Der skal mere gang i EU's digitale marked

Den franske præsident opfordrer Danmark til at hoppe på eksprestoget til en mere ambitiøs politisk vision for en europæisk digital udvikling. Det kan og skal være et modstykke til den uregulerede amerikanske og statskontrollerede kinesiske model, skriver Lisbeth Knudsen.

Det digitale indre marked er en af den siddende Juncker-Kommissions topprioriteter. Et fuldt udbygget digitalt indre marked vil kunne bidrage til at øge EU’s samlede økonomi med 415 mia. euro om året og skabe hundredtusindvis af nye job, skønner man i kommissionen.

Er der så sket noget i EU med ambitionerne siden lanceringen af visionen om det digitale indre marked for godt tre år siden? Ja. Men ambitionerne er ikke høje nok, og tempoet ikke hurtigt nok ifølge den franske præsident, Emmanuel Macron. Og bedømt efter teknologiudviklingen har han ret.

EU har godt tre år efter lanceringen af det digitale indre marked opnået vigtige aftaler om afskaffelse af roaminggebyrer for alle rejsende i EU, aftaler om modernisering af reglerne om persondatabeskyttelse, om portabilitet af indhold, der gør det muligt for europæerne at rejse rundt med den musik, de film, computerspil eller de e-bøger, de abonnerer på, om forbud mod uberettiget geoblokering mellem EU-landene ved e-handel, frigivelse af 700 MHz-båndet med henblik på udvikling af 5G og nye onlinetjenester samt bestræbelser på at få standardiseret eller nedbrudt reguleringsbarriererne for e-handel EU-landene imellem.

INSPIRERET AF DEN NYE SAMARBEJDSÅND efter det franske statsbesøg forleden er det vigtigt at holde fast i nye venner, når nu briterne forlader EU. Det vil klæde den danske regering med dens egne store digitale ambitioner at koble sig på det mere aggressive franske eksprestog i forhold til det digitale område.

Her handler det ikke kun om at overvinde nogle handelsbarrierer og gøre det lidt nemmere og billigere for EU-borgerne at benytte mobiltelefoner og tage indhold med på rejse. Det handler om en helt anden ideologisk tilgang til den politiske ledelse af den teknologiske udvikling, end den man har i Kina og USA. Og det begynder med, at vi etablerer et fælles digitalt værdisæt for, hvordan vi ønsker at styre og regulere den digitale udvikling i Europa. Emmanuel Macron har formuleret det sådan:

Der er en amerikansk model for digital udvikling, som for størstedelen er ureguleret og styret af globale giganter, som ingen tør røre ved. Så er der en kinesisk model, som med censur og statskontrol er uforenelig med vores frihedsværdier. Og så er der en europæisk model, som tager hensyn til beskyttelse af borgernes privatliv; til at techselskaber betaler skat lige som alle andre; til at de globale selskaber tvinges til at investere i Europa, hvis de vil lave forretning her; til at de globale techvirksomheder udviser en helt anden form for transparens i deres forretningsmodel og brug af algoritmer; og til at europæiske iværksættere og teknologivirksomheder får de rigtige rammer til at udvikle sig.

Under sit besøg i Danmark opfordrede Macron til, at Frankrig og Danmark går forrest i arbejdet med at skabe et digitalt indre marked, hvis den digitale udvikling ikke skal forme sig efter enten en kinesisk eller en amerikansk model.

”Vi skal sammen presse på for politiske reformer. Lad os opbygge et digitalt indre marked, hvor vi fjerner barrierer, hjælper vores aktører, og hvor I får adgang til nye markeder, der kan måle sig med USA og Kina, men baseret på vores egne europæiske standarder,” sagde Macron og tilføjede: ”Hvis vi ikke leverer på den dagsorden i de kommende år, er vi underlagt de andres standarder.”

AT MACRON MENER DET ALVORLIGT UNDERSTREGES AF, at han har lanceret en statslig investering på godt 11,1 mia. kr. over fire år til udvikling af kunstig intelligens med en klar holdning til, hvad kunstig intelligens rejser af vigtige spørgsmål til europæiske værdier og kultur. Læg dertil at Macron har lanceret verdens største iværksættermiljø, Station F, med iværksætterprogrammer inden for f.eks. foodtech, cybersikkerhed og digital sundhed. Macron har meldt ud, at Frankrig skal være digitalt førende på transport, sundhed og finans.

EU-Kommissionen ønsker at forme den digitale fremtid med afsæt i emner som tillid, sikkerhed, god digital forvaltning og nedbrydning af handelsbarrierer. Og det skal nok stille og roligt give resultater, men det er ikke ambitiøst nok.

EU har brug for en vision for fremtidens digitale samfund, som befolkningerne kan genkende sig selv og vores frihedsværdier i. Ikke kun på kræmmermanér med billigere mobiltakster, men som et reelt europæisk modtræk til den kinesiske og den amerikanske model. Og vi har brug for at skabe europæiske giganter på techområdet, der kan give de amerikanske og kinesiske giganter et fair modspil.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Danmark kan lære af Det Røde Havs turisme-techies Danmark kan lære af Det Røde Havs turisme-techies Næste artikel Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber. Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber.
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.