Inden for de kommende 10 år skal 23.000 familieejede virksomheder ifølge forskning fra CBS igennem et generationsskifte. Se tekstboks. Som en konsekvens af skatteministerens beslutning om at sløjfe formueskattekursen fra og med februar i år vil det fremover blive markant dyrere at lade virksomheden gå i arv til næste generation. Hvor arveafgiften til statskassen tidligere blev beregnet på baggrund af en kursværdifastsættelse med afsæt i formueskattekursen, skal virksomhederne ved generationsskifte nu betale arveafgift af deres reelle handelsværdi.

Spørgsmålet er derfor, om virksomhedsejerne har haft det for godt, eller om skatteministeren med sin afskaffelse af formueskattekursen har skudt både virksomhederne og statskassen i foden?

Ifølge de fem eksperter inden for skatte- og selskabsret, som Mandag Morgen har bedt om at vurdere argumenterne fra henholdsvis virksomhedsejer Peter Foss og skatteminister Benny Engelbrecht, hælder dommen til begge sider. Overordnet er der enighed blandt eksperterne om, at formueskattecirkulæret langtfra var perfekt, og at der var tale om en favorabel ordning for virksomhederne, der i nogle tilfælde blev misbrugt.

Men samtidig udtrykker de kritik af måden, den blev afskaffet på, og de forudser, at beslutningen kan koste dyrt for de danske virksomheder, danske arbejdspladser og i sidste instans for skatteindtjeningen til statskassen.

”Ud fra en fiskal synsvinkel kan jeg godt forstå, at man har ønsket at lave ændringen, og ordningen havde sine problemer. Men hvis man ønsker at have attraktive vilkår for generationsskifte af virksomheder inden for familien, så burde man have beholdt reglen eller ledsaget den af andre lettelser. For med afskaffelsen af formueskattekursen stiller man virksomhederne markant dårligere. Uanset hvad, er jeg uenig i måden, man ophævede reglen på, altså som et lyn fra en klar himmel, med den begrundelse at der var tale om et skattehul,” siger Rasmus Feldthusen, professor ved Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i skatteret og generationsskifte.

Også fra Jane Bolander, professor på CBS med speciale i skatteret og selskabsbeskatning, lyder vurderingen, at der er argumenter, der taler for skatteministerens beslutning, og argumenter, der taler for virksomhedernes kritik. 

 ”Hverken den ene eller den anden part har fuldstændigt ret, eller også har begge ret. Skatteministeriet kunne ikke lade sidde overhørigt, at nogle virksomheder fastsatte værdien alt for lavt ved generationsskifte. Men med ændringen er der ingen tvivl om, at det vil blive markant sværere og dyrere at generationsskifte, så jeg forstår godt virksomhedernes ramaskrig. Samtidig kan man plædere for, at det er en politisk beslutning, hvorvidt man vil fritage virksomhedsejere for at betale gave- og arveafgift. På den baggrund er det i orden, at man har lukket for et cirkulære, der i vid udstrækning muliggjorde dette,” siger hun.

En ordning med problemer

Siden 1982 har virksomheder ved generationsskifte kunnet anvende formueskattekursen ved værdiansættelse af unoterede aktier i forbindelse med generationsskifte inden for den nære familie. Ordningen har til trods for sine mere end 32 år på bagen haft sine problemer.

 ”Skatteministeriets beslutning baserer sig på nogle tilfælde, hvor reglerne blev misbrugt til at fastsætte værdien alt for lavt – og det kunne man ikke acceptere. Derfor valgte man at lukke den del af værdifastsættelsescirkulæret.  Det rammer så samtidig alle de tilfælde, hvor man i lang tid har forberedt et generationsskifte, i tillid til at cirkulæret kunne anvendes,” siger Jane Bolander.

Fra en anden skatteekspert lyder vurderingen, at Skatteministeriet ved sin ændring af cirkulæret har lukket ned for favoriseringen af en bestemt type ejerskab.

”Det har været en ordning, som favoriserede visse virksomheder voldsomt. Formueskattekursen indeholdt muligheder for at fastsætte værdien markant lavere, end hvad den enkelte virksomhed faktisk er værd. Det skabte uforholdsmæssig gode vilkår for virksomheder i forhold til skifte af bygninger og penge,” siger Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet.

Et af de helt store problemer med cirkulæret om formueskattekursen var i de tilfælde, hvor en virksomhed generationsskiftede til en ny ejer bosiddende i udlandet. Her mistede staten helt muligheden for at hente skattetabet ved generationsskiftet gennem senere skattebetalinger i forbindelse med udbytte eller videresalg.

”I forhold til generationsskifte ud af Danmark skulle der ske et eller andet fra myndighedernes side,” siger Rasmus Feldthusen, som dog samtidig påpeger, at man kunne have fokuseret på kun at afskaffe den del og ikke hele ordningen.

”Det er ikke så elegant lavet. Man kunne have valgt at lukke for generationsskifte til udlandet, da det har været det helt store hul i lovgivningen,” siger han.

En risikabel strategi

Afskaffelsen af cirkulæret betyder altså, at virksomhederne fremover skal betale mere i skat i forbindelse med et generationsskifte. Skatteministeriet estimerer, at afskaffelsen af formueskattekursen vil medføre et varigt merprovenu på omkring 0,5 mia. kr. årligt for statskassen.

