Det er svært ikke at anerkende den bedrift, som professor og stifter af World Economic Forum Klaus Schwab har opnået med sit årlige topmøde i Davos.

Under stort sikkerhedsopbud stimler den globale magtelite i skikkelse af verdensledere, erhvervsspidser og Nobel-forskere hvert år sammen i den lille schweiziske alpeby for at diskutere geopolitik, økonomi og nye teknologier. Og hele konceptet var Schwabs idé, da han stiftede fonden bag World Economic Forum tilbage i 1971.

Men for Klaus Schwab, der fylder 80 år til marts, er formålet med det årlige sammentræf ikke at gnide sig op ad eliten. Schwab er en mand med en mission. Og det årlige topmøde i Davos er også hans talerør til verden, selv om hans budskaber i den bredere offentlighed ofte fortoner sig i tågerne af mediernes dækning af fire dages glitter, glimmer og glamour.

Også i år bidrager  Schwab, der både har en doktorgrad i økonomi og i ingeniørvidenskab, med at sætte scenen for de mange debatter i Davos med sin nye bog, ‘Shaping the Fourth Industrial Revolution’.

Bogens primære intention er at bringe nogle af de store politiske udfordringer ned på et håndterbart og forståeligt mikroniveau. For hvordan sikrer vi, at den fjerde industrielle revolution med sine teknologier som kunstig intelligens, 3D-print og gen-redigering kommer alle til gavn og ikke kun eliten?

Det kræver handling, mener Schwab, for sporene fra de tre andre industrielle revolutioner skræmmer. 

Verden ved en skillevej

En af medforfatterne til bogen og medlem af Klaus Schwabs forskerteam, danske Anne Marie Engtoft Larsen, sidder centralt placeret i arbejdet med at udforme strategier for, hvordan de mange aktører bedst kan agere på den baggrund.

Hun er en del af den forskergruppe under World Economic Forum, der ser nærmere på, hvordan verdens regeringer kan udklække ny politikker, der angriber teknologierne på den rigtige måde. Hun sammenfatter bogens pointe således:

“Vi står i en modsætningsfyldt tid. På den ene side har vi aldrig været mere privilegerede. Vi har nogle fantastiske teknologier, og bliver de implementeret på de rigtige måder, vil vi se samfundsmæssige kvantespring,” siger hun og vender perspektivet rundt:

“På den anden side har de globale udfordringer aldrig været større: indkomstgabet, de globale klimaudfordringer, den politiske opsplitning af samfundet, og at vi nu står i en situation, hvor vi igen taler om frygten for atomkrig. Teknologierne bliver afgørende for, hvordan de konflikter udspiller sig. Vi skal skabe en positiv fortælling om, at mennesket skal i centrum i en inkluderende bæredygtig fremtid med nye teknologier, for det kommer ikke til at ske af sig selv,” siger hun.

“Vi befinder os i en historisk afgørende tid. Men vi har også et kæmpe ansvar for at gøre det rigtige.”

Dystopi og optimisme

Netop det, at mennesket skal være i centrum, er den gennemgående røde tråd i den nye bog fra Klaus Schwab, som ikke kun er dystopisk læsning. På den ene side gennemgår bogen de mange muligheder og udfordringer med de nye teknologier. På den anden side peger den også på et katalog af løsninger. Dem vender vi tilbage til.

Hovedsporet i bogen er nemlig optimistisk og fokuserer på, at vi lige nu står med en unik mulighed for at forme fremtiden til alles bedste. Men det forudsætter, at individer, politikere og virksomhedsledere agerer på nye og andre måder, end vi gjorde i forbindelse med tidligere industrielle revolutioner.

For ganske vist har de store teknologiske revolutioner skabt velstand i store dele af verden, men mange grupperinger er også blevet koblet af, fortæller Anne Marie Engtoft Larsen. 

“Halvdelen af verdens befolkning har ikke adgang til internettet, hvilket er den absolut minimale indgangsbillet til den fjerde industrielle revolution. Vi har stadigvæk to milliarder mennesker, som ikke har adgang til rent vand og ordentlige toiletforhold, som er teknologier, vi fik udviklet under den anden industrielle revolution. Og vi har stadig 600 millioner mennesker, som mekaniseringen af landbruget ikke er nået til endnu,” siger hun.

Kunsten: At inkludere alle

Meget tyder på, at den svære kunst i forbindelse med de industrielle revolutioner er – og altså nu også i forbindelse med den fjerde, som vi er på vej ind i – at gøre dem inkluderende og tøjle de nye muligheder til vores alle sammens fælles bedste. De første indikationer fra den forestående fjerde industrielle revolution tyder også på, at det allerede nu kniber med den demokratiske debat om og brug af nye teknologier, mener hun.

“Allerede når vi ser på, hvordan internet er sat sammen, er det reelt meget få virksomheder, der definerer brugen. I mange lande i Afrika er internettet lig med Facebook. Det, der for os har været en måde at frigøre os på – fordi vi har adgang til al viden – kan ende med ikke at blive et frigørende projekt for resten af verden,” siger Anne Marie Engtoft Larsen.

Og det er kun ét ud af mange eksempler på, hvordan de nye teknologier uden omtanke risikerer at ramme skævt. Hvordan sikrer vi eksempelvis, at de nye muligheder med meget præcis gen-redigering, der spås et kæmpe potentiale inden for kræftbehandling, bliver tilgængelige for alle mennesker og ikke kun for den rigeste del af befolkningen?

Og hvordan sikrer vi, at kunstig intelligens, som vi allerede kender, bliver brugt på en måde, så den understøtter de værdier, vi gerne vil bygge vores samfund på?

Systemisk ledelse kan redde verden

I sin nye bog peger Klaus Schwab imidlertid også på nogle metoder til at navigere uden om dette nærmest dystopiske isbjerg, hvor teknologierne styrer os og ikke omvendt.

Det bliver ikke let. Men det positive er, at løsningerne findes. Og det er netop her, det bliver interessant at se, om de mange danske politikere, der også lyttede med i Davos, vil stille sig i spidsen for et større mentalt skifte over mod den form for ledelse – Schwab betegner det som ‘systemisk ledelse’ – hvor alle interessenter, dvs. borgere, virksomhedsledere, ngo’er og politikere, får mulighed for at spille en rolle i udviklingen.

Anne Marie Engtoft Larsen forklarer begrebet:

“Systemisk ledelse er en opfordring til en langt mere holistisk og integreret styreform, hvor målet er en fælles vision for forandringer og ikke noget, der er opdelt i siloer og små grupper. Det er, hvor man samarbejder på tværs at indkomstskel, befolkningsgrupper, geografi, industrier, det offentlige, det private,” siger hun.

Denne form for systemisk ledelse kan ifølge bogen brydes ned i tre dimensioner:

Teknologisk ledelse: At være en teknologisk leder kræver klare beslutninger om at sætte kapital af til teknologiinvesteringer, valg af de rette teknologier og platforme og tilpasning af organisationsstrukturer, kortlægning af behov for nye og andre færdigheder og håndtering af relationer på tværs af værdikæden, alt sammen for at skabe større værdi for alle interessenter.

Teknologisk lederskab handler også om at tænke ud af egne rammer og inddrage flere aktører. Et godt eksempel er appen myResponder i Singapore, som bruger geolokation til at redde liv ved at advisere frivillige inden for en radius af 400 meter fra det sted, hvor en person rammes af eksempelvis et hjertestop. Det er en forretningsidé, der bygger på et samspil mellem både offentlige og private aktører.

