Det kan vi mennesker lære af den kunstige intelligens

Det fyger med dystopiske scenarier om fremtidens arbejdsmarked, hvor robotter og kunstig intelligens vil gøre mange af os overflødige. I stedet for at tage sorgerne på forskud bør vi bruge tid på det, vi ved vil blive afgørende, nemlig vores evne til at lære ud fra vores handlinger og at dele denne læring med omgivelserne.

For tiden diskuterer både virksomheder, politikere, kommuner og borgere den kunstige intelligens (Artificial Intelligence – AI). Erhvervsmanden Lars Seier Christensen har for nylig været ude at foreslå borgerløn, fordi han mener, at den kunstige intelligens snart vil overtage alle arbejdsopgaver i samfundet. Han har i parentes bemærket selv investeret millioner i virksomheder inden for den sektor.

Også danske erhvervsledere taler stadig mere om den kunstige intelligens og dens betydning. I stedet for at frygte den eller opstille utopiske scenarier som f.eks. Seier Christensen mener jeg, at vi kan lære rigtig meget af udviklingen inden for AI.

Det spændende er, at hvor computeres ’læring’ igennem algoritmer og programmer hidtil har begrænset sig til gentagelser og automatiseringer, så er dette under hastig forandring i disse år. Hvor den del af intelligensen, som computerne historisk har kunnet hjælpe os med, har været den automatiske, så begynder det nu også at være den observerende.

For at eksemplificere dette kunne en skakcomputer sidste år fejre 10-års jubilæum for at have slået verdens bedste skakspiller. Det var imidlertid ikke et eksempel på læring, men blot på den digitale evne til ’at huske’ et større antal mulige handlinger, i dette tilfælde skaktræk, og siden udføre dem i den rigtige rækkefølge. Du oplever det samme hver dag i meget mindre målestok i dit Excel-ark, hvis du benytter et sådant.

Nye computerprogrammer, bots og algoritmer betyder imidlertid, at den kunstige intelligens også er på vej imod ægte læring. Det ser vi ved, at kunstige intelligenser såsom Deepminds AlphaGo vinder et brætspil baseret på både strategi og intuition, mens Baidus SVAIL er meget langt fremme, når vi taler om stemmegenkendelse. Endelig er den mest anvendte psykolog, når det gælder amerikanske krigsveteraner, en automatisk intelligens med navnet Ellie.

Agerer ud fra skaklogik

Det helt afgørende er, at disse nye kunstige intelligenser lærer at observere deres omgivelser, forstå dem, genkende mønstre og siden levere, samtidig med at de lærer ved at gøre det. Det vil altså sige, at vi i fremtiden vil kunne få hjælp fra teknologier, der ikke kun minimerer vores fejl og optimerer vores flows, men også kan understøtte deres egen og hele organisationens læring.

På samme måde som denne udvikling sker i den ’kunstige’ verden, vil jeg argumentere for, at den bør ske i stadig større omfang i ’menneskets’ verden. Jeg mener, at vi lige nu oplever en udvikling, hvor mange organisationer paradoksalt nok agerer ud fra skakcomputerens logik frem for den, man ser inden for AI eller kender fra erfaringspædagogikkens mester, John Dewey.

Erfaringspædagogikken fortæller os, at udtrykket ’learning by doing’ består af to lige vigtige verber – lære og handle. I fremtiden vil de mest succesfulde virksomheder skulle være mere opmærksomme på dette og sikre, at man ikke handler meget mere, end man lærer.

Ligesom vi kommer til at se et samspil imellem dygtige kunstige intelligenser og dygtige mennesker, vil vi også kunne adskille tabere fra vindere ud fra evnen til og villigheden til at lære.

Forældet toilettræning

Når man optimerer virksomheder, så træner man i overført betydning typisk medarbejderne til at kunne gøre et toilet rent så hurtigt og effektivt som muligt. Denne træning betoner evnen til effektivitet og er på linje med skakcomputerens logik.

Problemet er imidlertid, at toilettet i fremtiden vil kunne fungere og tage sig ud på en helt anden måde, og den vigtigste evne bliver således ikke en automatiseret evne til at gentage en given handling, men derimod evnen til hurtigst at sætte sig ind i og forstå en ny kontekst, agere i denne kontekst samt ikke mindst at dele denne læring med omgivelserne. Det vil være tilfældet på tværs af brancher og nærmest uanset opgavens kompleksitet eller omfang.

Hvis vi udvikler vores organisationer og ikke mindst os selv som mennesker på dette grundlag, kan Lars Seier Christensen og andre roligt fremsætte mere eller mindre futuristiske eller dystopiske scenarier for fremtidens arbejdsmarked.

Lige nu findes der nemlig ikke nogen sikker evidens for Seier Christensens antagelser andet end nogle tilsvarende fremskrivninger fra organisationer som Singularity University og lignende. Jeg tillader mig at forholde mig til hard facts og anbefaler et nu-og-her-fokus på læring frem for alt andet. Som MIT-professoren Peter Senge formulerer det:

“In a learning organization, leaders are designers, stewards, and teachers. They are responsible for building organizations where people continually expand their capabilities to understand complexity, clarify vision, and improve shared mental models – that is, they are responsible for learning.”

Holder vi fokus på det, skal der nok blive plads til både menneskelige og kunstige intelligenser i fremtidens Danmark.

Forrige artikel Disruption – en super anvendelig misforståelse? Næste artikel Merkel løfter innovationspolitik til et nyt niveau
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.