Med ny reform af elmarkedet åbner EU op for en øget omfordeling gennem stikkontakten

Reformen kaldes for ’fronten af industriel politik’, og den skal sætte de rigtige investeringsrammer og være et modsvar til de høje energipriser, vi har set siden Putins invasion af Ukraine. Men spørgsmålet om, hvem der får elregningen, når EU samlet set skal bruge meget mere strøm, er stadig ubesvaret, viser ny rapport.

Mads Thunestvedt Hansen

Ved første øjekast er det ikke til at se, at stikkontakten i stuen gemmer på store politiske slagsmål.

Men det har været realiteten, siden EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, midt i energikrisen i 2022 lagde op til en reform af hele det europæiske elmarked, der på det tidspunkt havde vanskeligt ved at håndtere konsekvenserne af Putins lukkede gashaner.

Det er svært at overvurdere, hvor vigtig den her reform er for at indfri Europas grønne planer

Morten Helveg Petersen
Medlem af Europa-Parlamentet (R)

Her to år efter ligger reformen, der skal håndtere de 27 landes forskellige energisystemer, så godt som klar. Men den åbner samtidig op for en række omfordelingsspørgsmål, som endnu ikke er besvaret. For hvem skal egentlig betale for det øgede elektriske forbrug, som kommer med udbredelsen af elbiler og varmepumper? Og skal de europæiske husholdninger eller industrien betale mest for brugen af strøm?




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu