Gå ikke i panik over kryptering

FBI har fået domstolens ord for, at Apple skal hjælpe med at bryde sin egen kryptering. Men det er for farligt, lyder svaret fra teknologigiganten, der har appelleret afgørelsen. Det bliver årtiers retssag, mener Edward Snowden. Myndighederne mener, de er ved at tabe kampen til krypteringen, men det betvivles i ny rapport.

Næsten 3 måneder efter drabene på 14 mennesker ved en firmafest i San Bernardino i Californien er det stadig uklart, om angrebet var koordineret med andre terrorgrupper. Derfor er amerikanske myndigheder desperate efter adgang til gerningsmændenes iPhones. Problemet er bare, at indholdet er krypteret, og nu har Apple sagt stop for hjælpen til FBI og har derfor anket påbuddet om at hjælpe efterretningsagenterne.

”Den amerikanske regering har bedt os om noget, vi ikke har, og som vi betragter som for farligt at skabe. De har bedt os bygge en bagdør til iPhonen,” skrev Apples direktør Tim Cook for nylig i et brev til sine kunder, og det har allerede fået Edward Snowden til at kalde retssagen for den vigtigste techretssag i årtier.

Apple frygter, at når først en bagdør er skabt, vil den kunne falde i hænderne på andre end FBI. Det kunne f.eks. være hackere, der vil lave industrispionage mod amerikanske virksomheder. Men Apple ville også få rigtigt svært ved at sige nej til at give f.eks. Kina adgang til lokale dissidenters data, hvis de én gang har hjulpet amerikanerne.

På den anden side af debatten står FBI, der advarer mod, at efterforskerne er ved at tabe kampen mod nye krypteringsteknologier og derfor er ved at ”blive blinde” i jagten på kriminelle.

Ro på, siger eksperter dog i en ny rapport, der samler op på en række møder, hvor netop denne frygt er blevet diskuteret af nogle af verdens førende sikkerhedseksperter (bl.a. Bruce Schneier), sikkerhedspolitiske tænkere (bl.a. Joseph Nye) samt de amerikanske myndigheder (bl.a. John DeLong fra NSA).

De argumenterer for, at en række tendenser i de digitale teknologier og forretningsmodeller gør, at efterforskerne fremover formentlig får det lettere end nogensinde før.


  • For det første vil en masse data blive delt forholdsvist åbent, fordi de fleste brugervenlige tjenester baserer sig på dataindsamling for at virke. F.eks. kan Google kun give dig relevante søgeresultater, fordi du har givet dem ganske meget information om dine præferencer. Og denne dataindsamling finansierer i øvrigt de mange gratis services ved at lade virksomhederne sælge dig målrettet markedsføring.

  • Hvis al denne datadeling skulle foregå krypteret, ville det for det andet kræve langt mere ensrettede IT-systemer. Men pga. konkurrence er den digitale økonomi fragmenteret, og det giver kun mening at lave sikker kryptering mellem services, hvis alle disse kommer fra én udbyder med et monopol – og det er af mange årsager en dårlig ide.

  • For det tredje peger eksperterne på, at ny teknologi – sammenfattet under betegnelsenInternet of Things – giver helt nye overvågningsmuligheder og alternative veje til den information, der er krypteret. Hvis alle nye husholdningsapparater f.eks. indeholder mikrofoner, så du kan stemmestyre dem, er det en anden vej til at finde ud af, hvad en mistænkt siger.

  • Sidst men ikke mindst vil metadata efter al sandsynlighed ikke blive krypteret under alle omstændigheder. Og eksperterne peger på, at man med analyse af metadata kan få rigtig meget brugbar information til f.eks. efterforskning. Det er i øvrigt netop sådan metadata, som justitsministeren meget gerne vil have indsamlet med den omdiskuterede sessionslogning.


Konklusionen for eksperterne er derfor, at efterforskernes fremtid ikke består af blindhed, som de ellers påstår. Tværtimod vil en masse nye data blive nemme at følge og få fat i, og derfor efterlyser eksperterne en bredere diskussion af, hvornår og hvordan der skal kunne overvåges fremover. Forudsætningen for den debat er, at vi har et realistisk billede af de teknologiske og økonomiske kræfter, der spiller nøgleroller i dataindsamlingen.

Kilde: Don’t Panic: Making Progress on the ’Going Dark’ Debate, The Berkman Center for Internet & Society, Harvard University, 1. februar 2016.

Forrige artikel Smart farming kan kickstarte nyt eksporteventyr Smart farming kan kickstarte nyt eksporteventyr Næste artikel Overblik: Sådan går det væksten verden over Overblik: Sådan går det væksten verden over
Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiske småbønder kunne have gavn af højteknologi som droner og kunstig intelligens, og danske forskere og virksomheder kan være med at til at bringe digitalisering helt ud på markerne.

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Nudging bruger psykologisk indsigter til påvirke vores adfærd. Det er effektivt, men hvor går grænsen til at det er manipulation?
Azeem Azhar, internationalt kendt kommentator, diskuterer de helt store digitale perspektiver for fremtiden med den danske tech-ambassadør

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Azeem Azhar udgiver det meget anbefalelsesværdige ugentlige nyhedsbrev Exponential View. Han har i mange år kommunikeret omkring den digitale teknologis frontløbere, som international kommentator, konsulent og investor.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Gadget-video galore

Gadget-video galore

Vi er dykket ned i strømmen af videoer om de nyeste gadgets og har udvalgt tre klip, der giver et godt indblik i noget af det mest spændende grej.

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

60.000 lærere i USA og Canada underviser kinesiske børn i at tale engelsk via internettet. VIPKid er ét eksempel på en bølge af kinesiske 'Ed-Tech'-virksomheder, der i øjeblikket vokser hastigt og investerer voldsomt i avanceret teknologi til at forbedre digital undervisning. 

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Den vigtigste årlige undersøgelse af tillid viser, at der overalt i verden bliver stadig større afstand mellem en relativt tillidsfuld 'informeret' del af befolkningen og 'masserne', som er langt mere mistroiske over for regeringer og medier.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.