Det burde være lige ud ad landevejen. Men det er det ikke. 

Ny teknologi, i dette tilfælde kunstig intelligens, kan hjælpe læger til at stille bedre diagnoser og i sidste ende behandle patienter bedre, men jura og hensyn til databeskyttelse bremser brugen af kunstig intelligens i sundhed.

Et godt formål, hensynet til databeskyttelsen, overtrumfer tilsyneladende et andet godt formål: at give patienterne den bedst tænkelige behandling. 

Det oplever den lille danske startup-virksomhed Radiobotics, der hjælper læger med at diagnosticere gigt i knæ gennem analyse af røntgenbilleder. Det sker i samarbejde med røntgenafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Region Hovedstaden. Selv om produktet er CE-mærket, og selv om analyserne har en præcision på 99,6 procent, kan Radiobotics ikke uden videre sælge deres produkt til hospitaler i de fire andre regioner.

Det kan først lade sig gøre, når Radiobotics har indgået en såkaldt databehandleraftale med hver enkelt af de fire andre regioner. Juraen skal med andre ord være på plads, region for region. Derfor er der ikke ét, nationalt marked for produkter, der arbejder med kunstig intelligens, men i alt fem regionale markeder.

En ny evaluering fra Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL viser, at Radiobotics langt fra er den eneste virksomhed, der oplever, hvordan juraen bremser et muligt salg af produkter, der bygger på brug af kunstig intelligens.

Det sker på et tidspunkt, hvor mulighederne for at bruge kunstig intelligens i sundhed for alvor tager fart. Det gælder i Danmark, og det gælder i den øvrige verden.

World Economic Forum vurderer i rapporten Markets of Tomorrow, at kunstig intelligens bliver grundlaget for de kommende års industrielle udvikling, som først dampmaskinen, siden elektriciteten og senest halvlederne har været det.

”Alle lande vil digitalisere, og det gælder særligt inden for sundhed. Der kommer til at være så mange forretninger, der skal skabes, når alle vil købe sundheds-it. Det store spørgsmål bliver, om de virksomheder, der kan levere løsningerne, bliver danske. Vi har i Danmark et bedre udgangspunkt end mange andre lande, men politisk skal der være en vilje og en ambition om at skabe muligheden for et nyt vindeventyr i Danmark og til at skabe de løsninger, resten af verden vil købe,” siger Esben Gadsbøll, formand for Brancheforeningen For Tech Startups og medlem af regeringens Digitaliseringspartnerskab og Danmarks Konkurrenceevneråd.

Han mener, at Danmark skal rykke lige nu, ellers vil virksomheder i andre lande løbe med markedet.

”Hvis vi fortsætter som nu, forbedrer vi tingene med lidt iværksætteri eller ser, hvad de gør i Tyskland og kopierer det i en mindre ambitiøs version i Danmark. Sådan vinder vi ikke, for så er der andre lande, der ’laver en Vestas’ inden for sundheds-it,” siger han.

Kunstig intelligens hjælper læger

På røntgenafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er der brug for et produkt som det, Radiobotics kan levere. 

Det er der, siger overlæge og professor Mikael Boesen, to grunde til.

For det første indgår der stadigt flere undersøgelser og scanninger i et typisk patientforløb. Samtidig stiger datamængden i hver undersøgelse år for år. Derfor skal der bruges mere tid på at forstå og tolke undersøgelserne. 

For det andet indgår radiologerne, helt lige som andre specialister i de forskellige lægeteams, på sygehusenes akutklinikker. Der skal med andre ord tages røntgenbilleder og analyseres røntgenbilleder alle døgnets 24 timer.

Derfor er der et stort behov for teknologi, der kan aflaste radiologerne. Det er blandt andet derfor, Mikael Boesen har været med til at stifte Radiologisk AI Testcenter i Region Hovedstaden. Her tester man løsninger, der anvender kunstig intelligens. 

