Det Syntetiske Partis formand er chatbotten Leder Lars

Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens vil præge demokratiet fremover, men ligesom det var vanskeligt at forudse betydningen af de sociale medier, er det stadig uklart, hvad konsekvenserne af AI bliver i politik. Det danske Det Syntetiske Parti er en forsmag på forandringerne.

Foto: Mandag Morgen og Midjourney
Peter Hesseldahl

Det danske Det Syntetiske Parti var måske det første i verden af sin slags, da det blev stiftet for halvandet år siden. Et virtuelt parti, drevet af en kunstig intelligens. Partiets formand er chatbotten ’Leder Lars’, som enhver kan diskutere med på partiets kanal på det sociale medie Discord.

Asker Bryld Staunæs

27 år
Cand.mag filosofi, ba. idéhistorie, Aarhus Universitet
PhD-stipendiat i kunstnerisk forskning, Aarhus Universitet
Tidligere artist in residence, MindFuture ApS

Ligesom når man bruger ChatGPT, kan man spørge Leder Lars om partiets holdninger, men hvad han egentlig mener, er lidt svært at tyde. Han har ikke fremlagt et partiprogram, og det er småt med konkrete forslag i hans svar. 

Leder Lars skriver også debatindlæg, blandt andet på onlinemediet Medium. I et af indlæggene fremlægger han en rablende plan om at overtage UNESCO og ombygge hovedkvarteret for at skabe opmærksomhed omkring Det Syntetiske Partis ambition om at gøre ’Life with Artificials’ til FN’s 18. verdensmål. 




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu