Ideen om soft power udfordres af Trump, Kina – og IT-giganternes voksende magt

Joseph Nye, legendarisk amerikansk samfundsforsker, taler om magtens skiftende karakter med den danske tech-ambassadør Casper Klynge i Techplomacy podcasten.

Peter Hesseldahl

 

Den amerikanske professor ved Harvards Kennedy School for international politik, Joseph Nye, blev kendt for begrebet ”Soft power” – ideen om at nationer ikke kun har magt i kraft af deres penge og militær, men også fordi de værdier, de repræsenterer, er tiltrækkende for folk i mange andre lande.
 
Ideen om soft power har naturligvis en særlig tiltrækningskraft for et lille land som Danmark, der ikke kan satse på at hævde sig på den hårde måde.
 
Imidlertid har seneste år i højere grad end længe været præget af ”hard power”. USA forsøger ikke at være ven med nogen, Kina spiller med musklerne, englænderne vender ryggen til Europa… og så videre.
 
Den danske tech ambassadør, Casper Klynge, har en spændende snak med Joseph Nye i denne måneds udgave af Techplomacy podcasten.

De taler bl.a. om, hvordan sociale medier både kan bruges til skabe blød forståelse på tværs af lande – og som et våben til at skabe hård splittelse ved hjælp af propaganda og fake news.


 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu