Her kræves virkelig disruption

Gang på gang ender it-løsninger i skandaler, forsinkelser og fordyrelser. Nu må der en dramatisk ændring til.

Nu skal det være slut med offentlige it-projekter, der går i koks det ene år efter det andet, efter at millioner og milliarder af kroner er fløjet ud ad vinduerne, og ministre med røde ører har skullet forklare fadæserne. Vi har hørt det så tit, at vi næsten er blevet immune over for alle disse håbløse løfter om bod og bedring, der interessant nok er krydret med den kendsgerning, at staten oven i de mange fiaskoer og de store investeringer bruger næsten halvdelen af et årligt konsulentindkøb på godt 3 mia. kr. til netop it-konsulenter. Cirka hver femte konsulentkrone af det samlede konsulentregnskab bruges faktisk på at holde statens it-systemer i live.

Vi tillader os i denne udgave af Mandag Morgen at kalde det for statens it-karrusel, fordi de store it-projekter i staten synes at følge et fuldstændig fast mønster af skandaler, undersøgelser, ansvarsplaceringer og løfter om bod og bedring. Og det er ikke bare statslige it-projekter, der går galt. Det er hele vejen rundt i det offentlige at forsinkelser, budgetoverskridelser og lave succesrater er normen for de helt store projekter, mens mange mindre projekter ser ud til at lykkes. Tag nu bare situationen i kommunerne og den verserende sag med KMD.

Og de, der kan juble hele vejen til banken, er it-konsulenterne, som først hjælper med kravspecifikationerne til projekterne som rådgivere, dernæst hyres til at hjælpe med driften, når systemerne skal justeres og ikke virker efter hensigten, og endelig indtager en rolle som dem, der evaluerer, hvad der gik galt. Der er rigtig mange, der lever godt af, at det går galt, og at det ofte er kompliceret at finde årsagerne.

Hvorfor er det så, det går galt igen og igen? Og når nu både staten, kommuner og regioner mere end nogensinde har brug for at være superdygtige på øget it-anvendelse? Lad det være sagt med det samme: It-projekter kan også ende galt i den private sektor og bliver også her ikke sjældent forsinkede og dyrere end ventet. Men det er den enkelte virksomheds problem. Her taler vi om, at samfundet mister penge, og om vigtige løsninger, der kører i grøften, ofte til skade for mange mennesker.

Udfordringen ved de fleste offentlige it-projekter er ledelse. Det er holdningen til, at man helst skal have alle funktionaliteter fra det gamle system med over i det nye, som så helst skal opfylde alle kravene på en ny ønskeliste og alt det, som lige præcis denne helt specielle organisation eller denne særlige styrelse eller kommune gerne vil arbejde med. Udfordringen er, at der tænkes i store systemer til en langsigtet udvikling, mens teknologierne forandrer sig så hurtigt – og det samme gør i øvrigt også kundernes og brugernes behov – at der skal tænkes i meget mere agile systemer, der kan udvikles og forandres over kortere tid.

Samfundsmæssigt er problemet med de mange kuldsejlede it-projekter ikke kun de tabte penge og den tabte tid, men også de it-ressourcer, som kunne være anvendt til andre og bedre formål. Belært af erfaringerne fristes man til at give innovationsminister Sophie Løhde det gode råd at følge forslaget fra CBS-professor Kim Normann Andersen, nemlig at lade de private overtage udvikling og finansiering af de store offentlige it-projekter og lade det offentlige nøjes med at være en meget professionel kunde, indkøber og bruger.

De private virksomheder ville aldrig acceptere så store tab, som staten gør. De ville dele projekterne op, så de kunne overskue dem, og løbende levere noget, de kunne få betaling for. De ville tænke videreudviklingen af systemerne ind i projekterne med henblik på en kommende forretningsmulighed og ikke lave en blind vej. I sidste ende kunne man også lade private virksomheder drive de store it-projekter; så kunne det offentlige nøjes med at tænke i optimal udnyttelse af systemerne, i gode serviceaftaler og eventuelle tilkøb af services.

Staten bruger godt 7 mia. kr. om året på it og har omkring 4.000 forskellige systemer. Læg dertil kommunernes og regionernes forbrug af midler på it. En arbejdsgruppe under innovationsminister Sophie Løhde skal til sommer fremlægge et udspil til en ny offentlig it-strategi. Vi har en Digitaliseringsstyrelse under Finansministeriet med godt 200 medarbejdere, vi har et it-projektråd med eksterne folk, som skal give gode råd om risikovurderinger ved it-projekter m.v., vi har Statens IT, som er den interne driftsorganisation for staten. Der er sådan set ikke det, vi ikke har på it-området af kloge kompetencer, og læg så dertil alle konsulenterne. Det, vi mangler, er en fuldstændig modig og nytænkt måde at håndtere det offentliges enorme it-investeringer på. Og pendulet kan ikke svinge tilbage til de store offentlige it-mastodonter fra gamle dage, såsom Datacentralen og Kommunedata. Det må svinge i en ny retning. Her kræves virkelig disruptiv tænkning.

Forrige artikel Halvdelen af alle job bliver automatiseret Næste artikel ”I Estland er alle ambassadører digitale” ”I Estland er alle ambassadører digitale”
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.