Robotter skal give de varme hænder i ældreplejen overskud

Robotter, sensorteknologi og data bliver i stigende grad almindelige begreber i dansk ældrepleje, hvor de lavthængende teknologifrugter allerede er plukket. Næste bølge ruller så småt, men med borgeren og medarbejderen i centrum hele vejen.

Mød Silbot. En cirka fire år gammel sydkoreaner bestående af en computer, otte tablets og et smilende ansigt. Alt sammen i venlig indpakning, der lever ganske godt op til de populærkulturelle forestillinger om, hvad en robot er, og som samtidig har vist sig vældig populær blandt borgere med demenslidelser i Aarhus Kommune. Her er den sociale kognitive træningsrobot i dag ansat to steder – på Demenshjørnet og plejehjemmet Vikærgården – for at hjælpe de ældre med at fastholde hukommelsen.

Samtidig er Silbot et billede på den udvikling, der lige nu med rivende fart skaber ændringer i det velfærdssamfund, vi kender. Her skal robotarme aflaste varme hænder, og den teknologiske udvikling går især stærkt i ældreplejen.

Ifølge en statusrapport for udbredelsen af det fælleskommunale program for velfærdsteknologi, som KL offentliggjorde i sommer, har de 87 deltagende kommuner siden 2014 dokumenteret effektiviseringer for 434 mio. kr. ved anvendelse af forflytningsteknologi (bl.a. sengelifte, red.), vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler, og både stat, regioner og kommuner prioriterer implementering af eksisterende og udvikling af ny velfærdsteknologi højt. Der findes dog ikke præcise opgørelser over, hvor meget der er investeret i området.

”Det skyldes helt enkelt, at velfærdsteknologi er svært at definere præcist, og det gør det svært at lave samlede opgørelser. I stedet måler man på, hvor store gevinsterne er, men også her er der mange områder, hvor man ikke ser den fulde effekt endnu,” forklarer professor Bent Greve, der forsker i velfærdssamfundet på Roskilde Universitet.

Han peger samtidig på, at jobvæksten i industrien som følge af velfærdsteknologi må ventes at være begrænset, da der er tale om løsninger, der hurtigt standardiseres. Til gengæld betyder muligheden for effektivisering helt logisk, at der bliver færre ansatte i plejesektoren.

”En af konsekvenserne er jo, at der bliver behov for færre medarbejdere. Det imødegås så i nogen grad af, at der bliver flere ældre, ligesom de faglige organisationer får det trade-off, at arbejdsvilkårene bliver bedre og flere kan blive længere på arbejdsmarkedet,” siger professoren.

Han understreger helt overordnet, at ”vi er ved at lægge grunden til en markant ny måde at tænke velfærd, og for den sags skyld alderdom, på”.

Her møder de ældre teknologien i dag

Velfærdsteknologiske løsninger baseret på robotter og it-teknologi befinder sig stadig langt hen ad vejen på forsøgsstadiet, mens de implementerede løsninger ofte er mere lavteknologiske.

Siden 2014 har det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi haft fokus på fire velafprøvede områder: Flytning af sengeliggende borgere, vasketoiletter, spiserobotter samt ”bedre brug af hjælpemidler”.

En statusrapport fra 2016 viser, at kommunerne siden 2014 har dokumenteret effektiviseringer for 434 mio. kr. på disse områder. Målet er 500 mio. kr. med udgangen af 2016. I løbet af 2015 er vasketoiletternes udbredelse vokset fra 34 til 57 kommuner, mens forflytningsteknologien nu benyttes i 74 kommuner mod 63 ved udgangen af 2014.

Samtidig sker der også en stigning i antallet af indkøbte teknologier. Eksempelvis er der taget 1.351 loftslifte mere i brug i løbet af 2015, og for vasketoiletter og spiserobotter er stigningen på henholdsvis 835 og 26.

Kilde: Statusmåling 2016 – Det fælleskommunale program for velfærdsteknologi’, KL, maj 2016.

Længst muligt i eget liv

Indtil videre er det dog reelt kun grunden, der er lagt. 57 kommuner bruger i dag vasketoiletter, der skyller brugeren ren efter brug og dermed sikrer værdighed og autonomi. Og 74 kommuner var ved udgangen af 2015 i gang med at implementere forflytningsteknologi, der betyder, at en medarbejder kan flytte en borger alene, f.eks. ved brug af sengelift.

Derudover viser rapporten fra KL, at der i 2015 blev indkøbt 1.351 loftslifte, 835 vasketoiletter og 26 spiserobotter, der løfter bestikket for personer, der ikke har mulighed for at bruge armene. Og endelig kommer så investeringer i udviklingsprojekter, der arbejder med at anvende robotteknologi, sensorer og it, der skal holde danskerne selvhjulpne så længe som muligt.

I den forbindelse støder vi igen på Silbot, som kun lige har forladt forsøgsstadiet og egentlig blot er en spillemaskine med en pris, der modsvarer en lille bil, og som det har kostet Aarhus Kommune noget mere at udvikle og implementere. Men den har haft en dokumenteret positiv effekt på de demensramte, og den løser sin opgave – afvikling af pusle- og hukommelsesspil – effektivt og på en måde, så medarbejderen, der ellers skulle forestå hjernegymnastikken, får mere tid til dialog og dialogfacilitering med de enkelte borgere.

Dermed lever robotten op til de hovedkrav, der går igen i alle kommunernes teknologistrategier: Borgeren skal være i centrum, og medarbejderen skal have bedre vilkår for at yde service. Besparelsen kommer i anden række. Men den kommer.

