Gå ikke i panik over kryptering

FBI har fået domstolens ord for, at Apple skal hjælpe med at bryde sin egen kryptering. Men det er for farligt, lyder svaret fra teknologigiganten, der har appelleret afgørelsen. Det bliver årtiers retssag, mener Edward Snowden. Myndighederne mener, de er ved at tabe kampen til krypteringen, men det betvivles i ny rapport.

Næsten 3 måneder efter drabene på 14 mennesker ved en firmafest i San Bernardino i Californien er det stadig uklart, om angrebet var koordineret med andre terrorgrupper. Derfor er amerikanske myndigheder desperate efter adgang til gerningsmændenes iPhones. Problemet er bare, at indholdet er krypteret, og nu har Apple sagt stop for hjælpen til FBI og har derfor anket påbuddet om at hjælpe efterretningsagenterne.

”Den amerikanske regering har bedt os om noget, vi ikke har, og som vi betragter som for farligt at skabe. De har bedt os bygge en bagdør til iPhonen,” skrev Apples direktør Tim Cook for nylig i et brev til sine kunder, og det har allerede fået Edward Snowden til at kalde retssagen for den vigtigste techretssag i årtier.

Apple frygter, at når først en bagdør er skabt, vil den kunne falde i hænderne på andre end FBI. Det kunne f.eks. være hackere, der vil lave industrispionage mod amerikanske virksomheder. Men Apple ville også få rigtigt svært ved at sige nej til at give f.eks. Kina adgang til lokale dissidenters data, hvis de én gang har hjulpet amerikanerne.

På den anden side af debatten står FBI, der advarer mod, at efterforskerne er ved at tabe kampen mod nye krypteringsteknologier og derfor er ved at ”blive blinde” i jagten på kriminelle.

Ro på, siger eksperter dog i en ny rapport, der samler op på en række møder, hvor netop denne frygt er blevet diskuteret af nogle af verdens førende sikkerhedseksperter (bl.a. Bruce Schneier), sikkerhedspolitiske tænkere (bl.a. Joseph Nye) samt de amerikanske myndigheder (bl.a. John DeLong fra NSA).

De argumenterer for, at en række tendenser i de digitale teknologier og forretningsmodeller gør, at efterforskerne fremover formentlig får det lettere end nogensinde før.


  • For det første vil en masse data blive delt forholdsvist åbent, fordi de fleste brugervenlige tjenester baserer sig på dataindsamling for at virke. F.eks. kan Google kun give dig relevante søgeresultater, fordi du har givet dem ganske meget information om dine præferencer. Og denne dataindsamling finansierer i øvrigt de mange gratis services ved at lade virksomhederne sælge dig målrettet markedsføring.

  • Hvis al denne datadeling skulle foregå krypteret, ville det for det andet kræve langt mere ensrettede IT-systemer. Men pga. konkurrence er den digitale økonomi fragmenteret, og det giver kun mening at lave sikker kryptering mellem services, hvis alle disse kommer fra én udbyder med et monopol – og det er af mange årsager en dårlig ide.

  • For det tredje peger eksperterne på, at ny teknologi – sammenfattet under betegnelsenInternet of Things – giver helt nye overvågningsmuligheder og alternative veje til den information, der er krypteret. Hvis alle nye husholdningsapparater f.eks. indeholder mikrofoner, så du kan stemmestyre dem, er det en anden vej til at finde ud af, hvad en mistænkt siger.

  • Sidst men ikke mindst vil metadata efter al sandsynlighed ikke blive krypteret under alle omstændigheder. Og eksperterne peger på, at man med analyse af metadata kan få rigtig meget brugbar information til f.eks. efterforskning. Det er i øvrigt netop sådan metadata, som justitsministeren meget gerne vil have indsamlet med den omdiskuterede sessionslogning.


Konklusionen for eksperterne er derfor, at efterforskernes fremtid ikke består af blindhed, som de ellers påstår. Tværtimod vil en masse nye data blive nemme at følge og få fat i, og derfor efterlyser eksperterne en bredere diskussion af, hvornår og hvordan der skal kunne overvåges fremover. Forudsætningen for den debat er, at vi har et realistisk billede af de teknologiske og økonomiske kræfter, der spiller nøgleroller i dataindsamlingen.

Kilde: Don’t Panic: Making Progress on the ’Going Dark’ Debate, The Berkman Center for Internet & Society, Harvard University, 1. februar 2016.

Forrige artikel Smart farming kan kickstarte nyt eksporteventyr Smart farming kan kickstarte nyt eksporteventyr Næste artikel Overblik: Sådan går det væksten verden over Overblik: Sådan går det væksten verden over
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.