Virksomheder skærper kravene til MBA-uddannelser
Den klassiske MBA er for gammeldags, for ufleksibel og for bredspektret. Sådan lyder kritikken fra en række virksomheder, der ønsker mere skræddersyede lederuddannelser. Dermed kan de i langt højere grad designe ledernes kompetenceudvikling efter deres konkrete behov. MBA-udbyderne er begyndt at svare igen med mere specialiserede forløb. Vi kortlægger udbuddet af danske MBA-uddannelser og de nye uddannelsestilbud.
Marianne Kristensen Schacht
JournalistDa Danske Banks administrerende. direktør, Eivind Kolding, for nylig præsenterede bankens nye redningsplan, præsenterede han virksomhedens mange ledere for en ny hovedopgave: Det er dem, der skal oversætte den nye strategi til konkrete resultater, bryde planen ned i delmål og understøtte den kulturelle transformation, som den nye plan lægger op til. Det kræver en tung værktøjskasse inden for præstationsledelse.
Men opkvalificering i netop disse kompetencer fylder en begrænset del på de klassiske lederuddannelser som MBA og Executive MBA. Se tekstboks. Derfor er Danske Bank en af de mange virksomheder, der har været med til at sende MBA-uddannelsen i krise.
“Hos os går lederuddannelse i retning af det mere målrettede og specialiserede. På en MBA får lederne en bred palet af færdigheder og discipliner. Hos os skal han måske igennem flere forløb for at få de elementer på plads, så han samlet kan løfte sit ledelsesansvar. Men det er stadig hurtigere og mere ressourceeffektivt med målrettede, skræddersyede programmer frem for brede generalistprogrammer, der måske kun rammer plet med 50 pct. af indholdet,” siger Dion Sørensen, afdelingsdirektør i HR hos Danske Bank.
Betaler af egen lomme
Herhjemme fortæller udbydere af MBA-uddannelser om et fald i antallet af studerende på 10-30 pct., mens MBA-uddannelserne i f.eks. Storbritannien er faldet med næsten 50 pct. i kølvandet på krisen.
MBA (Master of Business Administration): For folk med et par års arbejdserfaring, som ønsker at opkvalificere sig inden for forretningsforståelse. Typisk er det mennesker med erhvervsfaglige uddannelser på bachelorniveau, ingeniører etc. Undervisning tilbydes både på fuldtid og deltid.
EMBA (Executive Master of Business Administration): MBA-program, som typisk følges på deltid, så deltagerne kan passe deres job ved siden af. EMBA adskiller sig fra MBA ved at henvende sig til folk med længere tids erhvervserfaring.
Mini-MBA: kortere kursus, typisk af 6 måneders varighed.
Master of Management: 1-2 årig kandidatuddannelse i management/business. I Danmark svarer det til en candmerc. Retter sig mod folk, som har ingen/lidt erhvervserfaring, og som derfor ikke kan tage en MBA.
Executive Education: kortere kurser for erhvervsfolk og ledere til opkvalificering inden for specifikke emner.
Herudover findes i Danmark en række andre muligheder for lederuddannelse:
CBS-SIMI Executive: Executive-uddannelse er ofte tema-specifikke kurser og seminarer. CBS-SIMI har seminarer om alt fra kvinder i ledelse og CSR til ledelse af medier og publishing.
Probana: Tilbyder ud over Mini-MBA alverdens master classes og andre former for executive education.
IS: Udbyder kurser i Danmark med undervisere fra kendte udenlandske universiteter.
CfL – Center for Ledelse
CBS: Udbyder diverse ledelsesuddannelser, f.eks. Master of Public Administration etc.
Med strammere budgetter er der ikke råd til at uddanne lederne bredt. Al viden skal kunne omsættes til daglig ledelse. Samtidig presses de vestlige business schools af fremadstormende asiatiske, især kinesiske. De rykker stadig højere op på ranglisterne over verdens bedste business schools. Se figur 1.
Til gengæld er de lederaspiranter, der i dag tager en MBA, blandt de skarpeste, lyder det fra uddannelsesinstitutionerne.
Samtidig stiger andelen af studerende, der selv betaler for deres MBA.
“Vi ser flere betale af egen lomme. Holdstørrelserne er mindre, men antallet af interesserede ansøgere er stadig højt. Mange ønsker at få en MBA, men de kan ikke finansiere den,” fortæller Jørgen Lindegaard, der er den ene af tre ejere af AVT Business School.
Virksomhederne betaler kun for lederuddannelse, der direkte understøtter netop de udfordringer, selskaberne står med her og nu. Og de er ofte slet ikke nået frem til business-skolerne, lyder det.
