Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere

Samspillet mellem iværksættere og investorer er afgørende for, at Israel kan udklække en stadig strøm af nye vækstvirksomheder, mener Dan Gelvan, dansk-israelsk ventureinvestor. Det finansielle økosystem er dog ikke hele forklaringen på Israels succes med at udklække nye højteknologiske virksomheder.

I 2014 blev Israel udpeget som nummer ét inden for iværksætteri og innovativ kapacitet af den anerkendte internationale uddannelsesinstitution IMD. Samme år blev den lille mellemøstlige nation tillige kåret som nummer to inden for startup-økosystemer i IMD’s årlige publikation ’The Global Competitiveness Yearbook’.

Netop det sidste, et velfungerende økosystem for startups, er centralt, hvis man skal forstå, hvorfor Israel er i stand til at skabe så mange højteknologiske iværksættervirksomheder, mener dansk-israelske Dan Gelvan, chef for life science i det israelske ventureselskabet Aurum Ventures MKI Ltd., der har sit kontor på 14. etage i kontorbygningen Aurec House i Ramat Gan, en forstad til Tel Aviv.

”Ligesom i Silicon Valley har vi et økosystem af iværksættere, der selv har tjent penge. Og de er risikovillige i forhold til at investere i andre folks virksomheder,” siger Dan Gelvan.

Med andre ord er der et lag af investorer, der som business angels kan bære nye virksomheder igennem de første udviklingstrin, inden de når frem til ventureselskaber som for eksempel Aurum Ventures.

Men inden en startup kommer så langt som til business angels og ventureselskaber, lever de deres første tid i inkubatorer – en slags væksthuse – hvor de kan få det nødvendige modspil af kompetente mentorer. I Israel er der inkubatorer særligt målrettet teknologivirksomheder, hvilket er med til at modne disse hurtigere, mener venturemanden.

”Og det er de tre komponenter i vores økosystem, der gør det muligt at starte en ny virksomhed uden at bruge egne penge,” siger Dan Gelvan.

Dan Gelvan

I den forbindelse fremhæver han, at højteknologiske startups i Israel har mulighed for at få tilført kapital via venturelån uden at optage lån med personlig hæftelse. Disse lån ydes af finansielle virksomheder i den periode af virksomhedens levetid, hvor der er et begyndende salg.

”Typisk vil de få en noget højere rente på lånene sammen med optioner på aktier i selskabet, så de også får en del af virksomhedens optur, hvis den bliver til en succes,” siger Dan Gelvan.

Andet på spil end penge

Netop fordi det er selskabet – og ikke iværksætteren personligt – der hæfter for disse lån, er den israelske konkurslov sjældent i spil, hvis det går galt for en virksomhed. I stedet for egentlige konkurser lukkes de fleste startups forholdsvist fredeligt, ved at de professionelle investorer, som Gelvan, siger stop.

”Endnu har jeg ikke set iværksættere tabe penge, bort set fra investorer som mig. Og det er helt i orden. Det er en del af den risiko, man løber som investor.”

Dan Gelvan hæfter sig ikke så meget ved, om iværksættere selv har investeret penge i deres virksomhed, når han overvejer at investere i et nyt selskab, der henvender sig med en ide.

”Selvfølgelig skal folk have noget på spil, men det behøver ikke være penge. Det kan være, at man har brugt tre år af sit liv uden at få løn eller kun har fået en meget lav løn. Husk lige, at de iværksættere, der kommer med en teknologisk baggrund, ofte kunne have en fantastisk løn som medarbejdere i store virksomheder. Måske har de kun trukket 20.000 shekel (ca. 34.500 kr., red.) ud til sig selv i løn om måneden, hvor de måske kunne have fået 80.000 shekel (ca. 138.000 kr., red.) hos IBM,” siger Dan Gelvan.

Og det er ifølge Dan Gelvan til en vis grad kulturelt betinget.

Villige til at tage risici

Et aspekt af den israelske iværksætterkultur er, at alle israelere, kvinder som mænd, gennemfører en værnepligt på knap to henholdsvis knap tre år, hvilket blandt andet er med til at udvikle ledere, der er vant til at arbejde med kalkulerede risici. Samtidig rekrutteres en del unge mennesker til eliteenheder, der blandt andet udvikler ny teknologi til brug for det israelske forsvar. Og ofte har noget af denne teknologi et potentiale uden for militæret.

Men Dan Gelvan, der gennemførte sin værnepligt i den israelske hærs lægeinfanterikorps, hæfter sig mere ved de kulturelle forskelle på danske og israelske iværksættere. Efter at have gennemført sine økonomistudier på Hebrew University i Jerusalem tog dansk-israeleren sin ph.d.-grad i økonomi ved Roskilde Universitet. Og han har et klart indtryk af en række markante forskelle på den danske og den israelske tilgang til det at være iværksætter.

”For det første er israelerne ikke bange for, at deres første forsøg som iværksætter går galt. Går det galt første gang, går det godt anden gang. Eller også er tredje gang lykkens gang,” siger Dan Gelvan.

