Poul Skytte Christoffersen

”Jeg synes, man kan se, at den politiske prestige, Danmark har opbygget i EU, langsomt er ved at blive eroderet af vores retorik på hjemmeplan omkring udlændingepolitikken. Danskere tror ikke, at det, de siger på hjemmebanen, bliver hørt på udebanen. Men det gør det faktisk.

Når vi har en debat i Danmark om jordbærplukkere og andre af den slags emner, så går det selvfølgelig videre til andre lande – der, hvor jordbærplukkerne kommer fra. Det eroderer det image, vi har opbygget ved EU-udvidelsen.

Det er foruroligende, når man ser meningsmålinger, hvor 4 ud af 10 danskere mener, at arbejdskraftens fri bevægelighed skal begrænses. Men jeg tror mere, det handler om, at befolkningen er trukket med i en selvforstærkende politisk retorik. Den negative stemning er kunstigt blæst op, når nu man tænker på, hvor beskeden en indvandring vi trods alt har, og når man så entydigt kan se på statistikkerne, at det er til fordel for os økonomisk.

Grundlæggende tror jeg, at vi er blevet fanget i vores egen politiske retorik, og det spiller en stor rolle for befolkningens holdninger. Tænketanken Europa har lavet meningsmålinger, der viser faldende tiltro til det indre marked og til medlemskab af EU, og det er bevægelser, som er sket inden for det sidste års tid.

Det stemningsskifte tror jeg skyldes, at indvandring er blevet et markant politisk emne bredt hos partierne, mere end det skyldes befolkningens reelle problemer med indvandrere.

Det lidt selvtilstrækkelige billede af Danmark, som udlændingedebatten nogle gange tegner, er endnu ikke dominerende for den måde, man ser Danmark på ude i Europa. Men man kan jo frygte, at det bliver det hen ad vejen.”

Svend Roed Nielsen

”Vi skal passe på med at fremstille generaliserende billeder af f.eks. kriminelle fra Østeuropa og uuddannede mennesker fra Brasilien, når vi samtidig ønsker, at de bedste og mest arbejdsomme fra disse lande skal komme til Danmark for at arbejde eller studere.

Dertil kommer, at vi i Danmark har været alt for sene til at satse på udveksling af studerende uden for EU-området. I Brasilien, som ellers har et af de største programmer for udveksling, har Danmarks indsats klart haltet bagefter indsatsen fra tyskerne, briterne, irerne og hollænderne, som har været meget bedre til at tiltrække de største talenter. Og fordi Danmark samtidig er så lidt kendt, starter vi nærmest på bar bund.

Brasilianerne og de brasilianske studerendes viden om Danmark stammer især fra ganske få store nyheder, der rammer verdenspressen. Der er ikke meget i det danske samfund, som er nyhedsværdigt på globalt niveau. Den indenrigspolitiske debat herhjemme bliver derfor afspejlet ude i verden i enkelte små glimt, og det er nogle gange med nogle underlige negative historier, der giver et urimelig skævt billede af Danmark.

Man skal bare være klar over, at det er den måde, det fungerer på. Når man ser på den danske indvandrerdebat fra udlandet, så får man jo ikke alle mellemregningerne med. Man ser bare et billede af, at vi diskuterer indvandring og er meget restriktive. Man ser ikke, at vi tager mange studerende ind og har mange udlændinge på det danske arbejdsmarked.

Jeg mener, at i det øjeblik vi har en mere langvarig dialog med omverdenen, så skabes der et mere positivt billede af danskerne, som er afgørende for at kunne tiltrække studerende. Og den dialog skal foregå på gulvet rundt omkring i verden, på danske virksomheder i udlandet eller mellem studerende herhjemme eller i udlandet. På den måde er danske virksomheder og studerende de bedste ambassadører for danske værdier.”

Jørgen Ørstrøm Møller

”Det går i den forkerte retning, når man kigger på Danmark i den globaliserede verden. Der tegner sig et billede af et indadvendt, fremmedfjendsk og selvtilstrækkeligt Danmark. Det er karakteristisk i mange henseender – men indvandrerpolitikken og holdningen til omverdenen er kernen i det.

Set udefra er Danmark ikke et land, der interesserer sig for omverdenen, men et land, der føler sig berettiget til at kritisere alle andre med en tro på, at vi ved bedst her i Danmark. Holdningsmæssigt betragter vi alt, der kommer udefra, som en trussel mod det danske samfund. Efter min vurdering kommer det af en mærkelig blanding af selvovervurdering og mindreværd, der går helt tilbage til 1864.

Vi bygger selv truslerne op, og konsekvensen er, at vi ikke udnytter de muligheder, som globaliseringen byder os – når vi kravler ind i vores eget lille sneglehus og sidder der og glor. Det skyldes først og fremmest det politiske system.

Men problemet er, at Dansk Folkeparti spiller en så vigtig rolle i at svinge flertallet, at det næsten er umuligt at få en bred politisk aftale om f.eks. at udnytte eksportmuligheder i vores velfærd på det asiatiske marked. Der eksisterer en gylden mulighed for at gå ind på det kinesiske marked for ældrepleje med den befolkningsudvikling, de har. Kina er i fuld gang med at finde ud af, hvordan man skal løse deres ældrebyrde. Det er en gylden chance, hvis Danmark springer til.

Men Dansk Folkeparti vil sige, at dansk velfærd er til for danskere. De blokerer politisk. Det er helt umuligt at trænge igennem med en analyse af, at man kan gøre det for at få endnu flere penge til at forbedre velfærden herhjemme.

Det er jo trist at se udefra, fordi mulighederne er der.”