”Vi har testet Radiobotics’ løsning og kan se, at den performer mindst lige så godt som erfarne specialister til at stille diagnosen slidgigt i knæene. Fordelen ved algoritmen er, at den analyserer billederne på samme måde hver gang. Det gør vi som eksperter ikke altid, jeg tror, vi vurderer graden af slidgigt på samme måde i 85-95 procent af de tilfælde, vi undersøger,” siger Mikael Boesen, der ved siden af arbejdet som professor og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals radiologiske afdeling også rådgiver Radiobotics.

Radiobotics analyserer røntgenbillederne for radiologerne og kommer med et bud på om eller i hvilken grad, en patient har slidgigt. Det sker få sekunder efter, billederne er taget. Læger på sygehuse eller i almen praksis kan altså meget hurtigt få støtte til at træffe en beslutning om den rette behandling for en patient.

Det kan være træning hos en fysioterapeut eller omlægning af spisevaner hos en diætist for at komme af med nogle overflødige kilo, eller det kan være yderligere undersøgelser hos ortopædkirurger på et af sygehusenes ambulatorier.

I dag bliver for mange patienter sendt til yderligere undersøgelser hos ortopædkirurgerne.

”Det handler ikke om at tage noget væk, men om at hjælpe os med at træffe de beslutninger, der giver bedst mening for patienterne. Kan vi etisk set forsvare ikke at benytte den teknologi til at forbedre vores diagnostik og vores behandlingstilbud til gavn for patienten?” spørger han.

I USA bruger omkring hvert tredje af hospitalerne kunstig intelligens inden for radiologien. I Danmark er det undtagelsen.

Danske forhindringer kan sende virksomhed til udlandet

Radiobotics er en dansk startup, der arbejder med analyser af røntgenbilleder. Deres første speciale er analyse af røntgenbilleder af knæ.

”Vi har gennemført kliniske studier og test på hospitaler i Danmark, Tyskland og Holland, og vores produkt er opkvalificeret til den højeste standard. Det har taget lang tid for os og kostet mange penge, men vi tror på, det er nødvendigt, fordi det er en ny teknologi, og vi har som virksomhed ikke den samme position som for eksempel Novo Nordisk. Vi har så meget, vi skal bevise, og jeg synes, vi har gjort det,” siger medstifter og chief operating officer (COO) i Radiobotics, Stine Mølgaard Sørensen, der også er medlem af Danmarks Konkurrenceevneråd.

Vejen frem har altså været lang og brolagt med kliniske forsøg og evalueringer.

Men når det lykkes, og Radiobotics har en løsning, der leverer en nøjagtighed på 99,6 procent, skulle man tro, at markedet lå lige for fødderne af virksomheden.

Men det er ikke tilfældet.

Forklaringen er, at en virksomhed som Radiobotics først kan få adgang til røntgenbillederne, når virksomheden har indgået en såkaldt databehandleraftale.

”Her i Radiobotics behandler vi røntgenbillederne, men vi kender ikke patientens identitet. Arbejdet kan vi kun udføre, hvis vi har en databehandleraftale med hver enkelt af de fem regioner. Og det er en omstændelig proces. Det har taget os ti måneder at lave den første aftale med den første region,” siger medstifter og COO i Radiobotics, Stine Mølgaard Sørensen.

Nu skal Stine Mølgaard Sørensen i gang med tilsvarende forhandlinger med de fire andre regioner, et forløb, hun ikke forstår meningen med.

”Selvom vi tilbyder helt det samme produkt til alle fem regioner, kan den enkelte region tolke kravene til en databehandleraftale meget forskelligt,” siger hun og fortsætter: 

”Som det er nu, er det at skalere sin produktion til at omfatte alle fem regioner i Danmark en rigtig dårlig idé, fordi det tager meget lang tid. For os betyder det, at vi kan udvikle vores produkter her i Danmark, men at selve kommercialiseringen nok vil ske i Storbritannien eller USA.”

Globalt marked lokker

Radiobotics’ produkter løser ikke bare et dansk problem med mangel på radiologer, men et problem, der går igen i hele den vestlige verden.

Det er blandt andet derfor, Radiobotics er blevet udvalgt til Texas Medical Centers accelerator-program, som hjælper startups med at komme på markedet. Målet er, at virksomhedens produkter skal blive en del af Texas Medical Center.

