Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli

Jagten på det sunde liv er blevet lidt for meget for mange danskere. Seks ud af ti danskere mener, at samfundet er præget af sundhedshysteri. Vores definition af et sundt liv handler lige så meget om at nyde livet som at undgå den suverænt største dræber – rygning.

Et sundt liv handler ikke bare om at holde sig fra tobakken og dyrke meget motion. Det handler også om at nyde livet, selv om det kolliderer med sundhedseksperternes talrige anbefalinger i tv, ugeblade og sociale medier.

Danskerne har en nuanceret og meget pragmatisk opfattelse af sundhed. Det hele skal ikke gå op i broccoli, kikærter og fitness. Der skal også være plads til bacon, øl og fest. Vi prioriterer at leve livet, have et godt familieliv og sikre en god balance mellem arbejde og fritid.

At nyde livet og undgå rygning har størst betydning

Figur 1 | Forstør   Luk

At “nyde livet, selv om det indimellem er usundt”, og “undgå rygning” er de faktorer, danskerne tillægger størst betydning for sund levevis.

Note: n = 5.029; “ved ikke”-svar udgør 1-6 pct. og indgår ikke i gennemsnitsberegningen. Figuren viser danskernes vurdering af faktorernes betydning på en skala fra 0 til 10, hvor 0 = “overhovedet ingen betydning”, og 10 = “overordentlig stor betydning”.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Når danskerne skal vurdere, hvad der er vigtigst for at have en sund levevis, sætter vi højest usædvanligt ”at nyde livet, også selv om det indimellem er usundt” op på en 1.-plads. Denne opfattelse af en sund levevis deler 1.-pladsen sammen med at ”undgå rygning”. Se figur 1.

Det fremgår af Mandag Morgen og TrygFondens nye undersøgelse om forebyggelse, som er den tredje undersøgelse på 10 år. Men det er første gang, at ”nyde livet” ryger helt til tops på danskernes foretrukne rangliste.

”Det er en rigtig god overskrift,” siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, og fortsætter: ”Hvis vi nu sagde, at tobak var ude af verden, kunne vi slippe for mange af de løftede pegefingre. Det er OK at spise en kage en gang imellem, hvis man ellers spiser sundt. Og vi behøver ikke alle sammen løbe maraton, men vi skal bevæge os i hverdagen,” siger Morten Grønbæk.

Undersøgelsen viser også, at jagten på det sunde liv er blevet lidt for meget for nogle danskere. Næsten seks ud af ti danskere er enige i, at samfundet er præget af sundhedshysteri.

KRAM-faktorer rasler ned

”Hvis man piner sig selv til at løbe 50 km om ugen og kun spiser grøntsager, så bliver man ikke lykkelig.”

Mand, 45 år.

Nu kan det at nyde livet, selv om det er ”usundt”, forstås på mange måder, afhængig af hvem man er. Der findes ikke en bestemt opskrift på det sunde liv. Det er op til den enkelte dansker at mærke efter, hvad der virker for ham eller hende, og så tage konsekvensen.

Det er også bemærkelsesværdigt, at danskerne prioriterer de såkaldte KRAM-faktorer noget lavere end tidligere. Gennem de senere år har der ellers været massivt fokus på sund kost, at undgå rygning, drikke mindre alkohol og dyrke mere motion. Men alligevel er der stor forskel på, hvordan danskerne prioriterer de forskellige ting.

Danskerne prioriterer f.eks. ikke længere så højt ”at spise sundt”. Det er røget helt ned på 7.-pladsen efter at have toppet ranglisten både i 2007 og 2011. I dag prioriterer vi sunde spisevaner lavere end andre faktorer som at nyde livet, sove godt om natten og have balance mellem arbejde og fritid.

