Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien?

Kinas reformiver nærmer sig fundamentet for det Kina, vi har kendt. Et Kina, der har taget hurtige beslutninger, har satset på specifikke sektorer, har turdet styre markederne og hvor forskelsbehandling har været i højsædet. Men mere marked og forskelsbehandling flugter dårligt i samme model. Det dynamiske Kina, vi kender, kan derfor være på vej mod enden.

Paradoksalt nok har Kinas statskapitalisme længe haft en nærmest magisk tiltrækningskraft på erhvervsfolk fra hele verden. For det var nemlig den markante statslige indblanding, der i Kina skabte et hav af muligheder for både produktion og senere salg til det boomende kinesiske marked. Tænk eksempelvis bare på de lukrative forhold i eksportzonerne, der tiltrækker tusindvis af virksomheder. Eller den voldsomme vækst, som blandt andet blev holdt oppe af statslige investeringer i infrastruktur og byggeri.

Men nu rulles markedet endnu engang frem i Kina i den næste bølge af reformer. Man vil sikre en mere effektiv allokering af ressourcerne ved at lade markedskræfterne spille en mere afgørende rolle. Den hidtidige model er kørt fast og forventes ikke at kunne levere den ønskede vækst. Men det kræver et opgør med en af de mest fundamentale logikker i Kinas statskapitalistiske model: forskelsbehandling.

For selv om Kinas økonomiske historie overordnet set kan beskrives som en lang tilpasning mod de neoklassiske økonomiske principper – altså de samme grundlæggende økonomiske principper, som vi har fulgt her i landet (med privatiseringer, markedsliberaliseringer, åben økonomi, kontrolleret finanspolitik, beskyttelse af ejendomsret, balancerede budgetter, lav inflation etc.) – så har noget altid været anderledes i Kina. Staten har turdet blande sig i markedet på en meget direkte måde.

[quote align="left" author=""]Der er ikke plads til både statslig forskelsbehandling og mere marked i en og samme model. Dermed kan en af forudsætningerne for det dynamiske Kina, vi kender, være på vej til at ændres.[/quote]

 

Det frie marked har aldrig været betragtet som helligt, hvilket har givet stort rum til netop forskelsbehandling. Med forskelsbehandling mener jeg eksempelvis de økonomiske zoner, som fik bedre vilkår end resten af økonomien. Eller Hukou-systemet, der har givet forskellige rettigheder til folk fra land og by og dermed skabt en billig flydende arbejdskraft til fremstillingsindustrien. Man kunne også nævne alle de statslige subsidier til politisk prioriterede sektorer eller støtte til eksportorienterede virksomheder. Alt sammen tiltag, der kræver, at man tør gøre forskel. Og altså tiltag, som man netop herhjemme ville have mere end almindeligt svært ved at finde økonomisk og moralsk belæg for at gennemføre. Tænk bare, hvis man gjorde Lolland til en vækstzone uden virksomhedsbeskatning? Der ville jo være et ramaskrig fra virksomheder på Falster. Men det kunne man i Kina, fordi det neoklassiske økonomiske regime endnu ikke havde fået bugt med forskelsbehandlingen som logik, og fordi etpartisystemet ikke tillod kritik fra dem, der ikke nød godt af forskelsbehandlingen.

Men der er ikke plads til både statslig forskelsbehandling og mere marked i en og samme model. Dermed kan en af forudsætningerne for det dynamiske Kina, vi kender, være på vej til at ændres. Noget af magien vil derfor også gå fløjten. Industripolitikken vil blive lige så kedelig som vores. Den Pandoras æske med mulige tiltag, som forskelsbehandlingen tillod, vil langsomt lukkes. Til gengæld ser det ud til, at det netop er den type markedsreformer, der skal sikre, at Kina vil holde væksten fremover.

Det skal for en god orden skyld nævnes, at man også i vestlige lande drister sig til forskelsbehandling. Eksempelvis hvis markedet ikke selv kan gennemføre en omlægning mod mere grøn og bæredygtig energiproduktion. Eller hvor sikkerheden for fødevareproduktionen er truet, hvilket i sin tid udløste landbrugsstøtten. Når sikkerheden ikke mere trues er det dog oftest svært at rulle privilegierne tilbage. Men forskelsbehandling er og bliver ikke en blomst, der gror i den neoklassiske økonomis have, og derfor skal der ekstraordinære argumenter til at få staten på banen.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Den tredje industrielle revolution er i gang Næste artikel Japans undergang
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.