Et sundt liv handler ikke bare om at holde sig fra tobakken og dyrke meget motion. Det handler også om at nyde livet, selv om det kolliderer med sundhedseksperternes talrige anbefalinger i tv, ugeblade og sociale medier.

Danskerne har en nuanceret og meget pragmatisk opfattelse af sundhed. Det hele skal ikke gå op i broccoli, kikærter og fitness. Der skal også være plads til bacon, øl og fest. Vi prioriterer at leve livet, have et godt familieliv og sikre en god balance mellem arbejde og fritid.

Når danskerne skal vurdere, hvad der er vigtigst for at have en sund levevis, sætter vi højest usædvanligt ”at nyde livet, også selv om det indimellem er usundt” op på en 1.-plads. Denne opfattelse af en sund levevis deler 1.-pladsen sammen med at ”undgå rygning”. Se figur 1.

Det fremgår af Mandag Morgen og TrygFondens nye undersøgelse om forebyggelse, som er den tredje undersøgelse på 10 år. Men det er første gang, at ”nyde livet” ryger helt til tops på danskernes foretrukne rangliste.

”Det er en rigtig god overskrift,” siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, og fortsætter: ”Hvis vi nu sagde, at tobak var ude af verden, kunne vi slippe for mange af de løftede pegefingre. Det er OK at spise en kage en gang imellem, hvis man ellers spiser sundt. Og vi behøver ikke alle sammen løbe maraton, men vi skal bevæge os i hverdagen,” siger Morten Grønbæk.

Undersøgelsen viser også, at jagten på det sunde liv er blevet lidt for meget for nogle danskere. Næsten seks ud af ti danskere er enige i, at samfundet er præget af sundhedshysteri.

KRAM-faktorer rasler ned

”Hvis man piner sig selv til at løbe 50 km om ugen og kun spiser grøntsager, så bliver man ikke lykkelig.”

Mand, 45 år.

Nu kan det at nyde livet, selv om det er ”usundt”, forstås på mange måder, afhængig af hvem man er. Der findes ikke en bestemt opskrift på det sunde liv. Det er op til den enkelte dansker at mærke efter, hvad der virker for ham eller hende, og så tage konsekvensen.

Det er også bemærkelsesværdigt, at danskerne prioriterer de såkaldte KRAM-faktorer noget lavere end tidligere. Gennem de senere år har der ellers været massivt fokus på sund kost, at undgå rygning, drikke mindre alkohol og dyrke mere motion. Men alligevel er der stor forskel på, hvordan danskerne prioriterer de forskellige ting.

Danskerne prioriterer f.eks. ikke længere så højt ”at spise sundt”. Det er røget helt ned på 7.-pladsen efter at have toppet ranglisten både i 2007 og 2011. I dag prioriterer vi sunde spisevaner lavere end andre faktorer som at nyde livet, sove godt om natten og have balance mellem arbejde og fritid.

På samme måde er det at ”dyrke motion” også raslet ned på danskernes rangliste. Det lå som nummer 2 tilbage i 2007. Nu ligger det på 11.-pladsen. Det kan hænge sammen med, at det ”at bevæge sig i det daglige” i 2011 blev føjet til listen over de faktorer, som danskerne kan stemme på – og som fortsat ligger højt på ranglisten. Det kan f.eks. være at cykle på arbejde eller tage trappen i stedet for elevatoren. Og det kan måske være mere i tråd med danskernes holdning til sund levevis end at svede i et fitnesscenter, trampe vejene tynde på en racercykel eller løbe ture i skoven.

Alkohol har en form for særstatus i danskernes liv. Vi ved godt, at alkohol er farligt, og at vi kan dø af at drikke for meget. Et stort flertal har også haft alkoholens negative konsekvenser tæt inde på livet. Men alligevel tillægger vi ikke risiciene ved for meget alkohol lige så stor betydning som rygning, usund mad og for lidt motion. Når danskerne skal forholde sig til 12 faktorer om sund levevis, havner alkohol på den suveræne sidsteplads.

Rygning er den eneste undtagelse fra tendensen til, at danskerne prioriteter KRAM-faktorerne lavere end tidligere. For 10 år siden lå rygning på 5.-pladsen over de højest rangerede faktorer om en sund levevis. I dag ligger den på en delt 1.-plads. Det kunne tyde på, at danskerne har taget budskaberne om rygningens alvorligere konsekvenser til sig, på trods af at et stigende antal unge nu er begyndt at ryge.

”KRAM-faktorerne er faktisk ikke lige vigtige. Problemerne med rygning ligger i en helt anden dimension end problemer med de tre andre faktorer. Rygere har f.eks. 24 gange højere risiko for at få lungekræft end ikkerygere. Spiser man slet ikke frugt og grønt, er risikoen for at få hjerteproblemer 1,17 gange højere, end hvis man følger kostrådene,” siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk.

For ham handler det om et særligt fokus på den uden sammenligning farligste af de fire KRAM-faktorer, rygning. Det skal så suppleres med kampagner, der giver plads til både nydelse og variation, og altså har lidt færre løftede pegefingre.

Sundt liv er et fælles ansvar

”Politikerne har et ansvar i forhold til priserne på varer. De har fået cigaretternes priser til at stige. De kunne også godt sætte prisen på grøntsager ned og sukkerpriserne op.”

Kvinde, 22 år.