På samme måde er det at ”dyrke motion” også raslet ned på danskernes rangliste. Det lå som nummer 2 tilbage i 2007. Nu ligger det på 11.-pladsen. Det kan hænge sammen med, at det ”at bevæge sig i det daglige” i 2011 blev føjet til listen over de faktorer, som danskerne kan stemme på – og som fortsat ligger højt på ranglisten. Det kan f.eks. være at cykle på arbejde eller tage trappen i stedet for elevatoren. Og det kan måske være mere i tråd med danskernes holdning til sund levevis end at svede i et fitnesscenter, trampe vejene tynde på en racercykel eller løbe ture i skoven.

Alkohol har en form for særstatus i danskernes liv. Vi ved godt, at alkohol er farligt, og at vi kan dø af at drikke for meget. Et stort flertal har også haft alkoholens negative konsekvenser tæt inde på livet. Men alligevel tillægger vi ikke risiciene ved for meget alkohol lige så stor betydning som rygning, usund mad og for lidt motion. Når danskerne skal forholde sig til 12 faktorer om sund levevis, havner alkohol på den suveræne sidsteplads.

Rygning er den eneste undtagelse fra tendensen til, at danskerne prioriteter KRAM-faktorerne lavere end tidligere. For 10 år siden lå rygning på 5.-pladsen over de højest rangerede faktorer om en sund levevis. I dag ligger den på en delt 1.-plads. Det kunne tyde på, at danskerne har taget budskaberne om rygningens alvorligere konsekvenser til sig, på trods af at et stigende antal unge nu er begyndt at ryge.

”KRAM-faktorerne er faktisk ikke lige vigtige. Problemerne med rygning ligger i en helt anden dimension end problemer med de tre andre faktorer. Rygere har f.eks. 24 gange højere risiko for at få lungekræft end ikkerygere. Spiser man slet ikke frugt og grønt, er risikoen for at få hjerteproblemer 1,17 gange højere, end hvis man følger kostrådene,” siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk.

For ham handler det om et særligt fokus på den uden sammenligning farligste af de fire KRAM-faktorer, rygning. Det skal så suppleres med kampagner, der giver plads til både nydelse og variation, og altså har lidt færre løftede pegefingre.

Sundt liv er et fælles ansvar

”Politikerne har et ansvar i forhold til priserne på varer. De har fået cigaretternes priser til at stige. De kunne også godt sætte prisen på grøntsager ned og sukkerpriserne op.”

Kvinde, 22 år.

Danskerne nuancerede og temmelig komplekse opfattelse af det sunde liv kommer også til udtryk på en anden måde.

På den ene side vil vi gerne have det offentlige til at tage ansvar for en sund livsstil. På den anden side er vi også helt opmærksomme på, at vi selv har et stort ansvar for at leve sundt.

Et flertal af danskerne mener, at ”det offentlige skal tage et større ansvar for at sikre sunde rammer, der gør de sunde valg nemmere og billigere”. Men samtidig mener langt hovedparten af os, at det i sidste ende er op til os selv at leve et så sundt liv som muligt. Hele 84 pct. af danskerne er enige i, at ”det er fortrinsvist den enkeltes ansvar at leve et sundt liv”.

Danskerne mener med andre ord, at sundhed er et fælles ansvar, som skal deles mellem den enkelte dansker og samfundet.

Det betyder dog ikke, at danskerne er reguleringsforskrækkede. Et flertal af danskerne ønsker på en stribe områder, at samfundet i højere grad gør det nemmere at træffe sunde valg. Specielt når det handler om børn og unge.

Holdningerne går på tværs af vælgerne fra de politiske partier. Blå bloks vælgere placerer lidt mindre ansvar på det offentliges skuldre end vælgerne fra rød blok. Men der er ikke den store partipolitiske uenighed at spore i danskernes holdninger til en stribe konkrete forebyggelsestiltag. F.eks. mener 68 og 67 pct. af henholdsvis rød og blå bloks vælgere, at det er et godt forslag at forbyde rygning på legepladser.

