Virksomheder efteruddanner i stor stil medarbejdere på onlinekurser

Det skal være slut med at rive kostbare dage ud af arbejdskalenderen for at sidde på skolebænken i en fjern campus langt væk fra bopælen. Nu kan virksomhederne klæde deres ledere og medarbejdere bedre på ved hjælp af skræddersyet digital undervisning.

Et af verdens største og førende erhvervsuniversiteter, INSEAD, er det seneste eksempel på, hvordan den globale onlinebølge breder sig med stadig stigende styrke. INSEAD har oprettet et nyt undervisningstilbud, hvor virksomheder kan undervise ansatte ved hjælp af store tilpassede onlineprogrammer.

[graph title="Trendsætterne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3ca4e-tka_fig01_trendsaetterne.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8c66-tka_fig01_trendsaetterne.png" text="På bare tre år har Coursera haft næsten 12 millioner kursister."]Kilde: Coursera, Udacity og edX. [/graph]

Undervisningen er bygget op omkring videooptagelser af skolens underviseres forelæsninger. De enkelte forelæsninger er optaget specielt til hver virksomhed og med et lille publikum fra målgruppen. Desuden er der indlagt forskellige quizzer og digitale diskussionsfora.

INSEAD har i dag campusser i Europa, Asien og Mellemøsten. Men som lederen af INSEAD, dekan Ilian Mihov, udtrykker det:

”Jeg bliver ofte spurgt, hvor INSEADs næste campus vil blive placeret. Jeg er mere og mere overbevist om, at vores næste campus er digital,” siger han.

INSEAD har allerede lavet aftaler med de to store globale mastodonter it-koncernen Microsoft og konsulentvirksomheden Accenture om at uddanne deres ledere og ansatte. Samarbejdet med Microsoft er længst fremme.

Parterne havde deres første møde i april sidste år og underskrev en kontrakt i maj. Forelæsningerne blev optaget på video i juni, redigeret i juli, testet i august og lanceret i oktober. Microsoft lukkede i første omgang for tilmeldingen, da 1.000 ansatte var tilmeldt. Af dem gennemførte 85 pct. kurset. Nu skal tusindvis af andre Microsoft-ansatte gennem et lignende forløb.

Det samme er tilfældet med de ansatte i rådgivningskoncernen Accenture. De første 1.000 ledere skal efter planen på kursus fra juni i år, hvorefter yderligere 2.000 følger trop kort tid efter.

Kæmpe globalt marked

Det nye pædagogiske tilbud fra INSEAD er blot det seneste eksempel på en tendens, der spreder sig hastigt. Markedet for uddannelse af medarbejdere skønnes alene i USA at udgøre op imod 70 milliarder dollars ifølge en analyse fra Deloitte.

Men de førende globale erhvervsuniversiteter – de såkaldte top tiers som Stanford, Harvard og Wharton – skønnes blot at kunne opfylde 5 pct. af virksomhedernes uddannelsesbehov ad traditionel vej, hvor man møder op fysisk. Ved at bruge nye digitale undervisningsplatforme kan de derfor øge adgangen af studerende og sikre sig et større marked.

Andre førende erhvervsuniversiteter og andre universiteter har da også kastet sig over området og bl.a. sikret sig aftaler med forskellige partnere i vækstøkonomierne i Afrika syd for Sahara og i det centrale og sydøstlige Asien.

London Business School har f.eks. landet en kontrakt på 38 millioner dollars om at levere et lederskabsprogram for ledere i Kuwait Petroleum Company. HEC Paris i Frankrig har for nylig lavet aftaler om at undervise ansatte i nogle af Elfenbenskystens statslige departementer og forskellige private virksomheder. Den britiske Henley Business School har lavet en kontrakt om at træne ansatte i det britiske finansråd – Financial Conduct Authority – via et undervisningsprogram baseret på fjernundervisning. Og Duke Corporate Education, der er en del af det amerikanske Duke University, har forskellige kunder i Afrika inden for brancher som banker, teleselskaber og naturressourcer.

Uddanner fremtidens medarbejder

De store kommercielle udbydere af onlinekurser som f.eks. Coursera, Udacity og edX øjner også gode muligheder for at udnytte virksomhedernes behov for at efteruddanne deres ansatte til at kunne tackle nye strategiske udfordringer.

Udacity samarbejder med forskellige store virksomheder som Facebook, Google og verdens største teleselskab AT&T, der gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til konkrete job. AT&T har f.eks. betalt Udacity 3 millioner dollars for at udvikle en række kurser, i håb om at koncernen kan rekruttere nye talenter.

Udacity blev stiftet for godt tre år siden af den tidligere Google-forsker Sebastian Thrun, der bl.a. står bag den førerløse bil og Google-brillen. Virksomheden har foreløbig haft omkring 3 millioner kursister, hvoraf et enkelt kursus om kunstig intelligens alene havde over 150.000 deltagere.

Undervisningsplatformen Coursera går en anden vej. Siden lanceringen for godt tre år siden har Coursera haft knap 12 millioner kursister på et af sine mange vidt forskellige onlinekurser, hvor de kan blive undervist gratis af topprofessorer fra nogle af verdens førende universiteter som Princeton, Yale og andre af de over 100 universiteter og erhvervsuniversiteter over hele verden – inkl. Københavns Universitet, DTU og Copenhagen Business School. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på rimeligt niveau.

Men selv om det er blevet spået, at MOOC – Massive Open Online Courses – ville revolutionere hele den globale undervisning, og investorer har kastet millioner af dollars ind i disse platforme i håb om at få en økonomisk gevinst på længere sigt, kniber det dog stadig med at finde en bæredygtig businessmodel.

Coursera eksperimenterer med forskellige former for samarbejde med virksomheder i håb om at finde en økonomisk guldåre. F.eks. kan firmaer sponsorere kurser og få adgang til at rekruttere kursisterne med de højeste karakterer. Coursera har også indgået partnerskaber med en række virksomheder, hvor de studerende gennem praktikophold får mulighed for at anvende den viden, de har opnået på onlinekurserne, i den virkelige verden. Hvor stor en omsætning disse initiativer giver, er dog uvist.

Selv om undervisningen er gratis på de kurser, som udbydes via Coursera, kan kursisterne betale typisk 49 dollars for at få et bevis på, at de har gennemført et kursus, hvilket de f.eks. kan bruge, når de søger nyt job. Denne form for indtjening synes for øjeblikket at være den største indtægtskilde. Den skønnes at løbe op i ca. 1 million dollars om måneden, hvoraf en lille del af pengene går tilbage til de pågældende universiteter, der står for selve undervisningen.

Kilder:

How does Coursera make money”, Dhawal Shah, EdSurge, 2014.

Insead brings online learning to customised courses”, Della Bradshaw, Financial Times, 2015.

 “Business Schools Shake-Up Corporate Training With Digital Courses”, Seb Murray, BusinessBecause, 2015.

Forrige artikel Borgmestre tager magten – og giver den videre til borgerne Næste artikel Dræb myten om de neutrale embedsmænd

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.