Kunstig intelligens afslører fremtidens vacciner

Danske Evaxion Biotech har sendt supercomputere bygget med den menneskelige hjerne som forbillede i træningslejr for at finde frem til vacciner mod en række alvorlige sygdomme. De første succeser er i hus og testes snart på mennesker.

Virksomheden Evaxion Biotech bringer Danmark helt i front, når det kommer til konkret anvendelse af kunstig intelligens, og i løbet af de kommende to år forventer stifterne at kunne teste den første vaccine på mennesker. Et middel, som beskytter KOL-patienter mod lungebetændelse, og vel at mærke den første vaccine identificeret af en hjerne uden blodomløb.

Teknologien hedder EDEN. Den er kort fortalt baseret på en supercomputer opsat i såkaldt ’neurale netværk’, der efterligner menneskehjernens tilgang til udregninger. Ved at integrere big data, indsamlet på laboratorier og hospitaler verden over, med kendte vaccinekandidater, kan den kunstige intelligens så at sige træne sig op til at identificere nye vaccinekandidater. Med hidtil uhørt hastighed og – ikke mindst – præcision. Tidligere har jagten på nye vacciner været mere eller mindre baseret på held, gætværk og tilfældigheder.

”Før tog man hele bakterien, slog den ihjel og sprøjtede den ind i kroppen, og så lavede kroppen en masse forskellige antistoffer. Den proces tager ca. 14 dage for kroppen, så hvis bakterien er virkelig hidsig, når kroppen ikke at lave dem,” siger opfinder af EDEN og medstifter af Evaxion Andreas Mattsson.

Han sammenligner den traditionelle teknologi med at lyse ind i et mørkt rum med en lille lommelygte.

”Man kan sige, at vi med EDEN i stedet tænder for loftslyset på kontakten,” siger han.

Dødsstjernens blueprint

Fordelen ved EDEN’s kunstige intelligens er, at den i løbet af meget kort tid leverer ingredienslisten til en effektiv vaccine, forklarer Andreas Mattsson med en metafor, der er en førende bioinformatiker fra DTU værdig:

”Forestil dig Dødsstjernen fra ’Star Wars’. Vi får arkitekttegningerne, og så finder vi the weak spot,” siger han og understreger, at brugen af big data i jagten på effektiv medicin – såkaldt bioinformatik – ikke som sådan er en ny teknologi.

Men Evaxion Biotech er blandt nogle ganske få virksomheder i verden, som med succes har lagt et lag af kunstig intelligens ovenpå. Og perspektiverne er store, understreger adm. direktør i virksomheden, læge Niels Iversen Møller.

”Det giver mulighed for at identificere antigener, som slet ikke kan identificeres med de nuværende teknologier, og som fremkalder en meget bredt beskyttende immunrespons,” siger han.

Niels Iversen Møller stiftede sammen med Andreas Holm Mattsson virksomheden for otte år siden, knyttede nogle af verdens førende forskere og eksperter til projektet, og nu nærmer det første reelle produkt sig så realisering i samarbejde med blandt andre Innovationsfonden, der med 17 millioner kroner har støttet udviklingen.

”Det er et område, hvor udviklingen fra vaccinekandidat til produkt tager lang tid, men vi har lavet yderst succesfulde test på mus, og vaccinerne, vi finder, er ekstremt beskyttende. Teknologien virker,” siger Niels Møller.

Tusinder af indtryk

Andreas Mattsson sammenligner EDEN’s tilgang til vacciner med et menneske, der krydser en vej. Her får hjernen en lang række input, som den – efterhånden – lærer at vægte.

”Du bliver måske blændet af solen, har en sten i skoen, eller du hører en høj brummende lyd. Skal du så gå over vejen? På samme måde træner vi computerprogrammet til at vægte forskellige parametre – og det smarte ved kunstig intelligens er, at du kan træne på noget, der allerede er kendt, og så anvende de samme parametre i nye sammenhænge,” forklarer han og fortsætter:

”Hjernen håndterer tusindvis af input og lærer så, at hvis tingene er på en bestemt måde, skal man handle på en bestemt måde. På samme måde genkender computeren input, vægter dem mod hinanden og agerer på baggrund af en balanceret kalkulation.”

I stedet for at krydse gader og stræder kigger EDEN på dna og proteiner. Først nogle, som forskerne ved har beskyttende effekt, og herefter leder den så efter lignende egenskaber, før den præsenterer en liste over nye potentielle kandidater.

”Vi putter dna-information for en given bakterie ind i systemet, lader det arbejde i et par dage, og så får vi en vægtet liste over, hvilke dna-fragmenter der skal bruges til at lave en vaccine.”

Niels Møller fremhæver, at det langsigtede forretningsmæssige perspektiv for Evaxion er at udvikle en effektiv platform, der hurtigt og sikkert kan identificere nye vacciner.

”Det gælder både i det konkrete KOL-projekt, der skal forhindre lungebetændelse hos patienterne, men også andre bakterier, der lige nu truer folkesundheden i fremtiden primært på grund af antibiotikaresistens,” siger han.

Ud over de mest fremskredne projekter arbejder Evaxion dertil med en række andre vaccinekandidater. Blandt andet i et stort anlagt projekt, der ser på cancer-antigener og såkaldt terapeutisk immunrespons – eller oversat til almindeligt dansk: en kur mod kræft!

”Det er en teknologi med et meget stort potentiale, og vi arbejder sammen med nogle af verdens førende eksperter, så vi har meget store ambitioner,” siger Niels Møller.

90 pct. venter forude

Han understreger, ligesom Andreas Mattsson, at kunstig intelligens i dag stadig er en teknologi i sin vorden. Og selv om kun fantasien og etikken sætter grænser for udviklingsmulighederne, understreger begge, at der primært er tale om et værktøj, der hjælper mennesker til at udføre ellers ’umulige’ beregninger på ganske kort tid.

Ideernes verden har vi mennesker fortsat for os selv – endnu – men computerne bliver hurtigere og hurtigere, og ikke mindst på sundhedsområdet kommer det til at få afgørende betydning.

”Den store udfordring for os er, at det kræver omfattende test at få godkendt en vaccine, og at det simpelthen koster svimlende summer. Derfor er vi lige nu i en situation, hvor det er afgørende at vise, at vaccinen virker, og det er der altså rigtig stor sandsynlighed for, at den gør,” siger Andreas Mattsson og fortsætter:

”Faktisk ser det ud til, at vi kan lave vacciner mod alle bakterier, og det, vi i dag er i gang med, dækker måske over 10 pct. af, hvad der på sigt bliver muligt.”

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.