Der er en voksende – og ubehagelig – fornemmelse af, at årtiet 2015 til 2025 vil være knald eller fald. Det blev den 10. maj flot (dog noget kortfattet) opsummeret i en tweet fra Alex Steffen fra worldchanging.com: ”Hvad der sker de næste 40 år, vil være kritisk for menneskeheden i århundreder fremover. Hvad der sker de næste 10 år, vil sætte barren for, hvad der vil være muligt.” Det er svært at være uenig.

For to år siden lancerede vi hos vores Breakthrough Capitalism Forum 2012, og siden da har Volans arbejdet på at definere perioden 2015 til 2025 som gennembruddets årti – Breakthrough Decade. Det involverer f.eks. en helt ny definition af forandringsteori. Til baggrundsinformation har det seneste årti været fokuseret på såkaldt forandringsteori, især inden for områderne socialt iværksætteri og venture filantropi – men det viser sig, at disse teorier alle selv undergår en forandring.

Lad os – for at få en fornemmelse af, hvor alt dette stammer fra, og hvilken retning det eventuelt er på vej i – kaste et blik på højdepunkter fra de fire samfundsmæssige bølger i perioden 1960 til i dag, som vi har kortlagt.

Vi forventer, at overgangen fra den sædvanlige forandringstilgang til gennembrudsstrategier skal anspores af en voksende fornemmelse af, at meget af det, der skete i bølgerne 1-4 (fra 1960’erne til i dag), var uambitiøse.

Der skal ikke peges fingre ad tidligere forandringsinitiativer designet til at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og retfærdigheden i det nuværende system. Der er bare det ved det, at vi har brug for et rettidigt, effektivt systemskifte for at sikre en ønskelig, bæredygtig fremtid.

Fra bølge 1 til bølge 2

Den første bølge (miljø) blev opbygget gennem 1960’erne og toppede mellem 1969 og 1972. Erhvervsanalyser begyndte at bruge ??nye værktøjer, såsom miljøkonsekvensvurderinger og revision. I slutningen af bølge 1, der løber frem til 1987, oplevede man en massiv bølge af reguleringer i hele OECD, hvor erhvervslivet var i defensiven, men samtidig tvunget til at følge påbuddene.

Bølge 2 (den grønne bølge) der toppede mellem 1988 og 1991, rummer kollapset af den Sovjet-centrerede kommunistiske blok. Sideløbende var der et nyt fokus på at rykke erhvervslivet ud over regulering. Et af resultaterne gennem den efterfølgende nedadgående bølge (1992-1998) var lanceringen af en række frivillige standarder, såsom AA1000, Global Reporting Initiative (GRI), ISO14000 og SA8000. Erhvervsanalyser omfavnede total kvalitetsstyring, tredobbelte (og derefter dobbelte) bundlinjer og miljømæssig (og derefter bæredygtig) afrapportering.

Agendaen i løbet af bølge 3 (globalisering) inkluderede mange af de samme emner fra bølge 1 og 2, men i stigende grad sat i en kontekst af globaliseringens proces, liberalisering og privatisering. Globaliseringen svækkede mange regeringer, det samme gjorde USA’s status som supermagt. Og efterhånden som markederne og forsyningskæderne overhalede de officielle globaliseringssystemer, blev søgelyset rettet mod multinationale selskaber, især deres fejltrin. Men så, efter at bølge 3 blev forkortet på grund af begivenhederne den 11. september 2001, blev fokus i løbet af den nedadgående bølge (2002-2006) rettet mod meget snævre definitioner af sikkerhed.

Bølge 4 (bæredygtighed), der toppede omkring 2004-2012, bød på en stigende brug af S-ordet, og imens proklamerede mange erhvervsledere, at de skam allerede havde taget denne agenda til sig. Imens var vi vidne til et begyndende generationsskifte, i takt med at babyboomerne trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet – og Generation X og Y prioriterede radikalt anderledes. Nye former for sociale medier og sociale netværk begyndte at omdanne ikke kun erhvervslivet (f.eks Amazon, iTunes), men også aktivismen (f.eks klimabevægelsen 350.org og gruppen Avaaz).

Mens regeringer var distraherede af recessionen, så vi fremkomsten af flere forandringsteorier, herunder en stigende vægt på iværksætternes rolle samt en voksende interesse for BRICS- og MINT-økonomierne. Erhvervsanalyser beskæftigede sig i stigende grad med begreber som Integrated Reporting og Shared Value, mens organisationer som World Economic Forum skitserede den systemiske krise, der blev opbygget på tværs af det, organisationen kaldte aksen af Vand-Energi-Fødevare-Klima.

Gennembrudsårtiet

Gennem bølge 4-perioden udrullede Volans sin dagsorden om gennembrudskapitalismen, Breakthrough Capitalism. Vi startede også et skifte fra at være observerende og registrerende til at sammenfatte de betingelser, der vil skabe næste periode, der ville blive som en tidevandsbølge.

Dette nye perspektiv vil blive nerven i fase 3 af vores Breakthrough Program, der arbejder målrettet med at skabe forståelse for økonomi, sociale og miljømæssige positive tendenser inden for i hvert fald nogle af de globale markedsændringer, som vi ser for tiden. Vi forudser eksempelvis en nøgletrend, hvor der er stigende interesse for tal og data. Det er netop temaet i vores seneste rapport ”Investing in Breakthrough: Corporate Venture Capital”.

På det mere overordnede plan konkluderer vi, at der sker et skifte i forhold til bæredygtigheds-dagsordenen. Engang var dagsordenen koncentreret om negative risici (såsom forurening og uddøende dyreracer) og var mest drevet af personer uden for den økonomiske verden. Processen var betændt af et pres fra bunden snarere end fra toppen. Nu har insidere (dvs. erhvervsledere) i stedet overtaget dagsordenen, der nu drives af en top down-dynamik og er fokuseret på fremtidens muligheder.

Timingen af hvilken som helst bølge 5 (f.eks. Breakthrough) er fortsat uvis – vi planlægger dog at give tingene et lille skub. Ideen er, at alt imens gennembrudsårtiet bliver aktuelt samtidig med perioden for implementeringen af FN’s bæredygtighedsmål, vil fokus på innovation, investering og beslutningsprocesser i den offentlige sektor hjælpe med til at motivere ledere inden for alle brancher til at yde mere, bedre og hurtigere.