”Texas Medical Center behandler mere end 10 millioner patienter. Får jeg en aftale med dem, så behøver jeg ikke lave aftaler med regionerne her i Danmark,” siger Stine Mølgaard Sørensen.

Stine Mølgaard Sørensen og Radiobotics har altså udviklet produktet i blandt andet Danmark, men et dansk hjemmemarked er der bare ikke endnu. For at opbygge det har Stine Mølgård Sørensen to forslag.

”Jeg synes, vi som virksomhed skulle kunne indgå en nationalt dækkende databehandleraftale, og ikke som nu indgå aftalerne med hver enkelt af de fem regioner,” siger hun.

Når den aftale er på plads, skal regionerne åbne deres markeder med udbud, så også små virksomheder og startups som Radiobotics får en chance for at få et hjørne af markedet og på den måde vokse sig store. Skalering bør kunne ske i Danmark og ikke, som i Radiobotics tilfælde, i USA eller Storbritannien.

”I Danmark tænker vi meget på udvikling, men for lidt på den kommercialisering, der skal følge bagefter,” siger hun.

Evaluering: Jura bremser kunstig intelligens

Netop udfordringen med databehandleraftalerne står Stine Mølgaard Sørensen og Radiobotics ikke alene med. 

Radiobotics’ projekt på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af de i alt 28 signaturprojekter, regionerne og KL har sat gang i over de seneste to år. Projekterne blev sat i gang som del af økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen, Danske Regioner og KL, og den løber i tre budgetår: 2020, 2021 og 2022. 

Radiobotics blev et af de i alt 13 signaturprojekter, der blev sat i gang i forbindelse med økonomiaftalen for budgetåret 2021. Nu mangler den sidste gruppe af projekter, der skal i gang i 2022.

Signaturprojekterne skal afklare muligheder og udfordringer ved arbejdet med kunstig intelligens inden for hele velfærdsområdet, det vil sige fra sundheden på sygehusene over jobcentrene tilden interne arbejdsgang i kommunerne og i ældreplejen.

De tre parter, staten, der i denne sammenhæng er repræsenteret ved Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL, udgav i april en midtvejsevaluering af de 15 projekter, der blev sat i gang i 2020. Budskabet her er overraskende og også meget entydigt.

”Et formål med signaturprojekterne har været at få både muligheder og udfordringer frem i lyset. Når vi ser på, hvad der er svært, så springer forskellige juridiske problemstillinger i øjnene,” siger kontorchef Mick Bundgaard Dige, Digitaliseringsstyrelsen.

Evalueringen bygger blandt andet på interviews med projektlederne for de 15 signaturprojekter. Fire juridiske problemstillinger er på deres top-5 over områder, hvor der bør sættes ekstra ind. Et af dem er netop problemerne med de databehandleraftaler, Stine Mølgaard Sørensen og Radiobotics henviser til. 
”Evalueringen har givet os et fokus på, hvor vi bør kaste kræfterne ind. Derfor skal vi nu tale med Danske Regioner og KL om, hvad de kloge skridt videre kan være,” siger Mick Bundgaard Dige.

For ham er det vigtigt at understrege, at hensynet til databeskyttelse, sådan som det er formuleret i GDPR, skal respekteres. På det grundlag mener han, at der kunne være behov for at udarbejde bedre vejledninger i, hvordan hensynet til databeskyttelse kan håndteres på en måde, der samtidig åbner for brug af data, og også kommerciel brug af data, sådan som en virksomhed som Radiobotics efterspørger det.

Også Danske Regioner har nærlæst temperaturmålingen og samler før sommer kerneaktører i det, formanden Danske Regioners udvalg for sundhedsinnovation, Lone Langballe, Dansk Folkeparti, betegner som et politisk topmøde.

“Vi har fra Danske Regioner side efterspurgt, at Justitsministeriet skaber klarhed om de juridiske rammer for blandet andet databehandleraftaler og risikovurderinger. Vi kigger også på vores eget setup og undersøger, hvad vi kan gøre for sikre bedre vejledning og skabe forenklinger på området. Til sommer samler vi en række nøgleinteressenter til at drøfte problematikkerne til et politisk topmøde,” skriver hun i en mail til Mandag Morgen.

