Homo Sapiens afløses af en ny, databaseret art

Vi er formentlig en af de sidste generationer af Homo Sapiens. Om et århundrede eller to vil jorden være domineret af væsener, der vil være mere forskellige fra os, end vi er forskellige fra neandertalere eller chimpanser.

I den kommende generation vil vi være lære at konstruere kroppe, hjerner og tanker, siger Yuval Noah Harari, den israelske historiker og forfatter til de globale bestsellere ”Sapiens” og ”Homo Deus”.

På World Economic Forum i Davos gave Harari på 15 minutter et svimlende og dybt foruroligende perspektiv på den accelererende teknologisk udvikling fundamentalt vil ændre menneskeheden.

”Hvordan vil det 21. århundredes herrer se ud? Det vil blive afgjort af dem, som ejer dataene. De som kontrollerer dataene, vil ikke bare kontrollere menneskehedens fremtid, men fremtiden for livet selv”, sagde Harari:

”Engang var jord, det vigtigste produktionsmiddel og når for meget jord blev koncentreret i for få hænder, delte menneskeheden sig i aristokrater og almindelige bønder.  I den moderne tid, erstattede maskiner jord, som det vigtigste produktionsmiddel, og hvis for mange maskiner blev koncentreret i for få hænder delte menneskeheden sig i to klasser; kapitalister og proletarer. Nu afløser data maskiner som den vigtigste ressource, og hvis for meget data bliver koncentreret i for få hænder, vil menneskeheden dele sig – ikke i klasser, men i forskellige arter.

Kombinationen af bioteknologi, kunstig intelligens og nanoteknologi vil efter Harari mening føre til at vi indenfor nogle årtier erstatter evolution baseret på naturlig, darwinistisk udvælgelse med evolution, baseret på intelligent design. Og vi vil gå fra liv, der bygger på organisk kemi til liv, der er in-organisk baseret – i computernes silicium-baner.

”Konklusionen fra det sidste århundrede videnskab er at organismer er algoritmer, og vi har lært at afkode de algoritmer”, siger Harari. Derfor kan man hacke mennesker. Vi kan aflæse og modificere mennesker, ikke bare ved at kende deres forbrug og deres historie, men fordi vi kan aflæse deres biologiske data. Vi kan se, hvordan de har det fysisk og psykisk. Vi kan se hvem de er biologisk, og hvad de føler i en given situation.

Som Harari udtrykker det, så har mennesket aktiviteter hidtil handlet om at forandre verden omkring os: Vi har fældet skove og bygget byer. Fremover vil den vigtigste aktivitet være at ændre verden inden i os selv.

Det vil komme fra tre forskellige udviklingsspor, mener Harari: 

-       Med bioteknologi vil vi blive stadig bedre til at redigere og forandre gener, og skabe organismer eller organer med andre egenskaber.

-       Maskiner og kroppe vil blive koblet tættere sammen. Vi vil få direkte interfaces mellem hjernen og computere, vi vil få bioniske hænder og apparater, der kan forstærke vores sanser, eller sværme af robotter, der kan leve i vores blod og reparere skader.

-       På sigt vil der opstå en ny form for intelligens og måske endda bevidsthed, som kun er baseret på computerkraft.

Harari’s vision om fremtiden er ekstremt radikal, men ser man på den faktiske teknologiske udvikling, og på hvad videnskaben og virksomhederne knokler for at skabe videre frem, virker det nærmest logisk, at Homo Sapiens’ dage som klodens dominerende art rinder meget hurtigt ud.

 

Forrige artikel Ny bog: Opgør med tech-giganterne ulmer Ny bog: Opgør med tech-giganterne ulmer Næste artikel Forsvarets cyberoprustning kan booste danske tech-virksomheder Forsvarets cyberoprustning kan booste danske tech-virksomheder
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.