Krigen om råstofferne

Jagten på nye forekomster af olie, gas, metaller og mineraler spidser til. På Grønland arbejder store mineselskaber fra Kina og andre lande i denne tid for at få adgang til de værdifulde naturressourcer under indlandsisen. Det er led i et større spil. Kampen om de kritisk ressourcer afgør virksomheders og nationers fremtidige vækst. Men udvinding og handel samles på stadig færre hænder. Råstofindustrien bliver en geopolitisk magtfaktor, der vil skabe nye spændinger og konflikter de kommende årtier. Mandag Morgen kortlægger fronterne i råstofkrigen og tegner et portræt af de generaler, der styrer slaget fra skriveborde i Texas, Schweiz, Australien og Kina.

Med sine blot 22.000 indbyggere er den nordschweiziske by Baar næppe særlig kendt uden for landets grænser. Indtil for få år siden gjaldt det samme en af byens få store virksomheder, Glencore.

Glencore har siden 1974 handlet med metaller, mineraler og olie, men levede indtil sidste år et ganske diskret liv i et anonymt kontorkompleks i byens udkant. Da aktionærerne i juni 2011 valgte at børsnotere virksomheden i London og Tokyo, måtte ledelsen dog offentliggøre en række nøgletal. Og de viste, at den underspillede virksomhed sidder på hhv. 50 og 60 pct. af verdenshandlen med zink og kobber. Det er, skrev nyhedsbureauet Reuters, “den største virksomhed, du aldrig har hørt om”.

En voksende global efterspørgsel efter disse råvarer, der er afgørende for en lang række industrier, fik sidste år Glencores omsætning til at sige med 28 pct. til 186 milliarder dollar, og virksomheden indtager nu en 14.-plads på listen over verdens største virksomheder.

Login