Her kræves virkelig disruption

Gang på gang ender it-løsninger i skandaler, forsinkelser og fordyrelser. Nu må der en dramatisk ændring til.

Nu skal det være slut med offentlige it-projekter, der går i koks det ene år efter det andet, efter at millioner og milliarder af kroner er fløjet ud ad vinduerne, og ministre med røde ører har skullet forklare fadæserne. Vi har hørt det så tit, at vi næsten er blevet immune over for alle disse håbløse løfter om bod og bedring, der interessant nok er krydret med den kendsgerning, at staten oven i de mange fiaskoer og de store investeringer bruger næsten halvdelen af et årligt konsulentindkøb på godt 3 mia. kr. til netop it-konsulenter. Cirka hver femte konsulentkrone af det samlede konsulentregnskab bruges faktisk på at holde statens it-systemer i live.

Vi tillader os i denne udgave af Mandag Morgen at kalde det for statens it-karrusel, fordi de store it-projekter i staten synes at følge et fuldstændig fast mønster af skandaler, undersøgelser, ansvarsplaceringer og løfter om bod og bedring. Og det er ikke bare statslige it-projekter, der går galt. Det er hele vejen rundt i det offentlige at forsinkelser, budgetoverskridelser og lave succesrater er normen for de helt store projekter, mens mange mindre projekter ser ud til at lykkes. Tag nu bare situationen i kommunerne og den verserende sag med KMD.

Og de, der kan juble hele vejen til banken, er it-konsulenterne, som først hjælper med kravspecifikationerne til projekterne som rådgivere, dernæst hyres til at hjælpe med driften, når systemerne skal justeres og ikke virker efter hensigten, og endelig indtager en rolle som dem, der evaluerer, hvad der gik galt. Der er rigtig mange, der lever godt af, at det går galt, og at det ofte er kompliceret at finde årsagerne.

Hvorfor er det så, det går galt igen og igen? Og når nu både staten, kommuner og regioner mere end nogensinde har brug for at være superdygtige på øget it-anvendelse? Lad det være sagt med det samme: It-projekter kan også ende galt i den private sektor og bliver også her ikke sjældent forsinkede og dyrere end ventet. Men det er den enkelte virksomheds problem. Her taler vi om, at samfundet mister penge, og om vigtige løsninger, der kører i grøften, ofte til skade for mange mennesker.

Udfordringen ved de fleste offentlige it-projekter er ledelse. Det er holdningen til, at man helst skal have alle funktionaliteter fra det gamle system med over i det nye, som så helst skal opfylde alle kravene på en ny ønskeliste og alt det, som lige præcis denne helt specielle organisation eller denne særlige styrelse eller kommune gerne vil arbejde med. Udfordringen er, at der tænkes i store systemer til en langsigtet udvikling, mens teknologierne forandrer sig så hurtigt – og det samme gør i øvrigt også kundernes og brugernes behov – at der skal tænkes i meget mere agile systemer, der kan udvikles og forandres over kortere tid.

Samfundsmæssigt er problemet med de mange kuldsejlede it-projekter ikke kun de tabte penge og den tabte tid, men også de it-ressourcer, som kunne være anvendt til andre og bedre formål. Belært af erfaringerne fristes man til at give innovationsminister Sophie Løhde det gode råd at følge forslaget fra CBS-professor Kim Normann Andersen, nemlig at lade de private overtage udvikling og finansiering af de store offentlige it-projekter og lade det offentlige nøjes med at være en meget professionel kunde, indkøber og bruger.

De private virksomheder ville aldrig acceptere så store tab, som staten gør. De ville dele projekterne op, så de kunne overskue dem, og løbende levere noget, de kunne få betaling for. De ville tænke videreudviklingen af systemerne ind i projekterne med henblik på en kommende forretningsmulighed og ikke lave en blind vej. I sidste ende kunne man også lade private virksomheder drive de store it-projekter; så kunne det offentlige nøjes med at tænke i optimal udnyttelse af systemerne, i gode serviceaftaler og eventuelle tilkøb af services.

Staten bruger godt 7 mia. kr. om året på it og har omkring 4.000 forskellige systemer. Læg dertil kommunernes og regionernes forbrug af midler på it. En arbejdsgruppe under innovationsminister Sophie Løhde skal til sommer fremlægge et udspil til en ny offentlig it-strategi. Vi har en Digitaliseringsstyrelse under Finansministeriet med godt 200 medarbejdere, vi har et it-projektråd med eksterne folk, som skal give gode råd om risikovurderinger ved it-projekter m.v., vi har Statens IT, som er den interne driftsorganisation for staten. Der er sådan set ikke det, vi ikke har på it-området af kloge kompetencer, og læg så dertil alle konsulenterne. Det, vi mangler, er en fuldstændig modig og nytænkt måde at håndtere det offentliges enorme it-investeringer på. Og pendulet kan ikke svinge tilbage til de store offentlige it-mastodonter fra gamle dage, såsom Datacentralen og Kommunedata. Det må svinge i en ny retning. Her kræves virkelig disruptiv tænkning.

Forrige artikel Halvdelen af alle job bliver automatiseret Næste artikel ”I Estland er alle ambassadører digitale” ”I Estland er alle ambassadører digitale”
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?