Titusinder af turister er i år blevet evakueret fra populære ferieøer som Rhodos og Tenerife på grund af skovbrande, Norge står overfor udbedring af skader efter historisk voldsomme oversvømmelser, og Hawaii er i chok efter den største naturkatastrofe i ø-gruppens historie med nedbrændte byer og tab af menneskeliv til følge.  

Sommeren har budt på begivenheder, der overgår alle skrækscenarier for klima- og naturkatastrofer. Klimaet er, som en af Danmarks førende klimaforskere Sebastian Mernild for nylig sagde, kommet ”ud af kontrol”. Hastigheden af forandringerne kommer bag på selv de forskere, der følger klimaudviklingen tæt. 

Det, der mest virker som scener fra en katastrofefilm, er en ny virkelighed vi må se i øjnene.  

Nogle af skrækscenarierne kan vi beskytte os mod, eksempelvis ved hjælp af kystsikring og skybrudssikring og ved intelligent brug af vejrdata. Men vi kan ikke overleve ved at bygge diger og så ellers stikke hovedet i busken og lade klimakrisen rase. Vi er nødt til også at reducere udledningerne af drivhusgasser.  

For vi skal som minimum undgå at overstige de to graders temperaturstigninger, der er FN’s grænse for at undgå såkaldte tipping points, der medfører uoprettelige ødelæggelser i naturen.  

Den politiske vilje mangler 

Klimakrisen er det, man inden for politisk teori kalder et ’kollektivt handlingsproblem’, og den type problem kan kun løses ved, at der er nogen der beslutter sig for at gå foran – det være sig et land, en region, en virksomhedsleder eller en svensk skolepige. Men nogle bærer større ansvar end andre – politiske ledere og erhvervsledere er dem, der kan og skal gøre mest. 

Klimakrisen er det, man inden for politisk teori kalder et ’kollektivt handlingsproblem’, og den type problem kan kun løses ved, at der er nogen der beslutter sig for at gå foran.

Desværre er den globale politiske vilje slet ikke tilstrækkelig. Der er ikke vedtaget nogen tiltag, der kan holde temperaturen under de to grader. Det nærmeste, man kommer, er hensigtserklæringer fra verdens lande, der samlet set vil betyde en global temperaturstigning på omkring tre grader ved slutningen af dette århundrede. Og det endda kun, hvis de planlagte strategier overhovedet gennemføres og implementeres.  

Tre grader højere gennemsnitstemperaturer vil betyde en totalt forandret planet, hvor områder vil være ubeboelige. Situationen kalder i den grad på politisk lederskab på alle niveauer.  

Ledere kan gøre en verden til forskel 

Mens stats- og regeringsledere har svært ved at træffe beslutninger, der kan modvirke klimakrisen, er mange af erhvervslivets ledere allerede på vej ud over stepperne og har på vegne af deres virksomheder opsat videnskabeligt baserede målsætninger og reduktionsplaner, der flugter med videnskabens anbefalinger (også kendt som 'Science Based Targets').  

Det kan gå stærkt, når ledere sætter gang i en gennemgribende omstilling af virksomhed og produktion. Det er lederne, der har den nødvendige beslutningskraft og kan prioritere inden for alt fra implementering af ny teknologi til investeringer og innovation. Samtidig kan ledere skabe følgeskab og engagement omkring den grønne dagsorden blandt medarbejderne – også når det er svært. 

Det er lederne, der har den nødvendige beslutningskraft og kan prioritere inden for alt fra implementering af ny teknologi til investeringer og innovation. Samtidig kan ledere skabe følgeskab og engagement omkring den grønne dagsorden blandt medarbejderne – også når det er svært. 

Men lederne kan ikke gøre det alene. Resten af samfundet skal arbejde med, og hvis lederne skal kunne gøre den forskel, de har potentiale til at gøre, så kræver det: 

• At politikerne skal være klare i mælet om, hvilken vej de vil, at samfundet skal bevæge sig, når det gælder den grønne omstilling. De skal eksempelvis melde klart ud om, hvilke afgifter, der er på vej.  
• At politikerne giver klar besked om, hvilke alternative energiprojekter, der vil blive investeret i, og hvilke tilskud, virksomhederne kan søge. De skal i det hele taget sætte en kurs for den grønne omstilling, så lederne kan navigere efter den. 
• Samtidig skal de sørge for at få afviklet det omfattende bureaukrati, der i dag forsinker investeringer i klimaprojekter. 

Når vi hos Lederne spørger vores medlemmer, peger de på “usikkerhed om fremtidig klimalovgivning” som den største politiske barriere for den grønne omstilling. Det er næsten grotesk, at lederne må vente på den slags udmeldinger. 