Styring af nye teknologier: Den anden dimension handler om at styre og ’lede’ de nye teknologier. Netop fordi mange af de nye teknologier vil blive udviklet af den private sektor, er der behov for en styring af udviklingen, og det handler om meget mere end love og regler. Det handler også om at udvikle nye standarder og sociale normer, skabe incitamenter for erhvervslivet, lave certificeringer, foretage tilsyn og skabe rum for industriaftaler mellem leverandører, partnere og kunder.

For regeringer handler det om at holde et vågent øje med, hvad man styrer efter og hvorfor. Men også om at tage stilling til de større spørgsmål om, hvordan man f.eks. sikrer, at de nye teknologier ikke resulterer i øget ulighed, hvordan man sikrer, at befolkningen får nye kompetencer, og i det hele taget have blik for, at mennesket er i centrum hele vejen.

Værdibaseret ledelse: Den tredje dimension er det værdibaserede perspektiv. For at skabe fremdrift og understrege vigtigheden af samarbejde skal ledere også angribe den fjerde industrielle revolution fra et værdibaseret perspektiv. For uanset forskellige dagsordener er der nogle ting, der ifølge Schwab er universelle: at vi efterlader planeten i ordentlig stand til fremtidige generationer, hylder værdien af ​​menneskeliv, sikrer de internationale menneskerettighedsprincipper og har en oprigtig bekymring for globale spørgsmål. De universelle værdier er ifølge Schwab selve grundpræmissen for at sikre legitimiteten for den teknologiske rejse, vi er på vej ind i. 

For at det kan lykkes, er velstand også nødt til at blive målt i et bredere perspektiv, og det kom World Economic Forum også med sit bud på under topmødet i Davos. I et forsøg på at gøre op med BNP som en målestok for velstand – en målestok, der løbende har været kritiseret, og som ikke nødvendigvis inddrager alle relevante parametre som eksempelvis uligheden i samfundet – introducerede World Economic Forum Inclusive Development Index (IDI).

Indekset måler levestandarden i landenes husholdninger ud fra forskellige parametre som indkomst, jobmuligheder, økonomisk sikkerhed og livskvalitet. I indekset kommer Danmark i øvrigt ind på en femteplads i kategorien for lande med udviklede økonomier. Se tekstboks.

Som indekset påpeger, er vi ikke ringe stillet i Danmark. Endnu. Og i forhold til vores evne til at tænke nyt og anderledes i udviklingen af nye politiker har vi i Danmark eksempelvis været i front med MindLab, som udtænker nye løsninger til den offentlige sektor. Men det er ikke nok, hvis man spørger Anne Marie Engtoft Larsen.

“Der er mange tiltag rundt om i verden, men ikke mange lande er gode til at gøre det i stor skala. Alt det, der ligger i designtænkning, hvor man tester ting af, begår fejl og prøver igen, er svært at integrere i de traditionelle økonomiske systemer,” siger hun og uddyber.

“Det kræver enormt meget mod. Men der er også brug for mod. Vi kender ikke svarene på mange af de udfordringer, vi står over for. Det kræver visioner, der rækker ud over en fireårig valgcyklus,” medgiver Anne Marie Engtoft Larsen. 

Derfor arbejder hun i øjeblikket videre med begrebet ’agile government’, som i sin grundessens er en ny metode til at imødegå de teknologiske forandringer. Her handler det mere om at få skabt den rigtige proces, teste ting af, tage dem tilbage i laboratoriet og forsøge igen. Lidt svarende til, hvordan it-udviklere udvikler ny software, hvor man ofte sender det minimale produkt på gaden for efterfølgende at teste, forfine og levere relevante opdateringer.

Det handler altså om hele tiden at teste, men også om at have en helt grundlæggende demokratisk samtale.

“Vi kan gå næsten helt tilbage til Hal Koch og spørge os selv, hvordan vi sikrer, at vi får en samtale om fordele og ulemper ved de nye teknologier,” siger hun.

LÆS OGSÅ: World Economic Forum: Danmark er klar til industriel revolution