? 

Selvom de mange megatrends ligner mørke skyer på horisonten, repræsenterer de også en historisk stor velstands-driver og en enestående mulighed for de virksomheder, der formår at tilpasse deres forretningsmodeller og forsyningskæder til forandringerne.

I en ny bog skriver professor ved IMD Business School Bettina Büchel, at fremtidens mest succesrige virksomhedsledere formår at etablere agile og tilpasningsdygtige organisationer, der konstant tilpasser sig foranderlige markeds- og konkurrencevilkår. Det blev bl.a. understreget sidste måned, da den danske tænketank Big Future 2025 publicerede sin slutrapport og understregede behovet for, at danske virksomheder bliver mere agile og hurtigere til at tilpasse forretningsmodel og forsyningskæde til eksterne chok og kriser.

Noget tilsvarende gør sig gældende for lande. I takt med at virksomheder omstiller deres forretningsmodeller til nye vilkår, søger de i stigende grad at etablere sig i lande, der kan tilbyde de mest robuste og stabile samfundsmæssige rammevilkår at drive virksomhed på. Og i det spil står Danmark godt rustet.

”Det er en fordel for virksomheder, at de kan forudsige deres rammevilkår et godt stykke ud i fremtiden. Og for virksomheder med base i Danmark er det en stor fordel, at vi sammenlignet med mange andre lande fører en meget stabil finanspolitik, skattepolitik, forskningspolitik, beskæftigelsespolitik, klima- og energipolitik,” siger Mette Wier.

Med andre ord er vi i disse år vidne til et skifte i den internationale konkurrence, der i omfang og betydning kan sidestilles med overgangen fra en produktionsøkonomi til en vidensøkonomi.  Forenklet sagt bevæger vi os i disse år fra en vidensøkonomi ind i en ny type økonomi, der ud over viden også betoner en række blødere samfundsøkonomiske konkurrenceparametre.

”Det er tydeligt, at vi er på vej ind i en ny historisk fase, hvor der søges efter en mere begavet balance mellem marked og planlægning,” siger Anders Eldrup og uddyber:

”Det kunne måske beskrives som en overgang fra en vidensøkonomi til noget nyt. Ikke forstået sådan, at viden ikke fortsat udgør en central faktor i avancerede økonomiers produktion, men sådan, at mængden af markedsfejl, som kræver statens opmærksomhed, er større, end vi f.eks. antog i 1990’erne. Klimaproblemet er et oplagt eksempel, systemiske finansielle risici et andet. På de og andre områder har vi efterhånden indset, at staten er nødt til at gå foran og opstille klare rammer, som markedet efterfølgende kan udfylde. At tro på, at markedet ordner problemerne selv, har vi jo set er naivt.” 

Den udlægning understøttes af Torben M. Andersen.

”Efter en periode, hvor vi lidt har glemt dem, er vi igen blevet mere opmærksomme på markedsfejl. Et klassisk eksempel er selvfølgelig, om vi investerer nok i forskning og uddannelse. Men man kunne også pege på områder som klima og energi, sundhed og børnepasning. F.eks. har vi tidligere i danmarkshistorien haft større opmærksomhed på de afledte positive velstandseffekter af velfungerende børnepasningstilbud. For en tid har det stået lidt i baggrunden, men er så småt på vej tilbage,” siger han.

World Economic Forum er da også begyndt at måle og sammenligne landes såkaldte bæredygtige konkurrenceevne, der defineres som ”det sæt af institutioner, politikker og faktorer, der gør et land produktivt på langt sigt, samtidig med at den sociale og miljømæssige bæredygtighed bevares”.

Og det Harvard-baserede Institute for Competitiveness har siden 2013 publiceret et årligt ”Social Progress Index”. Indekset sammenligner lande på tværs af en række ”bløde” samfundsøkonomiske parametre og finder, at jo højere et socialt udviklingsniveau et land befinder sig på, desto højere vil dets bruttonationalprodukt være. I den seneste udgave fra 2015 rangerer Danmark som nummer otte i Social Progress Indeks og ligger dermed foran f.eks. Tyskland og USA der henholdsvis beklæder indeksets 14. og 16.-plads.

Kravene til en ny konkurrencemodel

I realiteten står vi over for at skulle definere en ny konkurrencemodel, der inddrager alle dele af samfundet som ligeværdige brikker i bestræbelserne på at skabe den optimale konkurrencekraft.

”At udvikle intelligente løsninger på fremtidens globale udfordringer kræver samarbejde på tværs af samfundets siloer. Ingen, hverken det offentlige, universiteterne eller de største virksomheder, har den viden og kapacitet, der skal til for at udvikle og implementere nye intelligente løsninger. Der er brug for nye former for innovativt samarbejde mellem offentlige myndigheder, universiteter, store virksomheder og små dynamiske virksomheder for at udvikle helt nye løsninger. Og Danmark har gode forudsætninger for at deltage i den konkurrence,” siger forhenværende departementschef og tidligere udviklingsdirektør i FORA Jørgen Rosted og fortsætter:

”Den danske tradition for samarbejde og tillid er en vigtig forudsætning for at lykkes med innovative samarbejder på tværs af siloer, og når det lykkes, er der et stort globalt marked, der skal mættes. De metropoler og regioner, der får succes med innovative samarbejder om nye bæredygtige løsninger, skaber også i fremtiden velstand og job.”

Han suppleres af administrerende direktør for Mandag Morgen Erik Rasmussen, der er initiativtager til Velstandsgruppen:

”På den ene side skal vi redefinere, hvad der skaber vækst, velfærd og velstand i en dansk kontekst. På den anden skal vi etablere et langt tættere samspil mellem samfundets centrale aktører.”

”Vi skal have udviklet samarbejdsstrukturer, der fremmer innovation, nytænkning og omstillingsevne og – hvad der ikke mindst er afgørende – sikrer en optimal udnyttelse af alle givne ressourcer,” siger Erik Rasmussen.