Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli

Jagten på det sunde liv er blevet lidt for meget for mange danskere. Seks ud af ti danskere mener, at samfundet er præget af sundhedshysteri. Vores definition af et sundt liv handler lige så meget om at nyde livet som at undgå den suverænt største dræber – rygning.

Et sundt liv handler ikke bare om at holde sig fra tobakken og dyrke meget motion. Det handler også om at nyde livet, selv om det kolliderer med sundhedseksperternes talrige anbefalinger i tv, ugeblade og sociale medier.

Danskerne har en nuanceret og meget pragmatisk opfattelse af sundhed. Det hele skal ikke gå op i broccoli, kikærter og fitness. Der skal også være plads til bacon, øl og fest. Vi prioriterer at leve livet, have et godt familieliv og sikre en god balance mellem arbejde og fritid.

At nyde livet og undgå rygning har størst betydning

Figur 1 | Forstør   Luk

At “nyde livet, selv om det indimellem er usundt”, og “undgå rygning” er de faktorer, danskerne tillægger størst betydning for sund levevis.

Note: n = 5.029; “ved ikke”-svar udgør 1-6 pct. og indgår ikke i gennemsnitsberegningen. Figuren viser danskernes vurdering af faktorernes betydning på en skala fra 0 til 10, hvor 0 = “overhovedet ingen betydning”, og 10 = “overordentlig stor betydning”.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Når danskerne skal vurdere, hvad der er vigtigst for at have en sund levevis, sætter vi højest usædvanligt ”at nyde livet, også selv om det indimellem er usundt” op på en 1.-plads. Denne opfattelse af en sund levevis deler 1.-pladsen sammen med at ”undgå rygning”. Se figur 1.

Det fremgår af Mandag Morgen og TrygFondens nye undersøgelse om forebyggelse, som er den tredje undersøgelse på 10 år. Men det er første gang, at ”nyde livet” ryger helt til tops på danskernes foretrukne rangliste.

”Det er en rigtig god overskrift,” siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, og fortsætter: ”Hvis vi nu sagde, at tobak var ude af verden, kunne vi slippe for mange af de løftede pegefingre. Det er OK at spise en kage en gang imellem, hvis man ellers spiser sundt. Og vi behøver ikke alle sammen løbe maraton, men vi skal bevæge os i hverdagen,” siger Morten Grønbæk.

Undersøgelsen viser også, at jagten på det sunde liv er blevet lidt for meget for nogle danskere. Næsten seks ud af ti danskere er enige i, at samfundet er præget af sundhedshysteri.

KRAM-faktorer rasler ned

”Hvis man piner sig selv til at løbe 50 km om ugen og kun spiser grøntsager, så bliver man ikke lykkelig.”

Mand, 45 år.

Nu kan det at nyde livet, selv om det er ”usundt”, forstås på mange måder, afhængig af hvem man er. Der findes ikke en bestemt opskrift på det sunde liv. Det er op til den enkelte dansker at mærke efter, hvad der virker for ham eller hende, og så tage konsekvensen.

Det er også bemærkelsesværdigt, at danskerne prioriterer de såkaldte KRAM-faktorer noget lavere end tidligere. Gennem de senere år har der ellers været massivt fokus på sund kost, at undgå rygning, drikke mindre alkohol og dyrke mere motion. Men alligevel er der stor forskel på, hvordan danskerne prioriterer de forskellige ting.

Danskerne prioriterer f.eks. ikke længere så højt ”at spise sundt”. Det er røget helt ned på 7.-pladsen efter at have toppet ranglisten både i 2007 og 2011. I dag prioriterer vi sunde spisevaner lavere end andre faktorer som at nyde livet, sove godt om natten og have balance mellem arbejde og fritid.

På samme måde er det at ”dyrke motion” også raslet ned på danskernes rangliste. Det lå som nummer 2 tilbage i 2007. Nu ligger det på 11.-pladsen. Det kan hænge sammen med, at det ”at bevæge sig i det daglige” i 2011 blev føjet til listen over de faktorer, som danskerne kan stemme på – og som fortsat ligger højt på ranglisten. Det kan f.eks. være at cykle på arbejde eller tage trappen i stedet for elevatoren. Og det kan måske være mere i tråd med danskernes holdning til sund levevis end at svede i et fitnesscenter, trampe vejene tynde på en racercykel eller løbe ture i skoven.

Alkohol har en form for særstatus i danskernes liv. Vi ved godt, at alkohol er farligt, og at vi kan dø af at drikke for meget. Et stort flertal har også haft alkoholens negative konsekvenser tæt inde på livet. Men alligevel tillægger vi ikke risiciene ved for meget alkohol lige så stor betydning som rygning, usund mad og for lidt motion. Når danskerne skal forholde sig til 12 faktorer om sund levevis, havner alkohol på den suveræne sidsteplads.

Rygning er den eneste undtagelse fra tendensen til, at danskerne prioriteter KRAM-faktorerne lavere end tidligere. For 10 år siden lå rygning på 5.-pladsen over de højest rangerede faktorer om en sund levevis. I dag ligger den på en delt 1.-plads. Det kunne tyde på, at danskerne har taget budskaberne om rygningens alvorligere konsekvenser til sig, på trods af at et stigende antal unge nu er begyndt at ryge.

”KRAM-faktorerne er faktisk ikke lige vigtige. Problemerne med rygning ligger i en helt anden dimension end problemer med de tre andre faktorer. Rygere har f.eks. 24 gange højere risiko for at få lungekræft end ikkerygere. Spiser man slet ikke frugt og grønt, er risikoen for at få hjerteproblemer 1,17 gange højere, end hvis man følger kostrådene,” siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk.

For ham handler det om et særligt fokus på den uden sammenligning farligste af de fire KRAM-faktorer, rygning. Det skal så suppleres med kampagner, der giver plads til både nydelse og variation, og altså har lidt færre løftede pegefingre.

Sundt liv er et fælles ansvar

”Politikerne har et ansvar i forhold til priserne på varer. De har fået cigaretternes priser til at stige. De kunne også godt sætte prisen på grøntsager ned og sukkerpriserne op.”

Kvinde, 22 år.

Danskerne nuancerede og temmelig komplekse opfattelse af det sunde liv kommer også til udtryk på en anden måde.

På den ene side vil vi gerne have det offentlige til at tage ansvar for en sund livsstil. På den anden side er vi også helt opmærksomme på, at vi selv har et stort ansvar for at leve sundt.

Et flertal af danskerne mener, at ”det offentlige skal tage et større ansvar for at sikre sunde rammer, der gør de sunde valg nemmere og billigere”. Men samtidig mener langt hovedparten af os, at det i sidste ende er op til os selv at leve et så sundt liv som muligt. Hele 84 pct. af danskerne er enige i, at ”det er fortrinsvist den enkeltes ansvar at leve et sundt liv”.

Danskerne mener med andre ord, at sundhed er et fælles ansvar, som skal deles mellem den enkelte dansker og samfundet.

Det betyder dog ikke, at danskerne er reguleringsforskrækkede. Et flertal af danskerne ønsker på en stribe områder, at samfundet i højere grad gør det nemmere at træffe sunde valg. Specielt når det handler om børn og unge.

Holdningerne går på tværs af vælgerne fra de politiske partier. Blå bloks vælgere placerer lidt mindre ansvar på det offentliges skuldre end vælgerne fra rød blok. Men der er ikke den store partipolitiske uenighed at spore i danskernes holdninger til en stribe konkrete forebyggelsestiltag. F.eks. mener 68 og 67 pct. af henholdsvis rød og blå bloks vælgere, at det er et godt forslag at forbyde rygning på legepladser.

