Virksomheder efteruddanner i stor stil medarbejdere på onlinekurser

Det skal være slut med at rive kostbare dage ud af arbejdskalenderen for at sidde på skolebænken i en fjern campus langt væk fra bopælen. Nu kan virksomhederne klæde deres ledere og medarbejdere bedre på ved hjælp af skræddersyet digital undervisning.

Et af verdens største og førende erhvervsuniversiteter, INSEAD, er det seneste eksempel på, hvordan den globale onlinebølge breder sig med stadig stigende styrke. INSEAD har oprettet et nyt undervisningstilbud, hvor virksomheder kan undervise ansatte ved hjælp af store tilpassede onlineprogrammer.

[graph title="Trendsætterne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3ca4e-tka_fig01_trendsaetterne.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8c66-tka_fig01_trendsaetterne.png" text="På bare tre år har Coursera haft næsten 12 millioner kursister."]Kilde: Coursera, Udacity og edX. [/graph]

Undervisningen er bygget op omkring videooptagelser af skolens underviseres forelæsninger. De enkelte forelæsninger er optaget specielt til hver virksomhed og med et lille publikum fra målgruppen. Desuden er der indlagt forskellige quizzer og digitale diskussionsfora.

INSEAD har i dag campusser i Europa, Asien og Mellemøsten. Men som lederen af INSEAD, dekan Ilian Mihov, udtrykker det:

”Jeg bliver ofte spurgt, hvor INSEADs næste campus vil blive placeret. Jeg er mere og mere overbevist om, at vores næste campus er digital,” siger han.

INSEAD har allerede lavet aftaler med de to store globale mastodonter it-koncernen Microsoft og konsulentvirksomheden Accenture om at uddanne deres ledere og ansatte. Samarbejdet med Microsoft er længst fremme.

Parterne havde deres første møde i april sidste år og underskrev en kontrakt i maj. Forelæsningerne blev optaget på video i juni, redigeret i juli, testet i august og lanceret i oktober. Microsoft lukkede i første omgang for tilmeldingen, da 1.000 ansatte var tilmeldt. Af dem gennemførte 85 pct. kurset. Nu skal tusindvis af andre Microsoft-ansatte gennem et lignende forløb.

Det samme er tilfældet med de ansatte i rådgivningskoncernen Accenture. De første 1.000 ledere skal efter planen på kursus fra juni i år, hvorefter yderligere 2.000 følger trop kort tid efter.

Kæmpe globalt marked

Det nye pædagogiske tilbud fra INSEAD er blot det seneste eksempel på en tendens, der spreder sig hastigt. Markedet for uddannelse af medarbejdere skønnes alene i USA at udgøre op imod 70 milliarder dollars ifølge en analyse fra Deloitte.

Men de førende globale erhvervsuniversiteter – de såkaldte top tiers som Stanford, Harvard og Wharton – skønnes blot at kunne opfylde 5 pct. af virksomhedernes uddannelsesbehov ad traditionel vej, hvor man møder op fysisk. Ved at bruge nye digitale undervisningsplatforme kan de derfor øge adgangen af studerende og sikre sig et større marked.

Andre førende erhvervsuniversiteter og andre universiteter har da også kastet sig over området og bl.a. sikret sig aftaler med forskellige partnere i vækstøkonomierne i Afrika syd for Sahara og i det centrale og sydøstlige Asien.

London Business School har f.eks. landet en kontrakt på 38 millioner dollars om at levere et lederskabsprogram for ledere i Kuwait Petroleum Company. HEC Paris i Frankrig har for nylig lavet aftaler om at undervise ansatte i nogle af Elfenbenskystens statslige departementer og forskellige private virksomheder. Den britiske Henley Business School har lavet en kontrakt om at træne ansatte i det britiske finansråd – Financial Conduct Authority – via et undervisningsprogram baseret på fjernundervisning. Og Duke Corporate Education, der er en del af det amerikanske Duke University, har forskellige kunder i Afrika inden for brancher som banker, teleselskaber og naturressourcer.

Uddanner fremtidens medarbejder

De store kommercielle udbydere af onlinekurser som f.eks. Coursera, Udacity og edX øjner også gode muligheder for at udnytte virksomhedernes behov for at efteruddanne deres ansatte til at kunne tackle nye strategiske udfordringer.

Udacity samarbejder med forskellige store virksomheder som Facebook, Google og verdens største teleselskab AT&T, der gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til konkrete job. AT&T har f.eks. betalt Udacity 3 millioner dollars for at udvikle en række kurser, i håb om at koncernen kan rekruttere nye talenter.

Udacity blev stiftet for godt tre år siden af den tidligere Google-forsker Sebastian Thrun, der bl.a. står bag den førerløse bil og Google-brillen. Virksomheden har foreløbig haft omkring 3 millioner kursister, hvoraf et enkelt kursus om kunstig intelligens alene havde over 150.000 deltagere.

Undervisningsplatformen Coursera går en anden vej. Siden lanceringen for godt tre år siden har Coursera haft knap 12 millioner kursister på et af sine mange vidt forskellige onlinekurser, hvor de kan blive undervist gratis af topprofessorer fra nogle af verdens førende universiteter som Princeton, Yale og andre af de over 100 universiteter og erhvervsuniversiteter over hele verden – inkl. Københavns Universitet, DTU og Copenhagen Business School. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på rimeligt niveau.

Men selv om det er blevet spået, at MOOC – Massive Open Online Courses – ville revolutionere hele den globale undervisning, og investorer har kastet millioner af dollars ind i disse platforme i håb om at få en økonomisk gevinst på længere sigt, kniber det dog stadig med at finde en bæredygtig businessmodel.

Coursera eksperimenterer med forskellige former for samarbejde med virksomheder i håb om at finde en økonomisk guldåre. F.eks. kan firmaer sponsorere kurser og få adgang til at rekruttere kursisterne med de højeste karakterer. Coursera har også indgået partnerskaber med en række virksomheder, hvor de studerende gennem praktikophold får mulighed for at anvende den viden, de har opnået på onlinekurserne, i den virkelige verden. Hvor stor en omsætning disse initiativer giver, er dog uvist.

Selv om undervisningen er gratis på de kurser, som udbydes via Coursera, kan kursisterne betale typisk 49 dollars for at få et bevis på, at de har gennemført et kursus, hvilket de f.eks. kan bruge, når de søger nyt job. Denne form for indtjening synes for øjeblikket at være den største indtægtskilde. Den skønnes at løbe op i ca. 1 million dollars om måneden, hvoraf en lille del af pengene går tilbage til de pågældende universiteter, der står for selve undervisningen.

Kilder:

How does Coursera make money”, Dhawal Shah, EdSurge, 2014.

Insead brings online learning to customised courses”, Della Bradshaw, Financial Times, 2015.

 “Business Schools Shake-Up Corporate Training With Digital Courses”, Seb Murray, BusinessBecause, 2015.

Forrige artikel Borgmestre tager magten – og giver den videre til borgerne Næste artikel Dræb myten om de neutrale embedsmænd

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.