Fynsk dronesucces kræver svære beslutninger

UAS Testcenter i Odense fik en flyvende start med både Boeing og Airbus på kundelisten, men siden er den internationale interesse for danske dronetest falmet. Potentialet er stadig stort, men det kræver politisk vilje og store investeringer at indfri det.

Odense-lufthavnen HCA Airport tilbyder med adgang til tyndt befolkede arealer, hangarer samt ikke mindst kontant velvilje fra både regering, kommuner og virksomheder de perfekte rammer for et internationalt anerkendt dronetestcenter. Men en række barrierer risikerer at kvæle drømmen, der ellers for alvor blev kickstartet sidste år, da både Boeing og Airbus gennemførte fynske dronetestflyvninger på UAS Test Center Denmark.

Det forklarer Søren Petersen, medlem af UAS Test Centers advisory board og ansvarlig for droneteknologien hos virksomheden Scandinavian Avionics, som er en af de danske virksomheder, der har investeret i det fynske testcenter.

”Vi forudser, at vi i fremtiden skal teste vores teknologi her, og vi ser nogle klare fordele i området. Men de maskiner, vi arbejder med, er store, og de skal kunne være i luften i måske 12-14 timer ad gangen, og derfor er der nogle krav, som skal være opfyldt, som ikke er det i dag,” siger han.

Det gælder først og fremmest, at der må skæres ned på den civile luftfart med almindelige bemandede fly, som ellers har førsteret til lufthavnsfaciliteterne. Den almindelige luftfarts førsteret betyder, at der i dag er begrænsede muligheder for at gennemføre længerevarende dronetest.

”Test af droner bør være den primære aktivitet. Det er også sådan, jeg forstår de politiske budskaber, og det vil være afgørende, hvis vi skal kunne bruge området til vores formål,” siger Søren Petersen.

Kræver store investeringer

Scandinavian Avionics arbejder lige nu sammen med Aarhus Universitet om etableringen af den såkaldte Villum Research Station i Grønland, hvorfra der efter planen skal foretages dronebaserede kortlægninger af Nordøstgrønland i løbet af de kommende år.

Det arbejde kræver blandt andet særligt radarudstyr monteret på droner med 3-4 meters vingefang, og ifølge Søren Petersen skal disse testes i løbet af efteråret, forhåbentlig på UAS Test Center.

”Men det kan kun ske, hvis vi kan skabe rimelige vilkår, ellers må vi gøre det et andet sted,” siger han.

Indtil videre har regeringen som en del af sin dronestrategi nedsat en såkaldt taskforce, der skal udvikle HCA Airport til Danmarks første dronelufthavn – dog indtil videre med fortsat mulighed for anden flytrafik. Dertil kommer en række forskningsbevillinger målrettet udvikling af droneteknologi, og her håber Søren Petersen, at staten vil påtage sig et større økonomisk ansvar.

”Der er postet rigtig mange penge i det her, men vi mangler lige det sidste, også i form af investeringer i forskningsudstyr, vindtunneller og lignende udviklingsudstyr. Et testcenter kræver mere end en landingsbane, og det er dyrt, men det er også yderst interessant i et forretningsperspektiv,” siger Søren Petersen.

Han understreger, at UAS Test Center Denmark har potentiale til at spille en vigtig rolle i udviklingen af en dansk droneindustri. Men det kræver, at der for alvor kommer handling bag ønsket om at udvikle området.

”Det vigtigste er, at Danmark ved at satse på det her område kommer foran, og vi tror på, at det kan give os nogle muligheder. Men hvis du vil have en professionel droneindustri, så skal du også have mulighed for at teste helt store droner,” siger han.

Projektleder på UAS Test Center Denmark Michael Larsen erkender ligeledes, at der er et stykke vej til realisering af de mest ambitiøse visioner. Han ser dog klare grunde til optimisme.

”Der foregår en række forskellige ting, men aktuelt er det primært en blanding af forskning, uddannelse og så en række udviklingsvirksomheder. Samtidig er der stor interesse for at udvikle centret, både fra branchen og fra politisk side, ligesom droneteknologien og branchen i det hele taget har store udviklingsmuligheder lige nu,” siger han.

Kampflyvalg trækker ned

Faciliteterne på testcentret omfatter i dag ud over hangarer og mulighed for at indrette værksteds- og forskningsfaciliteter også kontorlokaler. Samtidig har en række brancheaktører – herunder dronecentret på SDU – adresse i lufthavnen.

Da HCA Airport sidste år indgik aftaler med de to globale flyproducenter Airbus og Boeing, var tonerne anderledes positive. Den seneste prøveflyvning i den forbindelse blev dog foretaget tilbage i maj 2015, og både Michael Larsen og Søren Petersen erkender, at regeringens beslutning om at fravælge de to flyproducenter i processen om nye danske kampfly har kølet interessen for et dansk testcenter en smule.

”Men den slags bygger jo på relationer, og nu kender de (Airbus og Boeing, red.) os, og derfor tror jeg også på, at der kommer mere ud af det,” siger Michael Larsen.

Bred interesse

Og selv om der er markante barrierer, der skal overvindes, er forretningspotentialet stort, fastslår Søren Petersen og peger på en omfattende interesse i droneteknologi – både civilt, i forsvaret og i forskningsverdenen, hvor projektet med de grønlandske droner er forankret.

Og optimismen deles i Odense Kommune, der er hovedejer af HCA Airport. Også selv om drømmen om et ægte erhvervseventyr, ifølge borgmester Anker Boye (S), kræver vedholdenhed. Ikke mindst på baggrund af den kølnede interesse hos Boeing og Airbus.

”Det betyder bare, at det er endnu vigtigere at vi nu holder farten med satsning på forskning, uddannelse og erhvervsliv,” siger borgmesteren og fortsætter:

”Danmark har som et lille land en mulighed her, som vi skal gribe. Vi har gode erfaringer med robotklyngen, som har udviklet sig over mange år. Med dronerne og den udvikling, der spås i markedet, kan det her gå endnu stærkere.”

Anker Boye roser regeringen for at støtte projektet med beslutningen om at gøre Odense til omdrejningspunkt for dansk droneteknologi. Samtidig erkender han, at den almindelige flytrafik på længere sigt kan blive tvunget til at vige for droner. Det opfatter han dog ikke som en nødvendighed endnu.

”Indtil videre kan vi sagtens organisere os ud af den problemstilling, men det er klart, at hvis det her vokser sig så stort, som vi håber, så er det dronerne, vi satser på,” siger Anker Boye.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.