Vil plante Dannebrog i hele verden

I 2013 gav SFI det blå stempel til Falcks arbejde med at bringe borgere hurtigere fra sygedagpenge tilbage i job. I rapporten konkluderede forskerne, at Falcks måde at arbejde med de syge på har ”en signifikant effekt” for borgere på jobcentre i de kommuner, Falck samarbejder med.

Mens langt de fleste blot roser samarbejde og partnerskab mellem private virksomheder og offentlige institutioner ved festlige lejligheder, er offentlig-private partnerskaber stadig undtagelsen snarere end reglen, når skåltalerne forstummer. Det kan SFI’s dokumentation af Falck-projektets effekt forandre – med muligheden for at etablere nye partnerskaber.

[graph title="Allan Søgaard Larsen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a7fd8-allan-soegaard-larsen.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5b3d8-allan-soegaard-larsen.jpg" text="Navn og stilling: Allan Søgaard Larsen, koncernchef Falck a/s."] [/graph]

”Rapporten har gjort de næste skridt nemmere for os. Vi kommer ikke længere til at diskutere med kommunerne, om vores model virker, for det ved begge parter, at den gør, ” siger Allan Søgaard Larsen, koncerndirektør i Falck.

Mens forskerne fra SFI noterer fordelene for den enkelte borger, ser både Falck og kommunerne også på den økonomiske side af samarbejdet. Og her ligger gevinsten hos kommunen. Seks af de ni kommuner, Falck samarbejder med – Assens, Herning, Horsens, Holbæk, Hjørring og Kolding – har samlet set sparet 316 millioner kr. i den 4-årige samarbejdsperiode fra 2008 til 2012. Også Allan Søgaard Larsen kan smile, når han ser på bundlinjen, for kommunerne og Falck deler gevinsten i to lige store dele, når de har betalt udgifterne i forbindelse med projektet.

Falck har udviklet modellen ud fra erfaringer med sine egne medarbejdere, som ”blev hængende i systemet”, når de havde været syge i en længere periode. Her blev en tidlig indsats nøglen til at få dem hurtigere tilbage i job.

Falck har selv lavt fravær

Kommunerne var særdeles tøvende, da Falck præsenterede dem for modellen tilbage i 2007.

”Vores model indebærer, at vi bruger flere ressourcer på den enkelte borger i begyndelsen af forløbet. Måske var det derfor, at vi ikke kunne overbevise nogen om fordelene ved modellen – for det kostede jo penge i første omgang,” siger Allan Søgaard Larsen.

Falcks egne erfaringer var dog så gode, at Allan Søgaard Larsen tilbød kommunerne at gå i gang ud fra princippet ”no cure, no pay”.

”Vi har et meget lavt sygefravær hos os, og vi sætter altid ind over for sygefravær i samarbejde med medarbejderen. Det er jeg stolt af,” siger han.

Nu viser rapporten, at de kommuner, som anvender Falck-modellen i dens fulde omfang, også er de kommuner, der får de bedste resultater.

”Vi kommer med et andet tankesæt, og jo mere kommunerne og jobcentrene har fulgt vores anbefalinger og anvendt vores metoder, desto bedre er det gået for dem,” siger Allan Søgaard Larsen.

Opskriften på eksport af velfærd

Han håber, at de gode erfaringer kan bane vej for et nyt og mere intensivt samarbejde mellem virksomheden og interesserede kommuner.

”Jeg tror, vi kan komme endnu længere ved at indgå forpligtende partnerskaber med kommuner om driften af deres jobcentre. Målet er, at vi etablerer en fælles virksomhed sammen med kommunen, hvor vi står for driften af jobcentrene,” siger Allan Søgaard larsen.

Når han drømmer, så lykkes det Falck at etablere selskaber sammen med fem til ti kommuner. Forhandlingerne med de første kommuner er i gang, og lykkes de, kan de nye partnerskaber snart drive jobcentrene. Her er målet ikke bare at hjælpe syge borgere hurtigere tilbage i job, men også at styrke jobcentrene i opgaven med at hjælpe arbejdsløse i job.

Også her bliver der succes på flere bundlinjer. Hver gang en borger kommer hurtigere ud af arbejdsløshed, sparer kommunen dagpenge og deler gevinsten med Falck. De nye selskaber skal desuden fungere som showcases for Falck, der er en af Danmarks store eksportører af velfærdsmodeller.

”Falck driver virksomhed i 43 lande, og næsten alting har sin rod her i Danmark. Hvis vi bliver gode til at drive jobcentrene sammen med kommunerne, så overfører vi modellen til hele verden,” siger Allan Søgaard Larsen.

Dermed kan jobcentrene blive et nyt forretningsområde i en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Gennem det seneste tiår, mens Allan Søgaard Larsen har været koncernchef, har Falck tredoblet sin omsætning.

”Jeg bliver stolt, når medierne udnævner mig til at være en af Danmarks mest ekspansive koncernchefer. Ja, vi har en voldsom ekspansionstrang og ønsker at sætte Dannebrog og Falck-flag i hele verden,” siger han.

Selv om Falcks historie begynder med ambulancer og brandvæsen, kan virksomheden ifølge Allan Søgaard stort set ikke vokse mere i Danmark på de to områder. Skal virksomheden vokse, skal det ske i udlandet, og her er Søgaard Larsen hele tiden på jagt efter nye områder, som virksomheden kan dække med danske velfærdsløsninger.

”Hvis vi kan gøre det godt for borgerne og kommunerne i Danmark, så har vi mulighed for at gøre det godt ude i verden for Falck,” siger han.

Han håber på den måde, at de kommende partnerskaber med kommunerne kan blive et eksempel på den eksport af dansk velfærd, regeringen lægger op til i vækstplanen for sundheds- og velfærdsløsninger, som blev fremlagt i juni 2013.

Det kan kommunerne ikke selv gøre, for de må ikke etablere de velfærdsvirksomheder, der er forudsætningen for at kunne sælge danske velfærdsløsninger andre steder. Derfor er det ikke nok, at kommuner og regioner opfatter erhvervsudvikling som en opgave for et særligt kontor eller en særlig enhed med en selvstændig chef.

”Kommunerne skal tænke erhvervsudvikling helt ind i maskinrummet og lade private virksomheder være med til at løse opgaver på velfærdsområdet. Ellers får vi aldrig etableret de virksomheder, der kan eksportere løsningerne til andre lande,” siger Allan Søgaard Larsen.

Forrige artikel “Vi skal have fat i nye generationer” Næste artikel Mere end et almindeligt ungdomsoprør
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.