Ventureinvestor: Finansielt økosystem afgørende for israelske iværksættere

Samspillet mellem iværksættere og investorer er afgørende for, at Israel kan udklække en stadig strøm af nye vækstvirksomheder, mener Dan Gelvan, dansk-israelsk ventureinvestor. Det finansielle økosystem er dog ikke hele forklaringen på Israels succes med at udklække nye højteknologiske virksomheder.

I 2014 blev Israel udpeget som nummer ét inden for iværksætteri og innovativ kapacitet af den anerkendte internationale uddannelsesinstitution IMD. Samme år blev den lille mellemøstlige nation tillige kåret som nummer to inden for startup-økosystemer i IMD’s årlige publikation ’The Global Competitiveness Yearbook’.

Netop det sidste, et velfungerende økosystem for startups, er centralt, hvis man skal forstå, hvorfor Israel er i stand til at skabe så mange højteknologiske iværksættervirksomheder, mener dansk-israelske Dan Gelvan, chef for life science i det israelske ventureselskabet Aurum Ventures MKI Ltd., der har sit kontor på 14. etage i kontorbygningen Aurec House i Ramat Gan, en forstad til Tel Aviv.

”Ligesom i Silicon Valley har vi et økosystem af iværksættere, der selv har tjent penge. Og de er risikovillige i forhold til at investere i andre folks virksomheder,” siger Dan Gelvan.

Med andre ord er der et lag af investorer, der som business angels kan bære nye virksomheder igennem de første udviklingstrin, inden de når frem til ventureselskaber som for eksempel Aurum Ventures.

Men inden en startup kommer så langt som til business angels og ventureselskaber, lever de deres første tid i inkubatorer – en slags væksthuse – hvor de kan få det nødvendige modspil af kompetente mentorer. I Israel er der inkubatorer særligt målrettet teknologivirksomheder, hvilket er med til at modne disse hurtigere, mener venturemanden.

”Og det er de tre komponenter i vores økosystem, der gør det muligt at starte en ny virksomhed uden at bruge egne penge,” siger Dan Gelvan.

Dan Gelvan

I den forbindelse fremhæver han, at højteknologiske startups i Israel har mulighed for at få tilført kapital via venturelån uden at optage lån med personlig hæftelse. Disse lån ydes af finansielle virksomheder i den periode af virksomhedens levetid, hvor der er et begyndende salg.

”Typisk vil de få en noget højere rente på lånene sammen med optioner på aktier i selskabet, så de også får en del af virksomhedens optur, hvis den bliver til en succes,” siger Dan Gelvan.

Andet på spil end penge

Netop fordi det er selskabet – og ikke iværksætteren personligt – der hæfter for disse lån, er den israelske konkurslov sjældent i spil, hvis det går galt for en virksomhed. I stedet for egentlige konkurser lukkes de fleste startups forholdsvist fredeligt, ved at de professionelle investorer, som Gelvan, siger stop.

”Endnu har jeg ikke set iværksættere tabe penge, bort set fra investorer som mig. Og det er helt i orden. Det er en del af den risiko, man løber som investor.”

Dan Gelvan hæfter sig ikke så meget ved, om iværksættere selv har investeret penge i deres virksomhed, når han overvejer at investere i et nyt selskab, der henvender sig med en ide.

”Selvfølgelig skal folk have noget på spil, men det behøver ikke være penge. Det kan være, at man har brugt tre år af sit liv uden at få løn eller kun har fået en meget lav løn. Husk lige, at de iværksættere, der kommer med en teknologisk baggrund, ofte kunne have en fantastisk løn som medarbejdere i store virksomheder. Måske har de kun trukket 20.000 shekel (ca. 34.500 kr., red.) ud til sig selv i løn om måneden, hvor de måske kunne have fået 80.000 shekel (ca. 138.000 kr., red.) hos IBM,” siger Dan Gelvan.

Og det er ifølge Dan Gelvan til en vis grad kulturelt betinget.

Villige til at tage risici

Et aspekt af den israelske iværksætterkultur er, at alle israelere, kvinder som mænd, gennemfører en værnepligt på knap to henholdsvis knap tre år, hvilket blandt andet er med til at udvikle ledere, der er vant til at arbejde med kalkulerede risici. Samtidig rekrutteres en del unge mennesker til eliteenheder, der blandt andet udvikler ny teknologi til brug for det israelske forsvar. Og ofte har noget af denne teknologi et potentiale uden for militæret.

Men Dan Gelvan, der gennemførte sin værnepligt i den israelske hærs lægeinfanterikorps, hæfter sig mere ved de kulturelle forskelle på danske og israelske iværksættere. Efter at have gennemført sine økonomistudier på Hebrew University i Jerusalem tog dansk-israeleren sin ph.d.-grad i økonomi ved Roskilde Universitet. Og han har et klart indtryk af en række markante forskelle på den danske og den israelske tilgang til det at være iværksætter.

”For det første er israelerne ikke bange for, at deres første forsøg som iværksætter går galt. Går det galt første gang, går det godt anden gang. Eller også er tredje gang lykkens gang,” siger Dan Gelvan.

