Hvad Metallica kan lære os om innovation

Stilhed er innovationens værste fjende. Og hvis der er noget medlemmerne af heavy metal-bandet Metallica ikke er, så er det stille. Bandets kreative proces, da en af verdens største kærlighedssange blev til, er et mønstereksempel på radikal innovation, skriver innovationsdirektør Frank Rosengreen Lorenzen.

Har du prøvet at deltage i et møde, hvor du har tænkt en masse vilde tanker, men holdt dem for dig selv? Du valgte måske at tie for fredens, hierarkiets eller bonussens skyld? Bare rolig, det sker for os alle en gang imellem. Det, vi har hjertet fuldt af, løber munden ikke altid over med.

Problemet er, at lige netop den stilhed er den største udfordring for innovation. Innovation lever af de vilde tanker, krydret med lidt fandenivoldskhed og kreative spændinger. Ærlige og ufortyndede tanker skal siges, gribes af en kollega og sendes tilbage med endnu mere værdi, så der på den måde skabes en stige mod nye resultater.

Desværre har mange organisationer slet ikke fornemmelse for den slags stiger. I stedet beklager de sig over, at de har masser af ideer, men ikke evnen til at eksekvere dem. Og lige netop her kan rigtig mange organisationer lære af et af vor tids største bands.

Hvis du, som jeg, er fan af Metallica eller kender en smule til deres liv backstage, så ved du, at hvert medlem af Metallica (på sin egen måde) siger sin uforbeholdne, ærlige mening. Hvis du kan holde det ud, så se YouTube-klip fra dokumentaren ’Some kind of Monster’, der viser, hvorfor flere psykologer og coaches har givet op, og hvordan utallige dørhængsler har måttet lade livet.

Lige netop denne spænding, den ’jeg-skal-eddermame-fortælle-dig-noget’-attitude, er det, der er broen mellem de fire individuelle talenter – det, der strækker alle ideerne til deres yderste og skaber en fantastisk innovationsstige.

Hetfield brød stilheden

Det bedste eksempel på dette er tilblivelsen af en af verdens bedste sange (hvis du spørger mig): ’Nothing Else Matters’. Sangen er en stille og rolig kærlighedssang på et af de mest sælgende albums nogensinde.

Bare i Danmark har albummet, der bærer bandets navn og er fra 1991, solgt en kvart million eksemplarer, og i dag er der ingen, der kan forestille sig det album uden den kærlighedssang. Men hvordan havnede den der?

Ifølge forsanger James Hetfield skrev han sangen til en ekskæreste. Hetfield har siden fortalt, at han var meget i tvivl, om han skulle præsentere ideen om en kærlighedssang for resten af bandet. Her er han citeret i Mojo Magazine fra december 2008:

‘At first I didn't even want to play it for the guys. I thought that Metallica could only be the four of us. These are songs about destroying things, head banging, bleeding for the crowd, whatever it is, as long as it wasn't about chicks and fast cars, even though that's what we liked. The song was about a girlfriend at the time. It turned out to be a pretty big song.’

Giv dig selv et minut til at forestille dig Hetfield komme ind i slyngelstuen til de andre: langt hår, sorte læderbukser og slæbende på en dunst af øl, og åbent og ærligt fortælle dem om denne nye idé, der ikke bare var en kærlighedssang, men også en sang, der var inspireret af klassisk musik som ’An der schönen blauen Donau’ (den 3/4 waltz-intro, som alle amatørguitarister forsøger sig med).

Det var i sandhed et stykke radikal innovation, der ikke kun forblev en løs idé, men noget, der rent faktisk blev eksekveret, fordi innovationsstigen var der.

Bandet spillede med på ideen

De øvrige bandmedlemmer tog ikke bare godt imod den noget anderledes og radikale idé; de berigede ideen yderligere, sendte deres input tilbage til Hetfield, og så fremdeles bevægede de sig op ad innovationsstigen, indtil der blev skrevet musikhistorie.

Hetfields mod til at bryde stilheden, og teamets evne til at berige ideen – givetvis med nogle kaputte dørhængsler til følge – men også på baggrund af en respekt for hinandens evner og bidrag (det er Hetfield, som fik æren af at spille guitarsoloen, hvilket ellers ville have været en opgave for leadguitarist Kirk Hammett), er grunden til, at verdens bedste kærlighedssang fandt vej til verdens bedste heavy metal-album.

Hvis du mener, at din organisation har svært ved at eksekvere ideer og savner en innovationsstige som den i Metallica, så er det ikke nødvendigvis, fordi der mangler ressourcer, viden eller vilje. Grundlæggende er det formentlig, fordi de teams, der bør have ansvar for innovationen, enten ikke får ansvaret eller ikke føler sig ansvarlige på en måde, så de begynder at smække med døre, råbe og skrige, berige hinandens ideer og eksekvere.

I stedet er de for stille, og lige præcis stilhed er gift for innovation. Den skal nedbrydes, hvis din organisation vil vinde i fremtiden.

Nothing Else Matters.

Forrige artikel Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley? Skal vi outsource vores liv til Silicon Valley? Næste artikel 10 signaler for fremtidens arbejdsmarked 10 signaler for fremtidens arbejdsmarked