Der er ikke brug for én digital ambassadør - der er brug for 71

Hvis Anders Samuelsen vitterlig vil forny diplomatiet og sende det igennem en digital transformation, så duer det ikke med én ambassadør uden medarbejdere, der mest af alt lyder som en, der skal lefle for IT-giganterne.

Udenrigsminister Anders Samuelsen vil tilsyneladende gerne signalere fornyelse i udenrigstjenesten og vise, at diplomatiet også er med på alt det der med digital transformation og disruption. Han har så fået den virkelig dårlige idé at ville udnævne en enkelt person til at være rundrejsende digital ambassadør. Sikkert den første i hele verden, og nyheden vakte da også international opsigt.

Ifølge udtalelser til dagbladet Politiken, som bragte nyheden først forleden, så skulle formålet være at skabe god kontakt og dialog med virksomheder som Apple, Microsoft, Google og Facebook, der økonomisk og indflydelsesmæssigt er lige så store og magtfulde som flere af de nationer, vi ellers bruger kræfter på i diplomatiet.

Uden at stillingsbeskrivelsen synes at være klar endnu, så skulle formålet være tresidet – at indhøste viden om disse selskabers udvikling og strategier, at lære af hvad man gør andre steder i verden med den teknologiske udvikling og at markedsføre Danmark som et interessant sted at være i forhold til de internationale giganter på tech-området.

Hvis Anders Samuelsen vitterlig vil forny diplomatiet og sende det igennem en digital transformation, så duer det ikke med én ambassadør - uden medarbejdere i øvrigt - til at løbe rundt med den stafet. Det duer heller ikke med en ambassadør, der mest af alt lyder som en, der skal sørge for at lefle så meget som muligt for IT-giganterne, så vi kan få nogle flere datacentre til Danmark.

Hvis Anders Samuelsen virkelig vil noget på det her område, så er her planen, han burde følge:

For det første: Så bør han tage fat på at gøre alle de 71 ambassadører, vi har udsendt lige nu, og måske endda alle vores 105 repræsentationer i udlandet klar til at være digitale ambassadører, for udviklingen sker ikke kun i og omkring selskaber som Google og Facebook, og de nye ideer findes ikke kun nogle få steder i verden. Hvis Danmark skal være en af globaliseringens vinder-nationer, som det fremgår af regeringsprogrammet, så skal der meget mere fart over fornyelsen af diplomatiets arbejdsopgaver og arbejdsformer end symbolhandlingen med en enkelt digital ambassadør.

For det andet: Det er på alle måder en forkert strategi at have en branche-ambassadør. De nye teknologier griber ind i alle brancher og har betydning for alle områder. Hvornår skal biotek-branchen eller de store medicinalselskaber så have en ambassadør, der kan arbejde målrettet globalt for dem? Eller landbruget med massive, globale eksportinteresser? Eller tøj- og modebranchen eller de kreative erhverv eller de bæredygtige energiproducenter? Det må være det klassiske diplomati, som får en ny profil ved også at interessere sig for den teknologiske udvikling i forhold til alle brancher og alle opgaver.

For det tredje: Det er et helt forkerte signal at sende at ville tækkes IT-giganterne på et tidspunkt, hvor den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, lægger alle kræfter i at få de samme giganter til at betale en rimelig skat, de steder hvor de driver forretning, og mens der også i EU kigges kritisk på deres monopollignende status på markedet, på Facebooks censurpolitik på Internettet og på Googles måde et drive forretning på med udgangspunkt i den store søgemaskine. Der kigges kritisk på datasikkerhed og beskyttelse af persondata.

Det er derfor mere en kritisk dialog med de store, globale it-virksomheder, der kunne være brug for end diplomatisk markedsføring. Når Facebook vil bygge et datacenter i Odense og Apple bygger datacenter i Viborg, så er det ikke ud af særlig sympati med Danmark og de to byer, men fordi det passer disse giganter strategisk og logistisk at ligge der. Og skulle de have brug for flere datacentre i Danmark, så finder de nok regeringens eller borgmestrenes telefonnumre uden om en digital ambassadør.

For det fjerde:  De store tech-virksomheder er slet ikke selv interesseret i at blive sammenlignet med nationer og behandlet som politiske magtfaktorer, selv om de er det. De er forretningsfolk og vil gerne optræde og handle som forretningsfolk. Det er netop, når de bliver betragtet som noget andet end tech-virksomheder, at de får problemer med deres forhold til kunderne, og de bliver kritiseret for deres kolossale indflydelse på vores liv og dagligdag, vores personlige data og vores samfundsmæssige udvikling.

Med den udvikling vi ser på det teknologiske område kan store virksomheder i dag være små i morgen eller helt væk, mens nye små innovative virksomheder på få år kan blive giganter. Det må være læren af de sidste 10 års udvikling. Også af den grund har vi brug for noget andet og langt mere slagkraftigt end en enkelt digital ambassadør, hvis udenrigsministeren vil kaste diplomatiet ind i at bistå med at forstå den digitale udvikling og bringe viden hjem til Danmark på det område.

Forrige artikel Slip din fantastiske hjerne fri Næste artikel Otte ting der kendetegner den succesfulde deleøkonomiske startup
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.