Danmark, smid korkbæltet

Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når de møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller når mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen.

”Et lands opfindelser siger meget om landets beboere. Det er næppe en tilfældighed, at det var danskerne, der opfandt antabus og korkbæltet.”

Sådan skrev forfatteren Paul Hammerich, og budskabet er desværre rammende for danskernes mindset. Vi svømmer ovenpå, men mangler alt for meget af det ”drive”, det mindset og den iværksætterkultur, der skal bringe os ud af den langvarige vækstfælde, som Danmark befinder sig i.

”Sats på mennesker og vækstkultur, og ryd ud i virkningsløse støtteordninger.” Sådan lyder det kontante og gode råd til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i denne udgave af Ugebrevet Mandag Morgen fra succesfulde danske iværksættere i tre forskellige brancher – både af den kategori, som vælger Danmark som marked, og den kategori, der allerede er på det internationale marked med ny stærk vækstkapital i ryggen.

Vi taler meget om nødvendigheden af at styrke dansk og regning i folkeskolen. Men skal vi for alvor sikre Danmarks økonomiske udvikling i en global virkelighed, så er det ikke nok. Så skal vi igennem folkeskolen og ungdomsuddannelserne fremme kreativ leg, innovation, vinderkultur og mod til at prøve nyt. Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når det møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen. Vi mangler bogstavelig talt fantasien og sulten efter at skabe noget stort. Vi tager mentalt korkbæltet på og flyder ovenpå.

I sidste uge fik vi stillet diagnosen på Danmarks vækstproblemer, og den var ikke opløftende. I denne udgave af Mandag Morgen fokuserer vi på løsningerne. Det gør vi også fremadrettet med hjælp fra mere end 2.000 personer, der har valgt at svare på vores spørgeskemaundersøgelse og via den sende os supplerende forslag og ideer. Dem er vi nu i gang med at bearbejde, og vi modtager stadig gerne flere kommentarer.

Økonomerne har deres svar på udfordringen, de store erhvervsorganisationer har deres, som primært handler om, hvad politikerne skal gøre for at skabe ændrede rammebetingelser. De store virksomheder kalder, ligesom Lars Rebien gjorde det i sidste uges Mandag Morgen, på uddannelse, bedre kompetencer og en styrkelse af forskningsindsatsen. Vi vil opfordre virksomhederne til at kigge indad og analysere deres egen virksomhedskultur og evne til at nytænke. Står barometeret på ambition, vækst, indtagelse af nye markeder og innovation, eller står det på sikkerhed, stabilitet, risikominimering og tryghed i det kendte?

Det, man kalder mikrovirksomheder, med under 10 ansatte, udgør rygraden i dansk erhvervsliv med godt 90 pct. af virksomhederne. Små og mellemstore virksomheder er også rygraden i europæisk økonomi. De repræsenterer 99 pct. af alle virksomheder i EU. I de seneste fem år har de skabt 85 pct. af alle nye job og to tredjedele af den private beskæftigelse i EU. Når man kigger ud over landskabet af initiativer for netop denne gruppe virksomheder på dansk og på europæisk plan, består det af en myriade af vækstprogrammer, støtteordninger, uddannelsesprogrammer, brobygningsinitiativer, mentorordninger, klyngeprojekter, netværk og meget mere, som ingen har overblikket over. Senest her i Danmark det glimrende initiativ med en række store virksomheder som drivkraft i Foreningen DenmarkBridge, der skal slå bro mellem danske virksomheder og Silicon Valley i Californien. Et glimrende initiativ, utvivlsomt, oven i mange andre.

Men tilbage til udgangspunktet. Uden de rette mennesker og det rette mindset går det ikke. Vi kan med erhvervs- og vækstministeren drømme om 32 virksomheder med over 1.000 ansatte inden 2020, og vi kan drømme om flere eksempler som CASA, Sitecore, Universal Robots eller andre danske succeshistorier. Når Mandag Morgen er gået på jagt efter væksten og efter de redskaber, der skal bringe os ud af vækstfælden, så er det netop, fordi økonomernes, politikernes og organisationernes svar hidtil ikke har været tilstrækkelige.

Vi tror, at det netop er folk som Michael Mortensen, Lars Fløe Nielsen, Morten Hummelmose og Enrico Krog Iversen, der har svarene. Vi har ikke brug for myriader af nye støtteordninger og vækstinitiativer. Vi skal starte med i hele vores uddannelsessystem at motivere til entreprenørskab, kreative ideer, iværksætteri og mod til at gå nye veje og erobre hele verden. Vi skal skabe det rigtige mindset for entreprenørskab og mod til at tænke stort i virksomhederne. Det handler mere om ledelse end om noget som helst andet.

Forrige artikel Sådan fastholder du dine troløse ansatte Sådan fastholder du dine troløse ansatte Næste artikel 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.