Robotter skal give de varme hænder i ældreplejen overskud

Robotter, sensorteknologi og data bliver i stigende grad almindelige begreber i dansk ældrepleje, hvor de lavthængende teknologifrugter allerede er plukket. Næste bølge ruller så småt, men med borgeren og medarbejderen i centrum hele vejen.

Mød Silbot. En cirka fire år gammel sydkoreaner bestående af en computer, otte tablets og et smilende ansigt. Alt sammen i venlig indpakning, der lever ganske godt op til de populærkulturelle forestillinger om, hvad en robot er, og som samtidig har vist sig vældig populær blandt borgere med demenslidelser i Aarhus Kommune. Her er den sociale kognitive træningsrobot i dag ansat to steder – på Demenshjørnet og plejehjemmet Vikærgården – for at hjælpe de ældre med at fastholde hukommelsen.

Samtidig er Silbot et billede på den udvikling, der lige nu med rivende fart skaber ændringer i det velfærdssamfund, vi kender. Her skal robotarme aflaste varme hænder, og den teknologiske udvikling går især stærkt i ældreplejen.

Ifølge en statusrapport for udbredelsen af det fælleskommunale program for velfærdsteknologi, som KL offentliggjorde i sommer, har de 87 deltagende kommuner siden 2014 dokumenteret effektiviseringer for 434 mio. kr. ved anvendelse af forflytningsteknologi (bl.a. sengelifte, red.), vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler, og både stat, regioner og kommuner prioriterer implementering af eksisterende og udvikling af ny velfærdsteknologi højt. Der findes dog ikke præcise opgørelser over, hvor meget der er investeret i området.

”Det skyldes helt enkelt, at velfærdsteknologi er svært at definere præcist, og det gør det svært at lave samlede opgørelser. I stedet måler man på, hvor store gevinsterne er, men også her er der mange områder, hvor man ikke ser den fulde effekt endnu,” forklarer professor Bent Greve, der forsker i velfærdssamfundet på Roskilde Universitet.

Han peger samtidig på, at jobvæksten i industrien som følge af velfærdsteknologi må ventes at være begrænset, da der er tale om løsninger, der hurtigt standardiseres. Til gengæld betyder muligheden for effektivisering helt logisk, at der bliver færre ansatte i plejesektoren.

”En af konsekvenserne er jo, at der bliver behov for færre medarbejdere. Det imødegås så i nogen grad af, at der bliver flere ældre, ligesom de faglige organisationer får det trade-off, at arbejdsvilkårene bliver bedre og flere kan blive længere på arbejdsmarkedet,” siger professoren.

Han understreger helt overordnet, at ”vi er ved at lægge grunden til en markant ny måde at tænke velfærd, og for den sags skyld alderdom, på”.

Her møder de ældre teknologien i dag

Velfærdsteknologiske løsninger baseret på robotter og it-teknologi befinder sig stadig langt hen ad vejen på forsøgsstadiet, mens de implementerede løsninger ofte er mere lavteknologiske.

Siden 2014 har det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi haft fokus på fire velafprøvede områder: Flytning af sengeliggende borgere, vasketoiletter, spiserobotter samt ”bedre brug af hjælpemidler”.

En statusrapport fra 2016 viser, at kommunerne siden 2014 har dokumenteret effektiviseringer for 434 mio. kr. på disse områder. Målet er 500 mio. kr. med udgangen af 2016. I løbet af 2015 er vasketoiletternes udbredelse vokset fra 34 til 57 kommuner, mens forflytningsteknologien nu benyttes i 74 kommuner mod 63 ved udgangen af 2014.

Samtidig sker der også en stigning i antallet af indkøbte teknologier. Eksempelvis er der taget 1.351 loftslifte mere i brug i løbet af 2015, og for vasketoiletter og spiserobotter er stigningen på henholdsvis 835 og 26.

Kilde: Statusmåling 2016 – Det fælleskommunale program for velfærdsteknologi’, KL, maj 2016.

Længst muligt i eget liv

Indtil videre er det dog reelt kun grunden, der er lagt. 57 kommuner bruger i dag vasketoiletter, der skyller brugeren ren efter brug og dermed sikrer værdighed og autonomi. Og 74 kommuner var ved udgangen af 2015 i gang med at implementere forflytningsteknologi, der betyder, at en medarbejder kan flytte en borger alene, f.eks. ved brug af sengelift.

Derudover viser rapporten fra KL, at der i 2015 blev indkøbt 1.351 loftslifte, 835 vasketoiletter og 26 spiserobotter, der løfter bestikket for personer, der ikke har mulighed for at bruge armene. Og endelig kommer så investeringer i udviklingsprojekter, der arbejder med at anvende robotteknologi, sensorer og it, der skal holde danskerne selvhjulpne så længe som muligt.

I den forbindelse støder vi igen på Silbot, som kun lige har forladt forsøgsstadiet og egentlig blot er en spillemaskine med en pris, der modsvarer en lille bil, og som det har kostet Aarhus Kommune noget mere at udvikle og implementere. Men den har haft en dokumenteret positiv effekt på de demensramte, og den løser sin opgave – afvikling af pusle- og hukommelsesspil – effektivt og på en måde, så medarbejderen, der ellers skulle forestå hjernegymnastikken, får mere tid til dialog og dialogfacilitering med de enkelte borgere.

Dermed lever robotten op til de hovedkrav, der går igen i alle kommunernes teknologistrategier: Borgeren skal være i centrum, og medarbejderen skal have bedre vilkår for at yde service. Besparelsen kommer i anden række. Men den kommer.

