Regeringen har haft så travlt med at lancere sin nye terrorpakke i kølvandet på angrebene i Paris og København, at analysen, der skal ligge til grund for det hele, bliver foretaget, mens det nye terrorværn udvikles. Det betyder, at løsningen på problemerne bliver lanceret, før man ved, hvad problemerne er. Det risikerer både at gå ud over borgernes retssikkerhed og kvaliteten af den nye lovgivning, advarer eksperter.

Sagen er det seneste eksempel på, at der er brug for bedre måder at udvikle politik på end at nedsætte kommissioner og udvalg, der på kort tid skal komme med analyser og anbefalinger i et højspændt politisk klima under dække af at arbejde politisk uafhængigt.

Efter terrorangrebet i Paris i januar iværksatte regeringen et gennemsyn af Danmarks terrorberedskab, og med angrebene mod Krudttønden og synagogen i København for få uger siden blev der sat turbo på arbejdet. Kun tre dage senere kunne regeringstoppen vise politisk handlekraft ved at præsentere 12 initiativer i en ny terrorværnspakke, som allerede er blevet lagt på forhandlingsbordet over for oppositionen.

I det tolvte og sidste punkt i pakken indfrier regeringen et længe forsømt løfte om at nedsætte et ekspertudvalg til netop at gennemgå den eksisterende terrorlovgivning. Formålet skulle egentlig være alene at undersøge, om borgernes retssikkerhed er blevet trynet i de seneste mange års terrorlovstramninger, der har givet politiet og efterretningstjenesterne nye beføjelser.

Men selvom forslaget så lovende ud i regeringsgrundlaget, er det ikke blevet det udvalg, man havde håbet på, siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International.

”Regeringen er allerede i gang med at lancere nye forslag, der giver nye svækkelser af retssikkerheden, inden man overhovedet har undersøgt, hvor meget vi hidtil har svækket retssikkerheden,” siger Claus Juul, der har fulgt stramningerne af den danske terrorlovgivning siden 11. september 2001.

”Det er ikke blevet det udvalg, vi havde ønsket til at sikre vores retssamfund. Dets arbejde risikerer at lægge sig lige i hælene på rækken af tidligere terrorpakker og stramninger, som alle er vedtaget i en storm af iver efter at vise politisk handlekraft, og hvor politikerne i flere omgange har udvist en bedrøvelig mangel på eftertanke,” siger han og fortsætter:

”Vi er bange for, at de lovede retssikkerhedsovervejelser forsvinder i en tåge af glemsel på de bagerste sider i betænkningen, fordi man har forpasset muligheden for at lave analysen i et politisk mere roligt klima.”

Terrorforsker og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen peger på, at udvalget får en svær opgave. Ikke nok med, at gruppen af embedsmænd og eksperter på blot et år skal evaluere Danmarks samlede terrorbekæmpelsesindsats, imens nye tiltag lanceres, men det bliver også svært, fordi det oprindelige, snævre fokus på retssikkerhed er blevet udvidet med krav om at udvikle ny politik til at opbygge et stærkere terrorværn.

”Jeg tror ikke, at udvalget er særlig godt klædt på til at komme med forslag til nye initiativer med alle de jurister, som jo ikke ligefrem er kendt for at boble af kreativitet. Der mangler faglig viden om terrorbekæmpelse i form af f.eks. sociologer, og derfor bliver udvalget i stedet nødt til at basere sig på, hvad de modtager af ønsker fra politiet, forsvaret og PET,” siger Carsten Bagge Laustsen, der foreslår at dele analysearbejdet op i to – et om PET og politiets rolle og et om langsigtet terrorforebyggelse.

Embedsmænd har overtaget politikken

Carsten Bagge Laustsen og Amnesty er ikke alene om at kritisere, at løsningerne lanceres før analysen. En af de juraeksperter, som regeringen tidligere har brugt i kommissioner og udvalg, undrer sig også. Men juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet har også forståelse for den politiske virkelighed, der er opstået i kølvandet på de to terrorangreb.

”Det er lidt underligt, at man ikke afventer udvalgets konklusioner. Men på den anden side er emnet lige nu jo af en sådan karakter, at der kan være brug for at vise handlekraft med det samme. Man kan ikke sætte alt på standby i et år,” siger Jørgen Albæk Jensen.

Hans kollega fra universitetet, professor i statskundskab Peter Munk Christiansen, har også svært ved at få øje på alternativer:

”De senere år har man set mange eksempler på, at regeringen har nedsat en såkaldt uafhængig kommission eller et såkaldt uafhængigt udvalg til at gå noget efter i sømmene og udvikle ny politik. Men kommissionerne og udvalgene er ikke uafhængige i den forstand, man giver indtryk af,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.

De forskere, embedsmænd, politikere og repræsentanter fra interesseorganisationer og erhvervslivet, der deltager i kommissioner og udvalg, mener heller ikke, at de er uafhængige, viser en spørgeskemaundersøgelse, Ugebrevet A4 lavede i 2010. Her svarede halvdelen af de 314 adspurgte, at arbejdet i udvalg og kommissioner bliver politisk styret. Se figur 2.

Der er dog en god forklaring på, at termen ”uafhængig” alligevel flyder ubesværet, når politikerne nedsætter kommissioner og udvalg. De har en interesse i at få kommissionerne til at fremstå så autonome som muligt – både hvis det viser sig, at man vil bruge deres analyser og anbefalinger, og hvis det viser sig, at man ikke vil.

Hvis anbefalingerne viser sig at være upopulære i befolkningen eller erhvervslivet, kan politikerne afvise at tage dem til sig og lægge afstand til kommissionens konklusioner.

Det skete f.eks. i forbindelse med VK-regeringens Velfærdskommission, som i 2005 bl.a. foreslog at udfase efterlønnen og hæve folkepensionsalderen. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og finansminister Thor Pedersen hældte forslagene ned ad brættet, før de blev officielt præsenteret, og kaldte i samme ombæring Velfærdskommissionen for ”politisk tonedøv”.

”Regeringen havde selv bestilt analysen og anbefalingerne, og det kan ikke være kommet bag på dem, hvad hovedtrækkene ville være. Alligevel afviste de at følge kommissionen, da dens forslag viste sig at være uhyre upopulære i befolkningen,” forklarer Jørgen Grønnegård Christensen.

Senere ændrede VK-regeringen, nu under ledelse af Lars Løkke Rasmussen, som bekendt holdning til spørgsmålet. Og så blev kommissionens arbejde pludselig brugt til at argumentere for, at det var nødvendigt at sløjfe efterlønnen og hæve pensionsalderen.

Hvis man vælger at bruge anbefalingerne, kan man altså feje politiske modstandere af banen, med argumentet om at det ikke handler om politik, men om videnskab:

”Man blander politik og sagkundskab sammen, og så får man politik forklædt som teknik,” forklarer professor Peter Munk Christiansen.

Det er netop tilfældet med regeringens nye terrorudvalg, siger terrorforsker Carsten Bagge Laustsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet:

”Terrorspørgsmålet lader sig let forbinde med emner, som de politiske fløje kan profilere sig på. Tryghed og sikkerhed for partierne til højre for regeringen, og retsstatsprincipper for dem til venstre. Derfor er det smart at nedsætte et udvalg, der afpolitiserer emnet og gør terrorbekæmpelse til et rent teknisk og juridisk spørgsmål. Regeringen vil nødig gå til valgkamp, hvor terrorbekæmpelse bliver koblet til f.eks. integrationspolitik.”