Virksomheder efteruddanner i stor stil medarbejdere på onlinekurser

Det skal være slut med at rive kostbare dage ud af arbejdskalenderen for at sidde på skolebænken i en fjern campus langt væk fra bopælen. Nu kan virksomhederne klæde deres ledere og medarbejdere bedre på ved hjælp af skræddersyet digital undervisning.

Et af verdens største og førende erhvervsuniversiteter, INSEAD, er det seneste eksempel på, hvordan den globale onlinebølge breder sig med stadig stigende styrke. INSEAD har oprettet et nyt undervisningstilbud, hvor virksomheder kan undervise ansatte ved hjælp af store tilpassede onlineprogrammer.

[graph title="Trendsætterne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3ca4e-tka_fig01_trendsaetterne.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8c66-tka_fig01_trendsaetterne.png" text="På bare tre år har Coursera haft næsten 12 millioner kursister."]Kilde: Coursera, Udacity og edX. [/graph]

Undervisningen er bygget op omkring videooptagelser af skolens underviseres forelæsninger. De enkelte forelæsninger er optaget specielt til hver virksomhed og med et lille publikum fra målgruppen. Desuden er der indlagt forskellige quizzer og digitale diskussionsfora.

INSEAD har i dag campusser i Europa, Asien og Mellemøsten. Men som lederen af INSEAD, dekan Ilian Mihov, udtrykker det:

”Jeg bliver ofte spurgt, hvor INSEADs næste campus vil blive placeret. Jeg er mere og mere overbevist om, at vores næste campus er digital,” siger han.

INSEAD har allerede lavet aftaler med de to store globale mastodonter it-koncernen Microsoft og konsulentvirksomheden Accenture om at uddanne deres ledere og ansatte. Samarbejdet med Microsoft er længst fremme.

Parterne havde deres første møde i april sidste år og underskrev en kontrakt i maj. Forelæsningerne blev optaget på video i juni, redigeret i juli, testet i august og lanceret i oktober. Microsoft lukkede i første omgang for tilmeldingen, da 1.000 ansatte var tilmeldt. Af dem gennemførte 85 pct. kurset. Nu skal tusindvis af andre Microsoft-ansatte gennem et lignende forløb.

Det samme er tilfældet med de ansatte i rådgivningskoncernen Accenture. De første 1.000 ledere skal efter planen på kursus fra juni i år, hvorefter yderligere 2.000 følger trop kort tid efter.

Kæmpe globalt marked

Det nye pædagogiske tilbud fra INSEAD er blot det seneste eksempel på en tendens, der spreder sig hastigt. Markedet for uddannelse af medarbejdere skønnes alene i USA at udgøre op imod 70 milliarder dollars ifølge en analyse fra Deloitte.

Men de førende globale erhvervsuniversiteter – de såkaldte top tiers som Stanford, Harvard og Wharton – skønnes blot at kunne opfylde 5 pct. af virksomhedernes uddannelsesbehov ad traditionel vej, hvor man møder op fysisk. Ved at bruge nye digitale undervisningsplatforme kan de derfor øge adgangen af studerende og sikre sig et større marked.

Andre førende erhvervsuniversiteter og andre universiteter har da også kastet sig over området og bl.a. sikret sig aftaler med forskellige partnere i vækstøkonomierne i Afrika syd for Sahara og i det centrale og sydøstlige Asien.

London Business School har f.eks. landet en kontrakt på 38 millioner dollars om at levere et lederskabsprogram for ledere i Kuwait Petroleum Company. HEC Paris i Frankrig har for nylig lavet aftaler om at undervise ansatte i nogle af Elfenbenskystens statslige departementer og forskellige private virksomheder. Den britiske Henley Business School har lavet en kontrakt om at træne ansatte i det britiske finansråd – Financial Conduct Authority – via et undervisningsprogram baseret på fjernundervisning. Og Duke Corporate Education, der er en del af det amerikanske Duke University, har forskellige kunder i Afrika inden for brancher som banker, teleselskaber og naturressourcer.

Uddanner fremtidens medarbejder

De store kommercielle udbydere af onlinekurser som f.eks. Coursera, Udacity og edX øjner også gode muligheder for at udnytte virksomhedernes behov for at efteruddanne deres ansatte til at kunne tackle nye strategiske udfordringer.

Udacity samarbejder med forskellige store virksomheder som Facebook, Google og verdens største teleselskab AT&T, der gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til konkrete job. AT&T har f.eks. betalt Udacity 3 millioner dollars for at udvikle en række kurser, i håb om at koncernen kan rekruttere nye talenter.

Udacity blev stiftet for godt tre år siden af den tidligere Google-forsker Sebastian Thrun, der bl.a. står bag den førerløse bil og Google-brillen. Virksomheden har foreløbig haft omkring 3 millioner kursister, hvoraf et enkelt kursus om kunstig intelligens alene havde over 150.000 deltagere.

Undervisningsplatformen Coursera går en anden vej. Siden lanceringen for godt tre år siden har Coursera haft knap 12 millioner kursister på et af sine mange vidt forskellige onlinekurser, hvor de kan blive undervist gratis af topprofessorer fra nogle af verdens førende universiteter som Princeton, Yale og andre af de over 100 universiteter og erhvervsuniversiteter over hele verden – inkl. Københavns Universitet, DTU og Copenhagen Business School. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på rimeligt niveau.

Men selv om det er blevet spået, at MOOC – Massive Open Online Courses – ville revolutionere hele den globale undervisning, og investorer har kastet millioner af dollars ind i disse platforme i håb om at få en økonomisk gevinst på længere sigt, kniber det dog stadig med at finde en bæredygtig businessmodel.

Coursera eksperimenterer med forskellige former for samarbejde med virksomheder i håb om at finde en økonomisk guldåre. F.eks. kan firmaer sponsorere kurser og få adgang til at rekruttere kursisterne med de højeste karakterer. Coursera har også indgået partnerskaber med en række virksomheder, hvor de studerende gennem praktikophold får mulighed for at anvende den viden, de har opnået på onlinekurserne, i den virkelige verden. Hvor stor en omsætning disse initiativer giver, er dog uvist.

Selv om undervisningen er gratis på de kurser, som udbydes via Coursera, kan kursisterne betale typisk 49 dollars for at få et bevis på, at de har gennemført et kursus, hvilket de f.eks. kan bruge, når de søger nyt job. Denne form for indtjening synes for øjeblikket at være den største indtægtskilde. Den skønnes at løbe op i ca. 1 million dollars om måneden, hvoraf en lille del af pengene går tilbage til de pågældende universiteter, der står for selve undervisningen.

Kilder:

How does Coursera make money”, Dhawal Shah, EdSurge, 2014.

Insead brings online learning to customised courses”, Della Bradshaw, Financial Times, 2015.

 “Business Schools Shake-Up Corporate Training With Digital Courses”, Seb Murray, BusinessBecause, 2015.

Forrige artikel Borgmestre tager magten – og giver den videre til borgerne Næste artikel Dræb myten om de neutrale embedsmænd

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Brexit er for evigt

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.