”Det er klart, at vi selvfølgelig er nødt til at kigge på businesscasen i alle de teknologier, vi arbejder med. Men det vigtigste er, at teknologien skal hjælpe borgerne, skabe bedre arbejdsmiljø og frigøre tid til den enkelte,” siger Michelle Nielsen, diplomingeniør og projektleder i projektgruppen i Aarhus Kommunes ’Center for Frihedsteknologi’.

Her står hun bl.a. i spidsen for Silbot-projektet, som er udviklet i tæt samarbejde med den sydkoreanske producent.

”Vores forsøg viser, at robotten gør noget andet ved deltagerne, end hvis det er et menneske, der underviser. Robotten har ikke samme autoritet og skaber ikke samme forventning om forståelse hos deltagerne, og derfor udfordrer deltagerne sig selv lidt mere,” siger hun.

Smalle døre udfordrer

Et andet eksempel på et udviklingsprojekt i Aarhus er en gulvvaskerobot, der ifølge projektlederen ”virkelig vasker gulvet godt”, og dermed løser en ellers slidsom opgave. Men da gulvvaskerobotten er udviklet til industribrug, har den svært ved at komme rundt på Vikærgården, der har til huse i en ældre bygning med mange krinkelkroge.

”En stor del af vores arbejde handler om at tilpasse eksisterende teknologi til plejesektoren. Ofte er der tale om helt basale udfordringer, som at dørene er for smalle, eller at maskinen mister internetforbindelsen, når den kører ind i elevatoren,” siger Michelle Nielsen og peger på, at udviklingen af velfærdsteknologi i det hele taget følger samfundsudviklingen.

Det gælder også i forhold til sensorteknologi og anvendelse af data, hvor en række kommuner arbejder med at målrette såkaldte ’smart-homes’ til ældreplejen og med ambitionen om at udskyde kontakten med plejesektoren mest muligt.

”Blandt andet har vi lavet et forsøg, hvor vi ved at lave timemålinger på elforbruget og sammenholde det med bevægelsessensorer kunne afsløre, om der var aktivitet i en bolig,” forklarer Michelle Nielsen.

Dermed kan pårørende – eller hjemmepleje – alarmeres, hvis der er store afvigelser fra beboerens normale bevægelsesmønstre.

”Forsøget viste blandt andet, at både de ældre og de pårørende tog godt imod muligheden, og at de ikke fandt overvågningen problematisk, men fokuserede på, at det skaber tryghed. De resultater arbejder vi nu videre med,” siger Michelle Nielsen.

Teknologi før bygning

Sensorteknologi er også en af de ting, der gør et nybygget plejehjem i Nørresundby med det forpligtende navn Fremtidens Plejehjem til noget særligt. Her giver gulvet i alle 72 lejligheder således udslag, hvis en beboer falder eller forlader rummet. Andre ting i plejehjemmet, der blev taget i brug i 2014, som kan forekomme simple, men som har stor betydning i hverdagen, er affaldsudsugning i alle rum og gange, liftsystemer i alle rum, svingbare vaske og selvfølgelig vasketoiletter.

”Det unikke ved os er, at hele bygningen er designet med udgangspunkt i teknologien og fremtidig udnyttelse af den, hvor man ellers normalt tager en gammel bygning og herefter putter teknologi ind i den,” siger plejehjemsleder Kis Anette Lund.

Hun forklarer, at Fremtidens Plejehjem har en beboersammensætning, der spænder lige fra konstant sengeliggende til friske og rørige ældre, og at huset er indrettet på en måde, så de alle får gavn af visionen om at kombinere trivsel og teknologi. med slagord som ’inklusion’, ’bevægelse’ og ’sanselighed’.

”For eksempel er plejehjemmets restaurant placeret i direkte forbindelse med Victors Madhus i stueetagen, der er åben for offentligheden, og på den måde skaber vi mulighed for inklusion, samtidig med at vi har alle de forskellige tekniske installationer, som frigør tid,” forklarer Kis Anette Lund og fremhæver, at sensorerne i gulvene f.eks. har halveret det nødvendige antal nattevagter.

Fremtidens Plejehjem har i dag en ganske almindelig medarbejdernormering, og fokus er ikke på at skære ned, men på at levere den bedst mulige service, understreger Kis Anette Lund, der overtog ledelsen ved indgangen til 2016.

Hun erkender, at visionen endnu ikke er fuldt udfoldet – f.eks. er planerne om et såkaldt ’living lab’ til test af ny teknologi på øverste etage endnu ikke realiseret. Det betyder dog langtfra, at der ikke testes ny teknologi i huset. Blandt andet har Fremtidens Plejehjem også haft besøg af Silbot i en testperiode, ligesom et helt nyt og dansk udviklet produkt har fået flere beboere og medarbejdere til at trække på smilebåndet.

Det drejer sig om bukserobotten Melvin, som dog ikke kun er til grin. Det er en robot udviklet i tæt samarbejde mellem Aalborg Kommune og Melvin ApS, og den er ganske enkelt bygget til at trække bukserne af brugerne før et toiletbesøg – og bagefter trække bukserne på plads igen.

”Sammen med vasketoiletterne betyder det, at borgeren faktisk kan være selvhjulpen på toilettet, også selv om personen har stærkt begrænset brug af armene. Det frigør jo helt oplagt en masse tid hos personalet, og samtidig er det medvirkende til, at borgerne kan beholde deres værdighed,” siger Kis Anette Lund.

Denne artikel er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.