Forsvarets cyberoprustning kan booste danske tech-virksomheder

Med vedtagelsen af det nye forsvarsforlig står Forsvaret over for at skulle investere massivt i cyberforsvar, og det vil komme danske teknologivirksomheder til gode. Rekruttering af kompetencer og teknologi fra det civile erhvervsliv er nødvendigt, siger Center for Cyberkriminalitet.

Da forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) forrige søndag kunne præsentere det længe ventede forsvarsforlig, der øger Forsvarets bevilling med 12,8 mia. kr. over de kommende seks år, åbnede han samtidig en dør på vid gab for danske virksomheder med speciale i teknologi og cybersikkerhed.

Et af de store punkter i forsvarsforliget, der gælder for perioden 2018-2023 og er vedtaget med stemmer fra VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, er en markant styrkelse af det danske cyberforsvar for at kunne stå imod fremmede magters trusler om cyberspionage, cyberkriminalitet og hackertrusler fra bl.a. Rusland. Derfor er det nødvendigt at investere massivt i alt fra overvågningsudstyr og militært materiel til teknologi, der kan højne den nationale sikkerhed på hele cyberområdet.

Det er noget, der skaber glæde rundt omkring i den del af dansk erhvervsliv, der ser sig selv som potentielle leverandører til Forsvarets cyberoprustning. For at et cyberforsvar effektivt skal kunne forhindre og opklare angreb, der kan have store sikkerhedspolitiske og samfundsøkonomiske konsekvenser, skal Forsvaret tilføres nye teknologier og særlige kompetencer.

Login