Fynsk dronesucces kræver svære beslutninger

UAS Testcenter i Odense fik en flyvende start med både Boeing og Airbus på kundelisten, men siden er den internationale interesse for danske dronetest falmet. Potentialet er stadig stort, men det kræver politisk vilje og store investeringer at indfri det.

Odense-lufthavnen HCA Airport tilbyder med adgang til tyndt befolkede arealer, hangarer samt ikke mindst kontant velvilje fra både regering, kommuner og virksomheder de perfekte rammer for et internationalt anerkendt dronetestcenter. Men en række barrierer risikerer at kvæle drømmen, der ellers for alvor blev kickstartet sidste år, da både Boeing og Airbus gennemførte fynske dronetestflyvninger på UAS Test Center Denmark.

Det forklarer Søren Petersen, medlem af UAS Test Centers advisory board og ansvarlig for droneteknologien hos virksomheden Scandinavian Avionics, som er en af de danske virksomheder, der har investeret i det fynske testcenter.

”Vi forudser, at vi i fremtiden skal teste vores teknologi her, og vi ser nogle klare fordele i området. Men de maskiner, vi arbejder med, er store, og de skal kunne være i luften i måske 12-14 timer ad gangen, og derfor er der nogle krav, som skal være opfyldt, som ikke er det i dag,” siger han.

Det gælder først og fremmest, at der må skæres ned på den civile luftfart med almindelige bemandede fly, som ellers har førsteret til lufthavnsfaciliteterne. Den almindelige luftfarts førsteret betyder, at der i dag er begrænsede muligheder for at gennemføre længerevarende dronetest.

”Test af droner bør være den primære aktivitet. Det er også sådan, jeg forstår de politiske budskaber, og det vil være afgørende, hvis vi skal kunne bruge området til vores formål,” siger Søren Petersen.

Kræver store investeringer

Scandinavian Avionics arbejder lige nu sammen med Aarhus Universitet om etableringen af den såkaldte Villum Research Station i Grønland, hvorfra der efter planen skal foretages dronebaserede kortlægninger af Nordøstgrønland i løbet af de kommende år.

Det arbejde kræver blandt andet særligt radarudstyr monteret på droner med 3-4 meters vingefang, og ifølge Søren Petersen skal disse testes i løbet af efteråret, forhåbentlig på UAS Test Center.

”Men det kan kun ske, hvis vi kan skabe rimelige vilkår, ellers må vi gøre det et andet sted,” siger han.

Indtil videre har regeringen som en del af sin dronestrategi nedsat en såkaldt taskforce, der skal udvikle HCA Airport til Danmarks første dronelufthavn – dog indtil videre med fortsat mulighed for anden flytrafik. Dertil kommer en række forskningsbevillinger målrettet udvikling af droneteknologi, og her håber Søren Petersen, at staten vil påtage sig et større økonomisk ansvar.

”Der er postet rigtig mange penge i det her, men vi mangler lige det sidste, også i form af investeringer i forskningsudstyr, vindtunneller og lignende udviklingsudstyr. Et testcenter kræver mere end en landingsbane, og det er dyrt, men det er også yderst interessant i et forretningsperspektiv,” siger Søren Petersen.

Han understreger, at UAS Test Center Denmark har potentiale til at spille en vigtig rolle i udviklingen af en dansk droneindustri. Men det kræver, at der for alvor kommer handling bag ønsket om at udvikle området.

”Det vigtigste er, at Danmark ved at satse på det her område kommer foran, og vi tror på, at det kan give os nogle muligheder. Men hvis du vil have en professionel droneindustri, så skal du også have mulighed for at teste helt store droner,” siger han.

Projektleder på UAS Test Center Denmark Michael Larsen erkender ligeledes, at der er et stykke vej til realisering af de mest ambitiøse visioner. Han ser dog klare grunde til optimisme.

”Der foregår en række forskellige ting, men aktuelt er det primært en blanding af forskning, uddannelse og så en række udviklingsvirksomheder. Samtidig er der stor interesse for at udvikle centret, både fra branchen og fra politisk side, ligesom droneteknologien og branchen i det hele taget har store udviklingsmuligheder lige nu,” siger han.

Kampflyvalg trækker ned

Faciliteterne på testcentret omfatter i dag ud over hangarer og mulighed for at indrette værksteds- og forskningsfaciliteter også kontorlokaler. Samtidig har en række brancheaktører – herunder dronecentret på SDU – adresse i lufthavnen.

Da HCA Airport sidste år indgik aftaler med de to globale flyproducenter Airbus og Boeing, var tonerne anderledes positive. Den seneste prøveflyvning i den forbindelse blev dog foretaget tilbage i maj 2015, og både Michael Larsen og Søren Petersen erkender, at regeringens beslutning om at fravælge de to flyproducenter i processen om nye danske kampfly har kølet interessen for et dansk testcenter en smule.

”Men den slags bygger jo på relationer, og nu kender de (Airbus og Boeing, red.) os, og derfor tror jeg også på, at der kommer mere ud af det,” siger Michael Larsen.

Bred interesse

Og selv om der er markante barrierer, der skal overvindes, er forretningspotentialet stort, fastslår Søren Petersen og peger på en omfattende interesse i droneteknologi – både civilt, i forsvaret og i forskningsverdenen, hvor projektet med de grønlandske droner er forankret.

Og optimismen deles i Odense Kommune, der er hovedejer af HCA Airport. Også selv om drømmen om et ægte erhvervseventyr, ifølge borgmester Anker Boye (S), kræver vedholdenhed. Ikke mindst på baggrund af den kølnede interesse hos Boeing og Airbus.

”Det betyder bare, at det er endnu vigtigere at vi nu holder farten med satsning på forskning, uddannelse og erhvervsliv,” siger borgmesteren og fortsætter:

”Danmark har som et lille land en mulighed her, som vi skal gribe. Vi har gode erfaringer med robotklyngen, som har udviklet sig over mange år. Med dronerne og den udvikling, der spås i markedet, kan det her gå endnu stærkere.”

Anker Boye roser regeringen for at støtte projektet med beslutningen om at gøre Odense til omdrejningspunkt for dansk droneteknologi. Samtidig erkender han, at den almindelige flytrafik på længere sigt kan blive tvunget til at vige for droner. Det opfatter han dog ikke som en nødvendighed endnu.

”Indtil videre kan vi sagtens organisere os ud af den problemstilling, men det er klart, at hvis det her vokser sig så stort, som vi håber, så er det dronerne, vi satser på,” siger Anker Boye.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.