Ifølge venturemanden møder han ofte iværksættere, der har seks eller syv virksomheder bag sig, men alligevel fortsætter med nye startup-virksomheder. Dette hænger sammen med, at det i Israel ikke er forbundet med skam at måtte indkassere en nedtur med en startup:

”Når man arbejder som iværksætter inden for højteknologi, er der en vis sandsynlighed for, at det ikke går. Inden for venture generelt er det måske en tiendedel af investeringerne, der bliver til noget, mens succesraten inden for mediko-startups er endnu mindre.”

Jagten på den store gevinst

Inden for dette felt er risiciene simpelthen større, fordi de nye virksomheder skal kunne levere produkter eller services, der lever op til meget hårde kvalitetskrav. Samtidig tager det lang tid at udvikle nye produkter, og i den tid kan markedet ændre sig så markant, at der ikke længere er behov for netop dette produkt. Til trods for disse usikkerhedsmomenter arbejder de israelske iværksættere utrolig hårdt.

”Vi har iværksættere, der arbejder 16 timer i døgnet, 7 dage om ugen. De er altid online. Du kan altid komme i kontakt med dem. Folk flyver tre eller fire gange om måneden til USA. Der er intet, de ikke er villige til at gøre for at få succes,” siger Dan Gelvan.

Umiddelbart mener han ikke at kunne se det samme, når han kigger på danske eller europæiske iværksættere.

”Selvfølgelig er der også i Danmark mange mennesker, der arbejder hårdt. Men i forhold til Israel taler vi om en kultur, hvor familierne accepterer det som den måde, man lever på. Ingen taler om en 35- eller 45-timers arbejdsuge. Disse mennesker arbejder 80 eller 90 timer om ugen,” siger Dan Gelvan.

I stedet for at finde et godt og sikkert arbejde til en god løn, som disse ofte højtuddannede mennesker sikkert ville kunne oppebære som lønmodtagere, løber de efter det, som venturemanden kalder den ’store lottogevinst’. Dan Gelvan erkender blankt, at han ikke er sociolog, men han mener, at der kulturelt er en større villighed til at tage risici end i Danmark.

Farvel til lønmodtagerkulturen

Hans indtryk er, at man i Danmark i højere grad har en lønmodtagerkultur. Og sådan var det egentlig også i Israel, da han som ung var færdig med sin første universitetsuddannelse sidst i 1980’erne.

”Det er succeshistorierne, der har ændret denne kultur. Dengang kunne man se iværksættere sælge deres virksomheder og få rigtig mange penge. Lige pludselig kunne man se, at folk havde gevinst på ikke at have sikkerhed i et fast arbejde,” siger Dan Gelvan.

De første eksempler på meget unge iværksættere, der indkasserede store milliongevinster – i amerikanske dollar – kommer i begyndelsen af 1990’erne. Dette falder sammen med, at den israelske stat i den periode gør en stor indsats for at fremme mulighederne for at hente risikovillig kapital fra private investorer som business angels, ventureselskaber og andre til at understøtte de spirende iværksættervirksomheder. Ifølge Dan Gelvan er dette en meget vigtig pointe, hvis man skal forstå den israelske evne til at udklække nye startups.

”Det er centralt for at få en god udvikling i gang. Begge – iværksættere og investorer – kan ikke leve uden hinanden,” siger Dan Gelvan.

Ifølge tal fra den danske ambassade modtager iværksættervirksomheder hele 85 pct. af de penge, som den israelske stat bruger i innovationsstøtte. Men samtidig har det offentlige Israel støttet ventureselskaber med afkastgarantier og stillet krav til institutionelle investorer – pensionskasser og forsikringsselskaber – om at investere en vis del af deres kapital i nye virksomheder. Og i dag får business angels et skattefradrag for at investere i nye virksomheder. Alt dette har været afgørende for at skabe en investorkultur:

Tænk ikke småt

”Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det har været, at regeringen gjorde noget for at skabe investorer. Man kan ikke skabe nye teknologivirksomheder uden investorer, der ikke bliver bange, når noget går galt. Det vil nemlig næsten altid gå galt. Investerer jeg fire millioner dollar i en virksomhed, sætter jeg altid otte millioner dollar mere til side, fordi jeg ved, at de kommer tilbage efter mere,” siger Dan Gelvan.

Og her kommer han ind på en anden vigtig forskel på de israelske og danske startups. Når han møder danske startup-virksomheder på forskellige konferencer, er det hans indtryk, at de ofte har lige så gode ideer som deres israelske kolleger. Den store forskel ligger i, at danskerne ofte sigter for lavt, fordi de ikke har adgang til de rigtige finansielle muskler.

”Har du kun mulighed for at hente små penge, tænker du meget småt.”

LÆS OGSÅ: Danmark hægter sig på israelsk iværksættersucces

Forrige artikel Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne Næste artikel Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi Sorte Trump kan ikke stoppe USA’s grønne energi

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet 

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.