Førerløse fly giver nye muligheder for den civile luftfart

Mens den internationale kritik af det amerikanske militærs omfattende brug af førerløse fly vokser, stiger den civile luftfarts efterspørgsel på de såkaldte unmanned aerial vehicles (UAV’er). Ifølge den amerikanske analysevirksomhed Teal Group, der er specialiseret i luftfarts- og forsvars­industrien, omsætter branchen for små 40 mia. kroner på det globale marked. Og Teal Group forudser, at det tal vil fordobles inden for de næste ti år. Samlet forventes branchen at omsætte for næsten 540 mia. kroner frem mod 2023.

Der gemmer sig mere end 300 forskellige modeller under betegnelsen “drone”, som vi kender fra militær sammenhæng. Det oplyser den amerikanske Federal Aviation Administration, som også har opgjort, at dronerne produceres og udvikles af næsten 100 virksomheder, universiteter og stater. De varierer i størrelse fra en kolibri til en Boeing 373, og i funktionen adskiller en del af dem sig fra deres militære artsfæller ved udelukkende at være udviklet til fredelige formål.

Dronerne er nok bedst kendt fra den amerikanske jagt på al-Qaeda og berygtet for at være skyld i drab på uskyldige i den forbindelse. Men den civile brug af dem kan spare både tid og penge og i yderste konsekvens redde menneskeliv.

Efter jordskælvet i Japan sidste år brugte myndighederne for eksempel droner til at bese skaderne på atomanlægget i Fukushima og måle de radioaktive udslip. Og i lufthavnen Schiphol i Amsterdam fungerer små rovfuglelignende “RoBirds” som flyvende fugleskræmsler, der skræmmer gæs væk fra området, så de ikke generer flyene under start og landing. Droner bliver også brugt til at inspicere svært fremkommelige steder, som f.eks. ydersiderne af skyskrabere, broer, højspændingsmaster og vindmøller, og til overvågning af dyr og afgrøder på store landbrugsarealer. Et walisisk firma udvikler i øjeblikket droner beregnet til at tælle får.

De hidtil mindste UAV’er er udviklet ved at montere elektroner i nervesystemet på levende møl. Det gjorde det muligt at styre deres bevægelser. Men det er især ambitioner om at udvikle UAV’er i større skala, der gør sektoren til den mest dynamiske i luftfartsbranchen. Lige nu kæmper forskere derfor med at udvikle teknologien, så de førerløse fly kan flyve sikkert i tætpakkede, civile luftrum. En afgørende forudsætning for at tage det skridt er at udvikle et automatisk system, der gør flyene i stand til at opfange og undgå andre fly.

Ifølge den britiske våbenfabrikant BEA Systems vil teknologien være klar inden 2020, og virksomheden har en klar ambition om at skabe UAV’er, som kan begå sig alle steder. Åbnes det civile luftrum for alvor for de ubemandede fly, vil det betyde en voldsom kommercialisering og udvidelse af markedet. Mere end 50 lande fremstiller eller benytter allerede UAV’er, og alene i England har 120 virksomheder tilladelse til at benytte droner. Foruden USA, England og Kina har Argentina, Brasilien, Columbia, Israel, Iran, Letland, Mexico, Pakistan, Rusland, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Tyrkiet, Ukraine og De Forenede Arabiske Emirater aktive udviklingsprogrammer for UAV’er.

Men til forskel fra den øvrige flybranche, der domineres af kæmpevirksomheder som Airbus, Lockheed Martin og Boeing, spiller små og mellemstore virksomheder en betydelig rolle i udviklingen af de førerløse fly.

“Der er ikke længere tale om et marked for luftfart. Det her er et marked for information og teknologi. Vi ser en masse små, fikse og fleksible virksomheder udvikle løsninger til bedre priser end de store producenter. Små virksomheder sidder på 80 pct. af markedet for UAV-produkter,” sagde Andre Clot fra Unmanned Aeriel Vehicle Systems Association (UAVSA) for nylig til avisen The Guardian.

Kilder:

Forrige artikel Taktisk finanslov mangler grøn vision Næste artikel Selvbetjening vil give mere tid til de svage
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.