Når regeringen i de kommende måneder engagerer diverse eksperter, erhvervsfolk og interesseorganisationer i at analysere udfordringer og muligheder for Danmarks vækst, handler det i bund og grund ikke om at tilvejebringe ny viden. De fleste sten omkring Danmarks vækstudfordring er nemlig allerede vendt af diverse ekspertpaneler, råd, udvalg og kommissioner.

Derfor er det vanskeligt at få øje på, hvilke nye erkendelser nye fora som Disruptionsrådet, Iværksætterpanelet og et råd om gode konkurrencevil­kår, som regeringen nu vil nedsætte, kan bringe til torvs.

Det er ikke engang tre år siden, at Produktivitetskommissionen landede en gennemgribende analyse af Danmarks vækstudfordringer og lancerede et omfangsrigt katalog af anbefalinger til at få Danmark ud af vækstklemmen. Som professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet (SDU) konstaterer:

”Det er en heroisk antagelse at tro, at eksperterne er blevet så meget klogere, at de kan komme med helt nye input i forhold til, hvad de sagde for blot tre år siden.”

Men det er sandsynligvis heller ikke regeringens formål med atter at søge input fra diverse råd og paneler, inden den lancerer sit vækstudspil – selv om det umiddelbart udlægges sådan.

Asbjørn Sonne Nørgaard, som bl.a. leder SDU’s Center for Politisk Psykologi, har i mange år forsket i regeringsnedsatte kommissioner, og han mener, at de nye råd og paneler i højere grad skal bruges til at købe regeringen tid til at skabe opbakning til dens vækstpolitik.

”Regeringsgrundlaget signalerer tydeligt, at vækst bliver den primære dagsorden. Men regeringen har ikke sit parlamentariske grundlag i orden. Derfor vil den gøre alt, hvad den kan, for at få specielt Dansk Folkeparti og/eller Socialdemokratiet med på dagsordenen, inden den lancerer konkrete udspil,” siger han.

Kamp om lønmodtagerne

I den sammenhæng skal de nye råd og udvalg bidrage til at skabe ny opmærksomhed om allerede kendte vækstudfordringer. Og de skal ikke mindst engagere aktører og interesseorganisationer, der kan påvirke Folketingets øvrige partier i vækstdagsordenen.

Asbjørn Sonne Nørgaards forskning viser, at oppositionspartier oftere stemmer for lovforslag, når deres venner i form af f.eks. interesseorganisationer har været med i forberedelsen af loven.

Den logik kender svage mindretalsregeringer om nogen. Derfor ved regeringen, at det er helt afgørende at engagere blandt andre lønmodtagerorganisationerne i de nye råd.

”S og DF kæmper om lønmodtagerorganisationernes medlemmers stemmer. Hvis regeringen kan få instanser som LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at bakke op om dens vækstdagsorden i diverse råd, så er det svært for S og DF at stemme imod lovforslag, der tager udgangspunkt i rådenes anbefalinger,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han forudser, at der bag facaden i de nye vækstråd i de kommende måneder vil udfolde sig et kompliceret positioneringsspil, dels mellem regeringen og lønmodtagerorganisationerne og dels mellem S og DF.

”Lønmodtagerorganisationerne kan også lave den analyse. De ved, at de kan tage sig dyrere betalt, end hvis regeringen havde et stærkt parlamentarisk grundlag,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Derfor vil organisationerne få lettere ved at få regeringen til at lytte til deres mærkesager. Samtidig vil S og DF nøje overvåge slagets gang fra sidelinjen, og ikke mindst hinanden.

”Det vil blive en form for chicken-spil om, hvem der viger først, og hvor partierne hver især må overveje, hvor langt de kan gå i forhold til rådenes vækstanbefalinger, uden at de angribes af det andet parti for at gå på kompromis med den sociale profil,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Overlappende syltekrukker

Den primære arena for skyggespillet vil blive Disruptionsrådet, der også går under navnet ’Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked’, som nu skal sammensættes af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministerier.

Partnerskabet skal sikre, at Danmark får ”grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt”, og at ”alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for,” som det formuleres i regeringsgrundlaget.

Dermed kommer rådet unægtelig til at overlappe med det såkaldte Produktionspanel 4.0, som med regeringsskiftet er blevet omdøbt til et ’Digitalt Vækstpanel’. Dette panel skal øge den digitale og teknologiske omstilling i danske virksomheder ved bl.a. at belyse ”erhvervslivets behov for digitale kompetencer og det offentliges rolle for at understøtte digitale forretningsmodeller”.

Overlappet med det digitale vækstpanel, som skal lande sine anbefalinger til april 2017, er imidlertid erkendt i regeringsgrundlaget. Her fremgår det, at Disruptionsrådet skal inddrage resultaterne af det arbejde, som finder sted i Digitalt Vækstpanel, men også i andre fora som f.eks. et nyt Iværksætterpanel, som også står over for at skulle etableres. Ligeledes skal rådet inddrage viden såvel fra trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse som fra arbejdsmarkedets interessenter og den relevante forskning.

I alt skal danske vækstudfordringer og muligheder i den kommende tid ifølge regeringsgrundlaget belyses af hele fem forskellige råd, paneler og udvalg. Se tekstboks.

Dermed sætter regeringen fuldt blus på involveringen af interessenter, som kan gøre det nemmere efterfølgende at få opbakning til dens vækstudspil. Men det gør også snitfladerne mellem de forskellige råd uklare, hvilket kan skabe forvirring.