Helt nødvendige investeringer i ledelse 

Det er på alle måder positivt, at politikerne er ivrige efter at give eksempelvis faglærte og ingeniører de grønne kompetencer, de har brug for, til at bidrage til den grønne omstilling.  

To ud af tre ledere ser grøn omstilling som forudsætning for fremtidig overlevelse, men hver anden leder siger selv, at de famler, når det gælder grønne lederkompetencer.

Men vi må ikke glemme lederne. Ledelse er et fag, vi som samfund skal investere i. Ledere har konstant brug for at dygtiggøre sig for at kunne navigere i en kompleks verden med kriser på flere niveauer og ikke mindst en alt overskyggende klimakrise. Det er vigtigt at investere i ledelse, for det er ledere, der skal sætte kursen for den grønne omstilling i virksomheder og organisationer.  

Desværre siger mange ledere selv, at de mangler de nødvendige grønne kompetencer. To ud af tre ledere ser grøn omstilling som forudsætning for fremtidig overlevelse, men hver anden leder siger selv, at de famler, når det gælder grønne lederkompetencer som eksempelvis at arbejde med CO2-regnskab, ressourceoptimere, vælge de rigtige grønne indkøb eller etablere cirkulær produktion. 

Lederen skal søge indflydelse  

Den grønne omstilling kalder på svære valg og ledere med mod, der tør tage upopulære beslutninger om nødvendigt. I en kompleks verden med geopolitiske spændinger, høj inflation, klimaforandringer og en truende handelskrig er der ofte ingen nemme løsninger. Nogle gange er den svære og upopulære beslutning den rigtige.  

Hvis lederne skal træffe de valg, der placerer deres organisation på den rigtige side af historien, er de nødt til at have en del af deres opmærksomhed rettet mod det omgivende samfund.  

Fremtidens leder skal selv forsøge at opnå indsigt i grønne løsninger og muligheder og søge indflydelse på de vilkår, der former klimadagsordenen. Det er et stort arbejde, men det er nødvendigt. 

Hos Lederne advokerer vi derfor for en lovgivning, der belønner de ledere og virksomheder, der går foran på det grønne område. 

Samtidig vil vi som organisation gerne selv tage lederskab i forhold til klimaudfordringen ved at tilbyde ledere hjælp til at kunne arbejde strategisk med bæredygtighed og grøn omstilling i virksomhederne. Blandt andet har vi for nyligt i partnerskab med Deloitte og Danske Bank ’ESG Profilen’ lanceret et frit tilgængeligt redskab, der gør det nemmere for ledere at udarbejde et ESG-regnskab og derved arbejde strategisk med bæredygtighed og klimaomstilling. 

Også globalt kan danske ledere gøre en forskel 

Det kan være svært at se, hvad Danmark, som et miniput-land med mange små virksomheder kan gøre. Men det er en fejlslutning at tro, at vi ikke kan gøre en forskel også her. 

Godt nok er det kun 0,1 procent af de globale udledninger, der sker inden for Danmarks grænser, men danske ledere kan påvirke det globale klima langt mere, end vores størrelse som land tilsiger.  

Dansk erhvervslivs ledere kan eksempelvis arbejde med værdikæder eller sælge grøn teknologi, der fortrænger CO2 i andre dele af verden og på den måde sætte et stort positivt aftryk på verden. Det ser vi allerede ske, når danske virksomheder sælger vindmøller eller varmepumper.  

Som et af de lande, hvor borgerne udleder mest i verden, har vi et ansvar for gå foran med den grønne omstilling. Det vil langt de fleste danske ledere hellere end gerne. Men politikerne og resten af samfundet er nødt til at arbejde med for at skabe de rammevilkår, der skal til for at tage den grønne omstilling videre.  

En analyse fra PwC og AxcelFuture har for nylig påvist, at blot 11 danske C25 virksomheder tilsammen kan reducere knap fire gange Danmarks samlede udledninger gennem arbejdet med at dekarbonisere i globale værdikæder. Det fortæller os lidt om, hvor stor en muskel, det private erhvervsliv herhjemme har.  

Danmark og danske ledere og virksomheder har muligheden for at tage globalt lederskab. Vi har historisk gode forudsætninger, en stærk økonomi og en klimaminister med globalt udsyn.  

Som et af de lande, hvor borgerne udleder mest i verden, har vi et ansvar for gå foran med den grønne omstilling. Det vil langt de fleste danske ledere hellere end gerne. Men politikerne og resten af samfundet er nødt til at arbejde med for at skabe de rammevilkår, der skal til for at tage den grønne omstilling videre.  

Det kan – groft sagt – kun gå for langsomt.