Ifølge venturemanden møder han ofte iværksættere, der har seks eller syv virksomheder bag sig, men alligevel fortsætter med nye startup-virksomheder. Dette hænger sammen med, at det i Israel ikke er forbundet med skam at måtte indkassere en nedtur med en startup:

”Når man arbejder som iværksætter inden for højteknologi, er der en vis sandsynlighed for, at det ikke går. Inden for venture generelt er det måske en tiendedel af investeringerne, der bliver til noget, mens succesraten inden for mediko-startups er endnu mindre.”

Jagten på den store gevinst

Inden for dette felt er risiciene simpelthen større, fordi de nye virksomheder skal kunne levere produkter eller services, der lever op til meget hårde kvalitetskrav. Samtidig tager det lang tid at udvikle nye produkter, og i den tid kan markedet ændre sig så markant, at der ikke længere er behov for netop dette produkt. Til trods for disse usikkerhedsmomenter arbejder de israelske iværksættere utrolig hårdt.

”Vi har iværksættere, der arbejder 16 timer i døgnet, 7 dage om ugen. De er altid online. Du kan altid komme i kontakt med dem. Folk flyver tre eller fire gange om måneden til USA. Der er intet, de ikke er villige til at gøre for at få succes,” siger Dan Gelvan.

Umiddelbart mener han ikke at kunne se det samme, når han kigger på danske eller europæiske iværksættere.

”Selvfølgelig er der også i Danmark mange mennesker, der arbejder hårdt. Men i forhold til Israel taler vi om en kultur, hvor familierne accepterer det som den måde, man lever på. Ingen taler om en 35- eller 45-timers arbejdsuge. Disse mennesker arbejder 80 eller 90 timer om ugen,” siger Dan Gelvan.

I stedet for at finde et godt og sikkert arbejde til en god løn, som disse ofte højtuddannede mennesker sikkert ville kunne oppebære som lønmodtagere, løber de efter det, som venturemanden kalder den ’store lottogevinst’. Dan Gelvan erkender blankt, at han ikke er sociolog, men han mener, at der kulturelt er en større villighed til at tage risici end i Danmark.

Farvel til lønmodtagerkulturen

Hans indtryk er, at man i Danmark i højere grad har en lønmodtagerkultur. Og sådan var det egentlig også i Israel, da han som ung var færdig med sin første universitetsuddannelse sidst i 1980’erne.

”Det er succeshistorierne, der har ændret denne kultur. Dengang kunne man se iværksættere sælge deres virksomheder og få rigtig mange penge. Lige pludselig kunne man se, at folk havde gevinst på ikke at have sikkerhed i et fast arbejde,” siger Dan Gelvan.

De første eksempler på meget unge iværksættere, der indkasserede store milliongevinster – i amerikanske dollar – kommer i begyndelsen af 1990’erne. Dette falder sammen med, at den israelske stat i den periode gør en stor indsats for at fremme mulighederne for at hente risikovillig kapital fra private investorer som business angels, ventureselskaber og andre til at understøtte de spirende iværksættervirksomheder. Ifølge Dan Gelvan er dette en meget vigtig pointe, hvis man skal forstå den israelske evne til at udklække nye startups.

”Det er centralt for at få en god udvikling i gang. Begge – iværksættere og investorer – kan ikke leve uden hinanden,” siger Dan Gelvan.

Ifølge tal fra den danske ambassade modtager iværksættervirksomheder hele 85 pct. af de penge, som den israelske stat bruger i innovationsstøtte. Men samtidig har det offentlige Israel støttet ventureselskaber med afkastgarantier og stillet krav til institutionelle investorer – pensionskasser og forsikringsselskaber – om at investere en vis del af deres kapital i nye virksomheder. Og i dag får business angels et skattefradrag for at investere i nye virksomheder. Alt dette har været afgørende for at skabe en investorkultur:

Tænk ikke småt

”Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det har været, at regeringen gjorde noget for at skabe investorer. Man kan ikke skabe nye teknologivirksomheder uden investorer, der ikke bliver bange, når noget går galt. Det vil nemlig næsten altid gå galt. Investerer jeg fire millioner dollar i en virksomhed, sætter jeg altid otte millioner dollar mere til side, fordi jeg ved, at de kommer tilbage efter mere,” siger Dan Gelvan.

Og her kommer han ind på en anden vigtig forskel på de israelske og danske startups. Når han møder danske startup-virksomheder på forskellige konferencer, er det hans indtryk, at de ofte har lige så gode ideer som deres israelske kolleger. Den store forskel ligger i, at danskerne ofte sigter for lavt, fordi de ikke har adgang til de rigtige finansielle muskler.

”Har du kun mulighed for at hente små penge, tænker du meget småt.”

LÆS OGSÅ: Danmark hægter sig på israelsk iværksættersucces

Forrige artikel Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne Næste artikel Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling