Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr

Økologisk omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor er topscorer i Mandag Morgen rundspørge om, hvor fremtidens vækst skal komme fra. Generelt efterspørger de knap 4.000 respondenter i rundspørgen mere fokus på bæredygtighed i vækstdebatten.

”Det handler ikke om at fokusere blindt på vækst men snarere om, hvad det er for et samfund, vi ønsker os, og dermed hvilke typer af virksomheder der er plads til.”

Det mener seniorforsker og gruppeleder for Energisystemanalyse på DTU Kenneth Karlsson.

Sådan har vi gjort

Han er en ud af i alt 3.738 personer, der har svaret på Mandag Morgens store onlinerundspørge om vækst. Se tekstboks. Og uden at ane det sammenfatter han i sin besvarelse ganske fint, hvad størstedelen af respondenterne peger på, når de bliver bedt om at komme med gode eksempler på virksomheder og initiativer, der kan fungere som inspiration for den fremadrettede vækstdebat.

”Når ’grønne’ virksomheder opstår, tager de markedsandele fra ’sorte’ virksomheder – det giver ikke nødvendigvis en øget vækst, men en anden og mere ønskværdig vækst for samfundet,” uddyber Kenneth Karlsson.

Som eksempel peger han på økologiske landbrug, ”der rent faktisk giver overskud”, vindmølleindustrien samt Danfoss, Rockwool, Grundfos og Kamstrup, eller ”the usual suspects”, som han kalder dem.

Det interessante ved Kenneth Karlssons opremsning af eksempler er, at den, hvad angår såvel brancher, virksomheder som rækkefølge, overlapper med en topti over de virksomheder, der hyppigst bliver udpeget af respondenterne i rundspørgen til at være vejvisere for Danmarks fremtidige vækst. Se figur 1 samt udvidet oversigt under artiklen.

”Gør alle statens indkøb økologiske”

Særligt opfordringen om en bæredygtig omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor til økologisk produktion går igen blandt besvarelserne. Her peger flere på, at det fremadrettede vækstpotentiale for økologi er enormt, og at det faktisk allerede er en branche, der er i vækst, og som gavner både miljø og samfund.

Vækstens vejvisere

Figur 1 | Forstør   Luk

Top 10 over brancher og virksomheder, der bliver udpeget som rettesnor for Danmarks fremtidige vækst i Mandag Morgens rundspørge.

Kilde: Mandag Morgen.

”Der er vækst i det økologiske landbrugsareal,” konstaterer Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Aalborg Universitet, og fortsætter: ”COOP gør en vedvarende indsats for at øge salget af økologiske fødevarer, hvilket er med til at skabe øget indtjening hos en række landbrugere og fødevarevirksomheder – dvs. i et erhverv, hvor der ellers er mange, der ikke tjener penge.”

Redaktionschef på Samvirke og tidligere chefkonsulent i COOP Flemming Jørgensen vurderer i sin besvarelse, at Danmark har ”store muligheder for at fastholde og udbygge tidligere tiders forspring på økologi og bæredygtighed.”

”Hvorfor ikke gøre alle statens indkøb økologiske? Hvis regeringen udmeldte et mål om, at alt statsligt indkøb skulle være økologisk i 2020, ville det virkelig flytte markedet,” uddyber Flemming Jørgensen.

Han mener, at regeringen er for uambitiøs på det område, og at andre lande er godt på vej til at overtage forspringet inden for den grønne dagsorden.

”Akkurat som Anker Jørgensen-regeringen forgæves forsøgte at holde liv i B&W, holder den nuværende regering krampagtigt fast i et forgældet industrielt landbrug i stedet for at løfte de sider, hvor landbruget har fremdrift og en ægte bæredygtig fremtid. Det vil sige kvalitetsbedrifter som Bornholmergrisen, økologi m.m.,” skriver Flemming Jørgensen.

Bæredygtighed som fællesnævner

Fællesnævneren for de brancher og virksomheder, som respondenterne fremhæver som eksempler på den ”rigtige” vækst, er, at de alle fokuserer på at begrænse miljøaftryk, øge mennesker og dyrs livskvalitet eller slet og ret på at få processer til at forløbe mere automatiserede og ressourceeffektive. Sidstnævnte gælder ikke mindst Danfoss, Grundfos, Linak, Novozymes og Kamstrup.

