Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien?

Kinas reformiver nærmer sig fundamentet for det Kina, vi har kendt. Et Kina, der har taget hurtige beslutninger, har satset på specifikke sektorer, har turdet styre markederne og hvor forskelsbehandling har været i højsædet. Men mere marked og forskelsbehandling flugter dårligt i samme model. Det dynamiske Kina, vi kender, kan derfor være på vej mod enden.

Paradoksalt nok har Kinas statskapitalisme længe haft en nærmest magisk tiltrækningskraft på erhvervsfolk fra hele verden. For det var nemlig den markante statslige indblanding, der i Kina skabte et hav af muligheder for både produktion og senere salg til det boomende kinesiske marked. Tænk eksempelvis bare på de lukrative forhold i eksportzonerne, der tiltrækker tusindvis af virksomheder. Eller den voldsomme vækst, som blandt andet blev holdt oppe af statslige investeringer i infrastruktur og byggeri.

Men nu rulles markedet endnu engang frem i Kina i den næste bølge af reformer. Man vil sikre en mere effektiv allokering af ressourcerne ved at lade markedskræfterne spille en mere afgørende rolle. Den hidtidige model er kørt fast og forventes ikke at kunne levere den ønskede vækst. Men det kræver et opgør med en af de mest fundamentale logikker i Kinas statskapitalistiske model: forskelsbehandling.

For selv om Kinas økonomiske historie overordnet set kan beskrives som en lang tilpasning mod de neoklassiske økonomiske principper – altså de samme grundlæggende økonomiske principper, som vi har fulgt her i landet (med privatiseringer, markedsliberaliseringer, åben økonomi, kontrolleret finanspolitik, beskyttelse af ejendomsret, balancerede budgetter, lav inflation etc.) – så har noget altid været anderledes i Kina. Staten har turdet blande sig i markedet på en meget direkte måde.

[quote align="left" author=""]Der er ikke plads til både statslig forskelsbehandling og mere marked i en og samme model. Dermed kan en af forudsætningerne for det dynamiske Kina, vi kender, være på vej til at ændres.[/quote]

 

Det frie marked har aldrig været betragtet som helligt, hvilket har givet stort rum til netop forskelsbehandling. Med forskelsbehandling mener jeg eksempelvis de økonomiske zoner, som fik bedre vilkår end resten af økonomien. Eller Hukou-systemet, der har givet forskellige rettigheder til folk fra land og by og dermed skabt en billig flydende arbejdskraft til fremstillingsindustrien. Man kunne også nævne alle de statslige subsidier til politisk prioriterede sektorer eller støtte til eksportorienterede virksomheder. Alt sammen tiltag, der kræver, at man tør gøre forskel. Og altså tiltag, som man netop herhjemme ville have mere end almindeligt svært ved at finde økonomisk og moralsk belæg for at gennemføre. Tænk bare, hvis man gjorde Lolland til en vækstzone uden virksomhedsbeskatning? Der ville jo være et ramaskrig fra virksomheder på Falster. Men det kunne man i Kina, fordi det neoklassiske økonomiske regime endnu ikke havde fået bugt med forskelsbehandlingen som logik, og fordi etpartisystemet ikke tillod kritik fra dem, der ikke nød godt af forskelsbehandlingen.

Men der er ikke plads til både statslig forskelsbehandling og mere marked i en og samme model. Dermed kan en af forudsætningerne for det dynamiske Kina, vi kender, være på vej til at ændres. Noget af magien vil derfor også gå fløjten. Industripolitikken vil blive lige så kedelig som vores. Den Pandoras æske med mulige tiltag, som forskelsbehandlingen tillod, vil langsomt lukkes. Til gengæld ser det ud til, at det netop er den type markedsreformer, der skal sikre, at Kina vil holde væksten fremover.

Det skal for en god orden skyld nævnes, at man også i vestlige lande drister sig til forskelsbehandling. Eksempelvis hvis markedet ikke selv kan gennemføre en omlægning mod mere grøn og bæredygtig energiproduktion. Eller hvor sikkerheden for fødevareproduktionen er truet, hvilket i sin tid udløste landbrugsstøtten. Når sikkerheden ikke mere trues er det dog oftest svært at rulle privilegierne tilbage. Men forskelsbehandling er og bliver ikke en blomst, der gror i den neoklassiske økonomis have, og derfor skal der ekstraordinære argumenter til at få staten på banen.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Den tredje industrielle revolution er i gang Næste artikel Japans undergang
Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiske småbønder kunne have gavn af højteknologi som droner og kunstig intelligens, og danske forskere og virksomheder kan være med at til at bringe digitalisering helt ud på markerne.

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Nudging bruger psykologisk indsigter til påvirke vores adfærd. Det er effektivt, men hvor går grænsen til at det er manipulation?
Azeem Azhar, internationalt kendt kommentator, diskuterer de helt store digitale perspektiver for fremtiden med den danske tech-ambassadør

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Azeem Azhar udgiver det meget anbefalelsesværdige ugentlige nyhedsbrev Exponential View. Han har i mange år kommunikeret omkring den digitale teknologis frontløbere, som international kommentator, konsulent og investor.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Gadget-video galore

Gadget-video galore

Vi er dykket ned i strømmen af videoer om de nyeste gadgets og har udvalgt tre klip, der giver et godt indblik i noget af det mest spændende grej.

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

60.000 lærere i USA og Canada underviser kinesiske børn i at tale engelsk via internettet. VIPKid er ét eksempel på en bølge af kinesiske 'Ed-Tech'-virksomheder, der i øjeblikket vokser hastigt og investerer voldsomt i avanceret teknologi til at forbedre digital undervisning. 

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Den vigtigste årlige undersøgelse af tillid viser, at der overalt i verden bliver stadig større afstand mellem en relativt tillidsfuld 'informeret' del af befolkningen og 'masserne', som er langt mere mistroiske over for regeringer og medier.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen