Vi hører det igen og igen. Danmark er verdensmester i at starte nye virksomheder. Men når det gælder om at få dem til at vokse, klarer vi os dårligt. Blot 1 ud af 20 nye virksomheder har mere end 10 ansatte efter 5 år. Og stort set ingen af de virksomheder, der ser dagens lys i dag, vil have over 250 ansatte om 10 år. Dermed er der lange udsigter til nye virksomheder i liga med Danfoss, Novo Nordisk og Lego, der for alvor kan sikre fremtidens arbejdspladser og velstand. Se figur 1.

Opskriften på flere vækstvirksomheder har hidtil lydt på bedre rammebetingelser, mindre administration og adgang til risikovillig kapital. Men selv om disse forhold er fundamentale, er de langtfra nok til at knække koden.

”Vi mangler de personer, der i kraft af deres intuition, erfaring og kompetencer kan stå i spidsen for at drive væksten. Med andre ord: vi mangler talenter med vækst-faktor.”

Sådan lyder budskabet fra Peter Torstensen, der som adm. direktør for innovationsmiljøet Symbion er helt tæt på Danmarks kravlegård af potentielle vækstvirksomheder. Erfaringer fra dette arbejde viser, at alt for mange potentielle succeser falder til jorden, fordi der mangler talent.

Derfor har han taget initiativ til at udvikle konceptet Team Vækstdanmark, der med bidrag fra både offentlige og private partnere skal spotte potentielle væksttalenter, træne dem og matche dem med de projekter, der har størst vækstpotentiale. Initiativet ligger helt i tråd med Fremtidens Danmarks Væxt-Factor-initiativ, der har indledt jagten på landets innovative talenter. Se tekstboks.

Inspirationen er hentet fra sportens verden og Team Danmarks arbejde med talentudvikling, der kan bryste sig af at have udklækket verdensstjerner som Caroline Wozniacki, Lotte Friis og Michael Maze og fremdyrket en stærk talentmasse inden for en række udvalgte sportsgrene.

Team Vækstdanmark skal på samme måde fungere som rugekasse for udvalgte projekter og talenter, der gennem intensive træningsforløb får hjælp til at forløse deres vækstpotentiale.

Målet er hvert år at udklække op imod 40 ekspertentreprenører og 20 særlige perspektivrige vækstprojekter, og gøre dem klar til at rejse finansiering og begive sig ud på de internationale markeder. Lykkes det, vil Danmark på ti år kunne hente op imod 50 pct. af det efterslæb, og bringes på niveau med verdens stærkeste iværksætternation USA, vurderer Peter Torstensen. 

Ideen hilses velkommen af vicedirektør Anders Hoffmann fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der er ansvarlig for at realisere regeringens iværksætterpolitik. Han vurderer, at initiativet vil være et godt supplement til den nuværende indsats:

”Iværksætteri handler om at nogle gør noget, de ellers ikke ville have gjort. Rammebetingelserne er fundamentale i den sammenhæng, men de er ingen garanti for de kompetencer, der er afgørende for, om man tager initiativet. Dette projekt vil kunne skabe det økosystem af talenter og projekter, der udgør en stor del af forklaringen på den amerikanske vækstiværksættersucces,” siger han. 

Fra elite til masse

Mens jagten på vækstiværksætterens DNA er en populær mission i forskningsmiljøer verden over, er det endnu ikke lykkedes at reducere det særlige væksttalent til en enkel formel. Noget tyder på, at de dygtigste iværksættere ofte har en længere uddannelse og en god portion erhvervserfaring. Men disse forhold er generelle og langtfra nok til at forudsige fremtidens vækstsucceser.

Det er også erfaringen på Symbion, hvor man de seneste fem år har kørt 65 nystartede virksomheder systematisk gennem intensive træningsforløb for at modne dem til markedet. Læren herfra er, at det er meget svært at gennemskue, hvilke virksomheder der udvikler sig til en succes, ligesom meget tyder på, at kernen i succesfuldt iværksætteri ikke blot udgøres af en særlig personlighed eller idé, men i højere grad er evnen til at gennemføre komplekse og interaktive processer, hvor produktet løbende justeres i samråd med bl.a. kunderne.

”Iværksætteri er en holdsport. Ligesom i fodbold, hvor det ægte talent først kan spottes på banen, når han viser sine evner til at spille sammen med resten af holdet, handler det også her om at skabe et levende miljø, der gør det muligt at spotte og modne de mest talentfulde idéer og talenter,” siger Peter Torstensen.

Inspireret af de tydelige paralleller til sportens verden lagde han vejen forbi Team Danmarks hovedkontor, hvor han opdagede mange ligheder mellem organisationens udvikling af eliteidrætsfolk og så de behov, der skal opfyldes for at skabe stærke vækstvirksomheder.

Team Danmark bygger på den grundantagelse, at satsninger på eliten smitter positivt af på bredden, ligesom eliten er afhængig af kvaliteten af bredden for at kunne udvikle sig. Jo bedre trænere og faciliteter, jo bedre er elitens mulighed for at opnå verdensklasse.