Danskerne nuancerede og temmelig komplekse opfattelse af det sunde liv kommer også til udtryk på en anden måde.

På den ene side vil vi gerne have det offentlige til at tage ansvar for en sund livsstil. På den anden side er vi også helt opmærksomme på, at vi selv har et stort ansvar for at leve sundt.

Et flertal af danskerne mener, at ”det offentlige skal tage et større ansvar for at sikre sunde rammer, der gør de sunde valg nemmere og billigere”. Men samtidig mener langt hovedparten af os, at det i sidste ende er op til os selv at leve et så sundt liv som muligt. Hele 84 pct. af danskerne er enige i, at ”det er fortrinsvist den enkeltes ansvar at leve et sundt liv”.

Danskerne mener med andre ord, at sundhed er et fælles ansvar, som skal deles mellem den enkelte dansker og samfundet.

Det betyder dog ikke, at danskerne er reguleringsforskrækkede. Et flertal af danskerne ønsker på en stribe områder, at samfundet i højere grad gør det nemmere at træffe sunde valg. Specielt når det handler om børn og unge.

Holdningerne går på tværs af vælgerne fra de politiske partier. Blå bloks vælgere placerer lidt mindre ansvar på det offentliges skuldre end vælgerne fra rød blok. Men der er ikke den store partipolitiske uenighed at spore i danskernes holdninger til en stribe konkrete forebyggelsestiltag. F.eks. mener 68 og 67 pct. af henholdsvis rød og blå bloks vælgere, at det er et godt forslag at forbyde rygning på legepladser.

Størst uenighed er der om forebyggelsestiltag målrettet den brede befolkning inden for områder som kost og alkohol. Hele 78 pct. af de røde partiers vælgere bakker op om at indføre differentieret moms, så sunde fødevarer bliver billigere og usunde fødevarer dyrere. Blandt vælgerne i blå blok er det ”kun” 67 pct. På samme måde ønsker et flertal på 57 pct. af de røde partiers vælgere at indføre en promillegrænse på 0, så folk slet ikke må drikke alkohol, hvis de vil køre bil. Blandt vælgerne i blå blok er det 47 pct.

Specielt vælgerne fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance skiller sig noget ud fra de øvrige partier. Vælgerne fra disse to partier adskiller sig ved at være mindst positive på tværs af alle typer af tiltag. De mener i højere grad end andre partiers vælgere, at det er borgernes eget ansvar, om de vil leve sundt eller ej. De bryder sig mindre om, at staten blander sig ved at lave restriktioner om f.eks. rygning og alkohol eller ved at pålægge dagligvareforretninger at placere varerne på en bestemt måde for at påvirke danskernes indkøbsvaner i en mere sund retning.

Stigende sundhedsskepsis

”Medierne siger, at det ligger i kosten. Brænder man bøffen på, så får man kræft. Det hele skifter hver tredje måned.”

Mand, 39 år.

Jagten på det sunde liv er dog blevet lidt for meget for mange danskere. Selv om vi gerne vil have det offentlige til at fremme en sund livsstil, så er der også en betydelig skepsis over for den rolle, som sundhed og sund livsstil spiller i samfundet.

Det er efterhånden blevet svært at tænde for tv’et eller læse ugeblade uden at blive bombarderet med historier om, hvilke fødevarer der er gode for helbredet, nye sundhedstips fra ekspertiser og de seneste forskningsresultater om, hvordan vi bedst kan holde os sunde.

Næsten seks ud af ti danskere – 58 pct. – mener, at ”samfundet er præget af sundhedshysteri”. Det er markant flere end for bare få år siden. Tilbage i 2011 var det kun næsten fire ud af ti danskere, der havde denne opfattelse. Se figur 2.

Den stigende sundhedsskepsis sniger sig også ind i vores privatliv. De fleste af os – 58 pct. – kender personer, der går alt for meget op i, hvad der er sundt og usundt.

Flere og flere danskere giver udtryk for, at de har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i sundhedsdebatten. Den stigende usikkerhed smitter også af på vores syn på sagkundskaben. Vi tror mindre på læger og forskere end tidligere. 30 pct. af danskerne erklærer sig enige i, at ”i virkeligheden ved læger og forskere meget lidt om, hvad der er sund og usund livsstil”. Det er også markant flere på bare få år. Tilbage i 2011 var det kun 19 pct. af danskerne, der havde denne skepsis over for sagkundskaben.

Det kan tyde på, at mediernes massive fokus på sundhed ikke nødvendigvis gør det lettere at leve sundt, men derimod skaber endnu større forvirring og mistillid til autoriterene hos mange danskere, mener direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.

”Der er en stigende mistillid og skepsis blandt danskerne. Vi er måske blevet overfodret med sundhedsbudskaber i tv og på nettet. Og nu synes mange folk, at det er nok. De vil også have mulighed for at kunne drikke et glas vin en gang imellem uden at få dårlig samvittighed,” siger Gurli Martinussen.

Det store fokus på sundhed har også en skyggeside. Mange af de folk, der fremstår usunde eller har usunde vaner, bliver set ned på, mens samfundet belønner de folk, som lever sundt.

Mere end seks ud af ti danskere er således enige i, at ”samfundet favoriserer folk, der er slanke og sunde”. Næsten halvdelen af danskerne – henholdsvis 47 og 43 pct. – mener, at der bliver set ned på folk, der er overvægtige eller ryger dagligt.