Maskiner bag ekstremt aktiecrash kan sætte strøm til næste krise

Handelsrobotter spillede en stor rolle i sidste uges internationale aktienedtur. Det rejser spørgsmålet om, hvordan robotterne vil reagere den dag, økonomien rent faktisk vender?

Simon Lund Christiansen

Aktiemarkederne er armeret med flere robotter end nogensinde før, og kombineret med komplekse tekniske produkter kan de gøre den næste krise dybere og mere uforudsigelig, end den ellers ville have været.

For som den seneste uges voldsomme aktiedyk viste, skal der ikke særlig meget til, før robotterne pludselig bliver paniske og sælger ud af deres depoter – med vidtrækkende konsekvenser for markederne.

I det store aktiecrash mandag i sidste uge tog det toneangivende indeks Dow Jones Industrial Average et historisk stort dyk med 1.175 point på en enkelt dag, og på vanlig vis forplantede effekten sig på verdensmarkederne som en dominoeffekt.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu