Vil plante Dannebrog i hele verden

I 2013 gav SFI det blå stempel til Falcks arbejde med at bringe borgere hurtigere fra sygedagpenge tilbage i job. I rapporten konkluderede forskerne, at Falcks måde at arbejde med de syge på har ”en signifikant effekt” for borgere på jobcentre i de kommuner, Falck samarbejder med.

Mens langt de fleste blot roser samarbejde og partnerskab mellem private virksomheder og offentlige institutioner ved festlige lejligheder, er offentlig-private partnerskaber stadig undtagelsen snarere end reglen, når skåltalerne forstummer. Det kan SFI’s dokumentation af Falck-projektets effekt forandre – med muligheden for at etablere nye partnerskaber.

[graph title="Allan Søgaard Larsen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a7fd8-allan-soegaard-larsen.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5b3d8-allan-soegaard-larsen.jpg" text="Navn og stilling: Allan Søgaard Larsen, koncernchef Falck a/s."] [/graph]

”Rapporten har gjort de næste skridt nemmere for os. Vi kommer ikke længere til at diskutere med kommunerne, om vores model virker, for det ved begge parter, at den gør, ” siger Allan Søgaard Larsen, koncerndirektør i Falck.

Mens forskerne fra SFI noterer fordelene for den enkelte borger, ser både Falck og kommunerne også på den økonomiske side af samarbejdet. Og her ligger gevinsten hos kommunen. Seks af de ni kommuner, Falck samarbejder med – Assens, Herning, Horsens, Holbæk, Hjørring og Kolding – har samlet set sparet 316 millioner kr. i den 4-årige samarbejdsperiode fra 2008 til 2012. Også Allan Søgaard Larsen kan smile, når han ser på bundlinjen, for kommunerne og Falck deler gevinsten i to lige store dele, når de har betalt udgifterne i forbindelse med projektet.

Falck har udviklet modellen ud fra erfaringer med sine egne medarbejdere, som ”blev hængende i systemet”, når de havde været syge i en længere periode. Her blev en tidlig indsats nøglen til at få dem hurtigere tilbage i job.

Falck har selv lavt fravær

Kommunerne var særdeles tøvende, da Falck præsenterede dem for modellen tilbage i 2007.

”Vores model indebærer, at vi bruger flere ressourcer på den enkelte borger i begyndelsen af forløbet. Måske var det derfor, at vi ikke kunne overbevise nogen om fordelene ved modellen – for det kostede jo penge i første omgang,” siger Allan Søgaard Larsen.

Falcks egne erfaringer var dog så gode, at Allan Søgaard Larsen tilbød kommunerne at gå i gang ud fra princippet ”no cure, no pay”.

”Vi har et meget lavt sygefravær hos os, og vi sætter altid ind over for sygefravær i samarbejde med medarbejderen. Det er jeg stolt af,” siger han.

Nu viser rapporten, at de kommuner, som anvender Falck-modellen i dens fulde omfang, også er de kommuner, der får de bedste resultater.

”Vi kommer med et andet tankesæt, og jo mere kommunerne og jobcentrene har fulgt vores anbefalinger og anvendt vores metoder, desto bedre er det gået for dem,” siger Allan Søgaard Larsen.

Opskriften på eksport af velfærd

Han håber, at de gode erfaringer kan bane vej for et nyt og mere intensivt samarbejde mellem virksomheden og interesserede kommuner.

”Jeg tror, vi kan komme endnu længere ved at indgå forpligtende partnerskaber med kommuner om driften af deres jobcentre. Målet er, at vi etablerer en fælles virksomhed sammen med kommunen, hvor vi står for driften af jobcentrene,” siger Allan Søgaard larsen.

Når han drømmer, så lykkes det Falck at etablere selskaber sammen med fem til ti kommuner. Forhandlingerne med de første kommuner er i gang, og lykkes de, kan de nye partnerskaber snart drive jobcentrene. Her er målet ikke bare at hjælpe syge borgere hurtigere tilbage i job, men også at styrke jobcentrene i opgaven med at hjælpe arbejdsløse i job.

Også her bliver der succes på flere bundlinjer. Hver gang en borger kommer hurtigere ud af arbejdsløshed, sparer kommunen dagpenge og deler gevinsten med Falck. De nye selskaber skal desuden fungere som showcases for Falck, der er en af Danmarks store eksportører af velfærdsmodeller.

”Falck driver virksomhed i 43 lande, og næsten alting har sin rod her i Danmark. Hvis vi bliver gode til at drive jobcentrene sammen med kommunerne, så overfører vi modellen til hele verden,” siger Allan Søgaard Larsen.

Dermed kan jobcentrene blive et nyt forretningsområde i en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Gennem det seneste tiår, mens Allan Søgaard Larsen har været koncernchef, har Falck tredoblet sin omsætning.

”Jeg bliver stolt, når medierne udnævner mig til at være en af Danmarks mest ekspansive koncernchefer. Ja, vi har en voldsom ekspansionstrang og ønsker at sætte Dannebrog og Falck-flag i hele verden,” siger han.

Selv om Falcks historie begynder med ambulancer og brandvæsen, kan virksomheden ifølge Allan Søgaard stort set ikke vokse mere i Danmark på de to områder. Skal virksomheden vokse, skal det ske i udlandet, og her er Søgaard Larsen hele tiden på jagt efter nye områder, som virksomheden kan dække med danske velfærdsløsninger.

”Hvis vi kan gøre det godt for borgerne og kommunerne i Danmark, så har vi mulighed for at gøre det godt ude i verden for Falck,” siger han.

Han håber på den måde, at de kommende partnerskaber med kommunerne kan blive et eksempel på den eksport af dansk velfærd, regeringen lægger op til i vækstplanen for sundheds- og velfærdsløsninger, som blev fremlagt i juni 2013.

Det kan kommunerne ikke selv gøre, for de må ikke etablere de velfærdsvirksomheder, der er forudsætningen for at kunne sælge danske velfærdsløsninger andre steder. Derfor er det ikke nok, at kommuner og regioner opfatter erhvervsudvikling som en opgave for et særligt kontor eller en særlig enhed med en selvstændig chef.

”Kommunerne skal tænke erhvervsudvikling helt ind i maskinrummet og lade private virksomheder være med til at løse opgaver på velfærdsområdet. Ellers får vi aldrig etableret de virksomheder, der kan eksportere løsningerne til andre lande,” siger Allan Søgaard Larsen.

Forrige artikel “Vi skal have fat i nye generationer” Næste artikel Mere end et almindeligt ungdomsoprør

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?