Regeringen må bringe pensionsformuerne i spil

Efter sommerferien må regeringen begynde på en frisk og formulere en ny økonomisk politik. Den bør bl.a. inddrage de svulmende pensionsformuer, som kan sikre det afgørende kapitalgrundlag for en ny og bæredygtig vækst.

Da den nuværende økonomiske politik blev fastlagt, var det en almindelig opfattelse, at den økonomiske krise nok var alvorlig, men dog forbigående.

Regeringen besluttede derfor en finanspolitisk kick-start af økonomien, som i 2010 og 2011 blev stimuleret med godt 1 pct. af BNP, men herefter skulle der ske en konsolidering. Trepartsforhandlinger, skattereform og reformen af overførselsindkomsterne var alle led i konsolideringen.

I dag forekommer det helt urealistisk at basere den økonomiske politik på forventninger om ny økonomisk fremgang. Det forekommer f.eks. helt surrealistisk, når regeringspartiernes ordførere taler om, at skattereformen vil skabe 7000 nye jobs. Hvis skattereformen får flere til at arbejde mere, vil skattereformen snarere skabe 7000 flere arbejdsløse.

Udsigterne for verdensøkonomien er blevet mere dystre. USA kan ikke trække sig selv ud af den høje arbejdsløshed, og udsigterne til at blive en global motor for bæredygtig økonomisk udvikling synes endnu mere urealistiske.

Den overdrevne tro på de frie finansielle markeders evne til at skabe en sund økonomi udløste den økonomiske krise. En af de primære aktører fra Wall Street er i dag direktør for den amerikanske nationalbank, en anden er finansminister. Og der er ikke udsigt til, at der genindføres en forsvarlig regulering af de finansielle markeder.

[quote align="left" author=""]I de sydeuropæiske lande har man i generationer stemt på politikere, der gav løfter, som kun kunne holdes, hvis landene gældsatte sig.[/quote]

USA synes også at negligere klima- og ressourcekrisen, og har ingen planer om at omstille den amerikanske økonomi i en mere bæredygtig retning. Samtidig har landet et betydeligt underskud på både statsfinanser og betalingsbalance over for udlandet og har i mange år været afhængig af at låne penge af udlandet. Det er hidtil gået, fordi mange overskudslande gerne vil have dollar, men det er begyndt at vende.

Præsidenten og politikerne i Washington har længe haft svært ved at blive enige om de nødvendige reformer, men der har været en grundlæggende tro på dna’et i amerikansk økonomi. En tro på at amerikanerne hele tiden kan skabe globalt førende virksomheder, der holder økonomien i gang og trækker landet ud af økonomiske kriser. Den tro har fået et knæk, og flere og flere både i USA i resten af verden tvivler på, at USA er på rette kurs.

Europa uden økonomiske kræfter

Samtidig står Europa over for nogle meget svære beslutninger, som gør det helt usandsynligt, at Europa skulle blive motoren i en bæredygtig økonomisk fremgang. I de sydeuropæiske lande har man i generationer stemt på politikere, der gav løfter, som kun kunne holdes, hvis landene gældsatte sig. Og når underskuddene blev for store, faldt valutaen i værdi, eksporten blev billigere og en traditionel industri kunne klare sig lidt endnu. Importpriserne steg og reallønnen tilpassede sig landets formåen.

Den svikmølle har holdt de sydeuropæiske økonomier flydende, men også forhindret dem i at få samme levestandard, som i de nordeuropæiske lande. Det gælder dog ikke den rige overklasse i Sydeuropa, der i generationer haft betydelige formuer placeret i stabile økonomier og faktisk tjent på nedskrivningen af deres egne landes valutaer.

[quote align="right" author=""]Med svækket økonomi i både USA og Europa, er det ikke længere realistisk at tro på, at dansk økonomi får en håndsrækning udefra.[/quote]

Selv om de sydeuropæiske lande kom med i euroen og skulle indføre budgetdisciplin, skete det ikke. Og da landene ikke længere kunne nedskrive valutaen, endte de i den nuværende gældskrise. Om nogle af landene forlader euroen, eller om de bliver og får den nødvendige hjælp, kan man ikke forudsige. Men lige meget hvilken vej det går, forekommer det helt urealistisk, at Europa inden for interessant tid skulle blive motoren i en bæredygtig økonomisk fremgang.

