Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere

Samspillet mellem iværksættere og investorer er afgørende for, at Israel kan udklække en stadig strøm af nye vækstvirksomheder, mener Dan Gelvan, dansk-israelsk ventureinvestor. Det finansielle økosystem er dog ikke hele forklaringen på Israels succes med at udklække nye højteknologiske virksomheder.

I 2014 blev Israel udpeget som nummer ét inden for iværksætteri og innovativ kapacitet af den anerkendte internationale uddannelsesinstitution IMD. Samme år blev den lille mellemøstlige nation tillige kåret som nummer to inden for startup-økosystemer i IMD’s årlige publikation ’The Global Competitiveness Yearbook’.

Netop det sidste, et velfungerende økosystem for startups, er centralt, hvis man skal forstå, hvorfor Israel er i stand til at skabe så mange højteknologiske iværksættervirksomheder, mener dansk-israelske Dan Gelvan, chef for life science i det israelske ventureselskabet Aurum Ventures MKI Ltd., der har sit kontor på 14. etage i kontorbygningen Aurec House i Ramat Gan, en forstad til Tel Aviv.

”Ligesom i Silicon Valley har vi et økosystem af iværksættere, der selv har tjent penge. Og de er risikovillige i forhold til at investere i andre folks virksomheder,” siger Dan Gelvan.

Med andre ord er der et lag af investorer, der som business angels kan bære nye virksomheder igennem de første udviklingstrin, inden de når frem til ventureselskaber som for eksempel Aurum Ventures.

Men inden en startup kommer så langt som til business angels og ventureselskaber, lever de deres første tid i inkubatorer – en slags væksthuse – hvor de kan få det nødvendige modspil af kompetente mentorer. I Israel er der inkubatorer særligt målrettet teknologivirksomheder, hvilket er med til at modne disse hurtigere, mener venturemanden.

”Og det er de tre komponenter i vores økosystem, der gør det muligt at starte en ny virksomhed uden at bruge egne penge,” siger Dan Gelvan.

Dan Gelvan

I den forbindelse fremhæver han, at højteknologiske startups i Israel har mulighed for at få tilført kapital via venturelån uden at optage lån med personlig hæftelse. Disse lån ydes af finansielle virksomheder i den periode af virksomhedens levetid, hvor der er et begyndende salg.

”Typisk vil de få en noget højere rente på lånene sammen med optioner på aktier i selskabet, så de også får en del af virksomhedens optur, hvis den bliver til en succes,” siger Dan Gelvan.

Andet på spil end penge

Netop fordi det er selskabet – og ikke iværksætteren personligt – der hæfter for disse lån, er den israelske konkurslov sjældent i spil, hvis det går galt for en virksomhed. I stedet for egentlige konkurser lukkes de fleste startups forholdsvist fredeligt, ved at de professionelle investorer, som Gelvan, siger stop.

”Endnu har jeg ikke set iværksættere tabe penge, bort set fra investorer som mig. Og det er helt i orden. Det er en del af den risiko, man løber som investor.”

Dan Gelvan hæfter sig ikke så meget ved, om iværksættere selv har investeret penge i deres virksomhed, når han overvejer at investere i et nyt selskab, der henvender sig med en ide.

”Selvfølgelig skal folk have noget på spil, men det behøver ikke være penge. Det kan være, at man har brugt tre år af sit liv uden at få løn eller kun har fået en meget lav løn. Husk lige, at de iværksættere, der kommer med en teknologisk baggrund, ofte kunne have en fantastisk løn som medarbejdere i store virksomheder. Måske har de kun trukket 20.000 shekel (ca. 34.500 kr., red.) ud til sig selv i løn om måneden, hvor de måske kunne have fået 80.000 shekel (ca. 138.000 kr., red.) hos IBM,” siger Dan Gelvan.

Og det er ifølge Dan Gelvan til en vis grad kulturelt betinget.

Villige til at tage risici

Et aspekt af den israelske iværksætterkultur er, at alle israelere, kvinder som mænd, gennemfører en værnepligt på knap to henholdsvis knap tre år, hvilket blandt andet er med til at udvikle ledere, der er vant til at arbejde med kalkulerede risici. Samtidig rekrutteres en del unge mennesker til eliteenheder, der blandt andet udvikler ny teknologi til brug for det israelske forsvar. Og ofte har noget af denne teknologi et potentiale uden for militæret.

Men Dan Gelvan, der gennemførte sin værnepligt i den israelske hærs lægeinfanterikorps, hæfter sig mere ved de kulturelle forskelle på danske og israelske iværksættere. Efter at have gennemført sine økonomistudier på Hebrew University i Jerusalem tog dansk-israeleren sin ph.d.-grad i økonomi ved Roskilde Universitet. Og han har et klart indtryk af en række markante forskelle på den danske og den israelske tilgang til det at være iværksætter.

”For det første er israelerne ikke bange for, at deres første forsøg som iværksætter går galt. Går det galt første gang, går det godt anden gang. Eller også er tredje gang lykkens gang,” siger Dan Gelvan.

