En stor del af det manuelle arbejde, som især ufaglærte og faglærte har, bliver snart overtaget af robotter, mens nye it-løsninger vil kunne håndtere en stor del af de administrations- og servicefunktioner, som beskæftiger mange inden for både det private og offentlige i dag. En række arbejdspladser vil derfor ubetvivleligt gå tabt. I hvert fald på kort sigt. På længere sigt er der dog lige så mange – hvis ikke langt flere – at vinde ved det digitale arbejdsmarked.

Risikoen er dog, at specielt de ældre generationer, der ikke er vokset op med de nye teknologier, bliver tabere i omstillingen, hvis ikke der sættes massivt ind med efteruddannelse for at øge deres kompetencer på området.

Sådan lyder konklusionen fra en række af landets føren-de it- og teknologiforskere, Mandag Morgen har talt med.

Inden for flere erhverv er udviklingen udelukkende positiv: Efterspørgslen efter systemudviklere og robotforskere vokser, og forskerne peger på, at en ny generation af generalister med stærke it-kundskaber også kommer i høj kurs.

Men det er en anden og mindre omtalt tendens, der især optager fagfolkene. For selv om en robot overtager det manuelle arbejde på en fabrik, overflødiggør det ikke fagfolk i produktionen. I stedet for selv at udføre det manuelle arbejde skal industriarbejderen nu betjene robotten, der tager over. Det samme vil gøre sig gældende inden for servicefagene: Sagsbehandleren skal fremover overvåge de it-programmer, der træffer afgørelserne, mens kassedamen skal rådgive kunderne om de produkter, de finder på supermarkedets hylder.

Svejseren bliver maskinmester

Mange af de ansatte, hvis job umiddelbart er truet, vil derfor snarere få en ny stillingsbetegnelse end en fyreseddel, vurderer lektor i digitalisering ved IT-Universitetet Thomas T. Hildebrandt:

”Nye it-systemer og spirende robotteknologi kommer selvfølgelig til at automatisere noget af det administrative og manuelle arbejde. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle mister deres arbejde. Mange vil blot få noget andet arbejde. For eksempel kommer mange til at arbejde med at overvåge og tilpasse systemer,” siger han.

Samme opfattelse har man i it-konsulentvirksomheden Devoteam. Her er senior principal Per Schultz Eeg ved at være træt af den efter hans mening forsimplede og forkerte tankegang, der kan koges ned til ”flere maskiner, færre job”:

”Digitalisering betyder ikke, at robotterne kommer ind, og menneskene ryger ud. Nogle administrative opgaver bliver overtaget af it-systemer, men så kommer der andre til. Nogle produktionsopgaver bliver overtaget af maskiner, men nogen skal jo betjene maskinerne. Og hvis produktiviteten stiger, fordi produktionen bliver automatiseret, så tjener virksomhederne flere penge, som på længere sigt giver flere ansatte,” siger han.

Samme oplevelse har man i den fynske robotvirksomhed DanRob. Virksomheden hjælper andre virksomheder med at automatisere deres produktion. Det involverer ofte en robot, der kan udføre arbejde, som tidligere blev varetaget af en faglært eller specialuddannet medarbejder. DanRob sælger blandt andet en robot, der kan svejse lige så godt som uddannede svejsere på en række områder. Den er bare 3-6 gange hurtigere. På samme måde kan nutidens pakkerobotter hurtigt og effektivt tage sig af større forsendelser til supermarkeder og produktionsvirksomheder. Maskinerne tager i første omgang arbejdet fra de ansatte, der tidligere svejsede stålspær eller pakkede europaller, men firmaets administrerende direktør, Claus Gulbech, hører sjældent om store fyringsrunder, efter DanRob har været forbi:

”Mange af de virksomheder, vi har hjulpet, er ikke endt med at have færre ansatte. De er blevet mere produktive, så der er stadig brug for medarbejderne – blot i andre funktioner. Svejserne skal for eksempel lave kvalitetskontrol og betjene robotterne. De slipper bare for det trælse gentagelsesarbejde,” siger han.

Ny teknologi skaber arbejdspladser

Det er den stigende produktivitet, der er kernegevinsten ved at indføre de nye teknologier, og det er også årsagen til, at dagens industriarbejder ikke bør frygte morgendagens robotter, men tage imod dem med åbne arme.

Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger Jan Stentoft Arlbjørn, som er professor i entreprenørskab og relationsledelse ved Syddansk Universitet. Han har netop afsluttet et forskningsprojekt om udflytning af danske arbejdspladser blandt 1.000 virksomheder, der viser, at den nye teknologi bidrager til at sikre mange danske arbejdspladser. Arlbjørn vurderer ligefrem, at robotterne på sigt kan bidrage til, at Danmark vinder nogle af de tusindvis af tabte industriarbejdspladser tilbage:

”Indtil nu har vi konkurreret på løn og tabt stort til alle andre lande. Fra Tyskland til Kina. Men da en robot stort set koster det samme i Kina, som den gør i Danmark, vil det reducere kinesernes konkurrencefordel. Derfor vil spørgsmålet om udflytning fremover først og fremmest komme til at handle om, hvor ens marked befinder sig. Derfor tror jeg, at store dele af industrien kommer tilbage til Danmark – og med den kommer nye arbejdspladser. Ikke klassiske industriarbejdspladser, men job inden for udvikling, økonomistyring, og hvad der ellers følger med,” siger han.

Det er et billede, som Claus Gulbech kan genkende. For de virksomheder, som DanRob arbejder med, automatiserer netop produktionen for at kunne beholde den her i landet. Det er en klar fordel, hvis man hovedsageligt afsætter sine varer på hjemmemarkedet og i resten af Europa, fordi man også sparer tid og penge på transport. Dertil kommer, at robotterne er med til at gøre produktionen mere fleksibel, fordi de bl.a. gør virksomhederne i stand til at producere helt ned til et enkelt styk af et givet produkt til en kunde.

Sagsbehandlere som systemteknikere

Digitaliseringsbølgen har ikke kun ramt industrien – den er også skyllet ind over serviceerhvervene. Både det offentlige og det private kommer til at forandre sig betydeligt de næste år. De omkring 40.000 ansatte inden for detailbranchen må f.eks. vænne sig til både mere selvbetjening og øget pres fra e-handelsmarkedet, mens sagsbehandlerne i det offentlige må se en del af deres arbejde erobret af nye it-systemer. Også her åbner den nye teknologi dog lige så mange døre, som den lukker, mener erhvervs- og digitaliseringsforsker ved Aalborg Universitet, lektor Reimer Ivang:

”Det er klart, at kassemedarbejderne ryster på hænderne, når de ser selvbetjeningskasser i massiv fremmarch. Og derfor skal en del af dem, der besidder disse job, sandsynligvis snart til at se sig om efter et nyt job. Men for de butiksuddannede betyder automatisering ikke nødvendigvis en tur på gaden. Det er tværtimod starten på en ny æra, hvor de i højere grad skal pleje deres kunder for at lokke dem væk fra computerskærmene og ned i butikken,” siger han.

Thomas T. Hildebrandt forudser også store forandringer for de offentligt ansatte i de kommende år. Efter staten, regionerne og kommunerne er begyndt at samle oplysninger ind elektronisk, vil en del af sagsbehandlingen ligeledes blive digitaliseret. Derfor kommer fremtidens sagsbehandler i højere grad til at beskæftige sig med at tilpasse systemerne til de skiftende behandlingsprocedurer:

”En sagsbehandler i borgerservice kommer til at arbejde som digital processpecialist i lige så høj grad som sagsbehandler. Det handler om at beskrive arbejdsgange og opdatere behandlingssystemerne, når politikerne laver reglerne om, og tilpasse kategorierne, hvis afgørelserne ikke rammer skiven rent hver gang,” siger han.

Farlig generationskløft

Hvor mange der i løbet af de kommende ti år kommer til at skifte jobbetegnelse eller må søge et helt nyt job, er der ingen af Mandag Morgens kilder, der vover at sætte tal på. Men det drejer sig i hvert fald om så stort et antal, at man ikke kan regne med, at det vil ske uden problemer.

Formanden for brancheorganisationen DANSK IT, Klaus Kvorning Hansen, vurderer ligefrem, at der er en reel risiko for, at digitaliseringen vil gå så hurtigt, at en del af arbejdsstyrken risikerer at falde ud af arbejdsmarkedet. Derfor bliver der et stort behov for efteruddannelse og it-kurser for at holde de ansatte i både det offentlige og private ajour med deres nye digitale værktøjer:

”It bliver en del af alles arbejde. Derfor skal alle også have it-kundskaber. Mange har allerede en del, men de skal holdes ved lige. Andre er bagud, og spørgsmålet er, om alle når at komme med. Det er ikke sikkert. Det er den udfordring, de ældre generationer står med. Nye generationer er vokset op med digitale teknologier over det hele. De får færre problemer,” siger han.