Størst uenighed er der om forebyggelsestiltag målrettet den brede befolkning inden for områder som kost og alkohol. Hele 78 pct. af de røde partiers vælgere bakker op om at indføre differentieret moms, så sunde fødevarer bliver billigere og usunde fødevarer dyrere. Blandt vælgerne i blå blok er det ”kun” 67 pct. På samme måde ønsker et flertal på 57 pct. af de røde partiers vælgere at indføre en promillegrænse på 0, så folk slet ikke må drikke alkohol, hvis de vil køre bil. Blandt vælgerne i blå blok er det 47 pct.

Specielt vælgerne fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance skiller sig noget ud fra de øvrige partier. Vælgerne fra disse to partier adskiller sig ved at være mindst positive på tværs af alle typer af tiltag. De mener i højere grad end andre partiers vælgere, at det er borgernes eget ansvar, om de vil leve sundt eller ej. De bryder sig mindre om, at staten blander sig ved at lave restriktioner om f.eks. rygning og alkohol eller ved at pålægge dagligvareforretninger at placere varerne på en bestemt måde for at påvirke danskernes indkøbsvaner i en mere sund retning.

Stigende sundhedsskepsis

”Medierne siger, at det ligger i kosten. Brænder man bøffen på, så får man kræft. Det hele skifter hver tredje måned.”

Mand, 39 år.

Jagten på det sunde liv er dog blevet lidt for meget for mange danskere. Selv om vi gerne vil have det offentlige til at fremme en sund livsstil, så er der også en betydelig skepsis over for den rolle, som sundhed og sund livsstil spiller i samfundet.

Det er efterhånden blevet svært at tænde for tv’et eller læse ugeblade uden at blive bombarderet med historier om, hvilke fødevarer der er gode for helbredet, nye sundhedstips fra ekspertiser og de seneste forskningsresultater om, hvordan vi bedst kan holde os sunde.

Næsten seks ud af ti danskere – 58 pct. – mener, at ”samfundet er præget af sundhedshysteri”. Det er markant flere end for bare få år siden. Tilbage i 2011 var det kun næsten fire ud af ti danskere, der havde denne opfattelse. Se figur 2.

Danskernes dom: sundhedshysteri

Figur 2 | Forstør   Luk

Seks ud af ti danskere mener, at samfundet er præget af sundhedshysteri.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Den stigende sundhedsskepsis sniger sig også ind i vores privatliv. De fleste af os – 58 pct. – kender personer, der går alt for meget op i, hvad der er sundt og usundt.

Flere og flere danskere giver udtryk for, at de har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i sundhedsdebatten. Den stigende usikkerhed smitter også af på vores syn på sagkundskaben. Vi tror mindre på læger og forskere end tidligere. 30 pct. af danskerne erklærer sig enige i, at ”i virkeligheden ved læger og forskere meget lidt om, hvad der er sund og usund livsstil”. Det er også markant flere på bare få år. Tilbage i 2011 var det kun 19 pct. af danskerne, der havde denne skepsis over for sagkundskaben.

Det kan tyde på, at mediernes massive fokus på sundhed ikke nødvendigvis gør det lettere at leve sundt, men derimod skaber endnu større forvirring og mistillid til autoriterene hos mange danskere, mener direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.

”Der er en stigende mistillid og skepsis blandt danskerne. Vi er måske blevet overfodret med sundhedsbudskaber i tv og på nettet. Og nu synes mange folk, at det er nok. De vil også have mulighed for at kunne drikke et glas vin en gang imellem uden at få dårlig samvittighed,” siger Gurli Martinussen.

Det store fokus på sundhed har også en skyggeside. Mange af de folk, der fremstår usunde eller har usunde vaner, bliver set ned på, mens samfundet belønner de folk, som lever sundt.

Mere end seks ud af ti danskere er således enige i, at ”samfundet favoriserer folk, der er slanke og sunde”. Næsten halvdelen af danskerne – henholdsvis 47 og 43 pct. – mener, at der bliver set ned på folk, der er overvægtige eller ryger dagligt.

Forrige artikel Realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån Realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån Næste artikel Videnskabens autoritet er under pres Videnskabens autoritet er under pres
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.