Ifølge venturemanden møder han ofte iværksættere, der har seks eller syv virksomheder bag sig, men alligevel fortsætter med nye startup-virksomheder. Dette hænger sammen med, at det i Israel ikke er forbundet med skam at måtte indkassere en nedtur med en startup:

”Når man arbejder som iværksætter inden for højteknologi, er der en vis sandsynlighed for, at det ikke går. Inden for venture generelt er det måske en tiendedel af investeringerne, der bliver til noget, mens succesraten inden for mediko-startups er endnu mindre.”

Jagten på den store gevinst

Inden for dette felt er risiciene simpelthen større, fordi de nye virksomheder skal kunne levere produkter eller services, der lever op til meget hårde kvalitetskrav. Samtidig tager det lang tid at udvikle nye produkter, og i den tid kan markedet ændre sig så markant, at der ikke længere er behov for netop dette produkt. Til trods for disse usikkerhedsmomenter arbejder de israelske iværksættere utrolig hårdt.

”Vi har iværksættere, der arbejder 16 timer i døgnet, 7 dage om ugen. De er altid online. Du kan altid komme i kontakt med dem. Folk flyver tre eller fire gange om måneden til USA. Der er intet, de ikke er villige til at gøre for at få succes,” siger Dan Gelvan.

Umiddelbart mener han ikke at kunne se det samme, når han kigger på danske eller europæiske iværksættere.

”Selvfølgelig er der også i Danmark mange mennesker, der arbejder hårdt. Men i forhold til Israel taler vi om en kultur, hvor familierne accepterer det som den måde, man lever på. Ingen taler om en 35- eller 45-timers arbejdsuge. Disse mennesker arbejder 80 eller 90 timer om ugen,” siger Dan Gelvan.

I stedet for at finde et godt og sikkert arbejde til en god løn, som disse ofte højtuddannede mennesker sikkert ville kunne oppebære som lønmodtagere, løber de efter det, som venturemanden kalder den ’store lottogevinst’. Dan Gelvan erkender blankt, at han ikke er sociolog, men han mener, at der kulturelt er en større villighed til at tage risici end i Danmark.

Farvel til lønmodtagerkulturen

Hans indtryk er, at man i Danmark i højere grad har en lønmodtagerkultur. Og sådan var det egentlig også i Israel, da han som ung var færdig med sin første universitetsuddannelse sidst i 1980’erne.

”Det er succeshistorierne, der har ændret denne kultur. Dengang kunne man se iværksættere sælge deres virksomheder og få rigtig mange penge. Lige pludselig kunne man se, at folk havde gevinst på ikke at have sikkerhed i et fast arbejde,” siger Dan Gelvan.

De første eksempler på meget unge iværksættere, der indkasserede store milliongevinster – i amerikanske dollar – kommer i begyndelsen af 1990’erne. Dette falder sammen med, at den israelske stat i den periode gør en stor indsats for at fremme mulighederne for at hente risikovillig kapital fra private investorer som business angels, ventureselskaber og andre til at understøtte de spirende iværksættervirksomheder. Ifølge Dan Gelvan er dette en meget vigtig pointe, hvis man skal forstå den israelske evne til at udklække nye startups.

”Det er centralt for at få en god udvikling i gang. Begge – iværksættere og investorer – kan ikke leve uden hinanden,” siger Dan Gelvan.

Ifølge tal fra den danske ambassade modtager iværksættervirksomheder hele 85 pct. af de penge, som den israelske stat bruger i innovationsstøtte. Men samtidig har det offentlige Israel støttet ventureselskaber med afkastgarantier og stillet krav til institutionelle investorer – pensionskasser og forsikringsselskaber – om at investere en vis del af deres kapital i nye virksomheder. Og i dag får business angels et skattefradrag for at investere i nye virksomheder. Alt dette har været afgørende for at skabe en investorkultur:

Tænk ikke småt

”Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det har været, at regeringen gjorde noget for at skabe investorer. Man kan ikke skabe nye teknologivirksomheder uden investorer, der ikke bliver bange, når noget går galt. Det vil nemlig næsten altid gå galt. Investerer jeg fire millioner dollar i en virksomhed, sætter jeg altid otte millioner dollar mere til side, fordi jeg ved, at de kommer tilbage efter mere,” siger Dan Gelvan.

Og her kommer han ind på en anden vigtig forskel på de israelske og danske startups. Når han møder danske startup-virksomheder på forskellige konferencer, er det hans indtryk, at de ofte har lige så gode ideer som deres israelske kolleger. Den store forskel ligger i, at danskerne ofte sigter for lavt, fordi de ikke har adgang til de rigtige finansielle muskler.

”Har du kun mulighed for at hente små penge, tænker du meget småt.”

LÆS OGSÅ: Danmark hægter sig på israelsk iværksættersucces

Forrige artikel Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne Næste artikel Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.