Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere
Peder Bjerge
I 2014 blev Israel udpeget som nummer ét inden for iværksætteri og innovativ kapacitet af den anerkendte internationale uddannelsesinstitution IMD. Samme år blev den lille mellemøstlige nation tillige kåret som nummer to inden for startup-økosystemer i IMD’s årlige publikation ’The Global Competitiveness Yearbook’.
Netop det sidste, et velfungerende økosystem for startups, er centralt, hvis man skal forstå, hvorfor Israel er i stand til at skabe så mange højteknologiske iværksættervirksomheder, mener dansk-israelske Dan Gelvan, chef for life science i det israelske ventureselskabet Aurum Ventures MKI Ltd., der har sit kontor på 14. etage i kontorbygningen Aurec House i Ramat Gan, en forstad til Tel Aviv.
”Ligesom i Silicon Valley har vi et økosystem af iværksættere, der selv har tjent penge. Og de er risikovillige i forhold til at investere i andre folks virksomheder,” siger Dan Gelvan.
Med andre ord er der et lag af investorer, der som business angels kan bære nye virksomheder igennem de første udviklingstrin, inden de når frem til ventureselskaber som for eksempel Aurum Ventures.
Men inden en startup kommer så langt som til business angels og ventureselskaber, lever de deres første tid i inkubatorer – en slags væksthuse – hvor de kan få det nødvendige modspil af kompetente mentorer. I Israel er der inkubatorer særligt målrettet teknologivirksomheder, hvilket er med til at modne disse hurtigere, mener venturemanden.
”Og det er de tre komponenter i vores økosystem, der gør det muligt at starte en ny virksomhed uden at bruge egne penge,” siger Dan Gelvan.
Dan Gelvan er uddannet inden for økonomi på blandt andet Roskilde Universitet og The Hebrew University i Jerusalem. Siden maj 2005 har han været chef for life science-delen af ventureselskabet Aurum Ventures MKI Ltd., der har sit hovedkvarter i Tel Aviv. Inden da har han blandt andet stiftet medikovirksomheden Zetiq Technologies Ltd. samt selskabet GammaCan Ltd., der i en periode var noteret på den amerikanske NASDAQ-børs.
Selskabet har indtil nu investeret i 16 virksomheder i medikobranchen og i cleantech.
Kilder: Aurum Ventures MKI Ltd., LinkedIn m.v.
I den forbindelse fremhæver han, at højteknologiske startups i Israel har mulighed for at få tilført kapital via venturelån uden at optage lån med personlig hæftelse. Disse lån ydes af finansielle virksomheder i den periode af virksomhedens levetid, hvor der er et begyndende salg.
”Typisk vil de få en noget højere rente på lånene sammen med optioner på aktier i selskabet, så de også får en del af virksomhedens optur, hvis den bliver til en succes,” siger Dan Gelvan.
Andet på spil end penge
Netop fordi det er selskabet – og ikke iværksætteren personligt – der hæfter for disse lån, er den israelske konkurslov sjældent i spil, hvis det går galt for en virksomhed. I stedet for egentlige konkurser lukkes de fleste startups forholdsvist fredeligt, ved at de professionelle investorer, som Gelvan, siger stop.
”Endnu har jeg ikke set iværksættere tabe penge, bort set fra investorer som mig. Og det er helt i orden. Det er en del af den risiko, man løber som investor.”
Dan Gelvan hæfter sig ikke så meget ved, om iværksættere selv har investeret penge i deres virksomhed, når han overvejer at investere i et nyt selskab, der henvender sig med en ide.
”Selvfølgelig skal folk have noget på spil, men det behøver ikke være penge. Det kan være, at man har brugt tre år af sit liv uden at få løn eller kun har fået en meget lav løn. Husk lige, at de iværksættere, der kommer med en teknologisk baggrund, ofte kunne have en fantastisk løn som medarbejdere i store virksomheder. Måske har de kun trukket 20.000 shekel (ca. 34.500 kr., red.) ud til sig selv i løn om måneden, hvor de måske kunne have fået 80.000 shekel (ca. 138.000 kr., red.) hos IBM,” siger Dan Gelvan.
Og det er ifølge Dan Gelvan til en vis grad kulturelt betinget.
Villige til at tage risici
Et aspekt af den israelske iværksætterkultur er, at alle israelere, kvinder som mænd, gennemfører en værnepligt på knap to henholdsvis knap tre år, hvilket blandt andet er med til at udvikle ledere, der er vant til at arbejde med kalkulerede risici. Samtidig rekrutteres en del unge mennesker til eliteenheder, der blandt andet udvikler ny teknologi til brug for det israelske forsvar. Og ofte har noget af denne teknologi et potentiale uden for militæret.
Men Dan Gelvan, der gennemførte sin værnepligt i den israelske hærs lægeinfanterikorps, hæfter sig mere ved de kulturelle forskelle på danske og israelske iværksættere. Efter at have gennemført sine økonomistudier på Hebrew University i Jerusalem tog dansk-israeleren sin ph.d.-grad i økonomi ved Roskilde Universitet. Og han har et klart indtryk af en række markante forskelle på den danske og den israelske tilgang til det at være iværksætter.