Denne sammenhæng betyder, at Team Danmark langt fra kun er optaget af at spotte de bedste talenter, men også lægger mange kræfter i at styrke kvaliteten af det lokale og regionale idrætsarbejde ved f.eks. at sørge for faciliteter og for at formidle viden om træningsmetoder og kompetencer inden for de forskellige idrætsgrene.

På samme måde ser Peter Torstensen store potentialer i at udvikle et vækstmiljø, hvor de stærkeste iværksættertalenter og virksomheder smitter af på et stort vækstlag af potentielle succeser. Vækstklaget er helt afgørende, idet internationale studier viser, at mellem 3 og 10 pct. af de nye vækstvirksomheder ender med at stå for op til 80 pct. af omsætningen. Det understreger vigtigheden af at have adgang til et stort, men velkvalificeret, rekrutteringsgrundlag.

”I Danmark har vi en aversion mod elitebegrebet. Men vi ved samtidig, at ved at satse på eliten og arbejde med de bedste talenter og projekter får vi opbygget en viden og erfaringer, der er afgørende for at løfte niveauet blandt bredden af danske iværksættere”, siger han.

Med et årligt budget på 130 mio. kroner er Team Danmark tvunget til at prioritere visse idrætsgrene frem for andre. Organisationen har udviklet et system, hvor hvert af dens forbund evalueres på en række parametre som f.eks. international konkurrenceevne og medaljehøst. På den baggrund inddeles forbundene i fire kategorier, der modtager støtte og rådgivning afhængig af deres præstationer.

Samme fordelingslogik kan overføres på iværksættermiljøerne, hvor der er i dag kæmpes bredt om at få del i de offentlige midler. Peter Torstensen ser her et klart behov for en pick-the-winner-tilgang, hvor midlerne prioriteres efter, hvilke brancher der allerede har bevist deres talent i form af f.eks. gode vækstrater.

Men ligesom Team Danmark har plads til enkelttalenter som kuglestøderen Joachim B. Olsen, der er den eneste danske topatlet i sin sportsgren, skal Team Vækstdanmark også kunne spotte talenter og ideer, der ligesom iværksættereventyret Pandora falder uden for de mere traditionelle vækstkategorier som cleantech og medico.

”Modellens styrke ligger i, at vi får udviklet et stort vækstlag, der også giver plads til succeser, som vi ikke så komme. Det er sværere som systemet fungerer i dag, fordi man ofte er tvunget til at lade investeringerne arbejde inden for afgrænsede kategorier.”

Lær fra de bedste

Mens danske iværksættere i dag har adgang til en lang række ydelser i form af risikovillig kapital, opstartsprogrammer og mentorordninger, går mange død i den komplicerede proces, der skal modne dem til markedet. Det skyldes f.eks., at denne proces stiller krav til nogle kompetencer, som den enkelte iværksætter ikke råder over.

En vigtig opgave for Team Vækstdanmark bliver derfor at føre udvalgte projekter og iværksættere gennem intensive træningsforløb, hvor der er fokus på at udvikle det enkelte projekt, idé eller opstartsvirksomhed til en levedygtig forretning. I nogle tilfælde vil iværksættertalentet selv stå bag projektet, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt at parre projekter med nye talenter, der har de krævede kompetencer.

Forløbene bliver i bedste X Factor-stil opbygget efter den såkaldte stagegate-model, hvor projekter løbende “stemmes ud”, som forløbet skrider frem og konkurrenterne forbedrer sig.

Ligesom i det populære tv-program skal deltagerne have adgang til ressourcepersoner i form af rutinerede iværksættere, der har flere succeser på papiret. De skal ikke kun tilknyttes som mentorer, men som deltagere, der påtager sig konkrete opgaver for at gøre det til en succes.

En af dem, som man kan komme til at møde, er iværk-sættertalentet Thomas Weikop, der har bygget virksomheder i 16 år. På CV’et står navne som it-virksomheden Goviral, der tidligere på året blev solgt til det amerikanske mediekonglomerat AOL for 500 mio. kr., og onlineboghandlen eLounge, der blev købt af Gyldendal sidste år.

”Hele tanken om at få skabt et samspil mellem eliten og bredden er rigtig set. Det er tydeligt at mærke i iværksættermiljøer, at hver gang det lykkes at sælge en virksomhed til en stor aktør, så kommer der en fornyet energi i miljøet, lige som når en sportsudøver vinder en medalje og gør en hel sportsgren stolt,” siger han.

Selv om succesfulde iværksættere er karakteriseret ved at have et godt øje på bundlinjen, afliver Thomas Weikop myten om, at penge er det eneste, der driver deres engagement. Mange er interesserede i at lære fra sig, og give deres erfaringer videre ligesom selv etablerede iværksættere kan have brug for at hente inspiration fra vækstlaget:

”Os, der har haft succes som iværksættere, har et klart ansvar for Danmarks fremtid, og det er min klare fornemmelse, at vi er mange i branchen, der føler et ansvar for Danmarks fremtid og dermed også en forpligtelse til at give vores erfaringer videre gennem et projekt som Team Vækstdanmark.”