“Vi lever under omskiftelige markedsforhold. De kompetencer, vi skal erhverve os, opfinder vi, før skolerne får dem i programmerne. Vi har ikke brug for reproduceret viden, men for at skabe et mindset og nogle læringssituationer, der gør vores ledere i stand til at forholde sig åbent til det, der sker lige nu,” siger Pernille Græsdal Beck, HR- og uddannelsesansvarlig hos Arla Foods.
Virksomhederne gør det selv
Pernille Græsdal Beck er netop ved at søsætte det tredje forløb af den interne lederuddannelse, som skal sikre, at Arla Foods’ ledere kan eksekvere selskabets strategi. Hun påpeger, at Arla Foods aldrig har været storkunde hos MBA-udbyderne. Men nu hvor selskabet selv er uddannelsesentreprenør og køber sig til uddannelse og viden hos de bedste leverandører, er det muligt at sende langt flere ledere på uddannelse til en pris, selskabet kan forsvare. “Det giver bedst value for money, at vi selv står for at sammensætte indholdet,” siger hun.
For Arla handler det om at give lederne kompetencer inden for performance management, forretningsforståelse, vækst og innovation. Dertil kommer, hvad den HR- og uddannelsesansvarlige kalder “en metakompetence”: at forholde sig åbent til nye udfordringer.
Til at sikre det har selskabet blandt andet entreret med London Business School og lavet forretningssimulering med de bedste inden for netop det område. “Vi har haft en stor påholdenhed i forhold til at sende ledere på MBA-forløb. Hidtil har lederuddannelse ikke været så systematisk. Nu har vi oprustet og samlet et tilbud til alle Arla-ledere i erkendelse af, at det her er et vigtigt område,” fortæller Pernille Græsdal Beck.
Det dalende antal MBA-studerende skyldes således ikke, at virksomhederne sparer på at uddanne deres ledere. De foretrækker blot at stå for det selv, så indholdet matcher virksomhedens behov. Sådan er det også i Danske Bank, der blandt andre har købt et forløb for finansielle ledere på den franske business school INSEAD og et forløb hos IMD i Schweiz under titlen “mobilizing people”.
“Vi har gode erfaringer med at bruge de internationalt anerkendte leverandører, og vi vil gerne hæve os over det danske perspektiv,” siger Dion Sørensen.
I forbindelse med den nye strategi har banken også et samarbejde med London Business School om programmet “Executing strategy for results”.
“Indholdet skal matche vores strategi. Jo mere målrettet du er, i forhold til hvad du fylder på lederne, jo lettere bliver det også at få lederne til at eksekvere det i praksis. Hvis man bliver for bred, er der for meget, der ikke rammer plet i forhold til det, man gerne vil opnå,” siger han.
Nye produkter på hylden
Udbyderne af MBA-uddannelserne har i vidt omfang taget bestik af virksomhedernes ændrede behov. For at imødekomme kritikken af de brede, åbne forløb skyder nye specialiserede MBA-uddannelser op både i udlandet og herhjemme. På Business Institute omlagde man i foråret en master i erhvervspsykologi til en MBA. På Syddansk Universitet oprettede man her i efteråret en MBA i supply chain management, og til næste år er der MBA-forløb på programmet inden for medieledelse og forandringsledelse. Se figur 2.
Verdens bedste business schools" caption="Figur 1
Figur 2 " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/80cd4-mak_danskembasinyeklaeder_1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/bfd95-mak_danskembasinyeklaeder_1.png | Forstør Luk
Den klassiske MBA fylder stadig mest hos de danske udbydere. Flere er dog begyndt at specialisere sig inden for branche eller funktion eller ved at udbyde en kort version af klassikeren.
Dertil kommer de såkaldte mini-MBA’er. Herhjemme markedsføres de i stor stil af Probana. Men også AVT Business School har en mini-MBA i applied management på programmet og flere i støbeskeen, inden for iværksætteri, strategi og økonomi. “Mini-MBA’en er en slags enkeltfags-MBA. Man får ikke den samme lærdom på 3 måneder, som den fulde MBA giver på 18 måneder. Men der undervises af de akkrediterede professorer, vi bruger på de fulde forløb. Derfor mener vi, at vi kan stå inde for at bruge ordet MBA,” siger Jørgen Lindegaard fra AVT Business School. Mens krisen især har ramt de private udbydere af klassiske lederuddannelser, går det bedre med MBA-uddannelserne på de store etablerede handelshøjskoler som CBS og Aarhus School of Business. På CBS har man gjort MBA-uddannelsen mere kriseresistent ved i stor stil at satse på udenlandske studerende. 95 pct. af de studerende er udlændinge. De kommer til Danmark, fordi dansk ledelse har et godt renomme, fortæller MBA-direktør på CBS Poul Hedegaard. “Med en fuld MBA lærer man at gå fra overblik på funktionsniveau til overblik over sammenhænge i hele virksomheden og indblik i værdikæden. Men titlen er ikke beskyttet. Derfor er tendensen, at man ikke kun ser på, om en person har en MBA, men også hvor den er fra, og hvorvidt uddannelsen er internationalt akkrediteret,” siger Poul Hedegaard. Danmarks høje profil på CSR og bæredygtighed tiltrækker også mange studerende. Fem ud af ti udbydere herhjemme har elementer af CSR og bæredygtighed i deres MBA-programmer, mens 10 ud af 21 uddannelser indeholder undervisning i samfundsansvar. Samtidig er tendensen, at de studerende ønsker en fleksibel lederuddannelse, hvad angår indhold og længde. På Aarhus School of Business er den modulopbyggede MBA så populær, at nogle fag kører i flere spor. Aarhus Universitets Executive MBA adskiller sig fra de andre på markedet ved at omfatte et modul på det amerikanske universitet Stanford og Fudan-universitetet i Shanghai. Generelt bryster flere MBA-udbydere sig af at være internationale, fordi de flyver gæstelærere fra udenlandske universiteter ind til undervisningen. Men kun få danske udbydere henlægger undervisning til udlandet. Aarhus School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet er et eksempel på, at det giver uddannelsen tyngde i forhold til det globale udsyn, de studerende skal få ud af uddannelsen. “Vi bygger vores MBA-uddannelser på det forskningsbaserede. Dertil supplerer vi undervisningen med praktiske vinkler for at give perspektiv. Men afsættet er den nyeste dybe forskning,” fortæller Bente Wissing Brøndum, der er afdelingsleder i AU Executive ved Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences. I den nordiske afdeling af den engelske Henley Business School holder direktør Jesper Nytoft fast i den klassiske MBA. Han kan godt se mulighederne i både skræddersyede og kortere forløb, men Henley er klassikeren, når alle andre trækker væk fra de klassiske, understreger han. Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om lederskab. Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere. Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis. På Henley har det betydet en øget del af studerende, der selv betaler deres uddannelse. Men Jesper Nytoft fastholder, at uanset om tidens trend i virksomhederne lige nu er lean eller eksekvering af strategi, så er det kun delelementer i det fulde MBA-pensum. “De klassiske discipliner holder stadig vand. Måske underviser vi lidt mere i de dele, der fylder meget i virksomhedernes strategi lige nu. Men det er stadig kun delkomponenter,” siger Jesper Nytoft. Globalt er det stadig amerikanske institutioner som Stanford Graduate School of Business, Harvard Business School og Booth School of Business ved University of Chicago, der scorer højest på de globale ranglister over verdens bedste business schools. Men også business schools i Asien og især i Kina, hvor der ikke er tradition for den type lederuddannelse, rykker hastigt frem. I USA er tendensen, at de toårige MBA-uddannelser bliver etårige. For med krisen har de færreste råd og lyst til at være væk fra arbejdsmarkedet i mere end et år. Samtidig indgår flere af de store udenlandske aktører alliancer med business schools på vækstmarkeder, så de studerende får hands on-indtryk herfra. Her er der stadig et potentiale for de danske uddannelsesudbydere. Allerede i 2003 leverede den canadiske ledelsesprofessor Henry Mintzberg en skarp kritik af MBA-konceptet. I sin bog “Managers not MBAs” argumenterede han for, at MBA-uddannelser ikke skaber ledere, men blot giver generel indsigt i erhvervsrelaterede funktioner. Det er i høj grad den samme kritik, de store virksomheder kommer med i dag: At MBA’en tager lederne ud af deres kontekst og lærer dem ting, som de ikke kan bruge i den specifikke situation, de står med i netop deres virksomhed. Kritikken har fået flere amerikanske udbydere til at gentænke MBA-uddannelserne. Men selv om caseundervisning og opgaver med konkrete virksomheder fylder mere på MBA-uddannelserne, er der stadig uudnyttede potentialer i at gøre uddannelserne mere praksisnære. “Det står stadig ikke klart, hvad man præcis får ud af at tage en MBA. Derfor er vejen frem at målrette uddannelserne mere, så de studerende arbejder sammen med ligesindede, og pensum rammer den hverdag, man sidder med. Er der for mange semirelevante emner, er det både spild af tid og ressourcer,” siger Dion Sørensen fra Danske Bank.
Note: 1 Financial Times, deltid., Note: 2 The Economist, fuldtid., Kilde: Financial Times og Economist. [/graph]
Globalisering og samfundsansvar
Internationale tendenser
Praksisnær undervisning
Note: 1 Seneste hold af EMBA-studerende på den 2-årige linje på Henley Business School tog hele uddannelsen i England., Note: 2 MBA i Supply Chain Management er først startet i 2012. Næste år starter SDU MBA-uddannelser inden for medieledelse og innovationsledelse., Kilde: Mandag Morgen.
Kilder:
