Innovative virksomheder lader gøgeungerne leve

Danske virksomheder formår ikke at udvikle nye produkter og tjenester, der skaber vækst, viser ny undersøgelse. Ifølge Mette Præst Knudsen, professor i innovationsledelse på SDU, har radikale innovationer, der virkelig kan gøre en forskel på toplinjen, en svær tilværelse i store organisationer.

Færre end hver femte danske virksomhed har fået mere omsætning ud af sit innovationsarbejde i løbet af det seneste år. Selv om danske virksomheder lancerer stribevis af nye produkter, tjenester og forretningsmodeller, får de mindre ud af deres investeringer i de nye tiltag end virksomheder i andre lande. I vores nabolande Sverige og Norge har otte ud af ti virksomheder f.eks. skabt vækst på baggrund af innovation det seneste år.

Det viser en ny global undersøgelse fra konsulenthuset PA Consulting Group med den sigende titel ’Innovation Matters’. Undersøgelsens danske resultater offentliggøres i dag, og de viser, at mens det kun er 18 pct. af de danske virksomheder, der har skabt vækst med innovation som drivkraft, findes der en global gruppe af virksomheder, i undersøgelsen omtales de som ’superinnovatører’, hvor nyskabelserne står for 100 pct. af den vækst, virksomhederne har haft i det forgangne år. Se figur 1.[graph title="Vækstløs innovation" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2017/05/MAK_Figur1_Vaekstloes-innovation.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2017/05/MAK_Figur1_Vaekstloes-innovation.png" caption="Figur 1" text="Knap hver femte danske virksomhed vurderer, at innovation har skabt vækst hos dem det seneste a°r. I Norge og Sverige er det otte ud af ti virksomheder, der oplever, at innovation har været motor for vækst." ]Kilde: Innovation matters, PA Consulting Group, maj 2017.[/graph]

”Umiddelbart er det da fint, at danske virksomheder lige nu kan skabe vækst uden om deres innovation. Men vi ryger bagud, hvis ikke vi baserer væksten på innovation, og vi kommer aldrig til at tage de helt store kvantespring uden innovation,” siger Mads Kjøller Damkjær, der er innovationskonsulent hos PA Consulting Group.

Login