Danmark, smid korkbæltet

Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når de møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller når mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen.

”Et lands opfindelser siger meget om landets beboere. Det er næppe en tilfældighed, at det var danskerne, der opfandt antabus og korkbæltet.”

Sådan skrev forfatteren Paul Hammerich, og budskabet er desværre rammende for danskernes mindset. Vi svømmer ovenpå, men mangler alt for meget af det ”drive”, det mindset og den iværksætterkultur, der skal bringe os ud af den langvarige vækstfælde, som Danmark befinder sig i.

”Sats på mennesker og vækstkultur, og ryd ud i virkningsløse støtteordninger.” Sådan lyder det kontante og gode råd til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i denne udgave af Ugebrevet Mandag Morgen fra succesfulde danske iværksættere i tre forskellige brancher – både af den kategori, som vælger Danmark som marked, og den kategori, der allerede er på det internationale marked med ny stærk vækstkapital i ryggen.

Vi taler meget om nødvendigheden af at styrke dansk og regning i folkeskolen. Men skal vi for alvor sikre Danmarks økonomiske udvikling i en global virkelighed, så er det ikke nok. Så skal vi igennem folkeskolen og ungdomsuddannelserne fremme kreativ leg, innovation, vinderkultur og mod til at prøve nyt. Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når det møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen. Vi mangler bogstavelig talt fantasien og sulten efter at skabe noget stort. Vi tager mentalt korkbæltet på og flyder ovenpå.

I sidste uge fik vi stillet diagnosen på Danmarks vækstproblemer, og den var ikke opløftende. I denne udgave af Mandag Morgen fokuserer vi på løsningerne. Det gør vi også fremadrettet med hjælp fra mere end 2.000 personer, der har valgt at svare på vores spørgeskemaundersøgelse og via den sende os supplerende forslag og ideer. Dem er vi nu i gang med at bearbejde, og vi modtager stadig gerne flere kommentarer.

Økonomerne har deres svar på udfordringen, de store erhvervsorganisationer har deres, som primært handler om, hvad politikerne skal gøre for at skabe ændrede rammebetingelser. De store virksomheder kalder, ligesom Lars Rebien gjorde det i sidste uges Mandag Morgen, på uddannelse, bedre kompetencer og en styrkelse af forskningsindsatsen. Vi vil opfordre virksomhederne til at kigge indad og analysere deres egen virksomhedskultur og evne til at nytænke. Står barometeret på ambition, vækst, indtagelse af nye markeder og innovation, eller står det på sikkerhed, stabilitet, risikominimering og tryghed i det kendte?

Det, man kalder mikrovirksomheder, med under 10 ansatte, udgør rygraden i dansk erhvervsliv med godt 90 pct. af virksomhederne. Små og mellemstore virksomheder er også rygraden i europæisk økonomi. De repræsenterer 99 pct. af alle virksomheder i EU. I de seneste fem år har de skabt 85 pct. af alle nye job og to tredjedele af den private beskæftigelse i EU. Når man kigger ud over landskabet af initiativer for netop denne gruppe virksomheder på dansk og på europæisk plan, består det af en myriade af vækstprogrammer, støtteordninger, uddannelsesprogrammer, brobygningsinitiativer, mentorordninger, klyngeprojekter, netværk og meget mere, som ingen har overblikket over. Senest her i Danmark det glimrende initiativ med en række store virksomheder som drivkraft i Foreningen DenmarkBridge, der skal slå bro mellem danske virksomheder og Silicon Valley i Californien. Et glimrende initiativ, utvivlsomt, oven i mange andre.

Men tilbage til udgangspunktet. Uden de rette mennesker og det rette mindset går det ikke. Vi kan med erhvervs- og vækstministeren drømme om 32 virksomheder med over 1.000 ansatte inden 2020, og vi kan drømme om flere eksempler som CASA, Sitecore, Universal Robots eller andre danske succeshistorier. Når Mandag Morgen er gået på jagt efter væksten og efter de redskaber, der skal bringe os ud af vækstfælden, så er det netop, fordi økonomernes, politikernes og organisationernes svar hidtil ikke har været tilstrækkelige.

Vi tror, at det netop er folk som Michael Mortensen, Lars Fløe Nielsen, Morten Hummelmose og Enrico Krog Iversen, der har svarene. Vi har ikke brug for myriader af nye støtteordninger og vækstinitiativer. Vi skal starte med i hele vores uddannelsessystem at motivere til entreprenørskab, kreative ideer, iværksætteri og mod til at gå nye veje og erobre hele verden. Vi skal skabe det rigtige mindset for entreprenørskab og mod til at tænke stort i virksomhederne. Det handler mere om ledelse end om noget som helst andet.

Forrige artikel Sådan fastholder du dine troløse ansatte Sådan fastholder du dine troløse ansatte Næste artikel 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?