Verdens mægtigste finansinstitutioner investerer i disse år enorme summer i at finde ud af, hvordan de undgår at dele skæbne med pladeforhandlere og videoudlejningsbutikker, der med internettets muligheder er blevet nærmest overflødiggjort. Bankernes frygt er for nylig taget til takket været den berygtede elektroniske valuta Bitcoin.

Det er ikke valutaen i sig selv, bankerne er bange for. Derimod er det gået op for dem, at den bagvedliggende teknologi stiller spørgsmål ved selve bankernes eksistensberettigelse. Kombinationen af kompliceret kryptering og peer-2-peer-netværk giver nemlig mulighed for at gøre en stor del af traditionel finansvirksomhed helt overflødig.

Det populære britiske magasin The Economist præsenterede i sidste uge på forsiden den såkaldte blockchain-teknologi som en form for tillidsteknologi under overskriften ”The Trust Machine”. Et par dage senere fulgte den velrenommerede finansavis Financial Times op med en større artikel, der præsenterer samme emne som et kapløb om at høste frugterne af dette mulige ægteskab mellem to af verdens største magtcentre, Wall Street og Silicon Valley.

Men hvorfor er der så stor opmærksomhed på en teknologi, som indtil nu har været mest kendt for at muliggøre internethandel med eksempelvis narkotika? Det korte svar er, at teknologien har potentialet til at fjerne nødvendigheden af alle former for mellemmænd, som traditionelt har været vigtige skabere af tillid i transaktioner. Dermed er anvendelsesmulighederne langt bredere end bare valuta.

Internationale pengeoverførsler er et godt eksempel til at forstå potentialet. Hvis du ikke er så heldig at være kunde i en finansvirksomhed med filialer på begge sider af en landegrænse, kræver en pengeoverførsel godkendelse af begge involverede parter. Det kan tage tid, og derfor skal usikkerheden ved f.eks. valutaudsving i ventetiden regnes med. Det er bare nogle af årsagerne til, at det ofte bliver en dyr fornøjelse. Men hvad nu hvis to brugere kunne overføre penge øjeblikkeligt uden at være kunder hos den samme bank?

I dag vil svaret være, at man betaler en mellemmand til at gennemføre transaktionen sikkert for begge parter. Og det er netop denne funktion, som blockchain-teknologien kan løfte – uden brug af en mellemmand. Derfor bør blockchain forstås som en åben regnskabsbog eller et kartotek, som alle parter i et netværk kan stole på. Krypteringen af denne tillidsmaskine gør, at alle på netværket kan have tillid til, at der ikke er sneget noget ændret indhold ind i den fælles regnskabsbog over gennemførte transaktioner.

Hvad kan det bruges til?

Det er den mulighed for at skabe tillidsværdige netværk uden om de etablerede finansinstitutioner, som giver panderynker hos bankdirektører verden over. Men der er også en grund til at drømme. Finanshuset Santander har f.eks. vurderet, at teknologien kan spare bankerne 20 milliarder dollar om året fra 2022, fordi de færre risici nedsætter kravet om at have en valutareserve klar ved misbrug, ligesom dyre analytikere ikke skal risikovurdere transaktioner.

Overvejelserne går på, om bankerne kan begrænse teknologiens brug til at skabe lukkede netværk mellem etablerede finanshuse – eller om de lige så godt kan forberede sig på (og tør) blive en del af de åbne netværk, hvor enhver kan melde sig ind på lige vilkår ved at downloade et stykke software.

Men også uden for finansverdenen er der muligheder. Faktisk kan alle former for registre, hvor en central institution i dag er garant for tilliden, muligvis erstattes af denne teknologi. Teknologien muliggør helt generelt, at en gruppe mennesker kan lave et fælles kartotek over, hvem der ejer hvad, uden at de skal betale nogen for at opretholde tilliden til kartoteket. Et eksempel er landregistrene i Honduras, som har bedt et amerikansk firma udvikle en prototype.

Eksperter peger på, at teknologien først er moden til anvendelse om 2-5 år, og de kommende år vil derfor vise, om denne type åbne databaser er sikre og stærke nok til at fortjene tilliden fra både forbrugere og virksomheder. For som Vitaly Kamluk, sikkerhedsekspert hos Kaspersky, spørger i Financial Times, hvem skal – ud over teknologien selv – i nødstilfælde være vogter over de brodne kar i et netværk, som giver alle de samme rettigheder?

Kilder: ”The trust machine”, The Economist, oktober 2015; Financial Times, “Technology: Banks seek the key to blockchain”, november 2015.