Det er alle virksomheder, der dels selv har fokus på bæredygtighed i deres interne processer og forretningsgange, dels via deres produkter og ydelser bidrager til, at andre virksomheder kan mindske deres miljøaftryk og forbedre deres bæredygtighed.

Andre på respondenternes toptiliste bidrager til at forbedre menneskers livskvalitet ved f.eks. som Novo Nordisk at bekæmpe livsstilssygdomme eller som LEGO at stimulere til leg, kreativitet og innovation. Begge disse selskaber brander sig i øvrigt på bæredygtighed og er storforbrugere af automation og teknologi, der kan mindske deres miljøaftryk. Det er en strategi, der har været medvirkende til, at de begge er verdensførende inden for deres felt og i øvrigt hører til Danmarks mest lønsomme selskaber.

Et andet kendetegn ved flere af de virksomheder og brancher, som fremhæves af respondenterne, er, at de er rundet eller drevet af klyngelignende partnerskaber om ressourceeffektivitet, bæredygtighed eller slet og ret viden. Det gælder såvel vindenergiindustrien, robotklyngen på Fyn som den nye økologibølge i landbruget.

Som Egon Noe, lektor i landbrugssociologi på Aarhus Universitet, der i rundspørgen efterspørger en ”nytænkning af vækst, der ikke er baseret på øget ressourceforbrug”, formulerer det:

”Der er især to ting, der karakteriserer de eksempler, jeg tænker på. For det første er det aktører, der er i stand til at skabe nye narrativer eller fortællinger for, hvad vækst er, og hvordan de forskellige aktører bidrager hertil. For det andet er det aktører, der indgår i nye former for partnerskabelser.”

Thomas Overgaard, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Stevns Kommune, mener, at tværsektorielle partnerskaber er den bedste vækstmotor:

”De bedste vækstfremmende initiativer er indsatser/projekter på tværs af sektorer som f.eks. anvendelsen af Roskilde Festival som testplatform for udvikling af løsninger inden for lys, affald og kultur,” skriver han.

Vækstlag i knibe

Ifølge flere respondenter er de rammer og partnerskaber, der har skabt nutidens bæredygtige vækstvejvisere, imidlertid ved at blive udvandet. Og dermed har et nyt vækstlag svært ved at få fodfæste.

”Vækstkrisen ligger i, at der ikke er nye bæredygtige vækstlag, der ser ud til at kunne træde til, hvor de "gamle" danske produktionsselskaber har løftet dansk eksport og produktion gennem de seneste 50 år. Jeg kan ikke helt se de nye Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk mv. derude,” kommenterer stifteren af konsulentfirmaet Brains, Erik Kristiansen.

Han savner en langt større vilje til grøn omstilling og bæredygtig vækst.

”Siden midten af 1970’erne har vi arbejdet på en strukturel omstilling til grøn vækst – og nu, hvor mange andre er med i feltet, bakker vi,” uddyber han.

Samme oplevelse har civilingeniør og stifter af konsulentvirksomheden henrik-innovation, Henrik Sørensen.

”Jeg mener, at det især skyldes, at rammevilkårene for f.eks. grøn omstilling skifter igen og igen, hvilket hæmmer langsigtede investeringer. Ingen ved, hvor PSO, solceller, regionale vækstinitiativer etc. ender. Det giver i bedste fald en afventende holdning hos investorerne. I værste fald gør det, at kapital tilgår langt mere kortsigtede, "sikre" investeringer,” vurderer Henrik Sørensen.

Ifølge Leif Hierwagen, ejer af brødfabrikken Kornsang, skal det næste vækstlag findes ved at gøre bæredygtighed – og ikke økonomisk vækst – til rettesnor for samfundsudviklingen.

”Det skulle snarere hedde omstilling til et bæredygtigt samfund med mindre arbejde, mindre forbrug, bedre kvalitet og holdbarhed – alt sammen ting, som går imod vækst,” konkluderer han.

I dybden med vækstens vejvisere

| Forstør   Luk


Forrige artikel Slå vækst-automatpiloten fra Slå vækst-automatpiloten fra Næste artikel GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.