Mangel på kvalificerede jurister

Der er gode grunde til, at juraen i dén grad er en snubletråd. 
Det siger Charlotte Bagger Tranberg, der er partner i advokatpartnerskabet Bech-Bruun og en af Danmarks førende eksperter i persondataret.

”Vi skal kombinere hensynet til persondatabeskyttelsen i GDPR med sundhedslovgivningens bestemmelser. Det er to lovgivninger, der hver for sig er meget komplicerede,” siger hun og fortsætter:

”Vi mangler folk med de rigtige kompetencer indenfor begge områder for at kunne bane en farbar vej gennem den her kompleksitet.”

Her udpeger hun et problem, der ligner noget af en akilleshæl i hele tanken om for alvor at anvende kunstig intelligens inden for de store velfærdsområder: Der mangler jurister med de nødvendige kompetencer.

”Der er ikke ret mange jurister i Danmark, der har den dybe erfaring, som er nødvendig. Og det er ikke bare noget, man lærer på et ugekursus. Det er næsten lige som den mangel på læger, vi hele tiden diskuterer,” siger Charlotte Bagger Tranberg.

Hun siger, at virksomheder og offentlige myndigheder må inddrage juristerne fra det øjeblik, de går i gang med et projekt.

”Hvis ikke projektet og løsningerne er kompatible med lovgivningen på de relevante områder, så er de jo ingenting værd. Derfor skal juraen tænkes ind fra start,” siger hun.

Derudover efterlyser hun ekstra indsatser på flere områder. 

Der bør sættes ind med relevante muligheder for efter- og videreuddannelse af jurister, og så bør både stat, regioner og kommuner tænke over muligheden i at udarbejde vejledninger eller eventuelt ligefrem modeller for, hvordan en aftale kan se ud.

”Der kunne være behov for at udarbejde nogle basismodeller, som de enkelte regioner og kommuner så kunne udbygge efter behov. Det giver ikke mening, at de hver især skal opfinde det hele hver gang, men samtidig er det jo sådan, at den enkelte region og den enkelte kommune i sidste ende har ansvaret for, at både persondatalovgivning og sundhedslov eller servicelov bliver overholdt,” siger Charlotte Bagger Tranberg.

Danmarks nye Lego, Novo Nordisk eller Vestas

Evalueringen af signaturprojekterne og erfaringerne fra Radiobotics viser, at det ikke ligger lige for, at Danmark kommer til at skabe de nye ’Vestas’er’ inden for sundheds-it, sådan som Esben Gadsbøll håber.

”Inden for it og digitalisering får den virksomhed, der kommer først, en meget, meget stærk placering. Det gælder uanset hvilken platform, man taler om. Kunstig intelligens er nutidens vind, det er nutidens insulin, som engang skabte Novo Nordisk,” siger han og fortsætter:

”Vi skal have spillereglerne på plads, ellers kommer vi om fem eller ti år til at sige, at vi kunne have skabt noget meget stort og kunne have skabt fundamentet for fremtidens velfærd. Det kan de eksisterende erhvervsikoner som Lego, Novo Nordisk og Vestas ikke klare alene,” siger Esben Gadsbøll. 

For ham handler det først og fremmest om et mindset.

”Vi har enormt mange gode og kvikke danskere, der skaber virksomheder, men vi skal turde gå nye veje og være med til at skabe de forudsætninger, som de virksomheder og de markeder skal leve af. Hvis ikke vi gør det, løber kineserne eller amerikanerne fra os. De er allerede foran. Hvis der er to halvlege i kampen om fremtidens markeder, så fører de 20-12,” siger Esben Gadsbøll. 

Han tror på, at også små lande som Danmark har muligheden for at være med idet store kapløb og henviser til Israel, der i år har skabt 8 af de såkaldte unicorns, dvs. virksomheder med en markedsværdi på en mia. amerikanske dollar.