Det globale marked for droner er for alvor ved at få luft under vingerne, og allerede nu indtager én fabrikant en dominerende position.

Kinesiske Da-Jiang Innovation Technology Co., eller bare DJI, er måske nok et ukendt navn i den brede befolkning, men det gør ikke droneproducentens succes mindre imponerende.

På få år har DJI knust konkurrenterne, opnået en global markedsandel på mellem 50 og 85 procent og ligger nu allerbedst i forhold til at skovle penge ind på droneteknologien, som vurderes til at stå foran et globalt gennembrud.

I en prognose fra 2016 estimerer Teknologisk Institut således, at den globale indtjening på droner vil runde 6,7 mia. kr. i 2020, hvilket vil være næsten en tidobling i forhold til 2014. Se figur 1.

DJI’s succes har affødt et væld af analyser i forsøget på at forstå, hvordan DJI, der blev stiftet i 2006, har kunnet udmanøvrere etablerede vestlige konkurrenter som de to amerikanske firmaer GoPro og 3D Robotics og franske Parrot.

I oktober sidste år indstillede den førende amerikanske producent af små droner, 3D Robotics, produktionen af sit flagskib, Solo Quadcopter, for i stedet at fokusere udelukkende på softwaremarkedet.

3D Robotics-direktør Chris Anderson, der er tidligere chefredaktør for Wired Magazine, og som har et generalieblad, der viser, at han er i stand til at tiltrække endog meget store investeringer, forklarede i et interview med tech-mediet Recode, at 3D Robotics måtte droppe hardwarefremstilling, fordi man ganske enkelt ikke kunne konkurrere med DJI på pris.

Da 3D Robotics var på sit højeste, var virksomheden værdisat til 360 mio. dollar, eller knap 2,3 mia. kr., af investorerne.

Forklaringerne på DJI’s succes handler om en kombination af lave priser, lynhurtig udvikling fra ide til færdigt produkt og adgang til både know-how og billig arbejdskraft i Shenzhen, Kinas svar på Silicon Valley, hvor virksomheden har hovedkvarter.

Frederik Skøt, der i sommer afsluttede sin kandidat i business administration and e-business fra CBS med et speciale om droner, er grundlægger og adm. direktør i Droner.dk, der siden 2014 har forhandlet DJI’s droner i Danmark.

Han mener, at DJI’s succes i høj grad skyldes, at kineserne har taget ved lære af erfaringerne fra den amerikanske tech-gigant Apple.

“Da den første iPhone blev lanceret for 10 år siden, var det kun Apple, der lavede en lækker smartphone, og så var det lidt pinligt at have en Blackberry. Apple havde forstået, hvordan man lavede lækkert designede produkter. På samme måde har DJI fundet ud af, at forbrugerne i Europa og USA vil have et veldesignet produkt, der er brugervenligt,” siger han.

Droner.dk sælger primært droner til professionelle, især i film- og mediebranchen, men også inden for bygge- og anlægsbranchen, undervisning og landbrug er dronerne blevet populære. 

Ikke bare made in China

Sammenligningen med Apple er samtidig udtryk for en mere fundamental disruption, som er under optræk i forholdet mellem Kina og Vesten. Selv om Apple producerer sine iPhones i Kina, er det stadig en ærkeamerikansk innovation med adresse i Silicon Valley, hvor hovedparten af overskuddet også ryger hen.

DJI’s droner er derimod opfundet, udviklet, produceret og innoveret udelukkende i Kina. Og det er en tendens, vi lige så godt kan begynde at vænne os til, forklarer Benjamin Cedric Larsen, ph.d.-studerende fra CBS med speciale i Kinas position på nye teknologier og industri 4.0:

“Den tendens, vi ser nu, er, at produkterne går fra at være fabrikeret i Kina til at blive innoveret i Kina,” siger han.

Benjamin Cedric Larsen forklarer, at selv om den kinesiske industrialisering i 1980’erne tog fart ved at fokusere på billig og rigelig arbejdskraft, så er Kina i dag langt mere end en gigantisk, billig fabrikshal:

“I Kina startede man med at producere meget lavteknologiske varer, altså alt fra strømper, underbukser og legetøj. Det har skabt nogle af de her clusters, der har givet en konkurrencefordel til Kina, fordi man kunne bygge videre på produktionskompetencerne, som langsomt er blevet modnet,” siger han.

Støttet af den kinesiske regerings stålsatte fokus på forskning, uddannelse og erhvervsvenlige reformer er Kina nu i en position, hvor de for første gang ånder vesten i nakken på de højteknologiske markeder:

“Over tid har det gjort, at Kina kunne bevæge sig op ad den globale værdikæde og nu har nået et punkt, hvor landet rent teknologisk kan lege med dér, hvor det kræver stor kompleksitet, og hvor firmaer som DJI kommer frem,” siger Benjamin Cedric Larsen.

Kina har også ambitioner, der rækker videre end bare droner. I sin strategi fra 2015, ‘Made in China 2025’, har regeringen i Beijing udpeget ti højteknologiske områder, hvor Kina sigter efter at være verdensførende i 2025.

Om det lykkes, er endnu uvist, men hvis resten af de kinesiske industrier får samme succes som DJI, er banen kridtet op til et opgør mellem øst og vest, der for alvor kan rykke ved den globale magtbalance.

LÆS OGSÅ: Dansk droneindustri er klar til take-off