Store dele af den politikudvikling, der foregår i Danmark, sker enten i lukkede rum med embedsmænd for bordenden eller i politisk nedsatte ”uafhængige” udvalg og kommissioner. Begge metoder kan være problematiske, påpeger Amnesty International og flere eksperter over for Mandag Morgen i kølvandet på regeringens terrorværnspakke. Når ansvaret for ny lovgivning placeres hos embedsmænd, stiger risikoen for, at relevante aktører som forskere, interesseorganisationer og erhvervsliv ikke bliver hørt. Ved at haste terrorværnspakkens 12 nye initiativer igennem uden partshøring og forudgående analyse af konsekvenserne spiller regeringen ifølge Amnesty hasard med befolkningens retssikkerhed. Samtidig er politisk nedsatte såkaldt ”uafhængige” kommissioner og udvalg typisk så begrænset af snævre kommissorier og ministeriel sekretariatsbetjening, at betegnelsen ”uafhængig” ikke giver nogen mening. Netop nedsættelsen af et terrorudvalg, der har til opgave at se på, om den nuværende indsats mod terror er tilstrækkelig, er et af initiativerne i terrorværnspakken. Ifølge kommissoriet vil udvalget have en overvægt af embedsmænd, som per definition arbejder for ministerens dagsorden. ”Hvis du kun vælger folk, der er enige med dig selv, for at få de svar, du gerne vil høre, så er der slet ikke tale om en kommission, men om et kampagnehold forklædt som analyseenhed,” siger professor i statskundskab Peter Munk Christiansen.