Præcis hvor stor regningen bliver, er virksomhederne og skatteministeren også uenige om. Mens skatteminister Benny Engelbrecht fremfører, at de nye regler vil betyde, at en virksomhed ved et generationsskifte skal betale 17 pct. af dens egenkapital i skat, hævder Peter Foss, ejer og bestyrelsesformand i Foss, at virksomheden skal betale 40 pct. 

Begge tal er for så vidt rigtige – forskellen ligger i forudsætningerne for beregningen.

”Virksomhederne regner ud fra egenkapitalen i årsrapporten, og for en veldrevet virksomhed kan det godt koste 40 pct. af egenkapitalen at generationsskifte. Benny Engelbrecht regner ud fra markedsværdien, når han siger, at det vil koste 17 pct. Begge dele er sådan set rigtige – men det skyldes, at de medtager forskellige forudsætninger. Kreditinstitutternes långivning sker imidlertid på baggrund af årsrapporten, hvorfor påvirkningen af soliditet er helt afgørende for mulighederne for at gennemføre et generationsskifte i familien,” siger Jørgen Rønning Pedersen, partner i PwC’s skatteafdeling.

Afskaffelsen af 1982-cirkulæret vil ifølge ham og en række af de øvrige skatteeksperter potentielt tvinge virksomhederne til at søge alternativer til generationsskifte – f.eks. salg til kapitalfonde, udenlandske virksomheder eller andre, som kan finansiere købet af virksomheden. Tidligere erfaringer viser, at salg til udlandet i flere tilfælde har ført til tab af danske arbejdspladser.  

”Skattebetalingen ved generationsskifter tages direkte ud af danske virksomheder, og det betyder, at der er en reel risiko for, at mange vil tænke, at det er for dyrt, og derfor vil sælge i stedet, f.eks. til udlandet. Jeg mener, at man her overser, at der ikke er tale om en almindelig overdragelse fra person til person, men at der er tale om en virksomhed, hvor det at skulle trække en stor portion midler ud til skattebetaling nu og her kan have store negative konsekvenser – både for virksomheden og for samfundet”, siger juraprofessor Rasmus Feldthusen.

Fra flere sider lyder da også en forundring over timingen i skatteministerens beslutning, bl.a. fra Liselotte Madsen, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og ekspert i selskabsskatteret.

”Det undrer mig, at det er den vej, man fra regeringens side vælger at gå uden på anden vis at lette virksomheder i generationsskiftesituationer, fordi man gennem de seneste års vækstplaner har signaleret, at man gerne ville støtte op om erhvervslivet. Men beslutningen om at afskaffe formueskattecirkulæret peger i retning af, at man kun støtter virksomheder, så længe de har den samme ejer,” siger hun.

Liselotte Madsen henviser til, at Skatteministeriet i det materiale, der ligger til grund for at fjerne cirkulæret, skriver, at ”der ikke er noget, der taler for, at det er en fordel, at en virksomhed skal blive i familiens eje”.

”Det forstår jeg simpelthen ikke. Det strider imod så megen lovgivning, som er sat i verden for at fremme generationsskifter for danske virksomheder netop ud fra en overbevisning om, at familieejede virksomheder er en god ejerskabsform, som er til gavn for det danske samfund og dansk vækst,” siger hun. 

Derudover kritiserer flere af eksperterne, at de to nye cirkulærer – TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 – som erstatter cirkulæret om formueskattekursen, ud over selve skattestigningen ved generationsskifte opererer med en såkaldt vejledende værdifastsættelse af virksomheder. Netop den vejledende værdifastsættelse skaber stor usikkerhed, fordi virksomhederne dermed ikke kan regne med, at værdifastsættelsen af deres virksomhed ligger fast.

I et lovudkast fra marts i år lægger SKAT op til et opgør med reglerne for bindende værdifastsættelse. Samtidig foreslår SKAT, at det bindende svar om værdiansættelse ikke skal gælde, hvis der er en afvigelse på mindst 30 pct. og mindst 1 mio. kr. mellem virksomhedens handelsværdi på den ene side og værdiansættelsen i henhold til det bindende svar på den anden side.

”Når det indføres, at bindende svar ikke altid vil være bindende, vil det være med til at sikre, at virksomhederne ikke kan undgå at betale skat af den reelle værdi af virksomheden. Men det stiller samtidig virksomhederne i en meget usikker situation, hvis de ikke kan regne med, at værdiansættelserne kan lægges til grund,” siger Jane Bolander.

Et skattehul?

Et af skatteministerens væsentligste argumenter har været, at man med beslutningen om at fjerne formueskattekursen lukkede et hul i skatteloven, som muliggjorde, at virksomheder kunne slippe for at betale skat svarende til den reelle værdi af deres virksomheder.

Det argument holder dog ikke ifølge Rasmus Feldthusen.

”Jeg vil ikke kalde det et skattehul, fordi man fra skattemyndighederne og ministeriets side har været klar over, at denne regel eksisterede i mere end 30 år, og man har accepteret den med åbne øjne.”

Det synspunkt understøttes af Liselotte Madsen:

”Reglen har eksisteret i mange år, så der burde ikke være de store overraskelser i den, og det er svært at se, at der skulle være tale om et hul,” siger hun.

Men den udlægning er professor Jan Pedersen imidlertid uenig i.

”Jeg er af den opfattelse, at der var tale om et hul, fordi man så kraftigt favoriserede virksomhederne frem for en anden type generationsskifte,” siger Jan Pedersen.