Førerløse fly giver nye muligheder for den civile luftfart

Mens den internationale kritik af det amerikanske militærs omfattende brug af førerløse fly vokser, stiger den civile luftfarts efterspørgsel på de såkaldte unmanned aerial vehicles (UAV’er). Ifølge den amerikanske analysevirksomhed Teal Group, der er specialiseret i luftfarts- og forsvars­industrien, omsætter branchen for små 40 mia. kroner på det globale marked. Og Teal Group forudser, at det tal vil fordobles inden for de næste ti år. Samlet forventes branchen at omsætte for næsten 540 mia. kroner frem mod 2023.

Der gemmer sig mere end 300 forskellige modeller under betegnelsen “drone”, som vi kender fra militær sammenhæng. Det oplyser den amerikanske Federal Aviation Administration, som også har opgjort, at dronerne produceres og udvikles af næsten 100 virksomheder, universiteter og stater. De varierer i størrelse fra en kolibri til en Boeing 373, og i funktionen adskiller en del af dem sig fra deres militære artsfæller ved udelukkende at være udviklet til fredelige formål.

Dronerne er nok bedst kendt fra den amerikanske jagt på al-Qaeda og berygtet for at være skyld i drab på uskyldige i den forbindelse. Men den civile brug af dem kan spare både tid og penge og i yderste konsekvens redde menneskeliv.

Efter jordskælvet i Japan sidste år brugte myndighederne for eksempel droner til at bese skaderne på atomanlægget i Fukushima og måle de radioaktive udslip. Og i lufthavnen Schiphol i Amsterdam fungerer små rovfuglelignende “RoBirds” som flyvende fugleskræmsler, der skræmmer gæs væk fra området, så de ikke generer flyene under start og landing. Droner bliver også brugt til at inspicere svært fremkommelige steder, som f.eks. ydersiderne af skyskrabere, broer, højspændingsmaster og vindmøller, og til overvågning af dyr og afgrøder på store landbrugsarealer. Et walisisk firma udvikler i øjeblikket droner beregnet til at tælle får.

De hidtil mindste UAV’er er udviklet ved at montere elektroner i nervesystemet på levende møl. Det gjorde det muligt at styre deres bevægelser. Men det er især ambitioner om at udvikle UAV’er i større skala, der gør sektoren til den mest dynamiske i luftfartsbranchen. Lige nu kæmper forskere derfor med at udvikle teknologien, så de førerløse fly kan flyve sikkert i tætpakkede, civile luftrum. En afgørende forudsætning for at tage det skridt er at udvikle et automatisk system, der gør flyene i stand til at opfange og undgå andre fly.

Ifølge den britiske våbenfabrikant BEA Systems vil teknologien være klar inden 2020, og virksomheden har en klar ambition om at skabe UAV’er, som kan begå sig alle steder. Åbnes det civile luftrum for alvor for de ubemandede fly, vil det betyde en voldsom kommercialisering og udvidelse af markedet. Mere end 50 lande fremstiller eller benytter allerede UAV’er, og alene i England har 120 virksomheder tilladelse til at benytte droner. Foruden USA, England og Kina har Argentina, Brasilien, Columbia, Israel, Iran, Letland, Mexico, Pakistan, Rusland, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Tyrkiet, Ukraine og De Forenede Arabiske Emirater aktive udviklingsprogrammer for UAV’er.

Men til forskel fra den øvrige flybranche, der domineres af kæmpevirksomheder som Airbus, Lockheed Martin og Boeing, spiller små og mellemstore virksomheder en betydelig rolle i udviklingen af de førerløse fly.

“Der er ikke længere tale om et marked for luftfart. Det her er et marked for information og teknologi. Vi ser en masse små, fikse og fleksible virksomheder udvikle løsninger til bedre priser end de store producenter. Små virksomheder sidder på 80 pct. af markedet for UAV-produkter,” sagde Andre Clot fra Unmanned Aeriel Vehicle Systems Association (UAVSA) for nylig til avisen The Guardian.

Kilder:

Forrige artikel Taktisk finanslov mangler grøn vision Næste artikel Selvbetjening vil give mere tid til de svage
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?