Selv har Thomas Weikop flere gange været i situationer, hvor han ville have haft gavn af at lære af mere etablerede iværksættere. Mens der i selve opstartsperioden er hjælp at hente fra bl.a. universiteter og iværksættermiljøer, står man ofte alene, når ideen er lanceret:

”Det, som vækstvirksomheder oftest har brug for, er ikke økonomiske, men menneskelige ressourcer. Som iværksætter skal man navigere i en kaosøkonomi fuld af uforudsete udfordringer, men når toget først kører, er der ingen, der ringer eller kommer forbi. Jeg har selv stået med følelsen af, at jeg savnede at være flere sammen om et projekt og have adgang til andres erfaringer og kompetencer”, siger han.    

En særlig udfordring viser sig, når de nye virksomheder skal gøre deres entre på udenlandske markeder. Det kræver ofte en stærk indsigt i andre kulturer og investorforhold, der er både tidskrævende og omkostningsfulde at opbygge.

Team Vækstdanmark har som ambition at fungere som et videnscenter, der kan formidle denne viden og sætte deltagerne i kontakt med relevante ressourcepersoner. Thomas Weikop vurderer, at netop denne funktion vil kunne spare mange nye virksomheder for dårlige beslutninger og ekstraudgifter.

Private aktører på banen

Mens Team Vækstdanmark tager afsæt i erfaringer fra Symbion, er det tanken, at projektet skal bygges op i tæt samspil med de regionale og nationale virksomheder, innovationsmiljøer, fonde, uddannelsesinstitutioner og myndigheder, der allerede eksisterer i dag.

Træningscentrene fordeles over hele landet, og der etableres en medlemsorganisation, hvor bl.a. væksthuse mod et gebyr kan få adgang til de forskellige ydelser. Med et årligt budget på 35 mio. kroner, som skal komme ind via medlemsgebyrer, projektfinansiering og deltagerbetaling, ligger projektets omkostninger i den lave ende. Til sammenligning råder regeringsinitiativet Dansk Vækstkapital over 5 mia. kr., der over de kommende år skal udmøntes til iværksættere og mindre virksomheder efter aftale med ATP, Forsikring & Pension samt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

En stærk incitamentstruktur skal sikre et bredt samarbejde og motivere deltagerne til at indstille de bedste projekter frem for at holde dem for sig selv. Her hentes der inspiration fra fodboldunionen UEFA, hvis afkastmodel sikrer, at de lokale klubber, der har stået for at spotte talentet i første omgang, får del i gevinsten, når spilleren mange år inde i karrieren sælges fra topklub til topklub.

Med denne model håber Peter Torstensen også, at han kan motivere de store fonde til at skyde grundkapital i projektet. Det er ambitionen at rejse en fond på mellem 150 og 200 mio. kroner, hvor det løbende afkast bruges som basisfinansiering til at drive aktiviteterne. Ud over at projektet vil bidrage til at styrke den langsigtede konkurrenceevne i dansk erhvervsliv bredere set, vil det også kunne fungere som en stærk udkigspost for de investorer, der er på jagt efter det næste guldæg.

”Vi vil væk fra den kultur, hvor man indstiller de dårlige projekter og holder de bedste for sig selv, og det kan man kun gøre ved at stille deltagerne en gevinst i sigte. For fondene ligger gevinsten også i at få adgang til et miljø, hvor man hurtigt kan plukke succeser, inden udlandet får øje på dem,” siger han.

Samtidig giver projektet mulighed for, at store etablerede virksomheder som f.eks. Novo Nordisk og Danfoss kan få udviklet eksisterende projekter enten som spin-offs eller i en form, der gør det muligt at tage dem tilbage til kerneforretningen, når de er udviklet og testet. 

Anders Hoffmann fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er begejstret for modellen og ser store muligheder i, at den kan få det private erhvervsliv mere på banen. ”I udlandet ser vi ofte, hvordan de større virksomheder og fonde tager et stort ansvar for at få laget af vækstvirksomheder til at vokse. Det engagement ser vi desværre for få eksempler på herhjemme. Jeg oplever dog en stigende interesse fra det privates side, som dette initiativ vil kunne samle og geare,” siger han.

Flere lande har en stærk tradition for private fonde, der støtter op om iværksætterindsatsen. Det gælder f.eks. USA, hvor Kaufmann Foundation med en grundkapital på 2 mia. dollar arbejder for at styrke det amerikanske iværksættermiljø ved f.eks. at tiltrække internationale iværksættertalenter.

På samme måde er det målsætningen, at Team Vækstdanmark kan tiltrække de bedste iværksættere og erfarne erhvervsfolk fra både Danmark og udland. Det skal bl.a. ske ved at bygge videre på den stærke tradition for offentlig-private samarbejder, der kendetegner Danmark internationalt.

Kilder:

• Nordic Council of Ministers: Nordic Entrepreneurship Monitor 2010
• Erhvervs- og Byggestyrelsen: Iværksætterindeks 2010 – Vilkår for erhvervsliv i Danmark