Ingen havde næppe forestillet sig, at plakaten fra thaiboksestævnet Rising Starz fra maj 2010 ville præge medierne her knap fem år efter.

Men billedet af den unge Omar Abdel Hamid El-Hussein med bar overkrop, knaldrøde boksehandsker og et klassisk palæstinensertørklæde med sorte og hvide tern står nu nærmest som et ikon i mediernes forsøg på at forklare, hvad der fik den formodede gerningsmand til at udføre det værste terrorangreb på dansk grund i 30 år.

Hvilke skelsættende begivenheder i Omar El-Husseins liv – siden fødslen for 22 år siden i København af palæstinensiske forældre og frem til de skæbnesvangre timer i forrige weekend – har udløst den dybt tragiske terrorhandling? Var det hans tre år lange ophold i Jordan? Var det hans forhold til bandemiljøet i København? Eller blev han radikaliseret under sit fængselsophold dømt for bl.a. umotiveret at have stukket en ung mand med kniv i et S-tog?

Det præcise svar får vi næppe nogensinde. Mosaikken af brikker er mangfoldig. Intet tyder på, at han er en del af en større terrorcelle. Men tilsyneladende lagde han blot få minutter før det første drab ved Krudttønden en række opslag på sin Facebook-side, hvor han sværgede troskab og loyalitet over for lederen af terrorbevægelsen Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi.

Dermed synes Omar Abdel Hamid El-Hussein at være et eksempel på en tendens, som har spredt sig over Europa de senere år, hvor soloterrorister og ensomme ulve tegner sig for en stadig stigende andel af terrorangreb. Se tekstboks. Et fænomen, som formentlig bliver endnu mere udbredt i de kommende år.

Soloaktioner vinder frem

De to terrorforskere – Petter Nesser og Anne Stenersen – fra Forsvarets forskningsinstitutt i Norge har i den seneste udgave af tidsskriftet Perspectives on Terrorism kulegravet 122 sager om jihad-terrorisme i Europa i perioden fra 1993 til 2013, hvor militante islamitiske grupper, netværk eller solister har planlagt eller udført forskellige former terrorangreb.

[quote align="left" author="Petter Nesser og Anne Stenersen, Terrorforskere, Forsvarets forskningsinstitutt i Norge, i tidsskriftet Perspectives on Terrorism"]Vi vil også se angreb målrettet det europæiske samfund som helhed, især når europæiske nationer bidrager mere til den amerikansk ledede koalition i Syrien eller Irak.[/quote]

Forskerne dokumenterer en række markante ændringer gennem årene. Tidligere blev terrorangreb stort set altid planlagt af grupper. Sådan er det ikke længere. Nu tegner soloterrorister sig for en stor del af terrorismen. Mens kun 12 pct. af terrorangrebene før 2008 var soloaktioner, er det siden steget til hele 38 pct. Se figur 1.

Også terroristernes brug af våben er ændret radikalt. Før 2008 blev kun syv pct. af terrorangrebene udført med skydevåben, knive og økser. Det er siden steget til 33 pct. Og brug af kemiske, biologiske og nukleare materialer er stort set stoppet.

Siden terrorangrebet i København forrige weekend har statsledere som USA’s præsident Barack Obama og Tysklands kansler Angela Merkel kontaktet statsminister Helle Thorning-Schmidt for at udtrykke medfølelse og støtte.

Hele verden fulgte også med, da statsledere gik hånd i hånd gennem gaderne i Paris sammen med over en million andre mennesker efter terrorangrebet i sidste måned til minde for de 17 ofre.

Trods mediernes og politikernes massive fokus udgør religiøs motiveret terrorisme – som f.eks. angreb fra militante islamitiske grupper og hellig krigere – dog kun en meget lille andel af de samlede terrorangreb i EU-landene de senere år. Det fremgår af Europols årlige rapporter om terrorisme.

Europol har registreret over 2.600 mislykkede, afværgede eller gennemførte terrorangreb i EU-landene i perioden 2006-2013. Af dem har blot 17 været motiveret ud fra en religiøs overbevisning – svarende til under 1 pct. Se figur 2. Blandt disse sager er bl.a. det planlagte terrorangreb mod Jyllands-Posten i 2010, overfaldet på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard og den såkaldte Glasvejssag i 2007.

Det store antal dræbte skyldes først og fremmest de to terrorangreb i Madrid og London, hvor næsten 250 mistede livet. Dertil kommer de 19 dræbte som følge af terrorangrebene i Paris og København i år.

Anders Breiviks terrorangreb i Norge, der kostede 77 mennesker livet, skiller sig også markant ud, men massakren var ikke religiøst begrundet. Den separatistiske terror medfører sjældent større antal drab.

Af de 465 mennesker, som siden 2001 har mistet livet som følge af terrorangreb, tegner den religiøst motiverede terrorisme sig for 58 pct. Se figur 4.

Frygten for de enlige krigere

Terrorangrebet i Paris i sidste måned og det største terrorangreb på dansk grund i 30 år har skabt sorg og chok i de to lande.

Selv om Danmark har oplevet en stigende terrortrussel de senere år, og efterretningstjenester og politi har afværget flere konkrete angreb i Danmark, så er vi fortsat nærmest et paradis sammenlignet med andre lande, hvor terror er en del af hverdagen. Se figur 5.

Dagbladet Politiken har med bistand fra en række terroreksperter for nylig kortlagt de islamitiske terrorgrupper i verden. Se figur 6. Specielt Islamisk Stat kan udgøre en stor fare for terror i Danmark og andre europæiske lande. Som når en IS-leder som Abu Mohammed al-Adnani tilbage i september sidste år opfordrede vordende rekrutter, som ikke kom til Syrien eller Irak, om i stedet at iværksætte angreb i deres hjemlande.

Regeringen er meget bevidst om denne øgede trussel. Derfor vil den give Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for at overvåge en ekstremist, der tager fra Danmark til f.eks. Syrien eller Irak for at deltage i kamphandlinger, hvis man mener, at vedkommende kan være til trussel for Danmark, uden at det skal kræve en dommerkendelse. Det vil være et brud på dansk retspraksis og har da også medført advarsler fra flere retseksperter.

Hvor vidt den nye terrorpakke vil forhindre nye soloangreb som Omar El-Husseins er dog yderst tvivlsomt. Som Helle Thorning-Schmidt sagde, da hun i sidste uge præsenterede regeringens nye terrorpakke:

"Enlige terrorister udgør en særlig udfordring. De efterlader sjældent spor. Vi står med nye udfordringer, som kræver nye svar.”