Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

MM Special: Demokratierne skælver

Vil man forstå Tysklands bekymring for propaganda og desinformation, kan man med fordel starte med den såkaldte ’Lisa-affære’. I januar 2016 gik historien om en tysk-russisk pige ved navn Lisa viralt i Tyskland.

Lisa hævdede at være blevet voldtaget af en gruppe immigranter i Berlin kun få uger efter sex-krænkelserne i Køln nytårsaften. Lisas historie blev samlet op af russiske medier, og snart var flere tusinde demonstranter på gaden. Der var bare det ved det, at historien viste sig at være falsk.  

Ikke desto mindre benyttede den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov lejligheden til at hævde at Tyskland dækkede over de faktiske begivenheder i Lisa-sagen, og at de tyske myndigheder ikke evnede at beskytte ”vores Lisa”. Tysklands daværende udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier svarede igen ved at kalde udtalelserne for ”politisk propaganda”.

Lisa-sagen er sidenhen brugt som skoleeksempel både i Tyskland, EU og NATO på, hvordan russisk desinformation kan udgøre en trussel mod europæiske lande.

Det var måske med ”Lisa-affæren” i tankerne, at den tyske forbundskansler Angela Merkel på en pressekonference i november 2016 bemærkede, at Tyskland dagligt må håndtere problemer med russisk desinformation, og at det tyske valg også var i farezonen for at blive påvirket af online desinformation og indflydelsesoperationer.

For at forhindre falske nyheder og desinformation i at påvirke det tyske valg – og den tyske offentlige debat i det hele taget, har Tyskland løbende indført en række forskellige initiativer.  

”Facebook-loven”

Det mest kendte af Tysklands initiativer mod desinformation og propaganda er den såkaldte "Lov om forbedring af retshåndhævelse i sociale netværk" (Gesetz zur Verbesserung der Rechtsdurchsetzung in sozialen Netzwerken), der populært går under det mere mundrette navn ”Facebook-loven”.

Loven, som trådte i kraft 1. oktober 2017, forpligter internetplatforme som Facebook og Twitter til at indføre klageprocedurer, som brugerne kan benytte til at indberette ulovlige opslag. Ulovlige opslag kan for eksempel være børneporno, men altså også ’hate-speech’ og falske opslag.

Når platformene modtager en klage om et opslag, der er ’åbenlyst ulovligt’, skal platformene efter loven fjerne eller blokere opslaget, inden der er gået 24 timer. Er opslaget mindre ’åbenlyst ulovligt’, har platformene en uge til at reagere.

Om skribenten

Hvis platformene modtager mere end 100 klager om året, skal de udgive to rapporter om deres håndtering af ulovligt indhold. Én rapport der beskriver klage-processen, og én rapport der belyser, hvordan platformene vurderer klagerne. Desuden skal platformene månedligt gennemgå deres klageprocesser for at sikre, at de fungerer efter hensigten.

Overholder platformene ikke loven, venter der bøder på op til 50 millioner euro – eller knap 375 millioner kroner.

Ny cyber- og informationskommando

Et af de lidt mindre kontroversielle initiativer i Tyskland er den nye Kommando for Cyber- og Informationssfæren (Kommando Cyber- und Informationsraum), der blev etableret i april 2017.

Som navnet antyder, har denne kommando til opgave at beskytte tyske borgere mod en række cyber- og informationsrelaterede trusler. En af disse er indflydelsesoperationer i form af online propaganda og desinformation.

Senest har kommandoen derfor lanceret et såkaldt ’propaganda awareness projekt’. Projektet er primært målrettet det tyske militær og skal forbedre evnen til at genkende, analysere og forebygge spredningen af desinformation og øvrige former for indflydelsesoperationer.

Projektet støtter også forskning i propaganda såsom udviklingen af en indikator-database, der kan gøre det enklere at genkende propaganda, samt kunstig-intelligens værktøjer, der kan assistere både militæret og andre tyske aktører i at opdage og filtrere propaganda.

Strategisk kommunikation fra Udenrigsministeriet

Også det tyske udenrigsministerium har øget indsatsen mod indflydelsesoperationer. I 2016 etablerede man en særlig strategisk kommunikationsenhed, der har til formål at modvirke desinformation og propaganda. Ideen bag etableringen af denne særlige kommunikationsenhed var ifølge det tyske udenrigsministerium ikke at sprede tysk propaganda, men derimod at sprede pålidelige oplysninger på en bæredygtig måde og således forblive synlige i en digitale sfære, der er fuld af misinformation.

Det tyske udenrigsministerium har også sponsoreret forskellige oplysningskampagner, herunder en kampagne med navnet ’rygter om Tyskland’, der informerer potentielle migranter om de faktiske regler og vilkår som immigrant i Tyskland. 

Politisk dannelse og faktatjekkere

Det er dog ikke kun det tyske udenrigsministerium, der har investeret i oplysningskampagner. Den tyske Føderale Myndighed for Politisk Dannelse (Bundeszentrale für politische Bildung) har sat særlig fokus på informationskrig i deres uddannelsesmateriale. Myndigheden, der blev etableret i 1952 med henblik på at ”uddanne det tyske folk om demokratiske principper og forebygge bevægelser mod genetablering af totalitært styre”, har publiceret en række artikler, videoer, rapporter omkring både falske nyheder og informationskrig.

Desuden har den Føderale Myndighed for Politisk Dannelse givet økonomisk støtte til Correctiv – et non-profit nyhedsmedie, der beskæftiger sig med fact-checking og udbyder kurser og workshops i kritisk journalistisk og kildekritik.

En anden væsentlig faktatjekker i det tyske medielandskab er Faktenfinder – en online-portal lanceret af den tyske sammenslutning for public service radio- og tv-kanaler ARD (Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland). Formålet med faktenfinder er først og fremmest at bekæmpe og korrigere politisk propaganda, rygter, løgne og halve sandheder på internettet.

Internationalt samarbejde

På den mere internationale scene er Tyskland medlem af det såkaldte ”European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats”, der blandt andet har til opgave at bekæmpe online des- og misinformation.

Tyskland er også medsponsor for NATO’s særlige enhed for strategisk kommunikation – det såkaldte StratCom Centre of Excellence, der siden 2014 har bistået NATO-medlemslandene med alt fra analyser af såkaldte ’robot-trolling’ til kurser i strategisk kommunikation.

Endelig tager Tyskland, som medlem af EU, også del i EU’s initiativer mod desinformation. EU har blandt andet etableret en særlig strategisk kommunikationsenhed kaldet EUvsDisinfo og lanceret en ekspertgruppe, der formulerede grundlaget for, hvad der senere blev til en frivillig aftale om håndtering af desinformation mellem platforme, sociale netværk og reklameindustrien.

Forrige artikel Her foregår den digitale jobjagt Her foregår den digitale jobjagt Næste artikel Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?