En mørk sky over hovedet

Vi lægger mere og mere af vores digitale adfærd ud i de globale online platforme og fællesskaber – den såkaldte "sky". Men selv systemerne ved de allerstørste aktører på området er ikke sikre mod nedbrud, og så bryder uvejret løs.

Først ramte det min laptop. Pludselig var det umuligt at hente mails fra Googles gmail.com. Imens jeg læste en besynderlig fejlmeddeles om en ukendt systemfejl fiskede jeg pr. automatik min smartphone frem. Men også den strejkede, ingen mails kom igennem. Da jeg kort efter fik samme resultat med min iPad, begyndte angstens koldsved at indfinde sig.

Jeg havde kort forinden læst en artikel i det amerikanske magasin Wired om en fyr, der fik slettet hele sit digitale liv, inkl. uerstattelige fotos af sin datter. En hacker havde udnyttet sikkerhedssløseri hos Apple og Amazon til at tiltusket sig kontrol med hans email-konto og derfra hele hans digitale infrastruktur.

Nu frygtede jeg selvfølgelig noget tilsvarende, og for mit indre blik imødeså jeg mit digitale livs Ragnarok.

Heldigvis var der ingen hacker på spil. Det viste sig at være en kendt fejl hos Google, hvor Gmail pludselig holder op med at arbejde sammen med Apples mailprogram. Da den værste skræk var forduftet, meldte to tanker sig:

For det første fik jeg en ubehagelig mistanke. Det gamle samarbejde mellem Google og Apple har været under afvikling siden Google lancerede Android mobilstyresystemet, som konkurrent til Apples iOS. Senest har Apple valgt at droppe både Youtube og Google Maps som en del af de faste applikationer på iPhone. Set i det lys virker Googles tekniske ”fejl” lidt for bekvem, ikke mindst når Googles onlinesupport er lynhurtige med at svare tilbage, at den bedste løsning på problemet er, at jeg begynder at bruge Googles Gmail-app på min iPhone.

[quote align="left" author=""]På trods af løfter om skudsikker datasikkerhed og kompromisløs drift, så ser vi gang på gang, at skidtet bryder sammen[/quote]

Det kan selvfølgelig være sandt, at en af verdens førende teknologivirksomheder er blevet sat skakmat af et trivielt teknisk problem med håndtering af mails, men desværre har deres mantra, Don’t Be Evil, længe klinget lidt hult.

Ikke at Apple er en tøddel bedre, når det gælder brutal kapitalisme og beskidt spil i kampen om fremtidens digitale platforme. Verdens mest værdifulde selskab har bl.a. en trist historik med konsekvent at krænke dansk og europæisk lovgivning om forbrugerbeskyttelse mht. garantiperioder. Som så mange andre må jeg vel blot indstille mig på, at det giver knubs, når man forsøger at stille sig over skrævs mellem den digitale verdens konkurrerende gatede communities.

Min anden tanke var mere alvorlig. Oplevelsen af magtesløshed mindede mig om, hvor ekstremt afhængige vi er blevet af ”skyen” og den digitale infrastruktur, der efterhånden gennemsyrer både privat- og arbejdsliv.

De digitale muligheder bliver stedse mere integrerede og uimodståelige i deres smarte funktionalitet og besnærende altid online tilgængelighed. Fra netbanks apps og sociale netværk til virtuelle samarbejdsværktøjer og digitale assistenter.

Problemet er bare, at de tekniske løsninger reelt ikke er sikre. På trods af løfter om skudsikker datasikkerhed og kompromisløs drift, så ser vi gang på gang, at skidtet bryder sammen for selv de største globale virksomheder. Det gælder f.eks. succesfulde hackerangreb mod Sony og LinkedIn, nedbrud i Amazons datacentre og den seneste ballade, hvor en løbsk aktiehandelscomputer hos amerikanske Knight Capital Group brændte 2,6 milliarder kroner af på 45 minutter.

Jo mere komplekse systemerne bliver, jo voldsommere bliver skaderne, når det først går galt, og desto større bliver vores blinde tiltro til, at det ”nok ikke rammer mig”.

Desværre har vi sjældent andre muligheder end at acceptere risikoen og lege med. For hvad er alternativet for alle os, der ikke kan tage sig sammen til at udleve Bonderøvens off-line utopi? Vi må underdanigt bøje hovedet og sende en aftenbøn til de digitale guder, mens vi diskret beder vores smartphone om at minde os om at tage en fysisk backup mandag morgen.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Regeringen må bringe pensionsformuerne i spil Næste artikel Så giv dog de børn en iPad
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.