Størst uenighed er der om forebyggelsestiltag målrettet den brede befolkning inden for områder som kost og alkohol. Hele 78 pct. af de røde partiers vælgere bakker op om at indføre differentieret moms, så sunde fødevarer bliver billigere og usunde fødevarer dyrere. Blandt vælgerne i blå blok er det ”kun” 67 pct. På samme måde ønsker et flertal på 57 pct. af de røde partiers vælgere at indføre en promillegrænse på 0, så folk slet ikke må drikke alkohol, hvis de vil køre bil. Blandt vælgerne i blå blok er det 47 pct.

Specielt vælgerne fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance skiller sig noget ud fra de øvrige partier. Vælgerne fra disse to partier adskiller sig ved at være mindst positive på tværs af alle typer af tiltag. De mener i højere grad end andre partiers vælgere, at det er borgernes eget ansvar, om de vil leve sundt eller ej. De bryder sig mindre om, at staten blander sig ved at lave restriktioner om f.eks. rygning og alkohol eller ved at pålægge dagligvareforretninger at placere varerne på en bestemt måde for at påvirke danskernes indkøbsvaner i en mere sund retning.

Stigende sundhedsskepsis

”Medierne siger, at det ligger i kosten. Brænder man bøffen på, så får man kræft. Det hele skifter hver tredje måned.”

Mand, 39 år.

Jagten på det sunde liv er dog blevet lidt for meget for mange danskere. Selv om vi gerne vil have det offentlige til at fremme en sund livsstil, så er der også en betydelig skepsis over for den rolle, som sundhed og sund livsstil spiller i samfundet.

Det er efterhånden blevet svært at tænde for tv’et eller læse ugeblade uden at blive bombarderet med historier om, hvilke fødevarer der er gode for helbredet, nye sundhedstips fra ekspertiser og de seneste forskningsresultater om, hvordan vi bedst kan holde os sunde.

Næsten seks ud af ti danskere – 58 pct. – mener, at ”samfundet er præget af sundhedshysteri”. Det er markant flere end for bare få år siden. Tilbage i 2011 var det kun næsten fire ud af ti danskere, der havde denne opfattelse. Se figur 2.

Danskernes dom: sundhedshysteri

Figur 2 | Forstør   Luk

Seks ud af ti danskere mener, at samfundet er præget af sundhedshysteri.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Den stigende sundhedsskepsis sniger sig også ind i vores privatliv. De fleste af os – 58 pct. – kender personer, der går alt for meget op i, hvad der er sundt og usundt.

Flere og flere danskere giver udtryk for, at de har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i sundhedsdebatten. Den stigende usikkerhed smitter også af på vores syn på sagkundskaben. Vi tror mindre på læger og forskere end tidligere. 30 pct. af danskerne erklærer sig enige i, at ”i virkeligheden ved læger og forskere meget lidt om, hvad der er sund og usund livsstil”. Det er også markant flere på bare få år. Tilbage i 2011 var det kun 19 pct. af danskerne, der havde denne skepsis over for sagkundskaben.

Det kan tyde på, at mediernes massive fokus på sundhed ikke nødvendigvis gør det lettere at leve sundt, men derimod skaber endnu større forvirring og mistillid til autoriterene hos mange danskere, mener direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.

”Der er en stigende mistillid og skepsis blandt danskerne. Vi er måske blevet overfodret med sundhedsbudskaber i tv og på nettet. Og nu synes mange folk, at det er nok. De vil også have mulighed for at kunne drikke et glas vin en gang imellem uden at få dårlig samvittighed,” siger Gurli Martinussen.

Det store fokus på sundhed har også en skyggeside. Mange af de folk, der fremstår usunde eller har usunde vaner, bliver set ned på, mens samfundet belønner de folk, som lever sundt.

Mere end seks ud af ti danskere er således enige i, at ”samfundet favoriserer folk, der er slanke og sunde”. Næsten halvdelen af danskerne – henholdsvis 47 og 43 pct. – mener, at der bliver set ned på folk, der er overvægtige eller ryger dagligt.

Forrige artikel Realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån Realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån Næste artikel Videnskabens autoritet er under pres Videnskabens autoritet er under pres

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist