Voksenmobning ved Folkemødet

Dagens politiske begivenhed ved Folkemødet finder sted allerede kl. 9.00, når Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl taler om rigets tilstand med fagbevægelsen. Lars Løkke Rasmussen, derimod, er optaget af at lede klassens time med en flok bornholmske skoleelever.

Mandag Morgen på Folkemødet 2017

Mens Politiken-segmentet ved Folkemødet begynder fredagen med en social løbetur og en champagnedukkert ved Nordstranden, er der lagt i kakkelovnen til statsminister Lars Løkke Rasmussen, der meget vel kan gå hen og blive offer for en gang politisk voksenmobning.

Mette Frederiksen og hendes forårsflirt, Kristian Thulesen Dahl, mødes således ,ganske symbolsk i Folkets Hus på Kirkepladsen i Allinge, hvor LO-formand Lizette Risgaard byder velkommen.

Her vil S-formanden og DF-formanden gnide mere salt i de væskende sår, som for alvor er begyndt at plage statsministeren, og som Berlingske var så ’venlig’ at rive op i igen i går: At Lars Løkke tilsyneladende ikke har tænkt sig at udskrive valg, selv om S-DF-oppositionen forhindrer ham i at gennemføre centrale dele af sin økonomiske politik. Løkke vil, som Berlingske påpegede, være statsminister for enhver pris, selv om det netop lige præcis var, hvad han sagde, at han ikke ville før valget i 2015.

To ministre i grøn stemning

Mens Mette og Kristian således morer sig med noget, der ligner voksenmobning over for lille Lars fra Græsted, var der i går torsdag anderledes venlig stemning mellem regering og opposition ved flere lejligheder. Hos Landbrug & Fødevarer optrådte miljø- og fødevareministeren i en T-shirt så grøn, at den ikke længere så naturlig ud. Ikke desto kunne man høre Esben Lunde Larsen (V) lovsynge økologiens velsignelser i en sådan grad, at selv Enhedslistens miljøordfører, Maria Gjerding, havde svært ved at få skovlen under ministeren.

På samme måde var der overraskende god stemning, da energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) quizzede om grøn energiteknologi med socialdemokraternes klima- og energiordfører, Jens Joel.

Den socialdemokratiske ordfører led således et pinligt nederlag, da Lilleholt var den første til at gætte, at det var Svend Auken, som i sin tid var ophavsmand til en udtalelse om, at han hjertens gerne ville sælge kulkraftteknologi til Kina.

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt quizzede om grøn energiteknologi med socialdemokraternes Jens Joel. Foto: Claus Kragh.


God stemning var der også på Grønbechs hotel, hvor der var british eftermiddagste med scones og en planlagt gemytlig snak om kulturelle og menneskelige relationer mellem Storbritannien og Danmark. Ikke desto mindre varede det ikke længe, før talen faldt på de spøgefulde udtalelser, som finansminister Kristian Jensen (V) i tirsdag kom med om Storbritannien efter Brexit.

Her konstaterede finansministeren, at Europa består af to slags lande: De små lande, og så de lande, der endnu ikke har indset, at de i realiteten er små lande. Disse udtalelser blev refereret grundigt i britisk presse, og Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, var da bestemt heller ikke tilfreds med, at Kristian Jensen således havde talt nedladende til briterne. Espersen skulle dog ikke nyde noget af at gå så langt som til at sige, at Danmark bør vælge at sige farvel til EU, sådan som briterne som bekendt har valgt at gøre det.

Vil høre om sundhed og EU

I solen foran Grønbechs Hotel var Folkemøde-gæsterne Annemi og Morten fra Næstved mere end klar til at give et indblik i, hvorfor de har valgt at bruge nogle dage ved Folkemødet.

”Jeg er oversygeplejerske på en neonatal-afdeling i Næstved, og vi har svært ved at få enderne til at nå sammen med de effektiviseringer, vi hele tiden skal levere. Har politikerne ikke opdaget, at vi står midt i en babyboom?,” lød det retoriske spørgsmål fra Annemi, som har planlagt, at hun skal rundt og høre nogle af de mange sundhedsdebatter, der præger Folkemødet.

Morten på sin side er blandt andet optaget af de europæiske spørgsmål.

”Jeg har altid hældet til et nej, fordi der er mange ting ved EU, som jeg ikke bryder mig om. Men efter Brexit er jeg begyndt at se anderledes på det. Det er jo dybest set klogest, at vi arbejder sammen om tingene i Europa,” konstaterede Morten.

Forrige artikel Hunden Zia, ministeren Mai og historien om de anbragte børn Hunden Zia, ministeren Mai og historien om de anbragte børn Næste artikel Frygt for robotter gennem hundrede år Frygt for robotter gennem hundrede år

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).