Disruptionrådets to do-liste: Et skridt videre, men langt fra målet

Regeringens disruptionråd holder sit sidste planlagte møde på torsdag og fredag i denne uge. Har vi så en køreklar plan for Danmarks fremtid? Nej, men vi er på vej, viser Mandag Morgens rundspørge blandt medlemmerne af Disruptionrådet.

Hele det politiske system var rundt på gulvet, da Uber i november 2014 etablerede sig i Danmark. 

Alene spørgsmålet om, hvad den amerikanskfunderede it-gigant skulle omtales som, illustrerede den enorme forvirring. For var det en delebilstjeneste? Eller en taxitjeneste? Og hvad med chaufførernes arbejdsforhold, for slet ikke at tale om virksomhedens skattebetaling?  

Historien om Uber på dansk jord endte med, at Uber trak sig ud af Danmark i foråret 2017, efter en ny taxilov blev vedtaget. Platformsvirksomhedens kaotiske indtog i Danmark var imidlertid kun ét af flere vink med forskellige vognstænger om, at ny teknologi udfordrer vores samfundskonstruktion og den danske aftalemodel. 

Login