Vil plante Dannebrog i hele verden

I 2013 gav SFI det blå stempel til Falcks arbejde med at bringe borgere hurtigere fra sygedagpenge tilbage i job. I rapporten konkluderede forskerne, at Falcks måde at arbejde med de syge på har ”en signifikant effekt” for borgere på jobcentre i de kommuner, Falck samarbejder med.

Mens langt de fleste blot roser samarbejde og partnerskab mellem private virksomheder og offentlige institutioner ved festlige lejligheder, er offentlig-private partnerskaber stadig undtagelsen snarere end reglen, når skåltalerne forstummer. Det kan SFI’s dokumentation af Falck-projektets effekt forandre – med muligheden for at etablere nye partnerskaber.

[graph title="Allan Søgaard Larsen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a7fd8-allan-soegaard-larsen.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5b3d8-allan-soegaard-larsen.jpg" text="Navn og stilling: Allan Søgaard Larsen, koncernchef Falck a/s."] [/graph]

”Rapporten har gjort de næste skridt nemmere for os. Vi kommer ikke længere til at diskutere med kommunerne, om vores model virker, for det ved begge parter, at den gør, ” siger Allan Søgaard Larsen, koncerndirektør i Falck.

Mens forskerne fra SFI noterer fordelene for den enkelte borger, ser både Falck og kommunerne også på den økonomiske side af samarbejdet. Og her ligger gevinsten hos kommunen. Seks af de ni kommuner, Falck samarbejder med – Assens, Herning, Horsens, Holbæk, Hjørring og Kolding – har samlet set sparet 316 millioner kr. i den 4-årige samarbejdsperiode fra 2008 til 2012. Også Allan Søgaard Larsen kan smile, når han ser på bundlinjen, for kommunerne og Falck deler gevinsten i to lige store dele, når de har betalt udgifterne i forbindelse med projektet.

Falck har udviklet modellen ud fra erfaringer med sine egne medarbejdere, som ”blev hængende i systemet”, når de havde været syge i en længere periode. Her blev en tidlig indsats nøglen til at få dem hurtigere tilbage i job.

Falck har selv lavt fravær

Kommunerne var særdeles tøvende, da Falck præsenterede dem for modellen tilbage i 2007.

”Vores model indebærer, at vi bruger flere ressourcer på den enkelte borger i begyndelsen af forløbet. Måske var det derfor, at vi ikke kunne overbevise nogen om fordelene ved modellen – for det kostede jo penge i første omgang,” siger Allan Søgaard Larsen.

Falcks egne erfaringer var dog så gode, at Allan Søgaard Larsen tilbød kommunerne at gå i gang ud fra princippet ”no cure, no pay”.

”Vi har et meget lavt sygefravær hos os, og vi sætter altid ind over for sygefravær i samarbejde med medarbejderen. Det er jeg stolt af,” siger han.

Nu viser rapporten, at de kommuner, som anvender Falck-modellen i dens fulde omfang, også er de kommuner, der får de bedste resultater.

”Vi kommer med et andet tankesæt, og jo mere kommunerne og jobcentrene har fulgt vores anbefalinger og anvendt vores metoder, desto bedre er det gået for dem,” siger Allan Søgaard Larsen.

Opskriften på eksport af velfærd

Han håber, at de gode erfaringer kan bane vej for et nyt og mere intensivt samarbejde mellem virksomheden og interesserede kommuner.

”Jeg tror, vi kan komme endnu længere ved at indgå forpligtende partnerskaber med kommuner om driften af deres jobcentre. Målet er, at vi etablerer en fælles virksomhed sammen med kommunen, hvor vi står for driften af jobcentrene,” siger Allan Søgaard larsen.

Når han drømmer, så lykkes det Falck at etablere selskaber sammen med fem til ti kommuner. Forhandlingerne med de første kommuner er i gang, og lykkes de, kan de nye partnerskaber snart drive jobcentrene. Her er målet ikke bare at hjælpe syge borgere hurtigere tilbage i job, men også at styrke jobcentrene i opgaven med at hjælpe arbejdsløse i job.

Også her bliver der succes på flere bundlinjer. Hver gang en borger kommer hurtigere ud af arbejdsløshed, sparer kommunen dagpenge og deler gevinsten med Falck. De nye selskaber skal desuden fungere som showcases for Falck, der er en af Danmarks store eksportører af velfærdsmodeller.

”Falck driver virksomhed i 43 lande, og næsten alting har sin rod her i Danmark. Hvis vi bliver gode til at drive jobcentrene sammen med kommunerne, så overfører vi modellen til hele verden,” siger Allan Søgaard Larsen.

Dermed kan jobcentrene blive et nyt forretningsområde i en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Gennem det seneste tiår, mens Allan Søgaard Larsen har været koncernchef, har Falck tredoblet sin omsætning.

”Jeg bliver stolt, når medierne udnævner mig til at være en af Danmarks mest ekspansive koncernchefer. Ja, vi har en voldsom ekspansionstrang og ønsker at sætte Dannebrog og Falck-flag i hele verden,” siger han.

Selv om Falcks historie begynder med ambulancer og brandvæsen, kan virksomheden ifølge Allan Søgaard stort set ikke vokse mere i Danmark på de to områder. Skal virksomheden vokse, skal det ske i udlandet, og her er Søgaard Larsen hele tiden på jagt efter nye områder, som virksomheden kan dække med danske velfærdsløsninger.

”Hvis vi kan gøre det godt for borgerne og kommunerne i Danmark, så har vi mulighed for at gøre det godt ude i verden for Falck,” siger han.

Han håber på den måde, at de kommende partnerskaber med kommunerne kan blive et eksempel på den eksport af dansk velfærd, regeringen lægger op til i vækstplanen for sundheds- og velfærdsløsninger, som blev fremlagt i juni 2013.

Det kan kommunerne ikke selv gøre, for de må ikke etablere de velfærdsvirksomheder, der er forudsætningen for at kunne sælge danske velfærdsløsninger andre steder. Derfor er det ikke nok, at kommuner og regioner opfatter erhvervsudvikling som en opgave for et særligt kontor eller en særlig enhed med en selvstændig chef.

”Kommunerne skal tænke erhvervsudvikling helt ind i maskinrummet og lade private virksomheder være med til at løse opgaver på velfærdsområdet. Ellers får vi aldrig etableret de virksomheder, der kan eksportere løsningerne til andre lande,” siger Allan Søgaard Larsen.

Forrige artikel “Vi skal have fat i nye generationer” Næste artikel Mere end et almindeligt ungdomsoprør
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.