”Når man læser regeringsgrundlaget, forekommer det, at der vil være et pænt overlap mellem de forskellige nedsatte råd. Når vi kigger på innovation, globalisering og digitale paneler, så kan det være meget svært at se en grænsedragning mellem, hvad det ene og det andet panel skal beskæftige sig med,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Tilsvarende tanker gør professor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen sig.

”Der ser i hvert fald ud til at blive et klart overlap mellem Disruptionsrådet og Digital Vækst-panelet,” siger Torben M. Andersen, som kalder regeringens strategi med oprettelsen af de mange nye råd for ’syltekrukkeagtig’.

Masser af gode råd allerede

Torben M. Andersen er også enig med Asbjørn Sonne Nørgaard i, at det er stærkt begrænset, hvad de nye råd kan komme med af erkendelser, viden og input, som ikke allerede er tygget igennem og formuleret til anbefalinger af diverse tidligere fora, paneler, råd og statsstøttede forskningsinstanser.

Et af dem, Manufacturing Academy of Denmark (MADE), mødes meget apropos på torsdag hos industrigiganten Grundfos for at diskutere Danmarks muligheder og rolle i den 4. industrielle revolution. Og så sent som i sidste uge landede Danmarks Vækstråd en 122 sider lang analyserapport om manglen på kvalificeret arbejdskraft, der fra flere sider vurderes at blive en af de absolut største vækstudfordringer for Danmark og danske virksomheder. Herunder 34 konkrete anbefalinger til tiltag, som regeringen kan iværksætte for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft og de rette kompetencer til, at virksomhederne kan gennemføre en digital omstilling og udnytte ny teknologi til at konkurrere internationalt.

Det er heller ikke mere end blot et halvt år siden, at Torben M. Andersen selv deltog på et topmøde på Marienborg, hvor cremen af danske økonomer, forskere og erhvervsfolk gjorde status over vækstudfordringer, digitalisering og globalisering.

”Hvis man nu spørger de samme mennesker et halvt år efter, er der ikke sket meget nyt. Så hurtigt går tingene altså ikke,” siger Torben M. Andersen.

På linje med Asbjørn Sonne Nørgaard konstaterer han, at hvis det er viden og indsigt regeringen ønsker, er der fortsat masser af inspiration at hente i Produktivitetskommissionens rapport fra 2014, som gennemanalyserer Danmarks vækstudfordring fra alle tænkelige sider.

Tid til handling

Men heller ikke Torben M. Andersen er blind for det politiske spil, der nu skal spilles, og nødvendigheden af, at regeringen skaber opbakning til sit kommende vækstudspil.

”Potentialet ligger klart i at komme frem til beslutninger og handling. Der har regeringen brug for at italesætte vækstudfordringen på sin egen måde. Så selv om den diskussion, der nu skal foregå i rådene, ikke er ny, så er den meget væsentlig,” vurderer han.

Det samme mener en af de private aktører, der kommer til at spille en nøglerolle for italesættelsen af de digitaliseringsudfordringer og muligheder, Danmark står over for, Googles nordiske topchef, Peter Friis.

”Danmark står over for en kæmpe omvæltning, derfor skal vi være ambitiøse og effektive,” siger han.

Også Peter Friis var med på Marienborgtopmødet i maj, og han er, som en af hovedkræfterne i det digitale vækstpanel, med på, at der er en risiko for, at de mange råd kommer til at træde hinanden over tæerne. Men som han siger:

”Vi skal sørge for, at det ikke sker. Jeg kunne forestille mig, at der selvfølgelig bliver behov for at få de forskellige råd til at spille sammen. Det er en stor opgave, Danmark står foran, og der er behov for at belyse mulighederne fra flere vinkler. Jeg ser det som en utrolig god ting, at der bliver lyttet bredt, til både arbejdsmarkedet, virksomheder og eksperter.”

Organisationerne er kampklare

Tilbage står så, om regeringen vil få held til at få sit støtteparti og/eller det største oppositionsparti til at spille med på sin vækstdagsorden.

Som udgangspunkt har regeringen allerede godt fat i lønmodtagerorganisationerne. Således deltager Claus Jensen, der er formand for både CO-industri og Dansk Metal og sidder i LO’s ledelse, i Digitalt Vækstpanel. Ligeledes ligger det lige for, at han involveres i flere af regeringens nye råd og paneler, der, ifølge regeringsgrundlaget, skal involvere arbejdsmarkedets parter og organisationer. Og han er klar til at trække nogle af sine kæpheste med ind i de nye fora.

”Det største problem lige nu er manglen på kvalificeret arbejdskraft, og så er der et stort behov for en større satsning på teknisk forskning,” siger Claus Jensen.

Han er med på, at det er en sang, politikerne har hørt før. Senest i et fælles udspil fra DI og CO-industri fra maj, der kom med forslag til, hvordan regeringen kan skabe bedre rammer for produktion i Danmark gennem bl.a. digital omstilling. Men som Claus Jensen siger:

”Det kan godt være, at det er erkendte udfordringer, men politikerne mangler fortsat at handle på dem.”

Går det som professor Asbjørn Sonne Nørgaard forudser, vil regeringen denne gang være mere tilbøjelig til at lytte til lønmodtagerorganisationerne. Men derudover mener Claus Jensen også, at der er muligheder for, at der kan blive skabt reelt nye erkendelser i de nye fora.

”Der er altid noget at lære, når man sætter mennesker sammen. Udviklingen gør, at der hele tiden vil komme nye elementer, og jeg tror, at vi hele tiden skal tænke nyt og komme med nye innovative ideer. Vi har i hvert fald endnu ikke fundet de vises sten,” konstaterer han.