Med svækket økonomi i både USA og Europa, er det ikke længere realistisk at tro på, at dansk økonomi får en håndsrækning udefra. Det forekommer derfor helt verdensfjernt at tilrettelægge den økonomiske politik efter, at det største økonomiske problem i de kommende år skulle være manglen på arbejdskraft.

Pensionsformue som norsk oliefond

Grundlaget for den økonomiske politik må være at skabe nye jobs. Det vil også være vejen til at skabe sunde offentlige finanser.

Danmark kan lige så lidt som andre lande komme ud af den økonomiske krise ved at øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne. Det er fornuftigvis forsøgt med de sidste års kick-start af økonomien, men man kan i dag konstatere, at krisen er dybere og længere end antaget. Derfor må nye midler tages i brug.

Her kunne man med fordel kigge på de danske pensionsopsparinger, for Danmark er et af de lande, hvor indbyggerne sparer mest op til pension. Den danske pensionsformue er i dag af samme størrelse som den norske oliefond, og pensionsopsparingen vil stige mærkbart i de kommende mange år.

[quote align="left" author=""]Regeringen har hidtil været tilbageholdende med at give pensionskasserne bedre muligheder for at foretage samfundsmæssige investeringer til en rimelig forrentning.[/quote]

Formuen er allerede så stor, at en stor del må placeres i udlandet for at opnå et rimeligt afkast. Hvis pensionsfondene køber endnu flere danske aktier, stiger værdien udover den reelle værdi. Samtidig er de danske obligationer allerede så billige, at det er en dårlig forretning at drive renten endnu længere ned.

Pensionsformuen må derfor i stigende grad placeres i udlandet, men spørgsmålet er, hvor der er et nogenlunde sikkert afkast? Er det i amerikanske obligationer eller aktier? Er det i europæiske eller kinesiske?

Midlerne skal spredes og bliver det også, men pensionskasserne vil meget gerne placere flere penge i en bæredygtig omstilling af dansk økonomi. Det kan kun ske, hvis regeringen vil være med. Men vil den det?

Brug for ny 2020-plan

Regeringen har hidtil været tilbageholdende med at give pensionskasserne bedre muligheder for at foretage samfundsmæssige investeringer til en rimelig forrentning. Argumentet har været, at regeringen kunne låne til en lavere rente på de internationale kapitalmarkeder. De er i princippet rigtigt, men hvis regeringen ønsker at overholde EU’s budgetregler, kan det i praksis ikke lade sig gøre.

Derfor bør regeringen bruge sommeren til at genoverveje grundlaget for den økonomiske politik. Den kunne passende begynde efterårssæsonen med at få udarbejdet en ny 2020-plan, der baserer sig på, at den store danske pensionsopsparing medvirker til at omstille det danske samfund til fremtidens globale udfordringer.

Der er brug for massive investeringer, hvis Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler inden 2050, og hvis vi skal blive tilstrækkeligt dygtige til at genbruge knappe ressourcer. Der skal også gennemføres massive investeringer i ny velfærdsteknologi, hvis vi skal bevare et godt velfærdssamfund.

Der er nok at tage fat på. Først og fremmest skal der udvikles nye finansieringsmodeller, hvor risikoen er begrænset og afkastet rimeligt sikkert. Men det forekommer ikke som en uoverkommelig opgave, selvom det er nyt og uprøvet land.

Pensionskasserne vil gerne, så det gælder om at få regeringen med. Det burde være en regerings pligt, at udnytte det store økonomiske råderum til at fremtidssikre dansk økonomi og skabe et bæredygtigt økonomisk grundlag for kommende generationer.

Læs flere af Jørgen Rosteds indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Glem væksten – og få vækst Næste artikel En mørk sky over hovedet
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.