Virksomheder efteruddanner i stor stil medarbejdere på onlinekurser

Det skal være slut med at rive kostbare dage ud af arbejdskalenderen for at sidde på skolebænken i en fjern campus langt væk fra bopælen. Nu kan virksomhederne klæde deres ledere og medarbejdere bedre på ved hjælp af skræddersyet digital undervisning.

Et af verdens største og førende erhvervsuniversiteter, INSEAD, er det seneste eksempel på, hvordan den globale onlinebølge breder sig med stadig stigende styrke. INSEAD har oprettet et nyt undervisningstilbud, hvor virksomheder kan undervise ansatte ved hjælp af store tilpassede onlineprogrammer.

[graph title="Trendsætterne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3ca4e-tka_fig01_trendsaetterne.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8c66-tka_fig01_trendsaetterne.png" text="På bare tre år har Coursera haft næsten 12 millioner kursister."]Kilde: Coursera, Udacity og edX. [/graph]

Undervisningen er bygget op omkring videooptagelser af skolens underviseres forelæsninger. De enkelte forelæsninger er optaget specielt til hver virksomhed og med et lille publikum fra målgruppen. Desuden er der indlagt forskellige quizzer og digitale diskussionsfora.

INSEAD har i dag campusser i Europa, Asien og Mellemøsten. Men som lederen af INSEAD, dekan Ilian Mihov, udtrykker det:

”Jeg bliver ofte spurgt, hvor INSEADs næste campus vil blive placeret. Jeg er mere og mere overbevist om, at vores næste campus er digital,” siger han.

INSEAD har allerede lavet aftaler med de to store globale mastodonter it-koncernen Microsoft og konsulentvirksomheden Accenture om at uddanne deres ledere og ansatte. Samarbejdet med Microsoft er længst fremme.

Parterne havde deres første møde i april sidste år og underskrev en kontrakt i maj. Forelæsningerne blev optaget på video i juni, redigeret i juli, testet i august og lanceret i oktober. Microsoft lukkede i første omgang for tilmeldingen, da 1.000 ansatte var tilmeldt. Af dem gennemførte 85 pct. kurset. Nu skal tusindvis af andre Microsoft-ansatte gennem et lignende forløb.

Det samme er tilfældet med de ansatte i rådgivningskoncernen Accenture. De første 1.000 ledere skal efter planen på kursus fra juni i år, hvorefter yderligere 2.000 følger trop kort tid efter.

Kæmpe globalt marked

Det nye pædagogiske tilbud fra INSEAD er blot det seneste eksempel på en tendens, der spreder sig hastigt. Markedet for uddannelse af medarbejdere skønnes alene i USA at udgøre op imod 70 milliarder dollars ifølge en analyse fra Deloitte.

Men de førende globale erhvervsuniversiteter – de såkaldte top tiers som Stanford, Harvard og Wharton – skønnes blot at kunne opfylde 5 pct. af virksomhedernes uddannelsesbehov ad traditionel vej, hvor man møder op fysisk. Ved at bruge nye digitale undervisningsplatforme kan de derfor øge adgangen af studerende og sikre sig et større marked.

Andre førende erhvervsuniversiteter og andre universiteter har da også kastet sig over området og bl.a. sikret sig aftaler med forskellige partnere i vækstøkonomierne i Afrika syd for Sahara og i det centrale og sydøstlige Asien.

London Business School har f.eks. landet en kontrakt på 38 millioner dollars om at levere et lederskabsprogram for ledere i Kuwait Petroleum Company. HEC Paris i Frankrig har for nylig lavet aftaler om at undervise ansatte i nogle af Elfenbenskystens statslige departementer og forskellige private virksomheder. Den britiske Henley Business School har lavet en kontrakt om at træne ansatte i det britiske finansråd – Financial Conduct Authority – via et undervisningsprogram baseret på fjernundervisning. Og Duke Corporate Education, der er en del af det amerikanske Duke University, har forskellige kunder i Afrika inden for brancher som banker, teleselskaber og naturressourcer.

Uddanner fremtidens medarbejder

De store kommercielle udbydere af onlinekurser som f.eks. Coursera, Udacity og edX øjner også gode muligheder for at udnytte virksomhedernes behov for at efteruddanne deres ansatte til at kunne tackle nye strategiske udfordringer.

Udacity samarbejder med forskellige store virksomheder som Facebook, Google og verdens største teleselskab AT&T, der gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til konkrete job. AT&T har f.eks. betalt Udacity 3 millioner dollars for at udvikle en række kurser, i håb om at koncernen kan rekruttere nye talenter.

Udacity blev stiftet for godt tre år siden af den tidligere Google-forsker Sebastian Thrun, der bl.a. står bag den førerløse bil og Google-brillen. Virksomheden har foreløbig haft omkring 3 millioner kursister, hvoraf et enkelt kursus om kunstig intelligens alene havde over 150.000 deltagere.

Undervisningsplatformen Coursera går en anden vej. Siden lanceringen for godt tre år siden har Coursera haft knap 12 millioner kursister på et af sine mange vidt forskellige onlinekurser, hvor de kan blive undervist gratis af topprofessorer fra nogle af verdens førende universiteter som Princeton, Yale og andre af de over 100 universiteter og erhvervsuniversiteter over hele verden – inkl. Københavns Universitet, DTU og Copenhagen Business School. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på rimeligt niveau.

Men selv om det er blevet spået, at MOOC – Massive Open Online Courses – ville revolutionere hele den globale undervisning, og investorer har kastet millioner af dollars ind i disse platforme i håb om at få en økonomisk gevinst på længere sigt, kniber det dog stadig med at finde en bæredygtig businessmodel.

Coursera eksperimenterer med forskellige former for samarbejde med virksomheder i håb om at finde en økonomisk guldåre. F.eks. kan firmaer sponsorere kurser og få adgang til at rekruttere kursisterne med de højeste karakterer. Coursera har også indgået partnerskaber med en række virksomheder, hvor de studerende gennem praktikophold får mulighed for at anvende den viden, de har opnået på onlinekurserne, i den virkelige verden. Hvor stor en omsætning disse initiativer giver, er dog uvist.

Selv om undervisningen er gratis på de kurser, som udbydes via Coursera, kan kursisterne betale typisk 49 dollars for at få et bevis på, at de har gennemført et kursus, hvilket de f.eks. kan bruge, når de søger nyt job. Denne form for indtjening synes for øjeblikket at være den største indtægtskilde. Den skønnes at løbe op i ca. 1 million dollars om måneden, hvoraf en lille del af pengene går tilbage til de pågældende universiteter, der står for selve undervisningen.

Kilder:

How does Coursera make money”, Dhawal Shah, EdSurge, 2014.

Insead brings online learning to customised courses”, Della Bradshaw, Financial Times, 2015.

 “Business Schools Shake-Up Corporate Training With Digital Courses”, Seb Murray, BusinessBecause, 2015.

Forrige artikel Borgmestre tager magten – og giver den videre til borgerne Næste artikel Dræb myten om de neutrale embedsmænd

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet 

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.