”Det er klart, at vi selvfølgelig er nødt til at kigge på businesscasen i alle de teknologier, vi arbejder med. Men det vigtigste er, at teknologien skal hjælpe borgerne, skabe bedre arbejdsmiljø og frigøre tid til den enkelte,” siger Michelle Nielsen, diplomingeniør og projektleder i projektgruppen i Aarhus Kommunes ’Center for Frihedsteknologi’.

Her står hun bl.a. i spidsen for Silbot-projektet, som er udviklet i tæt samarbejde med den sydkoreanske producent.

”Vores forsøg viser, at robotten gør noget andet ved deltagerne, end hvis det er et menneske, der underviser. Robotten har ikke samme autoritet og skaber ikke samme forventning om forståelse hos deltagerne, og derfor udfordrer deltagerne sig selv lidt mere,” siger hun.

Smalle døre udfordrer

Et andet eksempel på et udviklingsprojekt i Aarhus er en gulvvaskerobot, der ifølge projektlederen ”virkelig vasker gulvet godt”, og dermed løser en ellers slidsom opgave. Men da gulvvaskerobotten er udviklet til industribrug, har den svært ved at komme rundt på Vikærgården, der har til huse i en ældre bygning med mange krinkelkroge.

”En stor del af vores arbejde handler om at tilpasse eksisterende teknologi til plejesektoren. Ofte er der tale om helt basale udfordringer, som at dørene er for smalle, eller at maskinen mister internetforbindelsen, når den kører ind i elevatoren,” siger Michelle Nielsen og peger på, at udviklingen af velfærdsteknologi i det hele taget følger samfundsudviklingen.

Det gælder også i forhold til sensorteknologi og anvendelse af data, hvor en række kommuner arbejder med at målrette såkaldte ’smart-homes’ til ældreplejen og med ambitionen om at udskyde kontakten med plejesektoren mest muligt.

”Blandt andet har vi lavet et forsøg, hvor vi ved at lave timemålinger på elforbruget og sammenholde det med bevægelsessensorer kunne afsløre, om der var aktivitet i en bolig,” forklarer Michelle Nielsen.

Dermed kan pårørende – eller hjemmepleje – alarmeres, hvis der er store afvigelser fra beboerens normale bevægelsesmønstre.

”Forsøget viste blandt andet, at både de ældre og de pårørende tog godt imod muligheden, og at de ikke fandt overvågningen problematisk, men fokuserede på, at det skaber tryghed. De resultater arbejder vi nu videre med,” siger Michelle Nielsen.

Teknologi før bygning

Sensorteknologi er også en af de ting, der gør et nybygget plejehjem i Nørresundby med det forpligtende navn Fremtidens Plejehjem til noget særligt. Her giver gulvet i alle 72 lejligheder således udslag, hvis en beboer falder eller forlader rummet. Andre ting i plejehjemmet, der blev taget i brug i 2014, som kan forekomme simple, men som har stor betydning i hverdagen, er affaldsudsugning i alle rum og gange, liftsystemer i alle rum, svingbare vaske og selvfølgelig vasketoiletter.

”Det unikke ved os er, at hele bygningen er designet med udgangspunkt i teknologien og fremtidig udnyttelse af den, hvor man ellers normalt tager en gammel bygning og herefter putter teknologi ind i den,” siger plejehjemsleder Kis Anette Lund.

Hun forklarer, at Fremtidens Plejehjem har en beboersammensætning, der spænder lige fra konstant sengeliggende til friske og rørige ældre, og at huset er indrettet på en måde, så de alle får gavn af visionen om at kombinere trivsel og teknologi. med slagord som ’inklusion’, ’bevægelse’ og ’sanselighed’.

”For eksempel er plejehjemmets restaurant placeret i direkte forbindelse med Victors Madhus i stueetagen, der er åben for offentligheden, og på den måde skaber vi mulighed for inklusion, samtidig med at vi har alle de forskellige tekniske installationer, som frigør tid,” forklarer Kis Anette Lund og fremhæver, at sensorerne i gulvene f.eks. har halveret det nødvendige antal nattevagter.

Fremtidens Plejehjem har i dag en ganske almindelig medarbejdernormering, og fokus er ikke på at skære ned, men på at levere den bedst mulige service, understreger Kis Anette Lund, der overtog ledelsen ved indgangen til 2016.

Hun erkender, at visionen endnu ikke er fuldt udfoldet – f.eks. er planerne om et såkaldt ’living lab’ til test af ny teknologi på øverste etage endnu ikke realiseret. Det betyder dog langtfra, at der ikke testes ny teknologi i huset. Blandt andet har Fremtidens Plejehjem også haft besøg af Silbot i en testperiode, ligesom et helt nyt og dansk udviklet produkt har fået flere beboere og medarbejdere til at trække på smilebåndet.

Det drejer sig om bukserobotten Melvin, som dog ikke kun er til grin. Det er en robot udviklet i tæt samarbejde mellem Aalborg Kommune og Melvin ApS, og den er ganske enkelt bygget til at trække bukserne af brugerne før et toiletbesøg – og bagefter trække bukserne på plads igen.

”Sammen med vasketoiletterne betyder det, at borgeren faktisk kan være selvhjulpen på toilettet, også selv om personen har stærkt begrænset brug af armene. Det frigør jo helt oplagt en masse tid hos personalet, og samtidig er det medvirkende til, at borgerne kan beholde deres værdighed,” siger Kis Anette Lund.

Denne artikel er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.