”For det første er israelerne ikke bange for, at deres første forsøg som iværksætter går galt. Går det galt første gang, går det godt anden gang. Eller også er tredje gang lykkens gang,” siger Dan Gelvan.
Ifølge venturemanden møder han ofte iværksættere, der har seks eller syv virksomheder bag sig, men alligevel fortsætter med nye startup-virksomheder. Dette hænger sammen med, at det i Israel ikke er forbundet med skam at måtte indkassere en nedtur med en startup:
”Når man arbejder som iværksætter inden for højteknologi, er der en vis sandsynlighed for, at det ikke går. Inden for venture generelt er det måske en tiendedel af investeringerne, der bliver til noget, mens succesraten inden for mediko-startups er endnu mindre.”
Jagten på den store gevinst
Inden for dette felt er risiciene simpelthen større, fordi de nye virksomheder skal kunne levere produkter eller services, der lever op til meget hårde kvalitetskrav. Samtidig tager det lang tid at udvikle nye produkter, og i den tid kan markedet ændre sig så markant, at der ikke længere er behov for netop dette produkt. Til trods for disse usikkerhedsmomenter arbejder de israelske iværksættere utrolig hårdt.
”Vi har iværksættere, der arbejder 16 timer i døgnet, 7 dage om ugen. De er altid online. Du kan altid komme i kontakt med dem. Folk flyver tre eller fire gange om måneden til USA. Der er intet, de ikke er villige til at gøre for at få succes,” siger Dan Gelvan.
Umiddelbart mener han ikke at kunne se det samme, når han kigger på danske eller europæiske iværksættere.
”Selvfølgelig er der også i Danmark mange mennesker, der arbejder hårdt. Men i forhold til Israel taler vi om en kultur, hvor familierne accepterer det som den måde, man lever på. Ingen taler om en 35- eller 45-timers arbejdsuge. Disse mennesker arbejder 80 eller 90 timer om ugen,” siger Dan Gelvan.
I stedet for at finde et godt og sikkert arbejde til en god løn, som disse ofte højtuddannede mennesker sikkert ville kunne oppebære som lønmodtagere, løber de efter det, som venturemanden kalder den ’store lottogevinst’. Dan Gelvan erkender blankt, at han ikke er sociolog, men han mener, at der kulturelt er en større villighed til at tage risici end i Danmark.
Farvel til lønmodtagerkulturen
Hans indtryk er, at man i Danmark i højere grad har en lønmodtagerkultur. Og sådan var det egentlig også i Israel, da han som ung var færdig med sin første universitetsuddannelse sidst i 1980’erne.
”Det er succeshistorierne, der har ændret denne kultur. Dengang kunne man se iværksættere sælge deres virksomheder og få rigtig mange penge. Lige pludselig kunne man se, at folk havde gevinst på ikke at have sikkerhed i et fast arbejde,” siger Dan Gelvan.
De første eksempler på meget unge iværksættere, der indkasserede store milliongevinster – i amerikanske dollar – kommer i begyndelsen af 1990’erne. Dette falder sammen med, at den israelske stat i den periode gør en stor indsats for at fremme mulighederne for at hente risikovillig kapital fra private investorer som business angels, ventureselskaber og andre til at understøtte de spirende iværksættervirksomheder. Ifølge Dan Gelvan er dette en meget vigtig pointe, hvis man skal forstå den israelske evne til at udklække nye startups.
”Det er centralt for at få en god udvikling i gang. Begge – iværksættere og investorer – kan ikke leve uden hinanden,” siger Dan Gelvan.
Ifølge tal fra den danske ambassade modtager iværksættervirksomheder hele 85 pct. af de penge, som den israelske stat bruger i innovationsstøtte. Men samtidig har det offentlige Israel støttet ventureselskaber med afkastgarantier og stillet krav til institutionelle investorer – pensionskasser og forsikringsselskaber – om at investere en vis del af deres kapital i nye virksomheder. Og i dag får business angels et skattefradrag for at investere i nye virksomheder. Alt dette har været afgørende for at skabe en investorkultur:
Tænk ikke småt
”Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det har været, at regeringen gjorde noget for at skabe investorer. Man kan ikke skabe nye teknologivirksomheder uden investorer, der ikke bliver bange, når noget går galt. Det vil nemlig næsten altid gå galt. Investerer jeg fire millioner dollar i en virksomhed, sætter jeg altid otte millioner dollar mere til side, fordi jeg ved, at de kommer tilbage efter mere,” siger Dan Gelvan.
Og her kommer han ind på en anden vigtig forskel på de israelske og danske startups. Når han møder danske startup-virksomheder på forskellige konferencer, er det hans indtryk, at de ofte har lige så gode ideer som deres israelske kolleger. Den store forskel ligger i, at danskerne ofte sigter for lavt, fordi de ikke har adgang til de rigtige finansielle muskler.
”Har du kun mulighed for at hente små penge, tænker du meget småt.”